Fundament

Et solidt fundament er forudsætningen for ethvert holdbart byggeprojekt, uanset om der er tale om et nyt hus, en tilbygning eller en mindre garage. Fundamentet overfører bygningens vægt til jorden og sikrer, at konstruktionen står stabilt uden at sætte sig eller slå revner. Arbejdet kræver præcision, korrekt materialevalg og forståelse for jordbundsforholdene på grunden.

Når du skal etablere et fundament, er der flere faser, der skal overholdes, fra den indledende afsætning og udgravning til støbning af beton og opmuring af sokkel. Hver fase har sine tekniske krav, som sikrer, at byggeriet lever op til gældende regler og standarder for isolering, fugtsikring og bæreevne.

Hvad koster et fundament?

Prisen på et fundament varierer afhængigt af jordbundsforhold, fundamentstype og hvor meget af arbejdet du selv udfører. For et traditionelt stribefundament med terrændæk skal du typisk forvente en pris mellem 1.500 og 2.500 kr. pr. kvadratmeter, hvis arbejdet udføres af professionelle håndværkere.

Nedenstående tabel viser et estimat for et standard fundament til et parcelhus eller en tilbygning på 100 m2 med nemme adgangsforhold og normal jordbund.

Post	Estimeret pris (inkl. moms)
Materialer (Beton, armering, Leca, isolering, sand)	80.000 – 110.000 kr.
Arbejdsløn (Jordarbejde, støbning, murer)	90.000 – 140.000 kr.
Maskinleje (Gravemaskine, dumper, vibrator)	15.000 – 25.000 kr.
Samlet pris	185.000 – 275.000 kr.
Tidsforbrug	2 – 4 uger
Mulige tillæg	Bortkørsel af jord, ekstra fundering ved blød bund, radonsikring

Prisen påvirkes markant af jordens bæreevne. Hvis jorden er blød eller leret, kan det være nødvendigt at grave dybere eller udføre en ekstrafundering, hvilket øger omkostningerne til både maskintimer og beton. Adgangsforholdene spiller også ind; hvis en betonkanon ikke kan køre helt hen til støbestedet, skal der bruges en betonpumpe, hvilket er en ekstraudgift.

Geografien har også betydning for timepriserne, da håndværkerlønninger varierer på tværs af landet. Det anbefales altid at indhente flere tilbud for at få et retvisende billede af markedsprisen for netop dit projekt.

Fundamentets funktion og opbygning

Et fundament har to primære funktioner: at bære bygningens vægt og at isolere mod kulde og fugt fra jorden. Konstruktionen skal føres ned i frostfri dybde, som i Danmark typisk er 90 cm under terræn, men kan være dybere afhængigt af jordtypen. Ved at grave ned til denne dybde undgår man, at jorden under huset løfter sig, når vandet i jorden fryser til is og udvider sig.

Opbygningen består typisk af en “fod” af beton nederst i renden, som kaldes stribefundamentet. Ovenpå denne støbes eller mures soklen, som er den del, der stikker op over jorden. Indvendigt i soklen opbygges terrændækket, der består af et kapillarbrydende lag (typisk coatede Leca-nødder eller vasket singels), isolering (flamingo/EPS), fugtspærre og til sidst et armeret betongulv.

Korrekt dimensionering er afgørende. Bredden på fundamentet afhænger af, hvad der skal bygges ovenpå. Et tungt muret hus kræver et bredere fundament end et let træhus. Standardbredden for randfundamenter til parcelhuse er ofte 33, 35 eller 39 cm, hvilket passer til standardstørrelserne på fundablokke og Leca-blokke.

Jordbundsundersøgelse og forarbejde

Før gravemaskinen startes, er det nødvendigt at kende undergrundens beskaffenhed. En geoteknisk rapport baseret på en jordbundsundersøgelse giver vished om, hvor dybt der skal graves, og om jorden kan bære vægten af huset. Uden denne undersøgelse risikerer man at bygge på ustabil grund, hvilket kan føre til fatale sætningsskader senere.

Undersøgelsen afslører også, om der er højt grundvandsspejl, forurening eller fyldjord på grunden. Fyldjord er jord, der tidligere er flyttet rundt på, og som ikke er komprimeret naturligt over tid. Man må aldrig støbe direkte på fyldjord eller muldjord, da det vil synke sammen. Man skal altid grave ned til “fast bund”, hvilket er det naturlige, uforstyrrede jordlag.

Afsætning af fundamentet sker ved hjælp af galger og snore. Galger er trækonstruktioner, der placeres uden for selve udgravningen i alle hjørner. Mellem galgerne spændes mursnore, der markerer fundamentets yder- og indersider samt den fremtidige sokkelhøjde. Det er kritisk at tjekke diagonalerne i afsætningen; de skal være præcis lige lange for at sikre, at bygningen bliver vinkelret.

Udgravning til frostfri dybde

Udgravningen foregår typisk med en minigraver. Der graves en rende langs snorene, som markerer bygningens omkreds. Dybden skal som nævnt være mindst 90 cm fra det færdige terræn, men ofte graves der lidt dybere for at sikre fast bund. Bredden af renden skal være tilstrækkelig til, at man kan arbejde i den, og at der er plads til den valgte sokkelbredde.

Jorden, der graves op, skal enten køres bort eller placeres, så den ikke generer det videre arbejde. Det er vigtigt at holde udgravningen fri for vand. Hvis det regner kraftigt, eller grundvandet står højt, skal vandet pumpes væk, da man ikke må støbe beton i en vandfyldt rende. Vandet kan udvande betonen og svække styrken.

Bunden af renden skal være helt plan og renset for løs jord. Hvis man har gravet for dybt et sted, må man ikke bare fylde jord i igen. I stedet skal der fyldes op med beton eller stabilgrus, der komprimeres hårdt med en pladevibrator. Løs jord vil sætte sig og skabe revner i fundamentet.

Støbning af render og brug af beton

Når renden er godkendt, skal der støbes beton i bunden. Dette lag kaldes ofte “foden” og fungerer som base for soklen. Man bruger typisk færdigblandet beton leveret med en betonkanon, da det sikrer en ensartet høj kvalitet og styrke. Til mindre projekter kan man blande betonen selv, men til et husfundament er mængderne for store til en blandemaskine.

Betontypen skal vælges ud fra miljøklassen. Til fundamenter i jord, der ikke er særligt aggressiv, bruges ofte en passiv miljøklasse. Er jorden fugtig eller saltholdig, skal man op i en aggressiv eller ekstra aggressiv miljøklasse for at sikre armeringens holdbarhed. Mange vælger flydebeton priser og egenskaber, da denne type beton fordeler sig selv nemmere i renden og kræver mindre vibrering.

Under støbningen ilægges armeringsjern i betonen. Armeringen giver betonen trækstyrke og modvirker revnedannelse. Det er vigtigt, at jernet er helt omsluttet af beton og ikke rører jorden, da det ellers vil ruste og sprænge betonen indefra. Man bruger typisk afstandsholdere til at løfte jernet fri af bunden.

Opbygning af sokkel

Ovenpå den støbte bund opbygges selve soklen. Dette kan gøres på to måder: enten ved at mure med Leca-blokke eller ved at sætte fundablokke, som efterfølgende fyldes med beton. Leca-blokke er lette klinkerbetonblokke, der har en god isoleringsevne. De er nemme at arbejde med og bruges ofte til parcelhuse.

Fundablokke er hule betonsten, der stables tørt ovenpå hinanden. Der lægges armeringsjern i både vandret og lodret retning, hvorefter hulrummene fyldes med flydebeton. Denne metode giver en ekstremt stærk sokkel, der er velegnet til steder med stort jordtryk, f.eks. ved kældre eller støttemure.

Soklen skal føres op i en højde, så det færdige gulv kommer til at ligge over terrænhøjde. Dette sikrer, at regnvand ikke løber ind i huset. Ydersiden af soklen skal efterfølgende pudses og eventuelt asfalteres eller påføres en grundmursplade for at sikre mod fugtindtrængning.

Isolering og kapillarbrydende lag

Inde i “kassen”, som soklen danner, skal gulvkonstruktionen opbygges. Først afrømmes muldjorden, og der udlægges et kapillarbrydende lag. Dette lag forhindrer fugt fra undergrunden i at blive suget op i konstruktionen. Det består typisk af 15-20 cm vasket singels (småsten) eller coatede Leca-nødder.

Ovenpå det kapillarbrydende lag udlægges gulvisoleringen. I moderne byggeri bruges typisk trykfast styrolit (EPS/flamingo) i en tykkelse på 300-400 mm for at overholde energikravene i BR18. Isoleringen lægges ofte i to eller tre lag med forskudte samlinger for at undgå kuldebroer.

Korrekt gulvisolering er afgørende for husets varmeregnskab, da en stor del af varmen ellers vil forsvinde ned i jorden. Isoleringen fungerer også som underlag for det efterfølgende betongulv og skal derfor have en trykstyrke, der passer til belastningen i rummet (typisk S80 til boliger).

Radonsikring og fugtspærre

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, der siver op fra undergrunden. Det er et lovkrav, at nybyggeri skal sikres mod radonindtrængning. Dette gøres mest effektivt ved at etablere en tæt konstruktion mod jorden. En radonspærre er en kraftig plastmembran, der lægges i gulvkonstruktionen, typisk ovenpå isoleringen eller indstøbt i betonen.

Det er vigtigt, at radonspærren er fuldstændig tæt. Alle samlinger skal tapes omhyggeligt, og gennemføringer til kloak og vand skal forsegles med specielle manchetter. Hvis membranen ikke er tæt, vil gassen finde vej ind gennem selv de mindste sprækker.

Udover membranen kan man etablere et radonsug under gulvet. Dette er et rørsystem lagt i det kapillarbrydende lag, som kan aktiveres med en ventilator, hvis radonmålinger senere viser for høje værdier. Det skaber et undertryk under huset, så gassen suges væk i stedet for at trænge op i boligen.

Armering og gulvvarme

Ovenpå isoleringen udlægges armeringsnet, også kendt som rionet. Nettet løftes lidt op fra isoleringen med afstandsklodser, så det kommer til at ligge midt i det kommende betonlag. Armeringen forhindrer svindrevner i betonen og giver gulvet styrke.

Hvis der skal være gulvvarme, bindes pex-rørene fast til rionettet med bindere eller clips. Det er vigtigt at planlægge varmekredsene, så varmen fordeles jævnt i rummet. Rørene må ikke krydse hinanden, og der skal være en passende afstand til væggene. Før betonen støbes, skal der sættes tryk på gulvvarmeanlægget for at sikre, at der ikke er utætheder.

Langs væggene monteres en kantisolering. Det er en strimmel af skum eller flamingo, der adskiller betongulvet fra soklen og væggene. Dette forhindrer kuldebroer og giver betonen plads til at udvide sig og trække sig sammen uden at skubbe til væggene.

Støbning af terrændæk

Den afsluttende del af fundamentarbejdet er støbning af selve gulvet, også kaldet terrændækket. Her bruges igen beton, som pumpes ind og fordeles over hele arealet. Tykkelsen på betongulvet er typisk 10-12 cm i beboelsesrum.

Betonen skal vibreres med en stavvibrator for at fjerne luftlommer og sikre, at den omslutter armeringen og gulvvarmerørene helt. Herefter rettes overfladen af med en jutter eller et langt bræt, så den bliver plan og i vater. Præcisionen her er vigtig for det videre arbejde med gulvbelægningen.

Efter støbningen skal betonen beskyttes mod udtørring. Hvis vandet fordamper for hurtigt, vil betonen revne og ikke opnå sin fulde styrke. Man dækker derfor gulvet med plastfolie eller sprayer det med en curing-væske, der forsegler overfladen. Betonen skal hærde i op til 28 dage, før den har opnået fuld styrke, men man kan typisk gå på den efter et døgn.

Omfangsdræn og fugtsikring udefra

For at beskytte fundamentet og kælderen mod vand fra jorden, etableres ofte et omfangsdræn. Drænet er et perforeret rør, der lægges hele vejen rundt om huset langs fundamentets bund. Røret leder vandet væk til en regnvandsbrønd eller faskine, så det ikke står og presser mod soklen.

Drænet lægges i et lag af filtergrus og pakkes ind i geotekstil for at forhindre, at jord trænger ind og tilstopper røret. Det er især vigtigt ved huse med kælder eller på grunde med lerjord, hvor vandet har svært ved at sive væk naturligt.

Prisen på et omfangsdræn pris afhænger af dybden og husets omkreds, men det er en god investering for at undgå fugtskader i sokkel og murværk. Et fungerende dræn holder fundamentet tørt og forlænger bygningens levetid markant.

Punktfundamenter og skruefundamenter

Til mindre bygninger som carporte, skure, terrasser eller sommerhuse på pæle, er det ikke altid nødvendigt med et fuldt stribefundament. Her kan man i stedet bruge et punktfundament. Det består af enkelte huller gravet ned i frostfri dybde, som fyldes med beton. I den våde beton støbes et stolpebærere eller en søjlesko fast.

Punktfundamenter sparer meget beton og gravearbejde. De er ideelle til konstruktioner, der ikke kræver et isoleret gulv mod jorden. Det er dog stadig vigtigt at grave dybt nok for at undgå frostskydninger, der kan gøre konstruktionen skæv.

En nyere metode er skruefundamenter. Det er store jordskruer af galvaniseret stål, der skrues direkte ned i jorden med en speciel maskine. Fordelen er, at man helt undgår gravearbejde og bortkørsel af jord. Man kan bygge videre med det samme, da der ikke er nogen hærdetid. Skruefundamenter vinder frem til især træterrasser og mindre tilbygninger.

Sætningsskader og renovering

Hvis et fundament ikke er udført korrekt, eller hvis jordbundsforholdene ændrer sig, kan der opstå sætningsskader. Det viser sig typisk som revner i murværket, der løber trappeformet fra soklen og op, eller ved at døre og vinduer begynder at binde.

Sætningsskader kan skyldes udtørring af lerjord i varme somre, rødder fra store træer tæt på huset, eller brud på kloakrør, der udvasker jorden under fundamentet. Det er alvorlige skader, der kræver professionel udbedring.

Reparation af sætningsskader kan ske ved understøbning, hvor man graver ind under det eksisterende fundament i små sektioner og støber ny beton. En anden metode er Uretek-metoden, hvor en ekspanderende polymer sprøjtes ned i jorden for at løfte og stabilisere fundamentet uden opgravning.

Tips: Vinterstøbning kræver ekstra opmærksomhed

Hvis du skal støbe fundament i vinterhalvåret, skal du være særligt påpasselig. Beton må ikke fryse, før det har opnået en vis styrke. Hvis vandet i betonen fryser til iskrystaller, ødelægges betonens indre struktur, og den vil aldrig opnå den forventede bæreevne.

Ved temperaturer under 5 grader går hærdeprocessen næsten i stå. Du kan bestille “vinterbeton” fra betonværket, som er tilsat varmt vand og kemi, der fremskynder hærdningen. Derudover skal du dække det nystøbte fundament effektivt til med vintermåtter for at holde på den varme, som hærdeprocessen selv udvikler. Hold altid øje med vejrudsigten og undgå at støbe, hvis der loves hård frost de kommende døgn.

Lovgivning og BR18

Bygningsreglementet (BR18) stiller en række krav til fundamenter. Det gælder både i forhold til konstruktionens sikkerhed, men i høj grad også energiforbrug. Kravene til isoleringstykkelse i terrændækket er skærpet betydeligt over de seneste år for at sikre energieffektive boliger.

Der er også krav om radonsikring for alt nybyggeri, hvor der skal være opholdsrum. Det er bygherrens ansvar at sikre, at byggeriet lever op til disse krav. Ved større byggerier og tilbygninger skal der desuden foreligge statiske beregninger, der dokumenterer, at fundamentet kan bære lasten fra tag, sne og vind.

Det anbefales altid at søge rådgivning hos en ingeniør eller bygningskonstruktør, inden man går i gang. De kan hjælpe med de nødvendige beregninger og tegninger, som skal bruges ved ansøgning om byggetilladelse hos kommunen.

Valg af materialer til sokkelpuds

Når fundamentet er støbt og huset bygget, står man tilbage med den synlige del af soklen. Denne skal beskyttes og gøres pæn. Sokkelpuds har til formål at lukke overfladen på Leca-blokkene eller fundablokkene, så de bliver vandafvisende, men stadig diffusionsåbne, så fugt kan slippe ud.

Man bruger typisk en cementbaseret mørtel til sokkelpuds, da den er stærk og vejrbestandig. Efter pudsning kan soklen males med en sokkelmaling eller asfalteres under terræn. Mange vælger at male soklen sort eller grå, da det skjuler stænk fra regn og jord, men farvevalget er en smagssag.

Det er vigtigt ikke at føre sokkelpudsen helt ned i jorden, hvis jorden er meget fugtig, da det kan give afskalninger. En god tommelfingerregel er at stoppe pudsen lidt over terræn eller sikre et godt drænende lag af sten langs soklen, så vandet hurtigt ledes væk.

Fundament til drivhus

Et drivhus kræver også et stabilt fundament, selvom det vejer mindre end et hus. Mange drivhusskader efter stormvejr skyldes dårlig forankring. Et punktfundament i hjørnerne er ofte nok til mindre drivhuse, men til større modeller eller orangerier anbefales en støbt sokkel.

En støbt sokkel til drivhus giver flere fordele: Den hæver drivhuset, så man får mere ståhøjde, den holder skadedyr ude, og den sikrer, at glasset ikke vrider sig og springer. Man kan støbe en smal rand af beton eller mure en lav mur af mursten, som drivhusprofilerne monteres på. Husk altid at forankre drivhuset forsvarligt til fundamentet med de medfølgende beslag eller ekspansionsbolte.

Gør-det-selv eller professionel?

At støbe et fundament er tungt og fysisk krævende arbejde. Det kræver også en vis teknisk indsigt at få det hele i vater og vinkel. Fejl i fundamentet er meget dyre og besværlige at rette, når først huset står ovenpå.

Mindre opgaver som punktfundamenter til en terrasse eller et skur er oplagte gør-det-selv projekter. Men når det gælder fundamentet til et beboelseshus eller en stor tilbygning, vælger de fleste at hyre en professionel entreprenør eller kloakmester. De har maskinerne til gravearbejdet, lasere til afsætning og rutinen i at håndtere store mængder beton.

Hvis du selv vil bidrage for at spare penge, kan du eventuelt stå for bortkørsel af jord, udlægning af isolering eller binding af armering, mens du lader de professionelle om selve udgravningen, afsætningen og støbningen. Aftal altid grænsefladerne tydeligt på forhånd.