Glarmester

En glarmester kender de fleste for fremstilling af spejle og indramning, men også for arbejde med vinduesglas. Skal du have skiftet til energiruder og andre glasruder derhjemme, er det derfor oplagt at ringe efter en glarmester. Det samme gælder øvrige typer opgaver som involverer glas, fx inden for møbler og boliginteriør. Du kan kort sagt få hjælp til mange typer projekter i boligrenovering. 

Ofte har du brug for glarmesteren når nye vinduer og døre falder udenfor standardmål, eller hvis du drømmer om et stort glasparti i stuen. Det kan også være, at en efterårsstorm har taget noget af drivhusets glas med sig. Uanset størrelsen på opgaven, kan glarmesteren tilbyde dig kvalificeret hjælp inden for glasarbejde.  

Glarmesteren udfører forskelligt arbejde i glas

Skal du have specialfremstillet glasdøre til dit hus, have skiftet forrude i bilen, eller have nye energiruder så kan du ringe til glarmesteren. Omend en glarmester generelt står for at fremstille glasplader i rette mål og form, vil de fleste have et speciale som de er eksperter i. Nogle har værksted som specialiserer sig i forruder til biler, nogle laver spejle, glashylder og glasmontre og nogle udfører forskellige former for glasarbejde, lige fra glasfacader til glasvægge, udskiftning af ruder i drivhus og meget andet. 

En glarmester er ekspert i glas, og kan derfor tage mange forskellige typer projekter, når blot der er glas involveret. 

Hvad koster en glarmester?

Timeprisen for en glarmester ligger mellem 350 og 450 kr i timen. Dertil kan komme materialer som skal bruges til at fremstille bestilte produkter/materialer. 

Bed gerne om en udspecificering af hvad omkostninger til arbejdet dækker over – altså fordelingen mellem materialer og arbejdstid, når du beder om et tilbud fra en professionel. 

Når du finder en glarmester som du vil bede om et tilbud, er det godt at kigge både på pris, erfaring og anbefalinger. Det er ikke altid den billigste håndværker der er den bedste og ej heller nødvendigvis den dyreste. Pris kombineret med anbefalinger og antal års erfaring, er oftest den bedste måde at vurdere en samarbejdspartner på.

Fast pris aftaler på glarmesterarbejde

Skal du have opsat et vægspejl på toilettet eller udskiftet termoruder, vil mange glarmestre have faste priser på denne type opgave. Det betyder altså, at du kan forvente en standardtaksering for fx udskiftning af en termorude. Skal du have lavet en glasvæg på badeværelset, kan det også være en glarmester har en kvadratmeterpris, som udregnes til en fast takst for sådan en type opgave. Endeligt vil de fleste glarmestre lave et individuelt tilbud på større projekter. Det kan fx være hvis der skal bygges et nyt hus og denne skal levere x antal vindueselementer og dørpartier, samt bruseafskærmning, entre spejl, toiletspejl og indvendige dørpartier. 

Få en pris med det samme

Ringer du efter en glarmester, kan du ofte få prisen for arbejdet af vide med det samme. Det skyldes primært, at mange af glarmesterens opgaver er med faste priser. Hvis du skal have skiftet forrude i din bil, har de fleste en fast pris, alt efter hvilken bil du har. Nogle glarmestre har hjemmesider, hvor du kan indtaste dine oplysninger og se prisen med det samme. 

Hvis du vil være sikker på, at kunne få et prisestimat eller en fast pris med det samme, bør du fortælle om opgaven i telefonen, inden fremmøde. Har du specifikke mål som du kan videregive ved samme lejlighed, er dette også fordelagtigt, for at nå frem til den rette pris hurtigt. 

Pris på udskiftning af vinduer

Går du i gang med renovering af din bolig og skal du energioptimere og udskifte til nye energivinduer og døre, kan du bede glarmesteren om at lave et tilbud til dig på arbejdet. En glarmester kan fremstille alt fra glasdøre til en enkelt ny vinduesrude. Skal du renovere mange rum, kan en glarmester fremstille nye vinduesrammer, ruder og dørpartier til alle typer rum. 

I nedenstående skema kan du se priseksempler på omkostningen til udskiftning af gamle vinduer, foretaget af en glarmester.

Tabel 1. Priseksempler på udskiftning til nye termovinduer

Materiale Pris pr. vindue 3 timers arbejde for en glarmester Samlet pris Farve Antal Glaslag (Fritidsboliger har 2 lag)
Alu 4460 kr 1350 kr 5810 kr Hvid/sort 3
Træ 3536 kr 1350 kr 4886 kr Hvid/sort 3
PVC (plastik)  3700 kr 1350 kr 5050 kr Hvid/sort 3

 

Få en skræddersyet løsning til dit behov

Uanset om du har brug for at skaffe et drivhusglas, en ny rude efter indbrud eller spejlelementer i specialmål, kan du bede glarmesteren om et tilbud, som passer præcis til dit behov. Der findes både glasdøre, termovinduer og spejle i standardmål, som kan købes i byggemarkeder og hos glarmesteren selv. Men har du et gammelt hus, med ruder der falder udenfor standardmål, eller et badeværelse med et særligt spejl, som ikke kan findes magen til, kan en glarmester fremstille ruder, nye vinduer og et nyt spejl, som passer helt nøjagtigt til dig og dit hjem. 

Ved en glarmester får du udført opgaver som er tilpasset specifikt til dig og dit projekt.

Findes der forskellige slags glarmestre?

En glarmester er ikke bare en glarmester. De findes i forskellige specialer og arbejdsfunktioner. Nedenstående eksempler viser 3 forskellige typer glarmestre, som laver forskellige typer glarmesterarbejde. 

  • Glarmestre med speciale i sikkerhed

Der findes et behov for sikkerhedsglas i mange danske virksomheder og også hos nogle private kunder. Det kan fx være brandsikkert, brudsikkert og skudsikkert glas.

  • Glarmestre med speciale i glaselementer, ruder og spejle, både til private og virksomheder

Glarmesteren som laver vinduesruder og store glaspartier, er typisk mellemstore eller mindre virksomheder som servicerer privatkunder såvel som virksomheder. De leverer alt fra en enkelt rude til store glaspartier i huse, virksomheder m.v.

  • Den dekorative glarmester arbejder med det kreative mindset. 

Ligesom man kan få en kunstmaler til at lave et stort vægmaleri på gågaden eller i et firma, kan en dekorativ glarmester lave værker af glasruder, mosaik og interaktive installationer. Typisk arbejder sådanne glarmestre som selvstændige. 

Spar penge ved større projekter

Ved større opgaver er der ofte noget at spare. Større opgaver vil også sikre glarmesteren et større stykke arbejde, hvormed der oftest er lidt mere plads til forhandling af pris. Man må dog være indstillet på, at arbejdstid og materialer skal dækkes. Det gælder selvsagt ethvert felt indenfor håndværkerarbejde. Hos glarmestre går der samtidig også tid med at fremstille materialer til opgaver, hvorfor det må forventes, at en glarmester opgave ikke koster det samme som et færdigt produkt, som du finder i det lokale byggemarked. 

FAQ

Hvad betyder ordet glarmester?

Ordet glarmester er gammelt, og dækker generelt over et speciale som kan håndtere glasplader i specielle mål. Det gælder både til små og store opgaver.

Hvad koster en glarmester i timen?

En glarmester koster gerne mellem 350 kr og 450 kr i timen. Prisen kan afhænge af flere faktorer. Oftest defineres prisen af området man bor i, firmaets kompetencer og omfanget af projektet du søger et tilbud på. 

 

Boligmesteren

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.