I kan naturligvis bestille en terrasse hos et firma, hvor professionelle tager sig af arbejdet. Men I kan også selv anlægge eller renovere en terrasse, hvis blot I tænker jer om og følger en række gode råd. Læs med her og bliv klogere på emnet terrasser.
Hvad koster en terrasse?
Prisen på en terrasse afhænger for det første af, om du vil kaste dig ud i at bygge selv, eller om du vil hyre professionelle til at klare jobbet. Materialerne i sig selv koster ikke nødvendigvis alverden, selvom det afhænger meget af hvilken type træ eller fliser, du vælger. Dernæst betyder det selvfølgelig meget, hvor stor terrassen skal være.
Priseksempel på træterrasse
Prisen pr. kvadratmeter alene i materialer starter ved omkring 300 kr. for en træterrasse. Hvis du selv bygger, kan du derfor bygge en træterrasse på 50 kvm i en billig kvalitet træ for ca. 12.000-15.000 kr.
Husk de nødvendige redskaber til at bygge – altså sav, hammer og så videre. Måske kan du låne dig frem, eller kan det godt fordyre projektet en del. Det vil bestemt være en investering til alle dine fremtidige projekter.
Hyrer du professionelle til at lave arbejdet, kommer prisen op på mindst 1.000-1.500 kr. pr. kvm. Dette vil så typisk også inkludere udgravning til stolper og alt andet konstruktionsarbejde.
Priseksempel på fliseterrasse
Bygger du selv din fliseterrasse, afhænger prisen pr. kvadratmeter næsten udelukkende af, hvilke typer fliser/sten du vælger.
Prisspændet går fra cirka 125 kr. pr. kvm for de billigste betonfliser over Holmegårdssten til 500 kr. pr. kvm, til cirka 800 kr. pr. kvm for de dyre skifersten.
Et godt råd er at blande billige og dyre sten/fliser. Du kan udmærket bruge flest billige betonsten og så anvende dyrere sten til at danne et mønster, eventuelt til at kante terrassen. På den måde får du et elegant udtryk med kontrast, uden det bliver alt for dyrt i materialer.
Vil du have professionelle til at udføre arbejdet, skal du regne med, at prisen pr. kvm starter ved omkring 600 kr., ved lægning af billige fliser. Det kan betale sig at indhente tilbud flere steder, så du kan sammenligne tilbud.
Få 3 gratis tilbud på ny terrasse
Forstå konceptet på 60 sekunder:
Byg din egen terrasse
Naturligvis er der en en del arbejde forbundet med at anlægge en terrasse. Dette gælder, hvad enten du vælger en træterrasse eller en fliseterrasse. Det kræver en del tid og en masse knofedt at få etableret en flot terrasse, men resultatet er det utvivlsomt værd! Man behøver ikke være professionel håndværker for at lave en terrasse. Selvfølgelig skal man tænke sig om, og der er en del, man skal vide på forhånd. Men langt de fleste mennesker med normalt helbred og forstand kan bygge en terrasse.
Hvilken slags terrasse vil I have?
For det første skal I naturligvis have en ide om hvilken type terrasse, I er interesserede i. Terrasser findes i flere modeller, grundlæggende enten en træterrasse eller en fliseterrasse. Vi skelner her i forhold til selve terrasse fladen. En overdækket terrasse, eller en helt lukket terrasse i form af en veranda, vil normalt have montering af træ i den øvre konstruktion, uanset gulvfladen. Uanset hvilken model I foretrækker, er det nødvendigt at have en plan for eksempel hvor stor terrassen skal være.
Praktisk og æstetisk
Desuden er det en god idé at tænke over, hvordan terrassen skal passe ind i forhold til hus og have, både æstetisk og praktisk. Endvidere er det smart at tænke over, hvad I mere konkret skal bruge terrassen til. Det lyder måske fjollet, for hvad bruger man terrasser til, andet end at solbade, grille, drikke et glas vin i venner og families lag. Men det er netop dét: Skal der være plads på terrassen til at grille? Hvor mange mennesker regner I med, der normalt skal kunne sidde på terrassen? Skal terrassen snarere end grill have et bålsted? Hvilke møbler skal der være plads til ? Overvej grundigt hvad I forventer, terrassen skal kunne bruges til. Udfra dette kan I bestemme størrelsen, designet, kvaliteten. Jeres nye terrasse skal også gerne passe godt ind i helheden med hus og have.
Hvilke materialer skal I vælge?
I forhold til designet af jeres nye terrasse er det selvfølgelig vigtigt at tænke over valg af materialer, især selvfølgelig træsorter og fliser. Men det er også en god idé at overveje andre ting som opførelse af læhegn i forbindelse med jeres terrasse, desuden planter i øvrigt til udsmykning, muligheden for at benytte fliser til indramning, og så videre. Den samlede æstetiske oplevelse afhænger meget af materialevalg.
Listen over indkøb bliver forholdsvis lang, men for det første skal I forhåbentlig have glæde af jeres terrasse i mange år, så det er en investering værd, for det andet er det vigtigt at bygge terrasse med kvalitet for øje, netop så den kan holde. For det tredje bliver det i alle tilfælde en lavere pris for jer ved selv at bygge terrasse, fremfor at skulle afgive bestilling hos professionelle.
Et godt fundament er vigtigt
Til fundament skal I bruge grus og sten, er det en fliseterrasse, I skal lægge, er sand uomgængeligt. Det er essentielt ved såvel træterrasser som fliseterrasser at lave fundamentet korrekt. Desuden betyder det noget, også for prisen, hvor solidt terrassen er udført. Et solidt fundament er vigtigt, fordi fundamentet i høj grad er bestemmende for din terrrasses levetid. Et godt fundament og valget af den rigtige træsort til terrassebrædder er essentielle overvejelser, når I skal bygge træterrasse. Vi kan have forskellige præferencer, hvad angår design, men træterrassen får i al fald en længere levetid, når du investerer i kvalitet, og samtidig betyder det noget for vedligeholdelse af træterrassen, når du har udført arbejdet ordentligt, og du har valgt de rigtige materialer.
Terrasser og det danske vejr
Terrassen drejer sig især om at nyde sommeren med familie og venner. En terrasse giver ekstra plads og er en slags bindeled mellem huset og haven, en fantastisk måde at kombinere komfortabel hygge og en behagelig oplevelse i det fri. Men som bekendt er det danske vejr ikke altid til at stole på. Derfor kan en overdækket terrasse være den bedste løsning, dels fordi I kommer i læ for regn, dels fordi overdækningen begrænser problemer med fugt i konstruktionen. Vedligeholdelse er et centralt element i forhold til valg af terrasse. Samtidig kan arbejdet med at vedligeholde forebygges på mange måder, alt efter konstruktionen af træterrassen. En hævet træterrasse giver mindre risiko for oversvømmelse og dermed vandskader.
Træterrassen skal i alle tilfælde være hævet et stykke over jorden, men den nøjagtige højde behøver ikke være så nøje fastlagt. Her spiller nemlig flere forhold ind, for eksempel haven, der omgiver terrassen. Måske I ønsker en hævet terrasse med nogle trin op fra haven, blandt andet for at få lidt udsigt. Måske haven er kuperet, så det er nødvendigt, at I bygger træterrassen ind i omgivelserne på den ene eller anden måde.
Vedligeholdelse af terrassen
Spørgsmålet om vedligeholdelse afhænger meget af, om vi taler om en træterrasse eller en fliseterrasse. Desuden spiller det selvfølgelig ind, om terrassen er overdækket. Uanset hvilke materialer I vælger, og hvordan I bygger jeres træterrasse, slipper I ikke for at vedligeholde. Det danske vejr spænder vidt, fra sol og varme, over regn og slud, til sne og frost. Alt dette slider selvfølgelig på træterrasser, og det giver alger på din fliseterrasse. En fliseterrasse er nem at vedligeholde, fordi du blot skal rengøre den om foråret med en højtryksspuler.
Terrassebrædder i hårdt, ædelt træ og det mere prisbillige trykimprægnerede lærke- eller fyrretræ kan godt klare sig gennem vinteren, hvis blot I vedligeholder rigtigt. Især er det vigtigt at rengøre træet ofte, fordi det fugtige danske klima giver alger på overfladen.
Det hårde træ kan rengøres med højtryksspuler, mens det er en god idé at nøjes med haveslangen til det blødere trykimprægnerede træ. Med til at vedligeholde hører også at give træet noget beskyttelse. Det bløde træ på terrasser skal have noget grundingsolie og derpå noget såkaldt laserende træbeskyttelse. Terrasser lavet af hårdt træ kan i princippet godt klare sig uden træbeskyttelse. For eksempel kan en træterrasse af teaktræ blive ganske smuk ved blot at lade træet blive sølvgråt med alderen. Men I kan også give teaktræet olie, så vil træet beholde en rød glød som på en ny terrasse.
Hvad koster en træterrasse?
Prisen på terrasser afhænger især af, om du bygger selv, eller om du betaler professionelle for at gøre arbejdet. Dernæst afhænger prisen af den valgte størrelse samt valget af materialer. Et slag på tasken er, at det koster mellem 1.000-3.000 kr. pr. kvm i materialer.
Kan jeg selv bygge træterrasse?
Ja, det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at hyre professionelle. Sæt dig grundigt ind i opbygningen af et solidt fundament og den øvrige konstruktion. Der findes utallige guides til netop at bygge en terrasse selv.