Maling

Maling er afgørende for både beskyttelse og æstetik i enhver bygning, uanset om det drejer sig om nybyggeri eller renovering af ældre boliger. Korrekt udført malerarbejde forlænger levetiden på bygningsdele markant ved at forsegle overflader mod fugt, snavs og slitage. Valget af den rette malingstype, glans og farve har desuden stor betydning for indeklimaet og rummets lysindfald.

Processen indebærer langt mere end blot at påføre farve; det kræver grundig viden om underlagets beskaffenhed, korrekt forbehandling og anvendelse af professionelt værktøj. Fra spartling og slibning til grunding og slutbehandling er hver fase vigtig for at sikre et holdbart og ensartet resultat, der ikke skaller af eller danner skjolder.

Hvad koster maling og malerarbejde?

Prisen på professionelt malerarbejde varierer afhængigt af opgavens omfang, underlagets tilstand og den valgte malingkvalitet. En tommelfingerregel er, at maling af vægge og lofter typisk koster mellem 100 og 180 kr. pr. m2 for to lag maling inklusiv materialer og arbejdsløn. Timeprisen for en faglært maler ligger oftest mellem 400 og 600 kr.

Post	Prisniveau (DKK)	Enhed
Materialer (maling, afdækning, spartel)	20 – 40	Pr. m2
Arbejdsløn (professionel maler)	90 – 150	Pr. m2
Samlet pris (vægge/lofter)	110 – 190	Pr. m2
Timepris (ved mindre opgaver)	400 – 600	Pr. time
Tillæg (høje lofter, stillads, specialmaling)	15 – 25%	Ekstra

Prisen påvirkes betydeligt af, hvor meget forarbejde der er nødvendigt, før selve malingen kan påbegyndes. Hvis væggene kræver nedvaskning af nikotin, reparation af revner eller fuldspartling, vil timeforbruget stige, hvilket øger den samlede kvadratmeterpris. Maling af træværk som paneler og døre er ofte mere tidskrævende end store flader og afregnes derfor tit på timebasis eller pr. enhed.

Geografisk placering spiller også en rolle, da timepriserne i hovedstadsområdet typisk ligger højere end i resten af landet. Desuden har valget af malingmærke indflydelse på materialeprisen; kvalitetsmaling dækker bedre og rækker længere, hvilket kan reducere det samlede tidsforbrug, selvom literprisen er højere.

Forberedelse og vurdering af underlaget

Et holdbart malerresultat afhænger 80% af forarbejdet og kun 20% af selve malingen. Før penslen tages i brug, skal underlaget være rent, tørt og fast. Snavs, fedt og nikotin skal fjernes med grundrens, da maling ikke hæfter ordentligt på fedtede overflader. Efter vask skal overfladen vaskes efter med rent vand for at fjerne sæberester.

Løs maling og puds skal skrabes af, og huller eller revner skal udbedres. Ved større ujævnheder eller opsætning af filt er fuldspartling af vægge ofte nødvendigt for at opnå en helt glat overflade. Husk altid at slibe efter spartling og fjerne alt slibestøv, inden du grunder.

Sugeevnen i underlaget skal testes, især ved gips og puds. Hvis overfladen suger vand hurtigt til sig, eller hvis den smitter af, når du kører en hånd over den, skal der bruges en forankringsgrunder (microdispers). Grunderen mætter underlaget og sikrer, at slut-malingen hæfter optimalt og dækker ensartet.

Valg af malingstype og bindemiddel

Maling består hovedsageligt af bindemiddel, pigment og opløsningsmiddel. Bindemidlet afgør malingens egenskaber, herunder slidstyrke, glans og vaskbarhed. De mest almindelige typer til indendørs brug er akrylmaling og plastalkydmaling, som er vandbaserede og tørrer hurtigt.

Akrylmaling er populær til vægge og lofter, da den er diffusionsåben, holder godt på farven og gulner minimalt over tid. Den er nem at arbejde med og rengøre værktøj efter. Til træværk anvendes ofte en hybridmaling eller en ren akrylemalje, der flyder godt sammen og giver en hård overflade.

Oliebaseret maling (alkydmaling) bruges sjældnere indendørs i dag på grund af lugtgener og miljøhensyn, men den har stadig sin berettigelse ved visse udendørs opgaver eller på specifikke metaloverflader, hvor ekstrem vedhæftning og hårdhed er påkrævet. Vær opmærksom på MAL-koden på spanden, som angiver sundhedsrisikoen ved indånding og hudkontakt.

Forståelse af glansgrader

Glansgraden angiver, hvor meget lys overfladen reflekterer, og hvor slidstærk den er. Skalaen går typisk fra 0 (helmat) til 100 (helblank). Valget af glans har stor betydning for både udseendet og rengøringsvenligheden af den malede overflade.

Til lofter anvendes typisk glans 2-5, da en helmat overflade skjuler overgange og ujævnheder bedst og ikke giver genskin fra lamper. I opholdsrum som stuer og værelser er glans 5-10 standarden til vægge, da det giver et mat udtryk, der stadig kan tåle let aftørring.

I køkkener, bryggerser og badeværelser, hvor væggene udsættes for fugt og snavs, bør man vælge en højere glans, typisk 20-25, eller en speciel vådrumsmaling. Til træværk som paneler, døre og karme bruges ofte glans 40-50 (halvblank) eller højere for at fremhæve detaljerne og gøre overfladen robust over for stød og slag.

Maling af vægge og lofter

Når du skal male et rum, bør du altid starte med loftet. Dette forhindrer, at malingstænk fra loftet rammer de nymalede vægge. Brug en stor rulle på et teleskopskaft for at sikre lange, jævne strøg og for at skåne ryg og skuldre. Mal altid væk fra lysindfaldet (fra vinduet og ind i rummet) for at minimere synlige rullespor.

Ved maling af lejlighed eller hus er teknikken “vådt-i-vådt” essentiel. Det betyder, at du skal male banerne færdige, mens den foregående bane stadig er våd, så de flyder sammen uden synlige overgange. Brug rigeligt med maling på rullen; hvis du presser for hårdt for at få det sidste ud, bliver laget for tyndt og resultatet stribet.

Kanter og hjørner males først med en pensel eller en lille rulle, men kun et stykke ad gangen. Hvis kanten tørrer, inden du ruller den store flade, vil du kunne se en tydelig ramme (“billedramme-effekt”) rundt om væggen. Sørg derfor for at holde et højt tempo, så hele væggen males i én arbejdsgang.

Maling af indendørs træværk

Fodlister, dørkarme og vinduesrammer kræver en anden tilgang end store vægflader. Træværk bevæger sig ved temperatur- og fugtændringer, og malingen skal derfor være fleksibel. Start med at slibe overfladen let for at sikre vedhæftning, især hvis træet tidligere har været lakeret eller malet med en blank maling.

Brug en god emaljemaling, der er beregnet til træ. Denne type maling flyder bedre sammen og minimerer synlige penselstrøg. Påfør malingen med en oval pensel af høj kvalitet eller en lille filt-rulle for et glat resultat. Ved brug af rulle bør du altid stryge efter med en pensel i træets længderetning for at få den rette struktur.

Hvis træet er ubehandlet, skal knaster lakeres med knastlak før maling. Knaster indeholder harpiks, som med tiden kan trænge igennem selv flere lag maling og efterlade gule pletter. To lag knastlak er ofte nødvendigt for effektiv spærring.

Renovering af køkkenlåger og inventar

Køkkenet er et af de dyreste rum at renovere, men maling kan give nyt liv til gamle elementer for en brøkdel af prisen på et nyt køkken. Overfladerne i et køkken er dog udsat for meget fedt og damp, hvilket stiller store krav til rengøring og malingstype.

Afrensning med grundrens er kritisk. Selv usynlige fedtlag vil få malingen til at skille eller skalle af. Efter rengøring og slibning skal der bruges en hæftegrunder, som sikrer, at den efterfølgende maling binder på glatte overflader som laminat eller melamin. For en præcis prisvurdering kan du undersøge markedet for maling af køkkenlåger pris, hvis du overvejer professionel sprøjtemaling, hvilket ofte giver det flotteste resultat.

Brug en slidstærk maling med en hård overflade, gerne polyurethan-forstærket, til skabslåger. Malingen skal kunne tåle daglig aftørring og stød. Husk at afmontere greb og hængsler før start for at undgå maling på beslagene og for at kunne komme helt ud i hjørnerne.

Maling i vådrum

Badeværelser og bryggerser klassificeres som vådrum, og her må der ikke bruges almindelig vægmaling. Vådrumsmaling indeholder midler mod skimmelvækst og danner en tættere, vandafvisende hinde, der forhindrer fugt i at trænge ind i væggen.

I den direkte vådzone (fx inde i brusenichen) anbefales det normalt ikke at male direkte på gips eller puds, men derimod at bruge fliser eller vådrumsgodkendte systemer. Uden for vådzonen kan vådrumsmaling dog fint anvendes. Hvis du ønsker at forny gamle fliser, er maling af fliser en mulighed, men det kræver speciel hæftegrunder og maling beregnet til glatte overflader.

Sørg for god udluftning under og efter malerarbejdet i vådrum. Den høje luftfugtighed kan forlænge tørretiden markant. Vær opmærksom på, at vådrumsmaling skal hærde i flere dage, før den er fuldt modstandsdygtig over for vandpåvirkning og rengøring.

Udvendig maling af facade

Facademaling beskytter murværket mod vind og vejr og forhindrer fugtindtrængning, som kan lede til frostsprængninger. Valget af facademaling afhænger fuldstændigt af facadens materiale og tidligere behandling. En diffusionsåben maling er afgørende, så fugt indefra huset kan slippe ud gennem muren.

Silikatmaling er et populært valg til mineralske underlag som puds og vandskuring, da den går i kemisk forbindelse med underlaget og er ekstremt åndbar. Akrylfacademaling er mere elastisk og god til overflader, der tidligere er malet med plastmaling. Ved større renoveringer er det vigtigt at indhente tilbud på maling af facade, da stillads og afrensning udgør en stor del af opgaven.

Mal aldrig i direkte solskin eller på varme overflader, da malingen tørrer for hurtigt og ikke når at binde ordentligt. Det optimale vejr til udendørs maling er tørt, overskyet og med temperaturer mellem 10 og 20 grader. Undgå også at male sent på dagen, hvor duggen kan falde og ødelægge den våde overflade.

Beskyttelse af udvendigt træværk

Træhuse, carporte, hegn og sternbrædder nedbrydes af UV-stråling og fugt, hvis de ikke beskyttes. Træbeskyttelse findes som transparent, halvdækkende og heldækkende. Transparent beskyttelse fremhæver træets åretegning, men skal vedligeholdes oftere end heldækkende maling, da pigmenterne i malingen beskytter mod solens nedbrydende stråler.

Før du maler udendørs træ, skal det være tørt. Fugtigheden i træet må maksimalt være 15-18%. Brug en fugtmåler til at tjekke dette. Hvis træet er begroet med alger, skal det behandles med algefjerner og børstes rent, før du maler. Råddent træ skal udskiftes, da maling ikke kan redde nedbrudt materiale.

Endetræet er det mest sårbare sted på brædderne, da det suger vand som et sugerør. Sørg for at mætte alt synligt endetræ grundigt med olie eller grunder, før du slutmaler. Dette forhindrer fugt i at trække op og få malingen til at skalle af.

Maling af vinduer

Vinduer er husets øjne og udsættes for hårde belastninger fra både inde- og udeklima. Vinduesmaling er specielt udviklet til at være blokfri, hvilket betyder, at malingen ikke klæber sammen, når vinduet lukkes. Brug aldrig almindelig træmaling til falsen og anslagslisten.

Tjek altid vinduets kit og tætningslister, før du maler. Løs kit skal fjernes og erstattes, og rådskader skal udbedres. Når du maler mod glasset, skal du male ca. 1-2 mm ind på ruden for at forsegle overgangen mellem glas og kit/træ, så vand ikke kan løbe ind bagved.

Mal vinduerne om foråret eller efteråret, hvor luftfugtigheden er moderat, og solen ikke bager direkte på glasset. Hvis glasset bliver for varmt, tørrer malingen for hurtigt, og du risikerer spændinger i ruden.

Tagmaling og vedligeholdelse

Maling af taget er en effektiv måde at forlænge tagets levetid på og forbedre husets samlede udtryk. Det er primært eternit- og betontagsten, der males. En tagmaling forsegler overfladen, så vand preller af, og mos og alger har sværere ved at gro fast.

Processen kræver professionelt udstyr til højtryksrensning, da taget skal være fuldstændig rent for mos, alger og løse partikler før maling. Efter rensning påføres en grunder og typisk to lag topmaling. Det er vigtigt at undersøge tagmaling pris og garanti, da dårligt udført arbejde kan føre til fugtskader i tagkonstruktionen.

Vær opmærksom på asbestreglerne, hvis du har et ældre eternittag. Tagplader med asbest må renses, men det kræver særligt udstyr, der opsamler alt rensevandet, så asbestfibrene ikke spredes i miljøet. Det er derfor oftest en opgave for certificerede fagfolk.

Værktøj: Kvalitet betaler sig

Mange gør-det-selv folk sparer på værktøjet og køber billige pensler og ruller, men det er en klassisk fejl. Billige pensler taber hår, som sætter sig i malingen, og de holder ikke nok maling, hvilket resulterer i et stribet resultat og meget mere arbejde, da du skal dyppe oftere.

Syntetiske pensler er bedst til vandbaseret maling, da naturhår suger vandet og bliver slatne. Til oliebaseret maling kan naturhårspensler dog være gode. Vælg ruller med den rette luvlængde: kort luv til glatte overflader (skabslåger), medium luv til vægge og lofter, og lang luv til grove overflader som vandskurede vægge eller facader.

Husk også afdækningspap, malertape af god kvalitet (som ikke brænder fast), rullespand, rørepind og en god spartel. En rystepudser eller girafsliber er uundværlig til slibearbejdet på større flader.

Miljø og indeklima

Moderne maling er langt mere miljøvenlig end for blot 20 år siden. De fleste indendørs malinger er vandbaserede og har et lavt indhold af flygtige organiske forbindelser (VOC). Kig efter miljømærker som Svanemærket eller EU-Blomsten, som garanterer strenge krav til indholdsstoffer og kvalitet.

Selvom malingen er vandbaseret, bør du altid lufte grundigt ud under og efter malerarbejdet. Maling afgiver dampe under hærdeprocessen, også selvom den føles tør. Det anbefales ikke at sove i et nymalet værelse de første par nætter, især ikke for børn eller gravide.

Rester af maling må aldrig hældes i kloakken eller naturen. Flydende maling skal afleveres på genbrugsstationen som farligt affald. Helt tørre malingrester og tomme spande kan ofte bortskaffes som restaffald eller hård plast, men tjek reglerne i din kommune.

Typiske fejl ved malerarbejde

En af de hyppigste fejl er manglende afvaskning. Hvis du maler ovenpå støv eller fedt, vil malingen skalle af i flager. En anden fejl er at spare på malingen. Hvis du strækker malingen for langt, dækker den ikke ordentligt, og du ender med at skulle male tre eller fire gange i stedet for to.

“Helligdage” er et fagudtryk for små pletter, hvor malingen ikke dækker. Disse opstår ofte i hjørner eller ved stikkontakter, hvor man har været for hurtig. Godt lys er afgørende for at opdage disse fejl, mens malingen stadig er våd. Brug en arbejdslampe, der kaster lys hen over væggen, så du kan se strukturen og eventuelle mangler.

At fjerne malertapen for sent er også en klassisk brøler. Hvis malingen er tørret helt, risikerer du at trække flager af malingen med af, når du fjerner tapen. Fjern tapen, mens malingen stadig er let fugtig, eller skær kanten fri med en hobbykniv, før du trækker.

Tips: Sådan maler du kanter skarpt

For at få en helt skarp kant mellem to farver (fx væg og loft eller en farvet væg mod en hvid), skal du bruge “spærreteknikken”. Sæt malertapen op. Mal først hen over kanten af tapen med bundfarven (den farve, du maler over). Dette forsegler tapen, så eventuelle utætheder fyldes med den farve, der allerede er på væggen. Når dette er tørt, maler du med den nye farve. Når du fjerner tapen, vil du have en knivskarp linje uden udløb.