Maling af facade | Bliv guidet til den rette maling eller få hjælp fra professionel

At male et hus udvendigt, kan godt være et større projekt. Det kræver både forberedelse og en grundig udførelse. Samtidig er det vigtigt, at forholdene er egnede til opgaven. Maling af facade er ikke en mulighed om vinteren og kræver tørt vejr og tørre mure. Sideløbende med vurderingen af det rette tidspunkt, er også vurderingen af, hvem der er den rette til opgaven. Skal du selv i gang eller vil du lade en professionel maler klare arbejdet?

Når huset skal males, er det vigtigt at du skaber en vejrbestandig overflade, som med den rette type maling, kan give et flot resultat som holder i mange år. Dels er der forskel på overflader; er der fx vandskurede vægge, nypudset facade eller mure af beton? – Og dels er der forskel på forskellige typer facademaling. Samtidig er de omgivende forhold af afgørende betydning for resultatet. 

Fælles for alle ubehandlede facader såvel som malede overflader, er at selve malerarbejdet helst skal give lang holdbarhed og modstandsdygtighed. Husets facade skal nemlig kunne modsat både direkte sollys, vand og vind, i mange år frem.  Bliv klogere på facaderenovering til præcis DIN facade.

Hvad koster det at få malet facade?

En professionel maler koster gerne mellem 300 kr og 500 kr i timen. Nogle malere vil dog i stedet for en timepris, give dig en pris pr. kvadratmeter. Denne vil ofte være mellem 100 kr og 200 kr.

Hvad maling af facade koster, hvis udført af en professionel maler, afhænger af flere faktorer. Dels vil der gå flere arbejdstimer, hvis maleren først skal rense facaden og reparere eventuelle skader på murene. Dels vil en gammel mur, med løst materiale som fx afskallende puds og eventuelle revner, gøre malerarbejdet mere omstændigt og langsomt. Alle huller skal lukkes og malingen skal hæfte ordentligt til overfladen. En temmelig beskadiget mur, vil på lige fod med flere arbejdstimer, øge kvadratmeterprisen.

Foruden malerens omkostninger, skal der også købes maling. Oftest vil maleren selv levere maling til projektet, som en del af den tilbudte pris. Vil du selv i gang med at male, skal du ud og købe maling i et byggemarked eller hos en malerforretning/malervirksomhed. Arbejdet vil desuden ofte kræve forskellige materialer, som fx cement/puds til reparation af revner og andre erosioner i overfladen. 

I nedenstående skema ses priser for forskellige typer maling til facader. Hvilken type facademaling du skal købe, kan du læse mere om i de efterfølgende afsnit i artiklen. 

Skema over priser på almindelige typer facademaling

Angivne priser bør alene anses for vejledende eksempler. Dertil skal bemærkes, at maling ofte kommer i 5-10 liters spande, som derved at øge den samlede omkostning mere end hvad der er kvadratmeter til – altså overskudsmaling. Samtidig bør noteres, at der ofte skal males i 2-3 lag, hvorfor der således kan ganges med 2 eller tre mængder af nedenstående, for at du får købt maling nok.

FacademalingDen rette maling tilPris pr. liter1 liter Dækker antal m2Pris pr. m2
Akrylmaling (plastmaling)Pudset væg, beton, cement og malet overflade150 kr6 m225 kr
OlieemulsionsmalingProblematiske overflader med rester af kalk eller ubestemmelig tidligere maling90 kr8-10 m29 kr – 11,25 kr
SilikatmalingVandskuret eller filtset mur, puds, beton og eternit127 kr6 m221,5 kr
SilikonemalingAlle overflader som ikke smitter af130 kr8 m216,25 kr
CementpulvermalingFugtige mure, bedst til beton, puds og vandskurede mure166 kr7 m223,5 kr

Få 3 gratis tilbud på maling af facade

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på maling af facade – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Priseksempler på maling af facade

Det er ikke altid nemt at regne ud, hvad maling af facade reelt kommer til at koste. Nedenstående priseksempler må anses for at være vejledende for, hvad det koster at få en maler til at udføre arbejdet. Priserne inkluderer ikke tid og materialer til at rengøre facaden med fx algerens og stiv børste, fjerne løs maling eller foretage mekanisk afrensning.

Priserne tager udgangspunkt i 100 kvadratmeter eller 150 kvadratmeter mur med tre forskellige overflader. Kvadratmeterprisen tager udgangspunkt i 150 kr (gennemsnittet ligger mellem 100 kr og 200 kr). 

Eksemplerne viser, at det billigste valg, er olieemulsionsmaling, som koster cirka 177 – 183,75 kr pr. kvadratmeter. Du kan se i følgende afsnit, hvilke typer facader, denne malingstype egner sig til. 

Priseksempel 1: Facademaling af pudset væg med akrylmaling

Maling af pudset væg på i alt 100 kvadratmeter med sporadiske mindre skader
Malerarbejde = 15.000 kr
Pletspartling = 10.000 kr
Forbrug x 2 lag maling = 5.000 kr
Pris i alt = 30.000 kr
Pris pr. m2 = 300 kr

Priseksempel 2: Facademaling af vandskuret mur med silikatmaling

Maling af vandskuret mur på i alt 150 kvadratmeter uden nævneværdige skader
Malerarbejde = 22.500 kr
Forbrug x 2 lag maling = 6.450 kr
Pris i alt = 28.950 kr
Pris pr. m2 = 193 kr

Priseksempel 3: Facademaling af malet overflade med olieemulsionsmaling

Maling af mur på 100 kvadratmeter, med eksisterende gammel maling af ubestemmelig type, og andre tidligere behandlinger, som har resulteret i afsmitning fra muren.
Malerarbejde = 15.000 kr
Forbrug x 3 lag maling = 2.700 kr – 3.375 kr
Pris i alt = 17.700 – 18.375 kr
Pris pr. m2 = 177 kr – 183,75 kr

Kan man male på alle slags facader?

Eftersom en facade oftest består af en malbar overflade, er det korte svar ja. Stort set alle facader kan males. En pudset facade tager imod mange typer maling, mens andre typer skal have en meget specifik maling. Det kan dog oftest lade sig gøre. Har dit hus en særlig type facade, kan du bede en maler vurdere om muren kan males. 

Nedenstående materialer er gængse til opbygning af facade og dermed malbare:

  • Puds
  • Mursten
  • Fibercement
  • Beton
  • Træ
  • Eternit

Hvilken maling skal du vælge til husets facade?

Det er ikke ligegyldigt hvilken type maling du vælger, når du skal male udendørs og på forskellige slags overflader. Der er nemlig forskel på, hvor diffusionsåben overflade en mur har behov for, og hvor godt malingen hæfter på overfladen, afhængigt af underlaget. Hvis malingen ikke er tilstrækkeligt diffusionsåben, vil der ophobes fugt i muren og malingen vil skalle eller krakelere. 

Maler du din facade med den forkerte type maling, vil det i mange tilfælde resultere i afskalninger, når facaden har stået et stykke tid. Samtidig kan der ske ophobning af fugt i muren på malede facader, som ikke har fået tilstrækkelig diffusionsåben maling efter behov. Fugten kan skade både sokkel, vægge og konstruktion, så derfor er det vigtigt, at der ikke opstår fugt som kan undgås, ved at vælge den rigtige maling. 

Er muren malet mange gange, vil det at male oven på igen, også give risiko for, at der ophobes fugt i muren. I sådanne tilfælde, bør facaden renses mekanisk, før den nye maling påføres.

Fælles for alle typer facademaling er, at deres bestandighed og holdbarhed, afhænger af, at facaden har fået rengøring og egnet grundmaling først. Det er vigtigt at rense en facade grundigt før malingen påføres. 

Akrylmaling

Hvis du vil male med akrylmaling, er der tale om en meget almindelig facademaling som er holdbar og egnet til mange typer overflader. Du kan male direkte på pudset væg, hvis blot muren er helt tør. Den hæfter samtidig fint på beton, cement og tidligere malede overflader. Akrylmaling kræver blot at overfladen er ren. Der vil desuden opnås bedre vedhæftning hvis gamle lag maling fjernes før nye lag påføres. Ofte vælges akrylmaling til store flader, da det er nemt at arbejde med, på mange forskellige materialer. 

Silikatmaling 

Denne type maling egner sig til mineralske overflader. Det kan fx være puds, beton eller eternit. Overfladen på silikatmaling giver samme look som en kalkning, med en mat overflade som er diffusionsåben, som dermed lader muren ånde. Modsat kalkede facader, smitter silikatmaling ikke af, hvilket er en stor fordel ved malingen. 

Olieemulsionsmaling

Har du en facade med en overflade der smitter af, fx med kalk, er olieemulsionsmaling det rette valg. Ligeledes er den egnet til facader med ubestemmelige lag af maling som du ikke kender typen af. Inden maling kræver typen dog at der renses grundigt og påføres grunder. Malingen dækker ikke så godt som fx akrylmaling, hvorfor du kan risikere at skulle male mere end 2 gange. 

Silikonemaling

Facader med silikonemaling har god robusthed mod vand og er derfor velegnet maling til facade hvor vind og vand ofte står ind på – fx mure mod vest eller nord. Silikonemaling er maling til husmur af mange forskellige slags, blot der ikke er for meget afsmitning fra muren. Malingen er samtidig diffusionsåben og lader derved facaden ånde, så der ikke ophobes fugt i muren. 

Cementpulvermaling 

Hvis du skal male med cementpulvermaling, er det til mure som er fugtige. Fortrinsvist vil sådanne projekter være maling af facader af beton, puds og vandskuring. Cementpulvermaling skal røres op i vand inden det bruges og giver en vejrbestandig og diffusionsåben flade på facaden af mineralske underlag. Efterfølgende kan murene med jævne mellemrum vaskes ned, for at fjerne skidt og smuds, som har tendens til at sætte sig på facader med denne type maling. 

Hvordan gør du facaden klar til maling?

Når facaden skal gøres klar til maling, er det vigtigt at foretage en grundig forberedelse. Alt løst på muren – gammel kalk, maling eller løst puds skal fjernes. Skal overfladen renses helt, kan sandblæsning være en mulighed. 

Efter fjernelse af alt løst på facaden, skal murene vaskes ned med grundrengøringsmiddel og børste, eller ved forsigtig brug af højtryksrenser. 

Når muren er tør, skal alle huller og revner på facaden repareres og fyldes med spartelmasse eller mørtel, afhængigt af hullernes størrelse. Husk at fx maling til pudset væg eller betonfacade, ikke skjuler en dårlig spartling af huller, hvorfor dette skal udføres med omhu. 

Efter muren er udspartlet og tør, skal du male med grunder eller fortyndet maling. Vil du undgå at malingen krakelerer eller skaller efter et stykke tid, er det vigtigt at male facaden med grunder, før du påfører diffusionsåben maling. Hvert lag maling skal desuden tørre, førend du maler et nyt.  Disse forudsætninger gælder uanset om der er tale om maling af nypudset facade, malet facade, facade af beton osv. 

Hvad koster det at få malet huset udvendigt?

Maling af facader kan have varierende pris, alt efter hvilken type facade der er tale om og hvor omfattende arbejdet er. Ved en kvadratmeterpris på cirka 150 kr, kan du beregne omkostningen for malerarbejdet ved at gange med antallet af m2. . 

Kan man male facaden?

Facaden på huset, kan næsten altid males – det kræver bare den rigtige maling. Hvad end du har en pudset facade, en facade af beton eller en vandskuret facade, er maling en mulighed, såfremt du bruger en korrekt diffusionsåben maling som passer til facadetypen. Eksempelvis kan en pudset facade påføres både plastmaling, silikatmaling, silikonemaling, olieemulsion og cementpulvermaling, mens maling af eternit facade alene fungerer bedst med silikatmaling. 

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere