Fuldspartling af vægge

Fuldspartling af vægge er en essentiel proces for at opnå helt glatte og ensartede overflader i din bolig, uanset om du renoverer et ældre hus eller bygger nyt. Arbejdet indebærer at påføre spartelmasse på hele vægfladen, typisk i flere lag, for at udligne ujævnheder, struktur fra gammelt tapet eller samlinger i gipsplader. Resultatet danner det perfekte grundlag for opsætning af filt, væv eller direkte maling, hvilket sikrer et professionelt og moderne udtryk.

Processen kræver tålmodighed, det rette værktøj og en forståelse for materialerne, da underlaget skal være fuldstændig stabilt og rent før start. Mange vælger at fuldspartle for at skjule spor efter savsmuldstapet eller pudsreparationer, hvilket løfter rummets æstetik markant. Korrekt udført fuldspartling øger ikke blot boligens visuelle værdi, men sikrer også, at den efterfølgende malerbehandling holder bedre og ser flottere ud i mange år.

Hvad koster fuldspartling af vægge?

Prisen på fuldspartling afhænger primært af væggenes nuværende tilstand, antallet af kvadratmeter og om du gør det selv eller hyrer professionel hjælp. En tommelfingerregel er, at prisen typisk ligger mellem 100 og 250 kr. pr. m2 for en komplet behandling udført af en maler, inklusiv materialer og slibning.

Nedenfor ses en oversigt over de typiske omkostninger ved fuldspartling i Danmark:

Post	Prisestimat (DKK)
Materialer (Spartelmasse, strimler, slibepapir)	20 – 40 kr. pr. m2
Arbejdsløn (Professionel maler)	100 – 200 kr. pr. m2
Samlet pris (Udført af fagmand)	120 – 240 kr. pr. m2
Tidsforbrug (pr. 20 m2 værelse)	2 – 3 arbejdsdage (inkl. tørretid)
Mulige tillæg	Højt til loftet, mange hjørner, fjernelse af gammelt tapet

Prisen påvirkes kraftigt af underlagets beskaffenhed. Hvis væggen er meget ujævn eller har dybe huller, kræves der flere lag spartelmasse og mere slibearbejde, hvilket øger timeforbruget. Er der tale om pudsning af væg før spartling, skal dette også indregnes i budgettet.

Geografi og adgangsforhold spiller også ind. I hovedstadsområdet er timepriserne ofte højere end i Jylland. Desuden vil rum med mange radiatorer, stikkontakter eller skæve vinkler kræve mere tid til detaljeorienteret arbejde, hvilket kan udløse tillæg hos de fleste håndværkere.

Hvorfor vælge fuldspartling?

Fuldspartling er den eneste metode, der garanterer en helt plan overflade, hvis udgangspunktet er en struktureret eller beskadiget væg. I modsætning til pletspartling, hvor man kun fylder huller og revner, dækker fuldspartling hele fladen. Dette eliminerer risikoen for, at pletspartlede områder kan ses igennem malingen som “skygger” eller strukturforskelle, når lyset falder ind fra siden.

Metoden er særligt populær i forbindelse med renovering af lejlighed, hvor man ønsker at gå fra gammeldags savsmuldstapet eller mønstret væv til glatte, malede vægge. Det giver et minimalistisk og roligt udtryk, som passer godt til moderne indretning. Desuden er en fuldspartlet væg nødvendig, hvis man ønsker at opsætte glasfilt, som kræver et 100% jævnt underlag for ikke at afsløre ujævnheder.

Vurdering af underlaget

Før du går i gang, skal underlaget vurderes grundigt. Spartelmasse hæfter godt på de fleste overflader, men kun hvis de er faste, tørre og rene. Løs puds, fedtpletter eller rester af tapetklister kan forhindre spartelmassen i at binde ordentligt, hvilket kan føre til, at spartlingen skaller af senere.

Hvis du arbejder på gipsplader, skal samlingerne først armeres med papirstrimler eller glasfiberbånd for at forhindre revner. Er væggen af beton eller gasbeton, kan der være behov for en grovere spartelmasse i første lag for at fylde de naturlige lunker i materialet.

Fuldspartling ovenpå tapet og væv

Det er teknisk muligt at fuldspartle ovenpå eksisterende glasvæv eller savsmuldstapet, men det kræver, at tapetet sidder urokkeligt fast. Hvis der er løse områder, vil fugten fra spartelmassen få tapetet til at bule op (blæredannelse).

Test tapetets vedhæftning ved at banke på væggen og lytte efter hule lyde, eller skær et lille kryds og se, om fligerne løsner sig. Er tapetet løst, bør det fjernes helt. Er det fast, skal det vaskes grundigt med grundrens og eventuelt slibes let, før du spartler.

Valg af spartelmasse

Der findes forskellige typer spartelmasse, og valget afhænger af opgaven. De mest almindelige typer er sandspartel, som fås i fin, medium og grov kornstørrelse. Til fuldspartling anvendes oftest en “medium” sandspartel, da den har god fyldeemne og er rimelig nem at slibe.

Typer af spartelmasse:

• Grov sandspartel: Bruges til første lag på meget ujævne vægge, f.eks. rå mursten eller gasbeton. Den synker mindre, men er sværere at slibe glat.
• Medium sandspartel: Allround-produktet til de fleste opgaver. Bruges til både første og andet lag på gips og puds.
• Fin sandspartel: Bruges sjældent til fuldspartling, men kan anvendes til den sidste finish, hvis overfladen skal være ekstremt glat, f.eks. før lakering.
• Vådrumsspartel: Skal altid bruges i badeværelser eller andre rum med høj fugtbelastning. Den er mere modstandsdygtig over for fugt og indeholder ofte midler mod skimmel.

Rullespartel vs. traditionel spartel

Rullespartel er blevet meget populært, især til gør-det-selv projekter. Det er en tyndere type spartelmasse, der påføres væggen med en malerulle og derefter glattes efter med en bred spartel. Fordelen er, at det er fysisk mindre krævende at få massen op på væggen, og det går ofte hurtigere.

Traditionel spartelmasse påføres med håndkraft fra en spand. Det giver håndværkeren mere kontrol over lagtykkelsen, men kræver mere teknik og armkræfter. Til store flader er rullespartel ofte det foretrukne valg for begyndere, da det sikrer en mere ensartet fordeling af materialet.

Nødvendigt værktøj

Det rigtige værktøj er halvdelen af arbejdet. At spare på værktøjet vil gøre processen frustrerende og resultatet dårligere. Du skal bruge spartler i forskellige bredder for at kunne håndtere både hjørner og store flader.

Basis værktøjsliste:

• Bredspartel (35-45 cm): Til at glatte de store flader. Jo bredere spartel, jo jævnere overflade, men den kræver også flere kræfter at styre.
• Mindre spartel (15-25 cm): Til at tage spartelmasse op af spanden og til mindre områder.
• Hjørnespartel: Kan være en hjælp til indvendige hjørner, selvom mange professionelle foretrækker at bruge en almindelig spartel og papirstrimmel.
• Slibeværktøj: En “slibegiraf” (langskaftet slibemaskine) er uundværlig til store vægge. Til mindre reparationer kan en håndslibeklods bruges.
• Røreværk: Hvis du bruger pulverspartel, skal du bruge et piskeris til boremaskinen. Færdigblandet spartel kan ofte bruges direkte.

Forberedelse af rummet

Fuldspartling støver og sviner. Inden du åbner spanden, skal rummet dækkes grundigt af. Gulvet bør dækkes med kraftigt afdækningspap eller filt, der tapes fast langs kanterne. Møbler bør fjernes helt fra rummet, da slibestøvet finder vej ind overalt.

Stikkontakter og afbrydere bør afmonteres (husk at slukke for strømmen), så du kan spartle helt ud til dåsen. Dette giver et langt pænere resultat end at spartle rundt om dækslerne. Sørg også for god belysning. En kraftig arbejdslampe, der kan kaste lys langs væggen (sidelys), er nødvendig for at kunne se ujævnhederne, mens du arbejder.

Trin-for-trin guide til fuldspartling

Her gennemgås processen for en typisk fuldspartling af en væg. Det antages, at underlaget er rengjort og fast.

1. Grunding og klargøring

Hvis underlaget er meget sugende, som f.eks. rå gips eller puds, bør du starte med at grunde med forankringsgrunder (mikrodispers). Dette sikrer, at spartelmassen ikke tørrer for hurtigt ud, hvilket kan give revner og dårlig vedhæftning. Påfør grunderen med en børste eller rulle og lad det tørre helt.

2. Første lag spartel

Påfør spartelmassen i baner. Hvis du bruger rullespartel, ruller du et område på ca. 1-2 meter i bredden ad gangen. Brug herefter den brede spartel til at glatte massen ud. Hold spartlen i en skrå vinkel (ca. 30-45 grader) mod væggen og træk den i lange, rolige bevægelser nedefra og op.

Målet med første lag er at fylde de dybeste ujævnheder. Det behøver ikke se perfekt ud, men undgå store “rygge” eller klumper af spartelmasse, da disse skal slibes væk senere. Sørg for at dække hele fladen.

3. Tørretid og mellemslibning

Spartelmasse skal tørre helt, før du kan slibe eller påføre næste lag. Tørretiden afhænger af lagtykkelsen, temperaturen og luftfugtigheden, men regn typisk med 24 timer. Når det er tørt, slibes overfladen let for at fjerne toppe og rygge. Brug korn 100 eller 120. Støvsug væggen grundigt efter slibning.

4. Andet lag spartel

Andet lag påføres på samme måde som det første, men nu skal laget være tyndere og finere. Dette lag skal lukke de små huller og ujævnheder, der er tilbage. Vær omhyggelig med at trække spartlen jævnt for at minimere behovet for den afsluttende slibning.

5. Afsluttende slibning

Når andet lag er gennemtørt, skal der slibes til den endelige finish. Her er det afgørende at bruge sidelys for at spotte alle ujævnheder. Brug korn 120 eller 150 for en fin overflade. Mærk efter med hånden – væggen skal føles helt glat som en barnebillet.

Hjørner og kanter

Udvendige hjørner er udsatte for stød og slag. Derfor bør man altid montere en hjørneforstærker (hjørneprofil) i metal eller hård plast. Denne spartles ind i væggen og sikrer et snorlige og robust hjørne.

Indvendige hjørner kan være drilske. Her anbefales det at bruge en papirstrimmel eller armeringstape, der lægges i våd spartelmasse. Fold strimlen på midten, pres den ind i hjørnet med spartlen, og træk overskydende spartel væk. Når det er tørt, spartles der over strimlen. Dette forhindrer, at samlingen revner, når huset bevæger sig.

Slibning: Teknik og faldgruber

Slibning er ofte den del af arbejdet, folk undervurderer. Det er hårdt arbejde, og det støver. Brug altid en god støvmaske (P2 eller P3) og høreværn, hvis du bruger maskine.

En hyppig fejl er at slibe for meget ét sted, så man kommer igennem spartellaget og ned til underlaget. Bevæg slibemaskinen eller klodsen i cirkulære eller 8-tals bevægelser over hele væggen. Tryk ikke for hårdt; lad papiret gøre arbejdet. Skift sandpapir jævnligt – slidt papir sliber ikke, det polerer bare overfladen, hvilket kan give problemer med malingens vedhæftning.

Efterbehandling: Filt, væv eller maling?

Når væggen er færdigspartlet og slebet, står du med en meget sugende og støvet overflade. Før du kan male eller opsætte filt, skal væggen grundes med forankringsgrunder. Dette binder det sidste støv og mætter overfladen, så lim og maling hæfter optimalt.

Mange vælger at opsætte glasfilt efter fuldspartling. Filt fungerer som en armering, der modvirker små revner i spartelmassen over tid. Det giver en ensartet struktur og en stærk overflade. Hvis du har udført en opsætning af gipsvæg, er filt næsten standard for at skjule overgangene mellem pladerne helt.

Ønsker du at male direkte på den spartlede væg, kræver det, at spartlingen er udført til perfektion (Q4 kvalitet), da maling ikke skjuler noget – tværtimod fremhæver det strukturforskelle.

Typiske fejl ved fuldspartling

Selv erfarne gør-det-selv folk kan begå fejl. Her er de mest almindelige, og hvordan du undgår dem:

Luftbobler (Pinholes): Opstår ofte, hvis man spartler for tykt på, eller hvis man pisker for meget luft ind i spartelmassen under opblanding. Kan også ske, hvis underlaget ikke er grundet. Løses ved at spartle et tyndt lag over hullerne, når væggen er tør.

Synlige overgange: Sker hvis man ikke sliber overgangene mellem spartelbanerne godt nok. Brug sidelys under slibningen for at fange disse.

Revner: Opstår typisk, fordi man har glemt armeringstape i samlinger, eller fordi spartelmassen ikke var tør, før næste lag blev påført.

Gør-det-selv eller professionel håndværker?

Fuldspartling er en opgave, mange kaster sig ud i selv for at spare penge. Materialerne er relativt billige, så besparelsen ligger i arbejdslønnen. Men det er fysisk hårdt arbejde, især for skuldre og nakke, og det kræver øvelse at få det helt glat.

Hvis du har mange kvadratmeter, højt til loftet eller komplicerede vinkler, kan det være en god investering at hyre en professionel maler. En professionel har rutinen til at spartle hurtigt og jævnt, og de har det professionelle udstyr (store slibemaskiner med støvsuger), der minimerer støvgenerne i resten af huset.

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Spartelstøv er meget fint og kan være skadeligt at indånde i store mængder. Sørg altid for god udluftning under arbejdet, men undgå træk, mens spartelmassen tørrer, da det kan give revner.

Brug altid åndedrætsværn under slibning og blanding af pulverspartel. Beskyt også øjnene med sikkerhedsbriller, især når du sliber lofter eller højt oppe på væggen. Arbejdsstillingerne kan være belastende, så sørg for at bruge forlængerskafter til ruller og spartler, hvor det er muligt, og hold pauser.

Tips: Brug lyset til din fordel

Et af de vigtigste tricks, som professionelle malere bruger, er “slæbelys”. Placer en kraftig arbejdslampe helt tæt op ad væggen, så lysstrålen løber langs overfladen. Dette vil kaste lange skygger fra selv de mindste ujævnheder, som du ellers ikke ville se i normalt dagslys. Marker ujævnhederne let med en blyant, så du ved præcis, hvor du skal spartle eller slibe ekstra. Gør dette før den sidste gang maling – det sikrer et fejlfrit resultat.

Tjek for fugt før start

Inden du begynder at spartle, er det kritisk at sikre, at der ikke er fugtproblemer i væggen. Spartelmasse er organisk materiale (eller indeholder organiske bindemidler), og hvis det påføres en fugtig væg, kan det give grobund for skimmelsvamp.

Hvis du ser mørke skjolder, eller hvis pudsen smuldrer, skal årsagen til fugten findes og udbedres først. Det kan være en utæt facade, opstigende grundfugt eller et sprængt vandrør. Fuldspartling på en fugtig væg vil altid mislykkes, da spartlen vil boble op og falde af.

Fuldspartling af lofter

Principperne for fuldspartling af lofter er de samme som for vægge, men arbejdet er betydeligt hårdere på grund af arbejdsstillingen. Her er rullespartel og en girafsliber næsten uundværlige hjælpemidler.

Når du spartler lofter, er det vigtigt at arbejde væk fra lysindfaldet (vinduerne) for at minimere synlige overgange. Hvis du både skal spartle vægge og lofter, bør du altid starte med loftet. På den måde undgår du at dryppe spartelmasse ned på dine nyspartlede vægge.

Rengøring af værktøj

Spartelmasse hærder, når vandet fordamper. Det er derfor vigtigt at rengøre værktøjet grundigt med vand umiddelbart efter brug. Tørret spartelmasse på værktøjet kan lave ridser i din næste spartling. Skrab så meget masse som muligt tilbage i spanden, og vask derefter med lunkent vand og en stiv børste.

Hæld aldrig spartelrester eller slibestøv direkte i afløbet, da det kan sætte sig som en prop i kloakken. Lad i stedet resterne tørre op i spanden og bortskaf det som byggeaffald, eller tør det op med papir og smid det i skraldespanden.

Afsluttende malerbehandling

Når fuldspartlingen er godkendt, grundet og eventuelt beklædt med filt, er du klar til maling af lejlighed. Husk at mætte filten eller den spartlede væg med rigeligt maling i første lag. En spartlet væg suger meget, og hvis du sparer på malingen, risikerer du et “flammet” resultat.

Brug en malerrulle med medium luv til glatte vægge. Mal vådt-i-vådt og afslut altid med at rulle i samme retning (typisk oppefra og ned) for at ensrette strukturen i malingen. Med et grundigt forarbejde i spartlingen vil den afsluttende maling stå skarpt og professionelt.