Nyt loft

Står du og skal renovere, bygge til eller bygge nyt, kræver det ofte nye lofter. 

Hvis du skal lave nyt loft, skal du ikke kun vælge hvilket type loft du gerne vil have, men også om det skal være med synlige bærende bjælker, en plan overflade, trælofter – listelofter eller måske et sænket loft. Der findes masser af valgmuligheder. 

Et nyt loft koster mellem 800 og 1500 kr pr. kvadratmeter inklusive moms, hvis du skal have en fagmand til at udføre arbejdet. Prisen afhænger i høj grad af materialevalget.

Vælg et loft som passer til dig og din bolig

Før i tiden valgte mange at få et trælisteloft, fordi det var et langtidsholdbart materiale, som var til rådighed for de fleste. I dag findes der mange materialer og muligheder som gør, at du kan få en løsning, som ikke alene passer til dit hjem og din stil, men som også har optimal funktionalitet.

I nybyggede huse vælger mange i dag, at få lavet loft til kip, hvilket ofte kræver lyddæmpende materialer. For at forbedre akustikken. Her anvendes ofte gipsplader eller troldtektplader. Til dette formål egner trælofter sig mindre godt. 

De forskellige materialer har forskellige funktionalitet. Står du foran renovering af loft, er der derfor forskellige overvejelser, som kan få indflydelse på dit valg af materialer, til dit projekt. 

Det handler både om stil, funktionalitet og ikke mindst om prisen. Når du skal vælge nye lofter, kan det derfor være en god ide, at læse om de forskellige typer og materialer.

Materialepriser på nye lofter

Priser på de forskellige materialer til loftstyper kan variere meget. De mest almindelige lofter i dag, er lavet med gipsplader, som kommer i store plader til montering direkte på loftskelettet eller som et nyt loft, ovenpå det gamle. Gipslofter er et prisvenligt valg. Derudover er trælofter og pudsede lofter samt træbeton også populære valg.

Forskellige typer lofter

  • Gipslofter (med eller uden akustikfelter eller huller)
  • Trælisteloft (profilbrædder i mange bredder)
  • Træbræddeloft (træloft)
  • Træbetonplader (presset mineraluld)
  • Pudset betonloft (brædder med terracottavæv med puds)

Hvad koster et nyt loft, pris pr kvadratmeter?

Når du skal investere i dit nye loft, hvad end det er til et “gør det selv” projekt eller med hjælp fra en håndværker, findes der priser på materialer alene og på materialer inklusive opsætning, lavet af en professionel. Ofte vil dette være en tømrer. 

Gipslofter er et billigt valg, men kræver to lag og udgiften for gipsloft, stiger derfor alligevel lidt. Plader til gipsloft, kan desuden være svære at håndtere og kræver ofte to håndværkere, for at løfte dem. Dertil kommer også, at man skal spartle revnerne og at der herefter skal pudses, så samlingerne ikke kan ses. 

De øvrige typer lofter findes i varierende prisniveauer. Skal du lave et “gør det selv” projekt, kan der ofte være penge at spare ved, at undersøge markedet for aktuelle tilbud, på den materialetype du ønsker dig til dit nye loft. 

Priser angivet herunder er gennemsnitlige og skal ses som eksempler på priser, på de angivne materialer. Ligeledes kan priser for håndværker assistance variere og vil givetvis også være afhængig af projektets størrelse, geografisk placering og med sæsonudsving. Derudover kan der også være andre faktorer som påvirker prisen.

Tabel over materialepriser og priser for opsætning af loft

MaterialePris pr. enhedPris pr kvadratmeterTilvalg mod merprisPris inkl. opsætning af fagmand
Gipslofter2 lag 240 kr300-400 kr.Akustikfelter1000 kr
Trælistelofter250 kr250-550 krUnderliggende gipsplader900 kr
Træbræddelofter til puds200 kr (3 meter)250-350 krPuds og net1500 kr
Træbetonlofter115 kr150 krFarver800 kr

Fordele og ulemper ved de forskellige typer lofter

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der mange muligheder indenfor nye lofter. Hvad end du ønsker dig et pudset loft, trælofter eller troldtekt loft, er der fordele og ulemper ved dem alle. 

Gipsloft

I langt de fleste tilfælde, er gipslofter et prismæssigt godt valg, som også giver et fint og rent look. Det kræver dog, at spartlingen af samlingerne mellem pladerne, er udført med præcision og at overfladepudsningen herefter, er lige så præcis. 

Hvis ikke dette er tilfældet, vil det færdige resultat syne af kanter, tydelige overlap og en ujævn overflade. Gipslofter kræver detaljesans.

Det kræver en del arbejde, at opsætte dit nye loft af gips. Dette arbejde skal sammenholdes med den prisbesparelse, som opnås ved at vælge gipsloft.

Når gipspladerne skal monteres, kræver det desuden ofte flere hænder, idet du skal løfte pladerne højt op. Plader til gipslofter er store og kan knække eller revne, hvis håndteret uforsigtigt. 

Da pladerne er store, kan der hurtigt monteres et helt gipsloft, men efterarbejdet kræver meget tid. Spartling og pudsning med armene opad, er desuden hårdt arbejde. Ofte vælger man samtidig, at montere to lag gips, for at skabe en jævn, lige overflade som også giver bedre lydisolering. 

Sammenlignet med de andre loftstyper, er gipsloft ikke den hurtigste løsning på nyt loft, men til gengæld en prisvenlig en af slagsen, hvor materialerne kan skaffes mange steder og ofte findes på tilbud. Derudover kan gipspladerne nemt monteres på det oprindelige loft og er nemt at skære i, så der kan blive plads til elektriske installationer og indbyggede lamper. 

Husk dampspærre til gips

Alle lofter bør have dampspærre monteret i konstruktionen. Særligt organiske materialer som træloft og gipsloft, kræver en membran som sikrer, at fugt og kondens i boligen, ikke trænger ind i materialerne. 

Du skal derfor sikre, at du får monteret et helt tæt dampspærre, på den varme side af den isolering, som er placeret under et gipsloft. På den måde hindres, at varm og fugtig luft ophobes og danner kondens i materialerne. 

Gipspladen er særligt fugtsugende og gipsplader skal derfor sikres et helt tørt miljø i loftet, så der ikke påbegyndes erosion i konstruktionen. Gips er således et følsomt materiale. 

Akustikfelter i gips er godt til åbne rum

Gipslofter laves som standard uden akustikfelter. At vælge gipspladerne med akustik, er en løsning, som kan hjælpe på optimering af lydmiljøet i din bolig. Sådan en funktion er dog et særligt tilvalg. Lyddæmpende plader kræver derfor en merpris, oveni det selve gipspladen ellers koster. 

Læs mere om lyddæmpende tilvalg længere nede i artiklen.

Trælisteloft

Trælistelofter kommer ofte i plader og kan både monteres på træskelet og på et gammelt loft. Det kan også komme i brædder eller grupper af brædder på 2-3 der er sat sammen. Dette er et af de letteste lofter at montere. Dog er det som med alt træ, at trælofter kræver en tør og tæt membran. Træ tåler nemlig dårligt fugt. Ligesom med gipsplader, er det derfor vigtigt at sikre sig, at alle materialer er monteret korrekt og i sammenhæng med fugt, handler dette særligt om dampspærresikring. 

Danmarks Allergi Forbund vil i sammenhæng med fugtsikring, ligeledes pointere, at det er vigtigt med et godt indeklima, hvor fugt ikke sidder i vægge og lofter. 

Du kan læse mere om indeklima på Allergiforbundets hjemmeside

Trælisteloft findes idag i mange udgaver, hvor tykkelsen på listen kan variere meget. Det er ofte et moderne valg, at montere smalle trælister på loftet og gerne i hele huset. 

Hvis træet kommer i plader, er det oplagt til et “gør det selv” projekt, men skal selvfølgelig stadig sikres udført korrekt. Brædder kræver ofte mere end én håndværker, mens pladerne kan være nemmere at håndtere, med kun to hænder.

Vær omhyggelig og præcis

For at sikre at brædder/plader sidder rigtigt på et nyt loft, skal materialerne sidde præcist og lige. Starter profilbrædder skævt, bliver den anden ende af loftet meget skævt. Vinklen på det nye loft, bliver gradvist mere og mere ulige at se på. Et nyt loft skal helst se helt lige og pænt ud. 

Skal du lave “gør det selv” så vær desuden opmærksom på, at få skåret korrekt ud i pladerne til tekniske installationer og eventuelle lamper. 

Start eventuelt opsætning af loftet med, at måle dig frem til hvor midten af loftet er, og sæt en markering der. Du kan derefter sætte de første brædder op i midten af loftet og arbejde dig ud mod siderne derfra. Brug en sømpistol for nemmere montering og håndtering.

Monter dit listeloft ovenpå gipsplader

Vælger du at montere listerne ovenpå gipsplader, kan det være et sværere “gør det selv” projekt end ellers. Dit nye loft skal helst være snorlige og listerne skal, ved montering på gips, sidde snorlige for ikke at syne skæve. Dette kan godt kræve håndværkerhjælp, medmindre du er meget detaljeorienteret og fingersnild. 

Træbræddeloft

Et træbræddeloft kan i princippet være det samme som et trælisteloft. Forskellen kan bestå i, at et træbræddeloft opsættes for, at opsætte væv og puds herpå. I stedet for at bevare bræddernes look, lægges altså en jævn ren (oftest hvid) pudset overflade på træet. Dette kræver store mængder puds. 

Resultatet vil ligne, at der er en ren betonoverflade på loftet, lavet som en spredt forskalling over træbrædderne. Brædder opsættes direkte på bærende dele på loftet.  

Få et flot udtryk med pudsede lofter

Et pudset loft vil ofte være at finde i en klassisk murermestervilla og andre ældre typer huse. Af alle lofttyper, er denne en af de ældste, sammen med det klassiske trælisteloft i cirka 10 cm bredde.

Dit loft får, med en pudset overflade, et meget klassisk og fint look, som passer godt ind i ældre huse og villaer. Pudsede lofter er derfor at anse for, at være et klassisk valg. 

Arbejdsstillingen med armene opad i længere tid, for at pudse overfladen, er anstrengende og kræver en hel del tid og kan være et besværligt stykke arbejde. Mange vil her vælge at få hjælp af en professionel. Ikke mindst fordi det er ønskværdigt med et glat og rent udtryk på et nyt loft der helst ikke skal slå revner. Pudsede lofter er, som regel, ikke en af de lofttyper som er egnede til et “gør det selv” projekt.

Før opsatte brædder kan påføres puds, placeres et net ovenpå brædderne. Til lofter kalder man det for et “terracottavæv”. Dette skal få pudset til at hæfte ordentligt på brædderne og hindre at pudset slår revner. De forskellige materialer kan købes i byggemarkeder, men entrerer du en håndværker, vil denne have bestemte typer materialer, som denne ønsker at anvende. Skal du undgå revner og andre problemer med opsætning og holdbarhed af puds, uden revner og misfarvninger, er det vigtigt, at der anvendes de rigtige materialer til formålet.

Hvad koster det at få pudset loft?

Som det fremgår af skemaet øverst i artiklen, er det en bekostelig opgave at få lavet pudsede lofter. Prisen pr. kvadratmeter, inklusive håndværker montering, kan nemt blive 1500 kr inklusive moms +. Har du mange kvadratmeter der skal laves nyt loft på, kan den samlede udgift blive forholdsmæssigt stor, sammenlignet med et gipsloft eller pladeloft af lister. I gamle huse, med gamle tekniske installationer i loftet, kræver disse muligvis også håndtering og ændringer, i forbindelse med, at loftet skal fornyes eller ændres til et nyt loft. 

Træbetonloft

Lofter af træbeton er også ofte kaldet for “akustikplader” eller “troldtektplader”. Lofter lavet af dette materiale, har som regel en god lyddæmpende effekt og er ofte at finde i et nyt hus. Træbeton lofter består af sammenpressede træfibre som monteres ovenpå et lag af mineraluld. Loftet består således af plader, som monteres side om side uden samlinger, maling eller fuge. Disse er et meget anvendt materiale i nyere tid og vinder ofte over trælofter og pudsede lofter.

Troldtektlofter er et populært valg

Træbeton er et nyt loft, som har vundet indpas over de seneste år. Tidligere opsatte man sådanne lofter i værksteder, haller, skoler med videre. I dag ser du dem også ofte i nye huse og i stigende grad også i renoverede ældre huse. 

Akustiklofter er prisvenlige løsninger

Kvalitet og tæthed på fibrene afgør hvad loftet koster. Alle typer akustikplader er lavet til formålet at lydoptimere, men kvaliteten af pladerne afgør i hvor høj grad det lykkes. Det er derfor vigtigt, at sammenholde kvaliteten af træbeton med prisen. Ofte fås træbetonplader helt ned til 100 kr stykket. Men den lave pris skal også stå mål med kvaliteten. Undersøg derfor markedet for alle typer af træbeton inden køb ,og vær opmærksom på indkøb af mineraluld ved siden af.

Invester i lyddæmpende plader til dit loft

Vælger du at bygge et nyt hus eller renovere et ældre, spiller valget af loftet en rolle for det look boligen har. Men det er også vigtigt, at tænke på funktionaliteten. Hvis lydmiljøet i boligen bliver rungende og støjende af at vælge trælofter, er det mest optimale alternativ at vælge et nyt loft lavet af træbeton. Alternativet til disse, er at vælge gipsplader med akustikfelter.

Gipsplader med akustikfelter placeres der hvor der er størst behov i boligen. Ofte vil det være i køkkenalrum og stue samt gangarealer, hvor der er højt til loftet og med gulvmaterialer der kan give genlyd. 

I nye huse (og særlige typer ældre huse), vil man sommetider vælge at montere det nedhængte loft, som en alternativ løsning til montering af lyddæmpende plader. Ved at sænke loftshøjden, i bestemte områder af boligen, kan rungen og rumklang reduceres.

Ekko og generelt dårligt lydmiljø kan være frustrerende og forstyrrende at opholde sig i. I nye huse er det derfor ofte et stort fokuspunkt ved plantegningen. Prisen på træbeton og gips, gør disse materialer til populære valg ved nybyg, såvel som ved renovering af ældre huse. 

Loft til kip

Skal du bygge om eller bygge et nyt hus, er det en kreativ og flot løsning at vælge “loft til kip”. Et højt loft giver masser af lys og luft og skaber et flot look i et rum. 

Ofte vil det være et køkkenalrum, gangareal, forgang eller stue, hvor en øget loftshøjde vil være en fin løsning med et flot design. Loftet kræver her en del lyddæmpende foranstaltninger og det vil være vigtigt, at vælge en loftsløsning som dæmper rumklang og ekko i det, at der er meget “rum” for lyden at udbrede sig i. 

Med en flot designløsning følger således også en række praktiske funktioner som bør tilgodeses, for bedst mulig funktionalitet i hjemmet. 

Loftets vinkel laves gerne i 15 eller 25 graders vinkel når du vælger “loft til kip”. I princippet kan alle vinkler laves, men som regel stiger prisen jo højere vinklen skal være. 

Boligmesteren

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere