Loft til kip pris | Alt om priser, regler og gode huskeregler

Loft til kip er æstetisk flot, imødekommende og lyst at se på. Ofte føles rum med loft til kip større og lysindfaldet mere intenst. Af netop disse grunde ønsker mange sig at lave loftskonstruktionen om i boligen. Resultatet som ønskes er, at eventuelle bjælker fritlægges eller flyttes og at indvendig beklædning følger tagets hældning. Dermed øges loftshøjden indendørs betragteligt, til den øverste del af tagets indvendige side.

At lave loft til kip kan være et yderst omfattende arbejde, som kan kræve en ændring af tagets spærkonstruktion, at hanebåndene flyttes højere op og at der etableres vinduer på nye steder, for at du kan opnå bedre lysindfald. Foruden selve arbejdet som en konstruktion med kip giver, skal spærene kunne bære formen, da kip ellers kan svække konstruktionen. Bygningens samlede stabilitet må man ikke gå på kompromis med. 

Arbejde med hanebåndsspær/gitterspær, kan generelt være et kompliceret arbejde som kræver tegninger, ingeniørberegninger, muligvis en byggesagkyndig rådgiver og ikke mindst kyndige hænder.

Priseksempler på etablering af loft til kip

Prisen for at renovere loft til kip kan svinge meget. Primært fordi der er stor forskel på, hvor meget arbejde der kræves, for at spærkonstruktionen kan holde til, at der laves en sådan løsning. Prisen stiger ofte når der er tale om gitterspær netop fordi denne type kræver, at alt fra tagryggen, til bunden af spærene, ændres. Med hanebåndsspær og saksespær er det lettere og dermed mindre bekosteligt end gitterspær. 

Prisen ændrer sig med spærene

Nedenstående priseksempler viser priser for et loft til kip projekt hvor spærene ændres og tilpasses til konstruktion med kip. Priserne inkluderer etablering af dampspærre, nedrivning af loftet, nye spær og isolering af loft til kip. 

Et loft til kip projekt med hanebåndsspær koster cirka 1.000 til 1.500 kr pr. kvadratmeter. Ved et loft på 150 m2, vil prisen altså være mellem 150.000 kr og 225.000 kr.

Et loft til kip med gitterspær koster cirka 2.000 kr til 2.500 kr pr. kvadratmeter. Ved et loft på 150 m2, vil prisen altså være mellem 300.000 kr og 375.000 kr.

Etablering af loft til kip?

Prisen for en udskiftning af det eksisterende loft til en ny konstruktion, hvor du vil hæve loftet, kan være svær at estimere. Omkostningen kan være alt mellem 1.000 kr og 3.000 kr pr. kvadratmeter. Hvis du dertil ønsker at få isoleret loftet og lagt dampspærre, skal disse dele sommetider lægges oveni kvadratmeterprisen. 

Foruden selve etableringen af den yderste tagkonstruktion, såvel som det arbejde der kommer, når den indvendige loftbeklædning ændres, skal du også beregne en omkostning til en maler, som kan hjælpe dig med den endelige finish. 

Kvadratmeterprisen er svær at sætte nøjagtige tal på, fordi der er stor forskel på, hvad det at bygge loft, koster i hvert enkelt hus. Ældre huse kan have en tagkonstruktion som kræver at hele husets bærende konstruktioner laves om. Dette vil ofte være hvis der er gitterspær. I sådanne tilfælde er kvadratmeterprisen væsentligt højere end gennemsnittet.

Læs mere om de forskellige typer spær og konstruktioner til det arkitektoniske loft længere nede i artiklen. 

Få 3 gratis tilbud på loft til kip

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på loft til kip – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvad betyder det at lave loft til kip?

Når du laver “loft til kip” ændrer du det normale vandrette loft, med vandrette spær, til et kip-loft som stiger opad og følger husets tag og dettes hældning. Det kan både laves ved lavere hældning på taget (fx 25-30 grader) og en stejlere taghældning (35-50 grader).

De fleste huse har enten hanebåndsspær, saksespær eller gitterspær, som det gamle loft er bygget op med. Det vandrette loft er som oftest placeret under de ellers synlige spær. Hvis du ønsker at fjerne den vandrette beklædning og føre loft til kip, kræver det ofte ændringer i tagets og husets bærende konstruktion. Særligt gitterspær kræver ændringer. Har du hanebåndsspær som sidder højt, behøver du ikke dog ikke ændre i konstruktionen, og kan blot bygge en ny beklædning op omkring de nu fritlagte spær. 

Den spærkonstruktion dit hus er bygget med, er grundlaget for dit byggeri. At føre loftet til kip afhænger af husets designede stabilitet og de muligheder der er, for at ændre på konstruktionen, uden at gå på kompromis med stabiliteten.

Jo flere ændringer der kræves, i at føre loftet til kip, jo dyrere bliver opgaven. Samtidig kan man godt sige, at jo dyrere arbejdet er, jo mere omfattende arbejde er der tale om. 

Hvad er fordele og ulemper ved loft til kip?

Der er både fordele og ulemper ved at udføre loft til kip. Heldigvis er der dog flere fordele end ulemper. I nedenstående liste ses gængse fordele og ulemper, muligvis kan du selv tilføje flere. 

Fordele ved loft til kip

  • Fornemmelse af at rummet bliver større uden at der reelt er flere kvadratmeter
  • Mulighed for at etablere ovenlys for optimalt lysindfald
  • Store åbne vægge med potentiale til kreativ udfoldelse eller praktisk udnyttelse – flere kubikmeter rum som får rummet til at virke større.
  • Udvalgte indretningselementer som fx lamper får et helt særligt fokus og funktion i rummet
  • Bedre indeklima ved at etablere ovenlysvinduer som kan holde boligen tilstrækkeligt ventileret
  • Besparelser på elregningen – ovenlys giver mere naturligt lys i boligen og mindre behov for lampelys
  • Besparelser på varmeregningen ved ny isolering af loftet ved samme lejlighed
  • Besparelser på varmeregningen fordi ovenlys kan varme rummet naturligt op. 
  • Højere salgspris ved en boligvurdering, særligt med installerede ovenlysvinduer
  • Højere salgspris ved en forbedring af huset jf. gældende energikrav

Ulemper ved at åbne til kip:

  • Huset kan blive dyrere at varme op når solen ikke skinner, fordi der er flere kubikmeter som skal opvarmes
  • I mange huse vil omkostningen til at føre loftet til kip være høj. Foruden selve arbejdet med spærkonstruktionen og tagkonstruktionen, er der også omkostning til vinduer og isolering.
  • Det kan være problematisk at få akustikken god i store rum med loft til kip. Rummet vil nemlig ikke kun virke større, men også være det. De flere kubikmeter luft der er til loftet, giver øget rumklang, hvormed akustikken forringes.
  • Det kan være problematisk at bo i huset mens arbejdet med tagkonstruktionen står på, og projektet er ofte bedst at lave i sommerhalvåret.

Hvad skal du være opmærksom på med loft til kip?

Når du først har besluttet dig for at gennemføre en ændring i tagkonstruktionen, er der flere elementer i processen du skal tage stilling til og tage hensyn til. 

Isolering af den indvendige loftsbeklædning

Selvom den indvendige side af loftet følger tagets hældning, er der stadig plads til isolering – og det er nødvendigt. Loftsisolering eller tagisolering hindrer nemlig store mængder varmetab fra boligens opvarmningskilde. Samtidig sikrer isolering dig et langt bedre indeklima. Muligvis kan en del af den isolering, som lå i tagkonstruktionen i forvejen, genbruges til den nye konstruktion, når der skal laves loft. Hvis ikke, skal du isolere loftet helt med 300 mm isolering, efter bygningsreglementet og energirammen.

I nedenstående priseksempler ses hvad omkostningen til isolering under din tagbeklædning kan være.

MaterialePris pr. m2Pris for en tømrer pr. m2Pris for materiale og tømrer pr. m2Tillæg for eventuel gangbro pr. m2
Isoleringsmåtter, 300 mm100-250 kr. inkl. moms200-500 kr inkl. moms300- 750 kr inkl. moms250-500 kr. inkl. moms
Granulat, 300 mm175-500 kr inkl. moms175-500 kr inkl. moms275-500 kr inkl. moms

Udskiftning af tag

Når du beslutter dig for at ændre i spærkonstruktionen og gerne vil have etableret ovenlysvinduer i dit nye loft, er det værd at tage et kig på tagbeklædningen. Eftersom der ved loft til kip alligevel skal isoleres under taget og laves huller til ovenlysvinduer, kan du med fordel vurdere, om taget er godt, solidt og sundt, eller om det også står foran en snarlig udskiftning

Et nyt tag koster mellem 400 kr og 1.000 kr pr. kvadratmeter i materialer. Skal det lægges af en professionel taglægger, er prisen mellem 800 kr og 2.300 kr pr. kvadratmeter. Prisen varierer efter typen af tag.

Hvis du samtidig med udskiftning af taget, udskifter en del af tagkonstruktionen; i form af bjælkespær, lægter og isolering, er prisen mellem 1.500 kr og 3.000 kr pr. kvadratmeter. Du kan altså sandsynligvis spare en del penge ved at skifte taget, samtidig med at du vil føre loft til kip og lave ændringer i spærkonstruktionen.

Er taget gammelt og slidt, kan der ved udskiftning samtidig opnås besparelser på varmeregningen, bedre indeklima og muligvis forbedrede brandforhold, hvis materialerne er gamle og ikke brandsikrede.

Nedenfor ses priseksempler på forskellige tagmaterialer ved total udskiftning. Tabellen viser ligeledes antal gennemsnitligt forventede leveår pr. tagmateriale

TagtypePris pr. m2 ved udskiftningTagets gennemsnitlige levetid
Tagpap800 – 1.000 kr40 – 50 år
Bølgeeternit700 – 1.200 kr20 – 40 år
Ståltag (Decra)800 – 2.100 kr30 – 60 år
Tegltag1.200 – 2.300 kr50 – 70 år
Betontag1.500 kr – 2.200 kr40 – 60 år
Skifertag1.500 kr – 1.800 kr80-100 år

Find den rigtige til dit projekt – Få 3 byggetilbyd i dag

Nemt,hurtigt og gratis • Over 520.000 formidlede opgaver • Håndværkere i hele landet

Ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer giver først og fremmest bedre lysindfald i boligen ved loft til kip. Dernæst giver de et bedre indeklima, en potentielt lavere varmeregning og lyset får rummet til at virke større. Oftest er loftbeklædning i kip-loft hvid, og dermed reflekterende for solen og lysets stråler, hvilket gør meget godt for boligens look. 

Hvad er ovenlysvinduer?

Ovenlys er grundlæggende en form for skråvindue eller topstyret vindue som monteres i taget på huset. De kan både sidde på flade tage og skrå tage og kan tilpasses til dit hus både i størrelse og funktionalitet. Ovenlys på flade tage og ved lavere taghældning, er dog en mere kompliceret proces, end på skråtstillede tage.

Hvad er forskellen på hanebåndsspær og gitterspær?

Som det fremgår af ovenstående priseksempler, er det nemmere at lave loft til kip, når spærene er lavet som hanebåndsspær eller saksespær, end det er med gitterspær. Det skyldes, at et spær som sidder i den del af rummet man gerne vil lave kip i, skal fjernes. Et spær som sidder højt oppe ved tagryggen, er derimod ikke en hindring for at lave kip og vil blot fremstå som frie spær. Gitterspær sidder som en konstruktion, som skal fjernes for at lave kip. For at fjerne det, skal konstruktionen forstærkes andetsteds. 

Hvordan laver man loft til kip?

Når du vil bygge kip, skal der i første omgang laves ingeniørberegninger som viser, hvorledes projektet kan udføres. Dernæst skal du tage stilling til, hvor stor en del af tagkonstruktionen du vil renovere. Vælger du både installation af ovenlys og udskiftning af tagbeklædning, skal tilbuddet for projektet tilpasses hertil, sammen med de beregninger du har betalt en ingeniør for at lave. 

Efter at projektet er defineret og tilbud er indhentet, vil håndværkere gå i gang med at nedbryde det gamle loft og eventuelt spærene. Herefter opsættes nye spær af rå træ. Når konstruktionen er lavet, opsættes dampspærre og isoleringen. Hvis der skal installeres ovenlysvinduer, skæres der hul til disse inden der isoleres.  Slutteligt laves der indvendig loftsbeklædning, hvorefter der skal spartles og males. 

Kan du selv lave loft til kip derhjemme?

At lave loft til kip er ikke en gør-det-selv opgave og arbejdet bør overlades til professionelle. Det skyldes primært, at det er meget vigtigt, at huset forbliver stabilt og sikkert at bo i. Du kan dog sagtens deltage i nedbrydningen af loftet og dermed spare nogle penge på håndværkertimer. 

Skal du have en byggetilladelse til at lave loft til kip?

Generelt kræver renovering af loft ikke en byggetilladelse, medmindre der gælder særlige regler for området, for huset eller for opgaven. Når der skal laves loft, er det således kun en eventuel byggerådgiver du spørger til råds. 

Hvor meget koster det at lave loft til kip?

Det koster mellem 1.000 kr og 2.500 kr pr. kvadratmeter at lave loft til kip derhjemme. Prisen stiger med arbejdets omfang. Et hus med gitterspær er dyrere end et hus med hanebåndsspær eller saksespær.

Hvad kræver det at lave loft til kip?

At føre loft til kip kan være en omfattende opgave, særligt hvis der skal laves om i konstruktionen og laves nye konstruktioner der hvor spærene mødes. Loft til kip er derfor en opgave som bedst håndteres af professionelle håndværkere. Samtidig med arbejdet med spær og tagkonstruktion, er det vigtigt at der isoleres ordentligt under loft og tag. 

 

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere