Sandfangsbrønd

En sandfangsbrønd er en kritisk komponent i ethvert velfungerende kloaksystem, der håndterer regnvand. Dens primære funktion er at bremse vandstrømmen fra nedløbsrør og overfladearealer, så sand, blade, jord og slam kan bundfælde sig, før vandet ledes videre ud i den offentlige kloak eller til en faskine. Uden en effektiv sandfangsbrønd risikerer du alvorlige tilstopninger i de bagvedliggende rør, hvilket kan føre til oversvømmelser og dyre skader på ejendommen.

Brønden fungerer ved hjælp af tyngdekraften. Når vandet løber ind i brønden, falder hastigheden, og tunge partikler synker til bunden, som kaldes sumpen. Det rensede vand løber derefter videre gennem et udløb, der er placeret højere oppe i brønden. For husejere er det vigtigt at forstå både funktionen og vedligeholdelsen af denne brøndtype, da den beskytter resten af installationerne mod slitage og blokeringer.

Pris på sandfangsbrønd

Prisen for etablering af en sandfangsbrønd afhænger primært af jordbundsforholdene, dybden på de eksisterende rør og valget af materialer. En typisk installation faktureres ofte som en samlet pakke, der inkluderer både gravearbejde, levering af brøndgods og tilslutning til det eksisterende kloaknet.

Herunder ses et estimat for en komplet udskiftning eller etablering af en ny sandfangsbrønd inklusiv arbejdsløn og materialer. Priserne er vejledende og dækker typisk en standardinstallation i 1-1,5 meters dybde.

Post	Estimeret pris (inkl. moms)
Materialer (Brønd, rør, fittings)	2.500 – 4.500 kr.
Arbejdsløn (Kloakmester & gravearbejde)	4.000 – 6.500 kr.
Maskineleje (Minigraver m.m.)	1.500 – 2.500 kr.
Bortkørsel af jord	500 – 1.500 kr.
Samlet pris	8.500 – 15.000 kr.
Tidsforbrug	1 – 2 arbejdsdage

Prisen kan variere, hvis der er vanskelige adgangsforhold til haven eller indkørslen, hvor brønden skal placeres. Hvis der skal brydes beton eller fliser op og reetableres efterfølgende, vil omkostningerne til en brolægger eller murer komme oveni.

Dybden på kloakrørene spiller også en væsentlig rolle. Ligger hovedledningen dybt, kræver det større gravearbejde og mere tid til sikring af udgravningen, hvilket øger timeforbruget for håndværkeren.

Hvordan fungerer en sandfangsbrønd?

Teknisk set er en sandfangsbrønd en bundfældningstank i miniformat. Den er designet med et volumen under indløbet og udløbet, som kaldes slamvolumen eller sumpen. Når regnvand fra taget løber gennem nedløbsrøret og ned i brønden, mister vandet sin hastighed.

Denne opbremsning gør, at faste partikler som sand, grus og tunge organiske materialer ikke længere kan bæres af vandstrømmen. De synker derfor til bunden. Det vand, der forlader brønden via udløbsrøret, er dermed renset for de groveste partikler, der ellers ville kunne aflejre sig i de vandrette kloakrør og skabe propper.

De fleste moderne sandfangsbrønde er også udstyret med en vandlås. Vandlåsen fungerer på samme måde som under en køkkenvask; den sikrer, at der altid står en smule vand i bunden af udløbsrøret, som forhindrer lugt fra hovedkloakken i at trænge op gennem nedløbsrøret og ud i haven eller ind ad vinduerne.

Materialevalg: Plast eller beton

Tidligere blev næsten alle brønde støbt i beton. Betonbrønde er ekstremt holdbare og tunge, hvilket gør, at de står stabilt i jorden og ikke trykkes sammen af jordtrykket. De er dog besværlige at håndtere på grund af vægten og kræver maskinkraft ved installation.

I dag er plastbrønde (typisk PVC eller PP) blevet standarden ved de fleste renoveringer og nybyggerier. Plastbrønde er lette, hvilket gør dem nemme for en kloakmester at installere uden tungt kranudstyr. De er modstandsdygtige over for de aggressive stoffer, der kan findes i spildevand og jord.

En anden fordel ved plast er fleksibiliteten. Rørsystemet kan ofte justeres og tilpasses nemmere end ved beton. De fleste plastbrønde er opbygget af en bund, et opføringsrør (skjulerøret) og en kegle eller et dæksel i toppen. Dette modulære system gør det nemt at tilpasse højden præcist til terrænet.

Dimensionering og kapacitet

Størrelsen på en sandfangsbrønd angives typisk ved diameteren på opføringsrøret. De mest almindelige dimensioner i parcelhuse er Ø315 mm og Ø425 mm. Valget af størrelse afhænger af, hvor stort et areal brønden skal afvande.

En Ø315 mm brønd er ofte tilstrækkelig til et almindeligt parcelhus, hvor den tager vand fra et eller to nedløbsrør. Hvis brønden skal håndtere vand fra et meget stort tagareal eller en stor flisebelagt indkørsel, kan det være nødvendigt at gå op i en Ø425 mm eller endda Ø600 mm for at sikre tilstrækkelig slamkapacitet.

Kapaciteten i bunden af brønden (sandfanget) er afgørende for, hvor ofte brønden skal tømmes. En for lille brønd vil hurtigt blive fyldt med sand, hvorefter sandet vil begynde at løbe med videre i systemet, hvilket ophæver brøndens funktion.

Placering i forhold til bygning og installationer

En sandfangsbrønd placeres typisk tæt på husets sokkel, der hvor nedløbsrøret kommer ned fra tagrenden. Det er dog vigtigt, at den ikke placeres så tæt på fundamentet, at udgravningen risikerer at underminere husets stabilitet.

Brønden fungerer ofte som bindeleddet mellem de synlige tagrender og det underjordiske rørsystem. Det er her, overgangen fra lodret fald til vandret transport sker.

Hvis huset har et omfangsdræn, er det kritisk, at drænsystemet og regnvandssystemet holdes adskilt, indtil de eventuelt mødes i en samlebrønd længere ude. Man må aldrig koble et omfangsdræn direkte til en sandfangsbrønd, da risikoen for tilbageløb ved skybrud er for stor. Dette kan føre til fugtskader i kælderen.

Installationens faser

At etablere en sandfangsbrønd kræver præcision. Først graves der ud til den korrekte dybde. Bunden af udgravningen skal være stabil og plan, ofte etableret med et lag grus, så brønden ikke sætter sig over tid.

Når brøndbunden er sat, tilsluttes indløbsrøret fra tagrenden og udløbsrøret til kloakken. Det er her, autorisationskravet træder i kraft. Alt arbejde, der involverer tilslutning til det offentlige kloaknet eller ændringer i de faste installationer i jorden, skal udføres af en autoriseret fagmand.

Efter tilslutning fyldes der sand eller grus omkring brønden, som komprimeres lagvis. Dette sikrer, at brønden står fast, og at terrænet omkring den ikke synker senere hen. Til sidst monteres dækslet i niveau med den omkringliggende belægning eller græsplæne.

Vedligeholdelse og tømning

En sandfangsbrønd er ikke vedligeholdelsesfri. For at den skal fungere efter hensigten, skal den renses jævnligt. Hvor ofte afhænger af omgivelserne. Hvis huset ligger tæt på store træer, eller hvis taget er belagt med mos, vil brønden hurtigere blive fyldt med organisk materiale.

En tommelfingerregel er at tjekke brønden en til to gange om året – typisk forår og efterår. Tømningen kan ofte gøres manuelt med en såkaldt brøndskovl, som er et specialværktøj designet til at gribe om slammet i bunden af brønden.

Er brønden meget dyb, eller er slammet blevet hårdt og kompakt, kan det være nødvendigt at bestille en slamsugning. En slamsuger kan tømme og spule brønden på få minutter, hvilket sikrer, at både brønd og tilsluttede rør er helt rene.

Tegn på en defekt eller fyldt brønd

Det er vigtigt at holde øje med advarselstegnene. Hvis tagrenderne begynder at løbe over, selvom de ikke er tilstoppede i toppen, kan det være tegn på, at sandfangsbrønden er fuld eller blokeret, så vandet ikke kan komme væk.

Et andet tegn er vandpytter omkring brønden, der ikke forsvinder efter regnvejr. Dette kan indikere, at brønden er utæt, eller at udløbsrøret er knækket eller blokeret. Synker jorden eller fliserne omkring dækslet, kan det være tegn på, at rør eller brønd er kollapset under jorden, og at jordmateriale vaskes væk med spildevandet.

Lugtgener er også en klassisk indikator. Hvis det lugter af kloak nær nedløbsrøret, er det ofte fordi vandlåsen i sandfangsbrønden er udtørret, defekt eller mangler helt.

Sandfangsbrønd og faskiner

I mange moderne løsninger ledes regnvandet ikke til kloakken, men til en faskine på egen grund. Her er sandfangsbrønden endnu vigtigere. En faskine består af hulrum i jorden (ofte plastkassetter), hvor vandet langsomt siver ud.

Hvis der kommer sand, jord og blade ned i faskinen, vil den hurtigt stoppe til. En faskine kan ikke renses; den skal graves op og skiftes, hvis den stopper til. Derfor skal der altid installeres en sandfangsbrønd før faskinen for at filtrere vandet. I disse tilfælde er brønden faskinens livsforsikring.

Kloakseparering og sandfang

Mange kommuner arbejder på at separere regnvand og spildevand. Det betyder, at man går fra ét rør, der fører alt vand, til to separate systemer. I denne proces spiller sandfangsbrønden en central rolle i kloakseparering.

Ved separering skal alle nedløbsrør kobles fra det gamle system og tilsluttes det nye regnvandsrør. Her etableres ofte nye sandfangsbrønde for at sikre, at det nye regnvandssystem ikke belastes af sedimenter. Det er et lovkrav, at regnvandssystemet er forsynet med sandfang, før det ledes ud i kommunens regnvandsledninger eller til lokale vandløb.

Rottesikring i brønden

Kloaksystemet er rotternes foretrukne levested. En sandfangsbrønd kan fungere som en adgangsvej for rotter, hvis de kan kravle fra hovedkloakken og op gennem systemet. Vandlåsen i brønden yder en vis beskyttelse, da rotter ikke bryder sig om at dykke langt, men det er ikke altid nok.

Det er muligt at montere en rottesikring eller rottespærre i forbindelse med brønden. Dette er en mekanisk anordning, der tillader vand at passere ud, men forhindrer rotter i at komme ind. Hvis man oplever rotter på overfladen nær huset, er en defekt sandfangsbrønd ofte et sted, skadedyrsbekæmperen vil undersøge.

Tips: Sådan tjekker du selv din brønd

Det kræver ikke en uddannelse at lave et simpelt tjek af din sandfangsbrønd. Gør det til en vane at løfte dækslet, når du alligevel renser tagrenderne om efteråret.

Tag en lang kæp eller en tommestok og stik den ned i brønden. Du skal kunne mærke bunden. Hvis pinden møder modstand højt oppe, eller hvis du kan mærke en tyk, blød masse (slam/sand) der fylder mere end halvdelen af brøndens nederste del (sumpen), er det tid til tømning.

Tjek samtidig, om vandlåsen er intakt. Det kan du se ved, at udløbsrøret (det rør der fører vandet væk) dykker ned under vandspejlet, eller ved at der sidder en synlig plastbøjning eller indsats. Hvis denne del er knækket eller faldet af, har rotter fri adgang, og kloaklugt kan slippe ud.

Dæksler og afslutning

Toppen af sandfangsbrønden afsluttes med et dæksel. Valget af dæksel afhænger af belastningen. I en indkørsel, hvor der kører biler, skal dækslet kunne tåle stor vægt. Her anvendes typisk flydende dæksler i støbejern, som kan optage bevægelserne fra trafikken uden at ødelægge selve brønden.

I en have eller et bed, hvor der kun er gangtrafik, kan man nøjes med et lettere dæksel i plast eller beton. Det er vigtigt, at dækslet slutter tæt, så man undgår lugtgener, og så smådyr eller børn ikke kan falde ned i brønden.

Lovgivning og regler

Arbejde med sandfangsbrønde er underlagt byggelovgivningen og diverse normer, herunder DS 432 (Norm for afløbsinstallationer). Reglerne foreskriver blandt andet, hvor store brøndene skal være i forhold til det areal, de afvander, og hvordan de skal placeres.

Som boligejer har du pligt til at holde dine brønde og ledninger på egen grund i forsvarlig stand. Kommunen har ret til at påbyde udbedring, hvis din sandfangsbrønd er defekt og forårsager skader på det offentlige net eller naboens grund.

Selvom du selv må rense brønden og udskifte riste eller dæksler, må du ikke selv grave den op og udskifte den, hvis den er tilsluttet kloakken. Grænsen for gør-det-selv arbejde går ved jordoverfladen eller ved rensning. Alt konstruktivt arbejde under jorden kræver autorisation.

Levetid og udskiftning

En korrekt installeret sandfangsbrønd kan holde i mange år. Betonbrønde kan holde i 50-100 år, men kan blive utætte i samlingerne over tid. Plastbrønde har også en meget lang levetid, forventeligt over 50 år, og har den fordel, at de er svejste eller samlet med gummiringe, der bevarer tætheden bedre end gammel beton.

Hvis du har et ældre hus fra før 1980, er det sandsynligt, at dine sandfangsbrønde er af beton. Det kan være en god investering at få dem inspiceret med TV-inspektion for at sikre, at de ikke er kollapset eller gennemtæret af rødder. Rødder fra træer søger mod vand og næring og kan trænge ind gennem selv de mindste revner i en gammel betonbrønd, hvilket over tid vil sprænge den.

Fordele ved en velfungerende brønd

En sandfangsbrønd er en usynlig, men uundværlig vogter af dit hus’ sundhed. Den beskytter mod vandskader ved at sikre frit gennemløb. Den beskytter miljøet ved at forhindre tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der binder sig til vej- og tagstøv, i at blive skyllet direkte ud i vandløb (hvis systemet er separeret).

Desuden gør den det muligt at vedligeholde systemet. Uden brønden ville sand og skidt fordele sig i hele rørsystemet, hvor det er næsten umuligt at fjerne uden dyrt specialudstyr. Med brønden samles problemet ét sted, hvor det nemt kan løses med en skovl eller en sugeslange.