Vandskuring pris | Opdatér din murstensfacade (se priser og typer af vandskuring)

Trænger facadens nuværende tilstand til en opfriskning, eller er det eksisterende murværk med udfaldne fuger og revnede mursten? 

I begge tilfælde er en vandskuring en mulighed. Det giver en ensartet overflade og en stærkere facade, når huset får et tyndt lag mørtel på overfladen. Samtidig er det et billigere og nemmere alternativ til en total facaderenovering, som kan være en omfattende renovering.

Et vandskuret hus, er lidt det samme som et tyndt pudset hus. Facaden har fået et tyndt lag puds i rette blandingsforhold, som giver plads til, at murstenenes konturer kan ses under den pudsede og malede overflade. Det er en populær behandling af husets facade – både på nye og gamle huse. 

Mange ældre huse vil typisk få vandskuring, hvis alternativet hertil er, at hele facaden skal omfuges og mursten skiftes ud. Vandskuring af hus giver glatte overflader som stopper udfald af gamle fuger og løs puds. Vandskuring retter så og sige op på dårlige mursten, og er et godt alternativ til en større renovering af murværket. Det skjuler ligeledes grimme mursten og gammel maling. Ved at give facaden en vandskuring, får huset dermed både nyt liv at se på og bliver i bedre stand. 

Muligvis kan dit hus få behov for en sandblæsning inden selve vandskuringen, hvis der sidder løst puds eller gammel afskallet maling på murene. Læs mere om facaderenovering.

Hvad koster det at vandskure et hus?

Hvad vandskuring koster, afhænger af flere ubekendte, som kan få prisen til at stige eller falde. Dels afhænger prisen af, hvordan facaden skal behandles inden selve vandskuringen og dels af hvor mange kvadratmeter vandskuring der skal til. Det kan fx være nødvendigt at sandblæse hele overfladen inden arbejdet kan påbegyndes.

Er der flere etager på huset og høje gavle, kræver det stilladsarbejde, som kommer oveni prisen. Hvis murværket er i meget dårlig stand, vil det også kræve meget tid at gøre et stykke mur klar til vandskuring. Er der mange døre eller mange vinduer, vil mængden af forbrugt arbejdstid også stige. Tid og omfang, er således det der vil påvirke prisen, for vandskuring af et hus.

Omstændigheder som definerer vandskuring pris:

  • Antal kvadratmeter
  • Behov for stillads
  • Facadens stand
  • Antallet af vinduer og døre som skal afdækkes
  • Om håndværkeren skal påføre vandskuring indendørs eller udendørs
  • Om håndtering og bortskaffelse af affald skal medregnes

Hvad koster vandskuring pr. kvadratmeter?

Når du får en pris fra professionelle fagfolk, vil denne enten inkludere afdækning af vinduer og døre, samt afrensning af facaden, eller kun dække selve vandskuringen af murværket. Prisen vil også ændre sig, hvis der er tale om vandskuring indendørs. Du bør derfor være opmærksom på, om de forskellige opgaver står udspecificeret i de tilbud du indhenter fra fagfolk. Den endelige pris afhænger af, om alle omkostninger der kan være forbundet med projektet, er medregnet. Den billigste løsning er dermed ikke altid billigst i sidste ende. Sørg altid for at få flere tilbud, så du har noget at sammenligne med.

En vandskuring hvor der ikke renses vægge, men afdækkes vinduer og belægning rundt om huset, koster i gennemsnit 350 kr pr. m2, eksklusive moms. En vandskuring hvor murstenene først afrenses og der derefter laves vandskurede vægge, samt afdækkes vinduer, døre og belægning, koster i gennemsnit 475 kr pr. m2, eksklusive moms. 

I nedenstående skemaer ses priseksempler på, hvad det vil koste at få vandskuret et hus, hvor facaden henholdsvis får renset murstenene først, og hvor den ikke gør. I begge skemaers eksempler er inkluderet, at der afdækkes vinduer, døre og belægningssten rundt om huset.  

Skema 1: Priseksempler inklusive afrensning af mursten til vandskuring

Vandskuring af hus x antal m2 facadePris i alt eksklusive momsPris i alt inklusive moms
100 m247.500 kr59.375 kr
120 m257.000 kr71.250 kr
140 m266.500 kr83.125 kr
160 m276.000 kr95.000 kr
180 m285.500 kr106.875 kr

Skema 2: Priseksempler uden afrensning af mursten før vandskuring

Vandskuring af hus x antal m2 facadePris i alt eksklusive momsPris i alt inklusive moms
100 m235.000 kr43.750 kr
120 m242.000 kr52.500 kr
140 m249.000 kr61.250 kr
160 m256.000 kr70.000 kr
180 m263.000 kr78.750 kr

Få 3 gratis tilbud på Vandskuring af hus

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på Vandskuring af hus – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvad dækker ordet “vandskuring” over?

Foruden det generelle aspekt i, at vandskuring af hus generelt er det samme som at pudse sit hus, og at det kan være indendørs vandskuring og udendørs vandskuring, dækker ordet over flere typer facaderenovering. 

I nyere tid er en vandskuring af facaden blevet en form for samlebetegnelse, som dækker over tyndpudsningsteknikker. Det betyder, at en vandskuring ofte kan være en filtsning, pudsning eller en reel vandskuring. Der er dog forskel på de 3 processer og på resultatet. En facaderenovering med vandskuring, kræver således større definition end blot dette enkelte ord.

Læs mere om forskellige typer vandskuring herunder.

Vandskuring af hus

Når man får sit hus vandskuret, dækkes murene med mørtel i et tyndt lag, hvor man med en våd mursten fordeler mørtlen over en hel flade med roterende bevægelser. Herved kan husets mures struktur stadig ses under mørtlen. Det er en meget populært udtryk til ældre huse, som ikke må miste deres originale æstetik.

Filsning af hus

Ved filtsning af væg og mur, påføres væggen et tyndt lag mørtel, som får lov at blive helt tør, hvorefter man med et filtsebræt, kører mørtlen rundt i cirkulære bevægelser. At filse hus, er en gør-det-selv venlig vandskuring, men kræver, at du er tilfreds med det mønster du får skabt, når du flytter brættet rundt på væggen. En professionel murer, kan nemmere styre hvorledes mønstret udfolder sig.  

Pudsning af hus

Skal din facade have nye fuger, kan det godt blive et stort arbejde. Først skal fugerne kradses ud, for derefter at blive påført igen. Alternativet til dette er at få murene pudset. På den måde får du lukket huller og revner og fugerne behøver ikke blive skiftet. 

Hvis du pudser murene, skal du dog være opmærksom på, at facaden får et nyt look, hvor stenenes struktur ikke er synlig bagefter. Et vandskuret hus som reelt er en pudsning, kan derfor godt være vildledende. En vandskuret facade giver nemlig stenene et udtryk i muren, mens pudsning fjerner strukturen, fordi der er meget mørtel lagt på muren. 

Efter et hus er pudset, kræver det et minimum af vedligehold og skal blot have maling med et antal års mellemrum. Der er således fordele ved pudsning, hvis ellers det er acceptabelt, at mørtlen gør muren helt glat og uden struktur.

I skemaet herunder kan du se forskellige former for facaderenovering og priserne herfor. Vær opmærksom på at priserne er angivet med moms, mens de i kvadratmeterprisen længere oppe i artiklen, er angivet uden moms. Kvadratmeterprisen er således den samme, men udregnet på to forskellige måder.

FacaderenoveringPris pr. m2 inklusive moms
Vandskuring400-500 kroner pr.m2
Filtsning400-500 kroner pr.m2
Pudset facade450-650 kroner pr.m2
Netpudsning650-900 kroner pr.m2
Omfugning650 -900 kroner pr.m2
Facadeisolering1.200 – 1.700 kroner pr. m2

Gode grunde til at få et hus vandskuret

Den bedste måde at holde et hus attraktivt og sundt, er ved at vedligeholde det løbende og renovere når det er nødvendigt. Nedenstående punkter, er gode grunde til, at en vandskuring kan være en god investering i dit hus.

  • Din bolig bliver mere værd
  • Din bolig bliver tidssvarende og får nyt liv
  • Din bolig bliver billigere at bo i, hvis du samtidig isolerer
  • Din bolig får længere levetid

Hvornår er det nødvendigt at få lavet en vandskuring?

Grundlæggende kan man sige, at det jo næsten aldrig vil blive “nødvendigt” at vandskure sit hus. Du har jo nemlig altid den mulighed, at du kan få udskiftet fuger i murværket og skiftet ødelagte sten, og dermed bevare den originale facades udtryk. Hvis huset allerede er malet/vandskuret, er det op til dig, hvornår det er nødvendigt at vandskure eller behandle murene igen. Det er dog altid en god idé, at gennemgå nedenstående punkter, for at se om det er på tide, at du får gjort noget ved dit hus’ facade.

  • Tjek fugerne i murværket: Er de porøse eller mange faldet ud? Er der tegn efter besøg af murbier?
  • Tjek soklen: små revner kan repareres med mørtel fra et byggemarked. Store revner bør undersøges af en professionel byggesagkyndig person
  • Fugtige områder i fundamentet: Er der plamager på mure som indikerer fugt? Hvis ja, bør du afsøge kilden hurtigst muligt
  • Er der afskallende maling og puds på en allerede vandskuret/pudset/malet mur?

Kan du påføre vandskuringen selv?

Du kan godt klare et vandskuringsprojekt med egne hænder. Det kræver dog, at du sætter dig ind opgaven, metoden og blandingsforhold m.v. Samtidig skal du bruge egnet værktøj og måske et stillads. Husk også at sørge for, at dække ordentligt af, så du ikke får mørtlen på vinduer, terrasse osv. Det er dog ofte et stort arbejde at vandskure et hus, hvorfor der er god grund til, at involvere en murer i projektet. Dels får du sikkerhed for et godt resultat (eller krav på at nå frem til at få et godt resultat), dels bliver regningen til fysioterapi og kiropraktor mindre, når du ikke skal kravle på gavlen af huset, med et filtsebræt i hånden. 

Håndværkerfradrag?

På tidspunktet for artiklens tilblivelse, er der ikke håndværkerfradrag i SKAT til denne type renovering. Aktuelle fradrag er forbeholdt miljømæssige forbedringer og energioptimering. Hvis du vælger at isolere murene, når du alligevel er i gang, kan du dog godt få fradrag for denne del af din facaderenovering. Isolering kan ske på flere måder, men uanset måden, får du kun fradrag for arbejdstimer, som håndværkere får betaling for.

Få isoleret facaden samtidig

Hvis du alligevel går i gang med en renovering af facaden, kan du samtidig medtænke om murene bør efterisoleres. Det kan både være en isolering hvor der pustes isolering ind i hulmuren, gerne papirgranulat, og hvor der opsættes batts af isolering, uden på facaden. Sidstnævnte er det mest omstændige og bekostelige. 

En komplet facadeisolering koster mellem 900 kr og 1.300 kr plus moms, pr. kvadratmeter. Ved indblæsning af papiruld koster det til sammenligning kun cirka 67 kr pr. kvadratmeter. De to isoleringstyper er dog heller ikke særligt sammenlignelige, da en komplet facaderenovering også inkluderer pudsning m.v. Endvidere er effekten af en komplet renovering også større end ved hulmursisolering alene. 

I skemaet her ses priseksempler på forskellige typer isolering af facade:

Isolering af ydermur & facadeCa. pris pr. kvm– inkl. moms og professionel hjælpAntal år før udgiften er tjent ind
Hulmursisolering100 DKKCirka 5 år
Indvendig isolering af ydermur1.000 DKKCirka 10 år
Udvendig facadeisolering for facadesystem, hvor isoleringsmåtter monteres direkte på facaden af huset2.200 DKK Cirka 10-15 år
Udvendig facadeisolering ved brug af skelet af træ, isolering og en ny facadebeklædning2.000 DKKCirka 10-15 år

Gode grunde til efterisolering

  • Dit hus bliver tørt og sundt med et lavt fugtindhold
  • Dit hus får et bedre indeklima med mindre risiko udvikling af skimmelsvamp
  • Du får en lavere varmeregning

Find den rigtige til dit projekt – Få 3 byggetilbyd i dag

Nemt,hurtigt og gratis • Over 520.000 formidlede opgaver • Håndværkere i hele landet

Maling af facaden efter vandskuring?

Hvis dit hus allerede er vandskuret eller du planlægger at gøre det, vil du efterfølgende måske vælge at male det med jævne mellemrum. Til dette formål findes der en række forskellige typer maling til facader som kan anvendes til formålet.

Du skal regne med at et malet hus, skal have ny maling cirka hvert 5 år. Nogle huse kan nøjes med hver 10. år, men dette kræver at forholdene omkring huset er gunstige og uden særlig beplantning.  

I nedenstående skema ses priseksempler på forskellige typer facademaling og hvilke slags mure og overflader de egner sig til. 

FacademalingDen rette maling tilPris pr. liter1 liter Dækker antal m2Pris pr. m2
Akrylmaling (plastmaling)Pudset væg, beton, cement og malet overflade150 kr6 m225 kr
OlieemulsionsmalingProblematiske overflader med rester af kalk eller ubestemmelig tidligere maling90 kr8-10 m29 kr – 11,25 kr
SilikatmalingVandskuret eller filtset mur, puds, beton og eternit127 kr6 m221,5 kr
SilikonemalingAlle overflader som ikke smitter af130 kr8 m216,25 kr
CementpulvermalingFugtige mure, bedst til beton, puds og vandskurede mure166 kr7 m223,5 kr

Hvor meget koster det af vandskure et hus?

Kvadratmeterprisen for vandskuring ligger mellem 400 kr og 500 kr inklusive moms. Prisen vil dog påvirkes af, hvor omfattende projektet er, hvor stort huset er, om det er i flere etager og skal bruges stillads, og om der skal afhændes affald efterfølgende. 

Hvor lang tid holder en vandskuring?

Når dit hus bliver vandskuret skal du regne med, at huset skal males igen efter 4-5 år. Hvor ofte en vandskuring kræver maling, afhænger af husets placering og hvor udsat det er for vind og vejr. Samtidig er mængden af beplantning tæt på et hus, bestemmende for, hvor stor afsmitning der sker af grønne alger til husets mure. 

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere