Gipsloft pris

Et gipsloft er en af de mest anvendte lofttyper i danske boliger, da det sikrer en helt plan og ensartet overflade. Det består typisk af store gipsplader, der monteres på en forskalling af enten træ eller stål.

Løsningen er populær i både nybyggeri og ved renovering, fordi materialet er stabilt og relativt nemt at arbejde med. Et korrekt monteret gipsloft bidrager desuden positivt til boligens brandsikkerhed og lydisolering.

Når du vælger gips, får du et loft, der arbejder minimalt sammenlignet med eksempelvis profilbrædder. Det betyder færre revner og sprækker over tid, forudsat at spartelarbejdet er udført korrekt.

Pris på gipsloft

Prisen på et nyt gipsloft varierer afhængigt af, om du selv står for arbejdet, eller om du hyrer en professionel håndværker. En tommelfingerregel er, at et færdigmonteret gipsloft (2 lag) udført af en tømrer typisk koster mellem 900 og 1.400 kr. pr. m2 inklusiv moms, materialer og malerarbejde.

Herunder ses et estimat for et standard 2-lags gipsloft i et almindeligt parcelhus.

Post	Prisestimat (inkl. moms)
Materialer (gips, skruer, forskalling, spartel)	150 – 250 kr. pr. m2
Arbejdsløn (tømrer og maler)	750 – 1.150 kr. pr. m2
Samlet pris (udført af fagmand)	900 – 1.400 kr. pr. m2
Tidsforbrug (professionel)	1 – 1,5 time pr. m2
Mulige tillæg	Nedrivning af gammelt loft, isolering, bortkørsel

Prisen påvirkes i høj grad af rummets udformning. Et firkantet rum uden skæve vinkler er hurtigt at montere, mens rum med mange hjørner, rørgennemføringer eller skråvægge kræver mere tilskæring og arbejdstid.

Valget af overfladebehandling spiller også ind. Hvis du ønsker et akustikloft eller specielle gipstyper, vil materialeprisen stige. Det er ofte en god idé at indhente tilbud fra en tømrer for at få en præcis pris på netop din opgave.

Opbygning af et gipsloft

Et gipsloft består ikke blot af pladerne, men af en samlet konstruktion, der skal sikre stabilitet. Det inderste lag er selve forskallingen, som bærer loftet.

Forskallingen kan laves af høvlede forskallingsbrædder eller et stålskelet. I moderne byggeri vinder stål frem, da det ikke slår sig eller arbejder ved fugtændringer, hvilket mindsker risikoen for revner i samlingerne.

Uden på forskallingen skrues gipspladerne fast. Standardbredden på pladerne er typisk 90 eller 120 cm, og længden varierer ofte mellem 240 og 300 cm.

Det anbefales næsten altid at montere to lag gips. To lag giver en langt stivere konstruktion, bedre lydisolering og øget brandsikkerhed sammenlignet med et enkelt lag.

1-lags vs. 2-lags gipsloft

Mange gør-det-selv-folk overvejer at nøjes med ét lag gips for at spare tid og penge. Det frarådes dog i de fleste beboelsesrum.

Et 1-lags loft er mere sårbart over for bevægelser i husets konstruktion. Det betyder, at spartelsamlingerne har større risiko for at sprække, så du får synlige revner i loftet efter kort tid.

To lag gips monteres med forskudte samlinger. Det betyder, at samlingerne i det yderste lag ikke ligger oven på samlingerne i det inderste lag. Dette låser konstruktionen og gør den meget stærk.

Desuden er brandkravene til etageadskillelser ofte baseret på to lag gips (BD-30 eller BD-60 konstruktioner). Tjek altid bygningsreglementet eller spørg en rådgiver, hvis du er i tvivl.

Valg af gipsplader

Der findes forskellige typer gipsplader til forskellige formål. Den mest almindelige er standardgips, som er lysegrå og beregnet til tørre rum som stue, værelser og gangarealer.

Til vådrum som badeværelser skal du bruge vådrumsgips. Disse plader er typisk imprægnerede for at modstå fugtoptagelse og er ofte farvet grønne eller blå for nem genkendelse.

Der findes også ekstra robuste gipsplader, der er forstærket med fibre. Disse bruges steder, hvor der stilles store krav til slagfasthed eller bæreevne, men er sjældent nødvendige til almindelige lofter.

Hvis du har problemer med støj, kan du vælge akustikgips. Disse plader har perforerede huller og en bagvedliggende filt, der absorberer lydbølger og forbedrer rumklangen markant.

Krav til forskalling

Forskallingen er fundamentet for et flot loft. Hvis underlaget er skævt, bliver det færdige loft også skævt. Derfor er opretning af forskallingen en af de vigtigste processer.

Afstanden mellem forskallingsbrædderne eller stålprofilerne afhænger af gipspladernes type og orientering. Ved et 2-lags gipsloft er standardafstanden typisk 450 mm fra midte til midte (c/c).

Hvis du monterer gipspladerne på langs af forskallingen, skal afstanden ofte reduceres til 300 mm for at sikre tilstrækkelig understøtning. Følg altid gipsproducentens montagevejledning nøje.

Ved brug af stålprofiler er det nemmere at sikre en helt plan flade, da stålet er snorlige fra fabrikken. Træforskalling skal ofte klodses op for at udligne skævheder i de eksisterende bjælker.

Isolering og dampspærre

Når du monterer nyt loft, er det oplagt at tjekke isoleringen ovenover. I mange ældre huse er der plads til forbedring, hvilket kan give store besparelser på varmeregningen.

Hvis loftet vender mod et uisoleret loftsrum eller direkte mod taget, skal der være en tæt dampspærre. Dampspærren forhindrer varm, fugtig luft fra boligen i at trænge op i konstruktionen og danne kondens.

Dampspærren placeres typisk mellem forskallingen og isoleringen, eller maksimalt en tredjedel inde i isoleringslaget set fra den varme side. Det er kritisk, at denne dug er helt tæt i alle samlinger og ved tilslutning til vægge.

Du kan læse mere om korrekt fremgangsmåde ved isolering af loftet, da fejl her kan medføre råd og svamp i tagkonstruktionen.

Værktøj til opsætning

At montere et gipsloft kræver det rette værktøj. En gipsskruemaskine er uundværlig, da den automatisk stopper skruen i den korrekte dybde, så pappet på gipspladen ikke brydes.

Du får også brug for en hobbykniv til at skære pladerne til. Gips skæres ved at ridse forsiden med kniven og derefter knække pladen over en skarp kant.

En pladehejs (gipshejs) er næsten et must, hvis du arbejder alene eller vil skåne ryggen. Den holder pladen oppe mod loftet, så du har begge hænder fri til at skrue.

Derudover skal du bruge målebånd, kridtsnor til markering af skruerækker, en retholt til at tjekke planhed og en stiksav eller hulsav til udskæring ved lampeudtag.

Montering af første lag

Det første lag gips monteres på forskallingen med en skrueafstand på ca. 20-30 cm. Det er vigtigt, at pladerne stødes helt tæt sammen, men uden at de sidder i spænd.

Start i et hjørne og arbejd dig udad. Sørg for at måle præcist ud, så du ikke ender med en meget smal strimmel gips i den modsatte side af rummet.

Skruerne skal undersænkes præcis så meget, at hovedet er plan med eller lige under overfladen, uden at kartonen brydes. Hvis kartonen går i stykker, mister skruen sin bæreevne i pladen.

Husk at markere, hvor forskallingen sidder, eller brug en kridtsnor, så du ikke skruer ud i den blå luft.

Montering af andet lag

Det andet lag gips monteres forskudt i forhold til det første. Det betyder, at du starter med en halv plade (eller en anden bredde), så samlingerne ikke ligger oven i hinanden.

Dette princip gælder både for langs- og tværgående samlinger. Forskydningen styrker loftet og minimerer risikoen for revner markant.

I andet lag skal skruerne typisk sidde lidt tættere, og du skal bruge længere skruer, der kan nå gennem begge lag gips og ind i forskallingen.

Vær omhyggelig med tilskæringen mod væggene. Der skal være en lille luftspalte på 5-10 mm hele vejen rundt, som senere lukkes med fugemasse eller dækkes af en skyggeliste.

Spartling af gipsloft

Når pladerne er monteret, skal samlinger og skruehuller spartles. Dette er en proces, der kræver tålmodighed og præcision for at få et flot resultat.

Første trin er at ilægge spartelbånd i samlingerne. Papirbånd anbefales frem for selvklæbende glasfiberbånd, da papir giver en stærkere samling, der er mindre tilbøjelig til at revne.

Båndet lægges i våd spartelmasse og presses fast med spartlen, så overskydende masse fjernes. Når det er tørt, spartles samlingen over igen – typisk 2-3 gange i alt.

Husk også at spartle alle skruehuller. De skal som regel kun have to gange, da spartelmassen synker en smule, når den tørrer.

Slibning og finish

Efter spartling kommer slibning. Brug en girafsliber (langhalset slibemaskine) til de store flader for at spare kræfter og sikre en jævn overflade.

Det er vigtigt ikke at slibe for meget, så du kommer ned i pappet på gipspladen. Overfladen skal blot være glat og plan, så overgangen mellem plade og spartel ikke kan ses.

Brug en kraftig lampe til at lyse hen over loftet, mens du sliber. Lyset afslører ujævnheder og skygger, som du måske ikke ser i almindeligt dagslys.

Når slibningen er færdig, skal loftet støvsuges eller tørres af for slibestøv, inden du går videre til malerarbejdet.

Maling af gipsloft

Et gipsloft suger meget maling, især de spartlede områder. Derfor skal loftet altid grundes med en forankringsgrunder (mikrodispers) før den egentlige maling.

Grunderen mætter overfladen og sikrer, at dækmailingen hæfter ensartet over det hele. Uden grunder risikerer du, at de spartlede samlinger fremstår med en anden glans end resten af loftet.

Efter grunding males loftet typisk to gange med en god loftmaling. Brug en bred rulle på et forlængerskaft for at få lange, sammenhængende strøg og undgå synlige overgange.

Hvis du er i gang med en større renovering, er det smartest at male loftet, før du maler vægge og lægger gulv, så du ikke skal dække så meget af.

Gipsloft i badeværelse

I badeværelser og andre vådrum gælder særlige regler. Her skal du altid bruge vådrumsgips, som er mere modstandsdygtig over for det fugtige miljø.

Konstruktionen skal udføres, så der ikke kan trænge fugt op i etageadskillelsen. Det betyder tætte samlinger og korrekt brug af vådrumsmembran i vådzoner.

Ofte vælger man at fuldspartle loftet i badeværelset med en vådrumsspartel og afslutte med en vådrumsmaling, der har en højere glans og er nemmere at rengøre.

Hvis du er usikker på reglerne for vådrum, kan det være en god investering at søge råd om badeværelse og vådrumssikring, da fejl her kan blive meget bekostelige.

Akustiklofter i gips

Moderne boliger med store, hårde overflader som klinker og glas har ofte problemer med dårlig akustik. Her kan et akustikgipsloft gøre en kæmpe forskel.

Akustikgipsplader (fx Designpanel eller Gyptone) har huller eller slidser i overfladen. Lyden trænger gennem hullerne og absorberes af en bagvedliggende akustikfilt eller isolering.

Montering af akustikloft kræver stor præcision, da mønsteret i pladerne skal passe sammen på tværs af samlingerne. Det er derfor ofte en opgave for professionelle.

Alternativt kan man montere akustikfelter i et almindeligt gipsloft, hvis man ikke ønsker det perforerede udseende i hele rummet.

Reparation af gipsloft

Selvom gipslofter er robuste, kan der opstå skader. Et hul fra en flytning eller en vandskade kræver reparation. Små huller kan blot spartles ud.

Større huller repareres ved at skære et firkantet stykke ud omkring skaden. Herefter monteres et stykke forskalling bagved hullet, som det nye stykke gips kan skrues fast i.

Efter montering af “lappen” skal samlingerne armeres med tape og spartles, præcis som ved et nyt loft. Efter slibning og maling vil reparationen være usynlig.

Ved vandskader er det vigtigt at sikre, at konstruktionen bagved er helt tør, og at årsagen til skaden er udbedret, før du lukker loftet igen.

Gipsloft på træskelet vs. stålskelet

Valget mellem træ og stål til forskallingen deler ofte vandene. Træ er det traditionelle valg, som mange tømrere stadig foretrækker, fordi det er nemt at skrue i.

Ulempen ved træ er, at det er et levende materiale. Det kan vride sig, når det tørrer, hvilket kan trække i gipspladerne og skabe revner.

Stålprofiler er “døde” og ændrer ikke form. De er lette at klikke sammen og sikrer en meget præcis og plan overflade. Til gengæld kræver de særlige skruer og en lidt anden arbejdsteknik.

Til gør-det-selv-projekter i ældre huse kan træ være nemmere at tilpasse skæve forhold, mens stål er suverænt til nye, lige konstruktioner og opsætning af gipslofter i store rum.

Tips: Sådan får du det bedste resultat

Et af de bedste tips til opsætning af gipsloft er at bruge en “gipshejs”. Det er et stativ på hjul, der kan hejse pladerne op mod loftet og holde dem fast, mens du skruer. Det gør det muligt at montere loftet alene og skåner din ryg og skuldre markant. Du kan leje en gipshejs i de fleste byggemarkeder for et beskedent beløb.

Et andet vigtigt tip er at bruge “sidelys”, når du spartler og sliber. Placer en kraftig arbejdslampe helt oppe under loftet, så lyset falder hen langs overfladen. Det vil afsløre selv de mindste ujævnheder, som du ellers først ville opdage, når solen står lavt ind ad vinduerne på det færdigmalede loft.

Brandkrav og sikkerhed

Gips er et brandhæmmende materiale, da det indeholder kemisk bundet vand, som frigives ved opvarmning. Det er med til at køle konstruktionen ned under en brand.

I etageejendomme og rækkehuse er der strenge krav til brandadskillelse mellem boligerne. Her er to lag gips ofte et minimumskrav for at overholde brandklasse EI 60 (tidligere BD-60).

Det er vigtigt, at du ikke bryder brandcellen ved at montere indbygningsspots uden de korrekte safebokse. En ubeskyttet lampe i loftet kan fungere som en skorsten for ilden.

Sørg altid for at tætne alle gennemføringer til el og ventilation med brandfugemasse, så røg og ild ikke kan sprede sig gennem loftet.

Afslutning mod væg – Skyggeliste eller fuge?

Afslutningen mellem loft og væg er en smagssag. Den klassiske løsning er en skyggeliste, som er en lille profil, der skaber en pæn overgang og skjuler den nødvendige luftspalte.

I moderne byggeri foretrækker mange en “fugekant”. Her lægges en elastisk acrylfuge i hjørnet mellem væg og loft, som derefter males over. Det giver et helt stramt og minimalistisk udtryk.

For at lave en pæn fugeafslutning kræver det, at gipspladerne er skåret meget præcist til, og at der er brugt en “glidesamling” (tape), så fugen kan optage små bevægelser uden at revne.

Hvis væggene er meget skæve, er en skyggeliste ofte den nemmeste måde at få en pæn afslutning på, da listen kan følge væggens bugtninger bedre end en fuge.

Indbygningsspots i gipsloft

Gipslofter er ideelle til montering af indbygningsspots, da der er plads i hulrummet over pladerne til kabler og teknik.

Det er vigtigt at planlægge placeringen af spots, inden du sætter gipspladerne op. Du skal sikre dig, at de ikke rammer ind i forskallingen eller spærene ovenover.

Brug en hulsav i den korrekte dimension til at bore ud til spotsene. Husk at trække kablerne frem til hvert hul, inden du lukker loftet helt til.

Vær opmærksom på kravene til dampspærren. Hvis du gennembryder dampspærren for at montere spots, skal du bruge tætningsmanchetter eller godkendte safebokse for at bevare tætheden.

Malingstyper og glans

Til lofter anbefales normalt en helmat maling (glans 2-5). En mat overflade reflekterer ikke lyset, hvilket hjælper med at skjule eventuelle små ujævnheder i spartlingen.

Hvis du bruger en maling med højere glans, vil hvert eneste lille slibespor eller bule blive tydelig, når lyset falder ind i rummet.

I køkkener og badeværelser kan det dog være nødvendigt med en lidt højere glans (fx glans 10-25) for at gøre loftet vaskbart og modstandsdygtigt over for mados og damp.

Kvaliteten af malingen har også betydning for dækkeevnen. En billig maling kræver ofte flere lag for at dække ordentligt, hvilket kan gøre det dyrere i længden end at købe en kvalitetsmaling fra start.

Gipsloft på skråvægge

I huse med udnyttet tagetage skal gipspladerne ofte monteres på skråvægge. Principperne er de samme som ved vandrette lofter, men arbejdet er fysisk mere krævende.

Her er det ekstra vigtigt, at isoleringen bagved ligger fast og korrekt, så der ikke opstår kuldebroer. Dampspærren skal også være helt stram.

Ved overgangen mellem skråvæg og hanebåndsloft (det vandrette stykke øverst) skal der laves en stærk samling. Her bruges ofte en metalprofil eller et hjørnebånd med stålindlæg for at sikre en skarp og lige kant.

Hvis du har loft til kip, er stillads ofte nødvendigt for at kunne montere pladerne sikkert i højden.

Vedligeholdelse af gipsloft

Et gipsloft kræver minimal vedligeholdelse. Når det først er malet, skal det blot rengøres efter behov.

Støv og spindelvæv kan fjernes med en blød kost eller støvsuger med børstemundstykke. Hvis der kommer pletter på loftet, kan de ofte tørres af med en fugtig klud, afhængigt af malingens vaskbarhed.

Over tid kan der opstå små sætningsrevner, især i nye huse. Disse kan udbedres ved at kradse revnen let ud, spartle og male over.

Hvis loftet begynder at se gråt eller nusset ud efter mange år, kan det nemt friskes op med et nyt lag maling, hvilket får rummet til at virke lysere og renere igen.