Støbning af gulv

Støbning af gulv er en essentiel proces i mange bygge- og renoveringsprojekter, der sikrer et stabilt og holdbart fundament i boligen. Uanset om du skal etablere et nyt badeværelse, renovere en kælder eller bygge en tilbygning, er korrekt udført betonarbejde afgørende for det endelige resultat.

Processen indebærer opbygning af flere lag, herunder kapillarbrydende lag, isolering, fugtspærre og armering, før selve betonen udlægges. Det kræver viden om materialer og tørretider at opnå et gulv, der ikke slår revner eller sætter sig over tid.

Pris på støbning af gulv

Prisen på et støbt betongulv afhænger i høj grad af opgavens omfang, tykkelsen på laget og om du gør det selv eller hyrer professionelle. En typisk kvadratmeterpris for et færdigstøbt gulv udført af fagfolk ligger ofte mellem 1.000 og 2.500 kr., inklusiv materialer og arbejdsløn.

Gør du det selv, kan materialeprisen holdes nede på omkring 300–600 kr. pr. m2, afhængigt af isoleringstykkelse og betonvalg.

Herunder ses en oversigt over typiske omkostninger ved et standard betongulv på 10-12 cm tykkelse i et let tilgængeligt rum.

Post	Estimeret pris (DKK)
Materialer (Beton, rionet, isolering, sand)	400 – 800 kr. pr. m2
Arbejdsløn (Støbning og glitning)	600 – 1.500 kr. pr. m2
Leje af pumpebil (hvis nødvendigt)	2.500 – 5.000 kr. (engangsbeløb)
Samlet pris (Professionel udførelse)	1.000 – 2.500 kr. pr. m2
Tidsforbrug (Udførelse)	1 – 3 dage (ekskl. tørretid)
Mulige tillæg	Gulvvarme, radonsikring, bortkørsel af jord

Prisen påvirkes kraftigt af adgangsforholdene. Hvis betonen kan leveres direkte fra en betonkanon via en sliske, er det billigst. Kræver det en pumpebil med lange slanger for at nå ind i huset eller baghaven, stiger prisen markant.

Derudover spiller underlaget en stor rolle. Hvis der først skal graves ud, bortkøres jord og etableres et nyt sandpudelag, vil timeforbruget og maskinlejen øge totalprisen væsentligt sammenlignet med støbning ovenpå et eksisterende, klargjort underlag.

Opbygning af et korrekt betongulv

Et betongulv består ikke kun af beton. Det er en kompleks konstruktion, der skal sikre mod fugt, kulde og radon. Opbygningen starter helt nede i jorden og arbejder sig opad.

Det nederste lag er typisk et kapillarbrydende lag. Dette består ofte af Leca-nødder eller vasket singels (småsten), som forhindrer fugt fra jorden i at trænge op i konstruktionen. Laget skal typisk være mindst 15 cm tykt for at være effektivt.

Ovenpå det kapillarbrydende lag placeres isoleringen. I moderne byggeri bruges ofte trykfast flamingo (polystyren). Tykkelsen varierer efter energikrav, men 300-400 mm er standard i nye huse for at overholde bygningsreglementet.

Det er vigtigt at vælge den rette trykstyrke på isoleringen. Til almindelige boliger anvendes ofte styrke S80, mens der til garager eller erhvervsgulve kan kræves S150 eller S250 for at bære vægten af biler eller maskiner.

Isolering og radonsikring

Når isoleringen lægges, skal pladerne placeres forskudt i mindst to lag. Dette forhindrer kuldebroer, hvor kulden kan trænge direkte igennem samlingerne. Korrekt gulvisolering er afgørende for varmeregningen og komforten i det færdige rum.

Radonsikring er et lovkrav i nybyggeri og stærkt anbefalet ved renovering. Radon er en radioaktiv gas, der findes naturligt i undergrunden. En radinspærre er en tæt dug, der lægges i konstruktionen, typisk ovenpå isoleringen eller indstøbt i betonen.

Dugen skal være fuldstændig tæt ved samlinger og langs vægge. Selv små huller kan lade gassen sive ind. Det er derfor vigtigt at bruge speciel tape og manchetter omkring rørgennemføringer.

Armering med rionet

For at give betonen styrke og forhindre revner, lægges der et armeringsnet, også kaldet rionet. Dette er et gitter af stål, som placeres ovenpå isoleringen.

Rionettet skal løftes lidt op fra isoleringen, så det kommer til at ligge midt i betonlaget eller i den nederste tredjedel. Til dette formål bruges AL-lister eller specielle afstandsklodser i plast.

Hvis rionettet ligger direkte på isoleringen, mister det sin styrkende effekt, og betonen vil være mere tilbøjelig til at knække ved belastning. Nettet bindes sammen med ståltråd, hvor de enkelte net overlapper hinanden.

Installation af gulvvarme

Mange vælger at indstøbe vandbåret gulvvarme i forbindelse med støbning af gulv. Gulvvarmeslangerne (PEX-rør) bindes fast direkte til rionettet med bindere eller clips.

Det er vigtigt at planlægge varmekredsene korrekt. Hver kreds må ikke være for lang, da vandet ellers bliver for koldt, inden det når enden af slangen. En tommelfingerregel er maks. 120 meter rør pr. kreds ved 20 mm slanger.

Slangerne skal lægges med en bestemt afstand, typisk 20-30 cm, afhængigt af varmebehovet og isoleringsgraden i huset. Ved ydervægge og store vinduespartier kan man med fordel lægge slangerne tættere for at modvirke kuldenedfald.

Husk altid at trykprøve gulvvarmesystemet med vand eller luft, før betonen hældes på. Det er katastrofalt at opdage en utæthed, når gulvet først er støbt.

Valg af beton og levering

Når forarbejdet er på plads, skal du vælge betntype. Til almindelige gulve bruges ofte en standard betonstyrke på 20-25 MPa. Konsistensen er vigtig for, hvor nemt det er at arbejde med.

Du kan vælge at blande betonen selv i en tvangsblander, hvis det drejer sig om et lille areal som et gæstetoilet. Til større arealer er det fysisk hårdt og svært at nå, før betonen begynder at hærde.

Alternativt kan du bestille færdigbeton leveret med en betonkanon. Her kan du også overveje flydebeton priser, da denne type beton er mere letflydende og selvnivellerende, hvilket gør arbejdet betydeligt nemmere for gør-det-selv folk.

Flydebeton kræver mindre fysisk bearbejdning for at blive plant, men det stiller større krav til, at forskallingen og opkanterne er helt tætte, da betonen ellers løber ud.

Selve støbeprocessen

Under støbningen skal betonen fordeles jævnt i rummet. Bruger du almindelig beton, skal den “vibreres” for at fjerne luftbobler. Dette gøres med en stavvibrator, som stikkes ned i den våde masse.

Luftbobler svækker betonen og kan give huller i overfladen. Efter vibrering skal betonen rettes af. Dette gøres typisk med en “jomfru” (et langt rør på et skaft) eller et langt vaterpas/retsholt, der trækkes hen over overfladen.

Det er her, præcisionen er vigtig. Gulvet skal være i vater, medmindre der er tale om et badeværelse, hvor der skal være fald mod afløbet. Brug en rotationslaser til at tjekke højden løbende under udlægningen.

Støbning af gulv i badeværelse

I vådrum gælder særlige regler. Her skal gulvet have fald mod gulvafløbet, så vandet løber væk. Faldet skal typisk være 1-2 % i brusenichen og lidt mindre i resten af rummet.

Det kan være svært at støbe faldet perfekt med flydebeton, da det søger mod vandret. Derfor støber man ofte badeværelsesgulve i en lidt stivere betonblanding, som kan formes manuelt.

Efter støbning skal badeværelsesgulvet påføres en godkendt vådrumssikring. Dette er en smørbar membran, der sikrer, at vand ikke trænger ned i betonkonstruktionen og forårsager skader på armering eller underliggende etager.

Tørretid og hærdning

Beton hærder ved en kemisk proces, der udvikler varme. Det er afgørende, at vandet i betonen ikke fordamper for hurtigt, da det vil stoppe hærdningen og give svindrevner.

Straks efter støbningen, når overfladen er fast nok til ikke at tage skade, bør gulvet afdækkes med plastfolie. Plasten holder på fugten og sikrer en langsom og ensartet hærdning.

Alternativt kan man vande gulvet jævnligt i de første dage. Denne proces kaldes “curring”. Man bør lade betonen hærde under plast i mindst 7 dage, men gerne længere.

Den fulde styrke opnås typisk efter 28 dage. Hvis du har indstøbt gulvvarme, må du ikke tænde for varmen, før betonen er fuldt hærdet, typisk efter 3-4 uger, og da skal temperaturen hæves meget langsomt.

Støbning af gulv i kælder

Kældre præsenterer særlige udfordringer. Ofte er loftshøjden begrænset, hvilket gør det svært at få plads til de anbefalede 300-400 mm isolering.

Ved kælderrenovering skal man ofte grave det eksisterende gulv op og fjerne jord for at få plads til den nye opbygning. Dette er risikabelt, da man ikke må grave dybere end husets fundament uden at understøbe soklen.

Understøbning sker i små sektioner ad gangen for at undgå, at huset sætter sig. Det er en opgave, der kræver stor forsigtighed og ofte professionel rådgivning.

I kældre er fugtstyring også kritisk. Hvis kælderen er fugtig, skal der måske etableres omfangsdræn udvendigt, før man støber det nye gulv indvendigt, for at undgå at lukke fugten inde i væggene.

Efterbehandling og overflade

Når betonen er tør, kan overfladen behandles på forskellige måder. Skal der lægges trægulv eller klinker, skal overfladen blot være plan og tør.

Ønsker du et råt New Yorker-gulv, hvor betonen er synlig, kræver det en særlig finish. Gulvet skal slibes og poleres for at blive glat og smudsafvisende.

En professionel slibning af betongulv fremhæver stenene i betonen og giver et unikt, levende spil. Efter slibning skal gulvet mættes med sæbe, olie eller lak for at lukke porerne.

Alternativt kan man male gulvet med epoxy, som giver en ekstremt slidstærk og rengøringsvenlig overflade, der er populær i garager og bryggerser.

Gør-det-selv eller professionel hjælp?

At støbe et gulv er fysisk hårdt arbejde. Beton er tungt, og processen skal gå stærkt, når først blandingen er leveret. Der er ingen pauseknap, når betonbilen holder i indkørslen.

Mindre støbeopgaver kan klares af den fingernemme gør-det-selv mand. Men ved større arealer, eller hvor der er krav om høj præcision og finish, er det ofte en fordel at hyre en håndværker.

En professionel murer eller betonarbejder har det rette udstyr, såsom glittemaskiner og rotationslasere, der sikrer et perfekt resultat. Fejl i støbningen er dyre og besværlige at rette, da det ofte kræver ophugning eller udlægning af dyrt flydespartel.

Tips: Sådan undgår du revner i betonen

Det største problem ved støbning af gulv er risikoen for revner. Revner opstår typisk, fordi betonen tørrer for hurtigt, eller fordi underlaget giver sig.

For at minimere risikoen skal du sikre, at underlaget er komprimeret helt fast med en pladevibrator, før du lægger isoleringen. En løs sandpude vil sætte sig over tid og knække betonen.

Derudover er kantbånd vigtigt. Kantbånd er en skumstrimmel, der sættes langs alle vægge, før du støber. Det sikrer, at betonen ikke hæfter på væggen, men kan bevæge sig frit (flydende gulv), når den udvider sig og trækker sig sammen ved temperaturændringer. Uden kantbånd vil spændingerne skabe revner midt i gulvet.

Tykkelse på betongulvet

Tykkelsen på betongulvet afhænger af anvendelsen. Et standard boliggulv med gulvvarme støbes typisk i 10-12 cm tykkelse. Dette giver nok dæklag over varmerørene til at fordele varmen jævnt.

I garager eller værksteder, hvor der kører biler, bør tykkelsen øges til 15 cm eller mere, og armeringen skal dimensioneres kraftigere.

Hvis laget bliver for tyndt, risikerer du, at det knækker. Bliver det for tykt, tager det meget lang tid at varme op og køle ned (høj termisk masse), hvilket kan gøre varmestyringen i huset træg.

Brug af flydespartel til opretning

Selv med omhyggelig støbning kan overfladen ende med at være lidt ujævn. Her er flydespartel en redning. Flydespartel er en tynd, cementbaseret masse, der hældes ud over det hærdede betongulv.

Det flyder selv ud og danner en helt plan overflade, klar til gulvbelægning. Det er dog en dyr løsning pr. kvadratmeter sammenlignet med beton, så det gælder om at støbe så præcist som muligt fra starten.

Husk at prime betongulvet grundigt, før du bruger flydespartel, så massen hæfter ordentligt og ikke skaller af.

Vinterstøbning

Støbning om vinteren kræver ekstra opmærksomhed. Hvis temperaturen falder til under 5 grader, går hærdningen i stå. Ved frost kan vandet i betonen fryse og sprænge strukturen, hvilket ødelægger gulvet.

Ved vinterbyggeri tilsættes ofte acceleratorer til betonen, eller der bruges varmt vand i blandingen. Det er også nødvendigt at dække det nystøbte gulv med vintermåtter for at holde på varmen fra hærdeprocessen.

Planlæg derfor altid støbning efter vejrudsigten, eller tag de nødvendige forholdsregler mod kulde.

Krav til underlagets bæreevne

Før du begynder at opbygge gulvet, skal du være sikker på, at jorden under huset kan bære vægten. I ældre huse kan der være fyldjord eller bløde lag, som skal fjernes.

Hvis du støder på blød bund, skal der graves dybere, indtil du når fast bund, hvorefter der fyldes op med stabilt grus, der komprimeres lagvis. Ignoreres dårlige bundforhold, vil gulvet synke over tid, uanset hvor stærk betonen er.

Rækkefølge ved renovering

Ved renovering af et enkelt rum i et beboet hus er logistikken vigtig. Betonkanonen kan måske ikke nå, og du skal trille beton ind med trillebør gennem stuen.

Beskyt eksisterende gulve med kraftig pap eller masonitplader. Betonstænk er ætsende og svære at fjerne fra trægulve og tæpper.

Sørg også for at lukke døren til resten af huset tæt med plast, da støbeprocessen og især blandingen af beton støver meget.

Lovkrav og BR18

Bygningsreglementet (BR18) stiller krav til isoleringstykkelse og radonsikring ved etablering af nye terrændæk. Ved ombygning skal man som udgangspunkt leve op til de gældende krav, hvis det er rentabelt.

Det betyder, at hvis du alligevel brækker hele gulvet op, skal du isolere op til moderne standard (typisk 300 mm eller mere), medmindre det er byggeteknisk umuligt, fx pga. fundamentets dybde.

Det er altid en god idé at tjekke de aktuelle regler eller spørge en rådgiver, før du går i gang, så du sikrer, at dit nye gulv er lovligt og energirigtigt.