Vådrumssikring | 4 trin til vådrumssikring af badeværelset

Hvad angår husets rum, hvor der forekommer megen brug af vand, er der skærpede krav til hvordan rummet skal opbygges og sikres mod indtrængning af vand i konstruktion og vægge og gulve. 

Den gældende lovgivning siger, at badeværelset er et rum, hvor der må forventes direkte vandpåvirkning i hele eller dele af rummet. Derfor skal rummet vådrumssikres, så der ikke opstår vandskader.

Et badeværelse skal vådrumssikres. Det står i bygningsreglementet. 

Men hvorfor skal det egentlig det? 

Er det ikke nok med fliser som membran på væg og gulv i brusenichen og så et gulvafløb?

Svaret er overordnet set klart og lyder “nej”, ifølge bygningsreglementet. Hvis de forskellige flader i badeværelser ikke sikres med vandtæt behandling, vil der med tiden opstå fugtskader og vandpåvirkning, som kan give skader i husets gulvkonstruktion, lofter og vægge. Er der derimod vandtæthed, vil dit badeværelse kunne fungere i mange år, uden at vedvarende fugt, som kommer når der bades, påvirker resten af dit hus. 

Foruden området i en bruseniche i et baderum, skal der også sikres mod vandskade omkring håndvask, gulvafløb og afløb til toilet. Det samme gælder for et bryggers, hvor der oftest også bruges meget vand til håndvasken, vaskemaskine og tørretumbler.  

Længere nede i artiklen, ser du 4 trin til at vådrumssikre dit badeværelse.

Vådzone og fugtig zone

I bygningsreglementet skelnes der mellem en vådzone og fugtig zonen. Hvor vådzonen omfatter områder der jævnligt udsættes for vand i badeværelset, altså i brusenichen, omfatter fugtig zonen øvrige områder af rummet, altså omkring håndvask, toilet og andre områder.

Hvor er vådzonen i badeværelset?

Behovet for en vandtæt membran, defineres af, hvad der er den våde zone. Herunder kan du se, hvilken del af dit baderum der defineres som vådzonen i dit vådrum:

  • Vådzonen indebærer hele gulvet i rummet
  • De nederste 10 cm af væggene er altid vådzoner
  • 50 cm af vægge omkring badekar er i den våde zone
  • Væggene til brusenichen. Hvis der er faste vægge, eksisterer vådzonen kun inde i nichen. Hvis der er bruseforhæng, rækker en vådzone 50 cm udover brusenichens område
  • Alle vægge i dit vådrum skal være helt vandtætte til minimum almindelig loftshøjde fra gulvet og op. 

Almindelig loftshøjde er 2,3 meter i en almindelig villa, mens det i etagebyggeri er 2,5 meter.

  •  Samlingerne mellem alle vægge, både ydervægge og indvendige vægge skal alle være vandtætte i et vådrum.
  • Er badeværelset lille, er hele rummet en vådzone.

Et lille badeværelse defineres ved et areal på mindre end 3,25 m2 og/eller et badeværelse som har en bredde mindre end 1,3 meter. Baggrunden herfor er at det i praksis er svært at undgå vandsprøjt på væggen i et lille rum.

Find den rigtige til dit projekt – Få 3 byggetilbyd i dag

Nemt,hurtigt og gratis • Over 520.000 formidlede opgaver • Håndværkere i hele landet

Belastningsklasser i vådzonen

I den våde zone skelnes der mellem belastningsklasser i lovgivningen. Der findes 3 klasser; Klasse L, N og H. 

Klasse L er en lav belastningsklasse definition, hvor der sker få daglige bade i rummet, som har god ventilation. Almindelige huse og sommerhuse falder gerne i denne kategori.

Klasse N defineres som en normal belastningsklasse, hvor der tages flere bade på daglig basis og typisk ikke er god ventilation. Eksempler på sådanne vådrum findes ofte i etagebyggeri.

Klasse H er en høj belastningsklasse, hvor der spules og foretages daglig rengøring. Det vil oftest være produktionsfaciliteter og storkøkkener som er i denne belastningsklasse. 

Hvor er der fugtig zone i badeværelset?

Som det fremgår af ovenstående definition, kan dele eller hele dele af badeværelser være vådzone. I et lille badeværelse kan hele rummet endda være en vådzone. Hvis badeværelset er større end målene angivet ovenfor, er der en del af vådrummet, som er fugtig zone. 

Overordnet set, kan den fugtige zone beskrives som det område af et badeværelse, som udsættes for fugt, men ikke direkte vand. Der kan muligvis godt sprøjte vand, men det er ganske lidt, fx fra en håndvask. Væggene skal stadig kunne modstå vand og fugtighed i denne del af rummet, men ikke være vandtæt på samme måde som det skal i vådzonen. 

I den fugtige zone er der krav til materialer som vægge er bygget af, ligesom alle overflader skal have vandtætningsbehandling. 

Byggeplader med en overflade som er vandtæt, er eneste egnede opbygning af vægge i baderum, som er i den fugtige zone. Det kan være kalciumsilikatplader eller vådrumsgips. Begge sådanne materialer har en vandtæt belægning. For at de får en helt tæt membran, skal de dog behandles med forskellige midler. 

Obs! Der skal være tale om vådrumsgips og ikke blot almindelig gips, som kan suge meget vand.

Opbygning af vådrumsmembran og vandtætning

Når du skal i gang med vådrumssikring, indbefatter det både gulvfladen, vægge, gulvafløb og rørgennemføringer. Alle samlinger skal sikres, ligesom hele gulvet skal fuges grundigt i kanten. Vandtætningen afhænger nemlig ikke kun af at store flader, fx med fliser, er hele og uigennemtrængelige, men også af alle de steder hvor væggene, gulvet, afløb og fliser mødes.

For at opnå vandtæthed, skal der gennemføres en række processer som indebærer primer og klistermembran, fliseklæber, mørtel til fuge og egnet værktøj. Alle processer som skal gennemføres, skal tilhøre samme system og må ikke blandes af flere systemers processer. 

Materialerne bør desuden have en MK-godkendelse, som betyder at de lever op til gældende lovgivning for etablering af den vandtætte membran, mod vand i et vådrum. 

Opbygning af membranen: 

  1. Sørg for at have handsker og afdækning klar, før du går i gang med vådrumssikring trin ét. Primer er nemlig et meget flydende vandigt materiale, som nemt kommer på gulve og vægge (også hvor det ikke skal) og efterlader pletter der ikke nemt går væk igen. 
    Primer kan påføres med pensel eller rulle. Den mest jævne fordeling sker med rulle. Du påfører primer overalt på vægge og gulve som skal gøres vandtætte. 
    Primer lukker overoverfladen, så den efterfølgende behandling hæfter bedre og ikke suger fugten i det underliggende materiale. 
  1. Når primer er påført, sætter du vinkelbånd på kanterne rundt i rummet, og manchetter omkring rørgennemføringer. Samlinger mellem plader og mellem væg og gulv i hjørner, skal have vinkelbånd opsat.
  1. Herefter påføres du den egentlige vådmembran på underlaget og væggen, som er vådrumssikring. Dette materiale er tyktflydende som maling og gør overfladerne vandtætte. 
  1. Ovenpå den tørrede vådrumssikring, kan du nu lægge fliser eller lægge et gulv af vinyl. Fliserne monteres med underliggende fliseklæb og fugemørtel til fugerne, mens vinylgulv limes og svejses på. Begge dele giver en meget tæt vandsikring af underlaget
Moderne badeværelse i skandinavisk stil, som er vådrumssikret.

Materialer og krav til lette vægge

Hvis du skal bygge vægge, er der tale om lette vægge hvis de er opført med plader på et af træ eller stål. Sådanne vægge er så typisk lave med fibergips, eller træbaserede plader. Obs – der er ikke tale om almindelige gipsplader, men vådrumsgips i minimum 12,5 mm tykkelse. Der kan godt bruges almindelige spånplader og krydsfinerplader, hvis de beklædes med vandtæt PVC.

Pladerne opsættes i to lag med minimum 45 cm fra midt stolpe til midt stolpe og samlinger hertil placeres forskudt i lagene. Herpå lægges vådrumssikring. Skruerne skal være forzinkede eller rustfri og maks sidde med 20 cm afstand langs pladens kant og maks 30 cm i mellemunderstøtning. Alle stolper skal have skruer.

Der findes endvidere krav til tykkelsen på hver enkelt type plade som du kan læse i bygningsreglementet.

Få 3 gratis tilbud på vådrumssikring

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på vådrumssikring – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Materialer og krav til tunge vægge

Hvis væggene i dit nye badeværelse er mursten, letbeton eller beton, behøver du ikke opføre vådrumsmembranen og kan blot sætte fliser op. Disse skal dog være egnet til vådrum og limen de opsættes med ligeså. 

Fliser er et godt materiale til vådrum, da væggen får høj slidstyrke og kan sidde ved både bruseniche og badekar, fungere med badeforhæng, fast kabine eller glasvæg. Alle sådanne løsninger med fliser sikrer, at der forsegles mod indtrængning af fugt. Det samme gælder, hvis der er tale om et bryggers. Her er fliser både praktiske på gulvet og væggen og kræver ikke yderligere opsætning af membraner, for at der opnås vådrumssikring.

Brug af maling til vådrum

Når du skal male i vådrum, skal du bruge maling der egner sig til vådrum. Det skyldes at maling til vådrum indeholder nogle stoffer som virker beskyttende mod skimmelvækst og mug. 

Samtidig får væggen en overflade, som er mere glat og som dermed er nemmere at aftørre og vedligeholde. 

Du kan ikke bruge vådrumsmaling i vådzonen, selvom det reelt er maling til vådrum. Overfladen vil ikke være tilstrækkeligt beskyttet mod indtrængen af fugt og vand. Kun vandtætte betonvægge eller lignende, kan tåle maling som eneste membran mod vand i den våde zone. 

FAQ

Hvad er vådrumssikring?

Vådrumssikring er etablering af en membran, som beskytter vægge, gulvet og konstruktioner mod fugtskade i et vådrum. Vådrumssikring er altså en slags regnjakke til rummet hvor du opbygger en bruseniche til bade og hygiejne.  

Er vådrumssikring et krav?

Når du laver et badeværelse med en bruseniche, toilet og vask, skal der laves vådrumssikring. Det siger lovgivningen. Så sikring af vådrum, både væg, gulv, afløb og rør, er et krav. Et gammelt hus med gamle vægge, opfylder ikke nødvendigvis nyere lovgivning på området. Renoverer du, bør du derfor sørge for at få dine vådrum sikret optimalt.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere