Slibning af betongulv → Gør-det-selv eller få et godt tilbud

I denne artikel guider vi dig til prisen på slibning af betongulv, og hvordan du finder det bedste tilbud, hvis du ønsker hjælp fra en fagmand til slibningen. Foretrækker du derimod at klare projektet selv, kan du også med fordel læse med. Vi har nemlig opstillet en trin-for-trin guide til, hvordan man bedst sliber gulv af beton.

Du skal desuden ikke være nervøs for, at betongulve kun egner sig til industri eller større lagerbygninger. Man kan sagtens skabe et elegant udtryk i hjemmet ved brug at beton. Det er desuden en gulvtype, der kan holde til meget.

Slibning af betongulv pris ligger på 400 DKK pr. m2, hvis det udføres af en professionel. Du kan vælge at leje en betonsliber til mellem 600 og 2.000 DKK pr. dag eller købe din egen til mellem 3.000 og 10.000 DKK for en håndholdt model.

Pris på slibning af betongulv

Prisen for slibning af betongulv ligger på omkring 400 DKK pr. m2 inklusiv moms, arbejdsløn og materialer, hvis du får en håndværker til at hjælpe dig med opgaven. Du kan også vælge at leje eller købe en betonslibemaskine og selv udføre arbejdet.

Leje af en betongulvsliber koster mellem 600 og 2.000 kroner pr. dag. Vælger du i stedet at købe din egen betonsliber, skal du sætte omkring 3.000 og 10.000 kroner af. Vær opmærksom på, at denne pris er for mindre håndholdte slibemaskiner. Ønsker du en stor betonsliber (som dem der kan lejes) koster det muligvis mere.

Slibning af betongulv
Du slipper af med ridser, revner o.l. i betonoverfladen, hvis du sliber / polerer den. Har du ikke styr på processen, kan du med fordel få hjælp af en fagmand.

Følgende parametre har en indflydelse på prisen for slibning af betongulv, hvis du vælger at få en en håndværker til at udføre slibning af betongulv:

  • Størrelse af dét område, der skal slibes – i nogle tilfælde bliver prisen en smule højere, hvis der er tale om et meget stort areal (f.eks. produktionshaller)
  • Standen af gulvet, da der skal slibes dybere og med grovere korn ved stor slitage
  • Hvilken type af beton, der ligger på gulvet
  • Hvilken hårdhed betongulvet har
  • Om du selv klarer arbejdet eller får en håndværker til at hjælpe dig

Den geografiske placering har betydning for pris på slibning af beton

Ud over de ovenstående faktorer kan prisen også blive påvirket en smule af den geografiske placering. Det skyldes, at priserne generelt er højere i Hovedstadsområdet eller i andre storbyer end på landet. Det er simpelthen et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

Du kan således regne med, at det overordnet set både er billigere at leje en slibemaskine eller få en professionel til at udføre arbejdet, hvis du bor uden for større byer. Hvis du gerne vil spare lidt penge, kan du med fordel få flere tilbud på opgaven eller række ud til flere, der lejer slibemaskiner til beton.

Gør-det-selv eller fagmand?Pris
Leje af betonslibemaskine
Mellem 600 og 2.000 DKK pr. dag
Køb af betonsliberMellem 3.000 og 10.000 DKK for en håndholdt model
Professionel slibning af betongulvCirka 400 DKK pr. m2

Priseksempel:
Det vil koste dig 12.000 DKK i alt, hvis du får en håndværker til at slibe 30 m2 beton. For disse penge kan du leje en betonslibemaskine i 10 dage, hvis vi antager, at den koster 1.200 DKK at leje pr. dag.
Hvis du investerer i en betonsliber, der koster 6.000 DKK, vil den have “tjent sig ind” efter blot 5 dage, hvis du ellers overvejede at leje en slibemaskine til 1.200 DKK om dagen. For samme pris kunne du få en håndværker til at slibe cirka 15 m2.

Få 3 gratis tilbud på slibning af betongulv

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på slibning af betongulv – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Gør-det-selv slibning af dit betongulv

Det kan godt lade sig gøre at slibe sit betongulv selv. Det kræver dog, at du har erfaring med lignende projekter eller sætter dig grundigt ind i, hvordan maskiner beregnet til betonslibning fungerer.

Hvis du ønsker selv at slibe betongulv i hjemmet, skal du have fingrene i en vinkelsliber med slibekop eller en decideret betonsliber. Sidstnævnte minder en del om en almindelig gulvslibemaskine. Begge dele kan benyttes til slibning af betongulv efter støbning eller til at udligne diverse ujævnheder og revner.

Slibning af betongulv
Du behøver ikke at bruge en stor maskine til slibning af betongulv. En mindre håndholdt model kan også fungere fint, hvis der er tale om mindre arealer.

Det er også vigtigt, at du opnår en vis forståelse for kornstørrelser og slibekopper, så du ikke risikerer at ødelægge gulvet under slibningen. Der findes nemlig en del forskellige metoder til slibning og typer af kornstørrelser. De kan hver især sikre en optimal slibning af ujævnheder eller blot benyttes til at polere gulvet, så det ser pænere ud.

Tjek vores favorit gulvslibere til gør-det-selv-projekter:
Eibenstock betongulvsliber EBS 235.1 – Klik her for at se produktet
Husqvarna gulvsliber PG450 – Klik her for at se produktet

Sådan sliber du betongulv – gør det selv

Først og fremmest må vi pointere, at du skal gå forsigtigt til værks, når du skal til at slibe et betongulv. Det skyldes, at du risikerer at efterlade spor i betonen, og dermed selv skabe ujævnheder, hvis du bruger en for stor kornstørrelse, lader maskinen stå for længe ét sted e.l.

Når du har fundet frem til den rette maskine og kornstørrelse, er du klar til at gå i gang med selve slibningen. Følg nedenstående trin-for-trin guide:

  • Tænd maskinen i luften – det er utrolig vigtigt, at du ikke starter den, mens den står på gulvet
  • Sænk forsigtigt maskinen ned til overfladen, men lad den ikke blive ét sted, når du først har ramt gulvet
  • Hold maskinen i konstant bevægelse – du må aldrig lade den hvile på ét område eller køre over det samme sted flere gange (medmindre lige dét område kræver mere arbejde)
  • Kør slibehovedet over hele området indtil du er færdig

Når du skal slukke for maskinen, er det vigtigt, at du ikke bare slukker den. I så fald kan der nemlig ske det samme, som ved påbegyndt arbejde: den skaber ujævnheder i overfladen. I stedet skal du forsigtigt fjerne sliberen ved hjælp af en flydende bevægelse opad.

Se denne video for at få vist, hvordan man sliber betongulve:

Det kan anbefales, at du er yderst påpasselig, når det drejer sig om slibning af beton. For har du valgt en lidt for effektiv kornstørrelse eller arbejder på ét område for meget / længe, skal fejlen efterfølgende udbedres. Dette gøres ved at lægge ny beton, lade det hærde og derefter gennemføre en ny polering af dit betongulv. Det er altså en tidskrævende proces, som du nok gerne vil undgå.

Slibetyper

Der findes et hav af forskellige maskiner, som kan bruges til at slibe betongulve – præcis som der findes flere kornstørrelser til polering og udjævning af en overflade af beton. Derudover er det muligt at vælge mellem to forskellige måder at udføre betonslibningen: våd eller tør slibning. Du kan læse om de to metoder i de nedenstående afsnit.

Tørslibning

Ved en tør slibeproces sliber man betongulvet uden vand. Dette skaber en del støv undervejs i processen. Af den grund er det oplagt at benytte en betonsliber med indbygget støvsuger, hvis man regner med at gennemføre en tør slibning. Det skal du altså være opmærksom på, hvis du enten køber din egen eller lejer en betonsliber.

De fleste håndværkeren vil have en sådan model til rådighed, så du kan sagtens pointere det over for fagmanden, hvis du foretrækker tør slibning.

Vådslibning

Våd slibning af betongulve foregår ved, at man først hælder vand ud over gulvet, hvorefter slibningen vil blive udført. Metoden sikrer, at støvet bliver på gulvniveau, hvorfor vådslibning ikke støver og sviner i samme omfang som tørslibning.

Du kommer dog ikke uden om betonslam, som skal fjernes omhyggeligt og efterfølgende bortskaffes korrekt. Sliber du betongulvet selv, vil vi anbefale, at du rådfører dig med en fagmand før du går i gang, så du er sikker på, at du kan få bortskaffet betonslammen korrekt.

Der findes flere forskellige slibekopper til betongulvslibere. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvilken type der er behov for til dit gulv.

Udlicitér slibning af ujævnt betongulv til en fagmand

Som du kan udlede af det ovenstående afsnit, kræver det sin mand eller kvinde at udføre slibning / polering af et betongulv. Det er altså en opgave, der kræver tålmodighed, påpasselighed og indsigt i processen.

Netop af disse grunde kan det i mange tilfælde godt betale sig at tage kontakt til en håndværker – altså at udlicitere opgaven. Det sikrer, at du ikke selv skal bekymre dig om noget, og at du kan være sikker på, at gulvet bliver slebet korrekt.

I et tidligere afsnit har vi givet en poleret betongulv pris pr. m2 på 400 DKK. Denne pris er gennemsnitlig, og du kan således godt få løst opgaven til både en billigere og dyrere pris. Det afhænger nemlig i høj grad af din type af opgave.

Det er netop af den grund, at vi anbefaler, man indsamler flere tilbud og sammenligner disse, når man ønsker at finde det bedste tilbud på slibning af betongulv.

Hvilken type overflade ønsker du?

Når man sliber betongulve, kan resultatet være en af tre typer overflade; mat, halvglans eller højglans. Man sliber med forskellige kornstørrelser og af flere omgange for at opnå overfladerne. Skal gulvet have en mat overflades, vil man typisk slibe og polere overfladen 2 til 3 gange. Derimod vil et gulv, der skal være glansfuld, skulle slibes og poleres mellem 3 og 6 gange. Det kan altså godt være en lidt tidskrævende proces at slibe et betongulv.

Er du ikke længere helt overbevist om, at betongulv er den rette løsning for dig, så findes der heldigvis andre typer af gulve, som kan give et lignende look – eller eventuelt et mere personligt look, alt efter hvad du er til.

Læs vores artikler om lægning af new yorker gulv eller lægning af polyurethan gulve og bliv klogere på, hvilken gulvtype der er mest dig. Du kan også få et mere overordnet indblik i valg af gulvtype, hvis du kigger forbi vores artikel om gulvbelægning.

Hvad koster slibning af betongulv?

Prisen på en slibning af et betongulv afhænger af opgavens størrelse. Der er forskel på mindre og større opgaver, men det vil typisk koste omkring 400 kr. pr. kvadratmeter med professionel udførelse.

Kan man selv slibe sit betongulv?

Man kan sagtens slibe betongulvet selv, men du skal være opmærksom på en del ting undervejs. Det er således mest hensigtsmæssigt at lade en fagmand klare arbejdet. Det sikrer også en vis kvalitet.

Hvordan sliber man betongulv?

Man kan slibe betongulve med enten en vinkelsliber med slibekop på eller en betonsliber. Gulvet slibes ved, at man forsigtigt bevæger sliberen hen over overfladen i konstant bevægelse.

Hvordan foregår slibning af betongulve med diamanter?

Flere professionelle fagmænd benytter en diamantsliber til betongulv for at få et pænt slebet betongulv, der er fuldkommen jævnt og uden revner. Læs mere om slibemetoder i artiklen.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere