Støbning af fundament | Gør det selv vs. professionel hjælp

Støbning af fundament er den absolut vigtigste del af ethvert byggeprojekt, da det bærer hele konstruktionens vægt og sikrer stabilitet mod sætningsskader. Uanset om du skal bygge et nyt hus, en tilbygning eller et anneks, kræver processen præcision, korrekt materialevalg og overholdelse af bygningsreglementet.

Et korrekt udført fundament forhindrer fugtproblemer, holder på varmen og sikrer, at bygningen ikke slår revner over tid. Arbejdet omfatter typisk udgravning til frostfri dybde, støbning af render, opsætning af sokkelsten og til sidst støbning af selve terrændækket.

Pris på støbning af fundament

Prisen på et fundament afhænger i høj grad af jordbundsforholdene, fundamentets type og om du gør det selv eller hyrer professionelle. For et komplet fundament inklusiv udgravning, isolering, armering og beton, ligger prisen typisk mellem 1.500 og 2.500 kr. pr. m2, hvis det udføres af en entreprenør.

Gør du det selv, kan du spare arbejdslønnen, men materialepriserne udgør stadig en væsentlig del. Nedenstående tabel viser gennemsnitspriser for et standard stribefundament med terrændæk til et parcelhus eller tilbygning.

Post	Estimeret pris
Materialer (Beton, jern, isolering, sand)	600 – 1.000 kr. pr. m2
Arbejdsløn (Entreprenør/kloakmester)	900 – 1.500 kr. pr. m2
Samlet pris (Professionel udførsel)	1.500 – 2.500 kr. pr. m2
Tidsforbrug (Inkl. tørretid)	3 – 5 uger
Mulige tillæg	Bortkørsel af jord, radonsikring, gulvvarme

Prisen påvirkes kraftigt af, hvor meget jord der skal flyttes, og om jorden er forurenet, hvilket gør bortkørsel dyrere. Hvis jordbunden er blød eller ustabil, kan det kræve ekstra fundering eller pilotering, hvilket øger omkostningerne markant.

Derudover spiller tilgængeligheden en rolle. Kan en betonkanon køre helt hen til byggepladsen, eller skal betonen pumpes over lange afstande? Pumpetillæg og leje af specialudstyr vil blive lagt oven i kvadratmeterprisen. Det er derfor altid en god idé at indhente flere tilbud på fundament for at få en præcis pris.

Forundersøgelser og jordbundsforhold

Før du overhovedet sætter spaden i jorden, er det afgørende at kende undergrundens beskaffenhed. Jordens bæreevne dikterer, hvor dybt og bredt du skal grave, og hvilken type beton der er nødvendig.

En professionel jordbundsundersøgelse (geoteknisk rapport) anbefales altid ved større byggerier. Rapporten afslører, om der er bløde jordlag, høj grundvandstand eller forurening, som kræver særlige foranstaltninger.

Hvis du bygger på “fyldjord” (jord der tidligere er flyttet), skal du grave dybere ned til fast bund for at undgå sætningsskader. Ignorerer du jordbundsforholdene, risikerer du, at huset synker eller slår revner kort efter opførelsen.

Typer af fundamenter

Der findes forskellige måder at fundere på, afhængigt af hvad der skal bygges. Det mest almindelige til huse og tilbygninger er stribefundamentet, hvor man støber en rende langs bygningens ydervægge og bærende indervægge.

Punktfundamenter bruges ofte til mindre konstruktioner som carporte, skure eller sommerhuse på pæle. Her støbes der kun i specifikke punkter, hvor bærende stolper skal placeres, hvilket sparer beton og gravearbejde.

Ved meget dårlige jordbundsforhold eller store erhvervsbyggerier kan man vælge at støbe en hel pladefundering, der fungerer som en tømmerflåde på jorden. Dette fordeler vægten over et større areal, men er sjældent nødvendigt ved almindeligt boligbyggeri.

Afsætning og udgravning

Præcision er nøgleordet, når fundamentet skal sættes af. Brug galger (trærammer) og snore til at markere bygningens hjørner og vægge. Det er vigtigt at krydsmåle diagonalerne for at sikre, at vinklerne er præcis 90 grader.

Når afsætningen er godkendt, begynder udgravningen af renderne til soklen. Renderne skal graves ned til frostfri dybde, hvilket i Danmark typisk er 90 cm under terræn. Dette forhindrer, at jorden under huset hæver og sænker sig, når frosten sætter ind.

Bunden af renden skal være helt fast og renset for løs jord. Hvis du graver for dybt, må du aldrig fylde op med løs jord igen; i så fald skal du fylde op med ekstra beton eller stabilt grus, der komprimeres hårdt.

Støbning af render (Sokkel)

Når renderne er gravet, skal der støbes beton i bunden. Dette kaldes “sylden” eller fodremmen. Mange vælger at bruge færdigblandet beton leveret med betonkanon for at sikre en ensartet og høj styrke.

I denne fase kan det være en fordel at undersøge flydebeton priser, da denne type beton fordeler sig selv nemmere i renderne og kræver mindre vibrering. Det sparer tid og sikrer, at der ikke opstår lunker (luftlommer) i betonen.

Man støber typisk ikke helt op til terrænhøjde i første omgang. Ofte støbes der en bund på 30-40 cm, hvorefter man murer op med fundablokke eller Leca-blokke, indtil man når den ønskede sokkelhøjde.

Opbygning med fundablokke

Oven på den støbte bund i renden placeres fundablokke (også kaldet udstøbningsblokke). Disse blokke fungerer som en forskalling, der bliver stående. De stilles i forbandt (forskudte samlinger) for at sikre stabilitet.

Der lægges armeringsjern (kamstål) både vandret i rillerne på blokkene og lodret ned i den våde beton, hvis det er nødvendigt for styrken. Dette jernbinder hele konstruktionen sammen og giver den enorme trækstyrke.

Når blokkene er sat, fyldes hulrummet i dem op med beton. Det er vigtigt at vibrere betonen grundigt med en stavvibrator for at sikre, at den flyder helt ud i alle hjørner og omslutter armeringsjernet fuldstændigt.

Isolering af terrændæk

Når randfundamentet (soklen) er færdigt, skal indersiden af fundamentet fyldes op. Først fjernes muldjorden, og der lægges et kapillarbrydende lag, typisk bestående af 15-20 cm vasket sand eller coatede Leca-nødder. Dette lag forhindrer fugt i at trække op nedefra.

Oven på det kapillarbrydende lag udlægges isoleringen. I moderne byggeri bruges typisk trykfast styrolit (EPS) i to lag. Det er standard at bruge 300-400 mm isolering for at overholde gældende energikrav.

De to lag isolering lægges forskudt, så samlingerne ikke ligger oven på hinanden. Dette forhindrer kuldebroer, hvor varmen kan slippe ud, eller kulden kan trænge ind gennem sprækkerne.

Radonsikring og dampspærre

Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gas, der kan trænge op fra undergrunden. Det er et lovkrav at sikre nybyggeri mod radonindtrængning. Dette gøres typisk ved at udlægge en radonsspærre (en kraftig membran) oven på isoleringen eller mellem de to isoleringslag.

Membranen skal være fuldstændig tæt. Alle samlinger skal tapes omhyggeligt, og der skal bruges specielle manchetter omkring rørgennemføringer til kloak og vand. Selv små utætheder kan gøre sikringen virkningsløs.

Udover membranen kan man etablere et radonsug under gulvet. Det er et rørsystem, der lægges i det kapillarbrydende lag, som kan aktiveres med en ventilator, hvis radonmålinger senere viser for høje værdier.

Armering og gulvvarme

Oven på isoleringen og radonsikringen udlægges rionet (armeringsnet) af stål. Nettet hæves typisk et par centimeter fra isoleringen ved hjælp af afstandsklodser, så det kommer til at ligge midt i eller i den nederste tredjedel af det kommende betonlag.

Hvis der skal være gulvvarme, bindes pex-rørene fast til rionettet med bindere. Det er vigtigt at følge en præcis læggeplan for at sikre jævn varmefordeling i hele rummet. Rørene må ikke knække eller klemmes.

Armeringen sikrer, at betongulvet ikke revner ved belastning eller temperaturudsving. Ved større arealer skal rionettene overlappe hinanden med mindst et par masker for at sikre sammenhængskraften.

Støbning af terrændækket

Nu er du klar til den afsluttende støbning af fundament, som reelt er støbningen af selve gulvet (terrændækket). Betonen pumpes ind og fordeles jævnt over hele arealet.

Betonlaget skal typisk være 10-12 cm tykt. Under udlægningen bruges en laser eller nivelleringsapparat til at sikre, at gulvet bliver helt plant og vandret. Det er kritisk, da skæve gulve er svære og dyre at rette op senere.

Betonen skal vibreres med en bjælkevibrator eller stavvibrator for at fjerne luftbobler og komprimere massen. Herefter glattes overfladen med et glittebræt eller en “helikopter” (glittemaskine), hvis man ønsker en helt glat overflade klar til gulvbelægning.

Tørretid og hærdning

Beton hærder kemisk, og denne proces udvikler varme. Det er afgørende, at betonen ikke tørrer for hurtigt ud, da det vil medføre svindrevner og nedsat styrke.

Umiddelbart efter støbningen bør betonen dækkes af med plastikfolie for at holde på fugten. I meget varmt vejr kan det være nødvendigt at vande betonen løbende under plastikken.

Selvom betonen kan betrædes efter 1-2 dage, tager den fulde hærdning 28 dage. Man bør vente med at lægge tætte gulvbelægninger som træ eller vinyl, indtil restfugten i betonen er kommet ned på et acceptabelt niveau, hvilket kan tage flere måneder afhængigt af tykkelse og ventilation.

Dræn og fugtsikring udefra

For at beskytte fundamentet mod vand fra jorden, etableres der ofte et omfangsdræn langs soklen. Dette er især vigtigt ved huse med kælder eller på grunde med højt grundvand eller leret jord, der holder på vandet.

Drænrørene lægges i bunden af udgravningen langs fundamentet og leder vandet væk til en brønd. Det er vigtigt at bruge korrekt drængrus og fiberdug for at forhindre, at rørene stopper til med jord.

Du kan læse mere om omkostningerne ved denne del af arbejdet ved at tjekke omfangsdræn pris, da det ofte er billigst at etablere drænet samtidig med, at udgravningen til fundamentet er åben.

Lovgivning og BR18

Bygningsreglementet (BR18) stiller strenge krav til fundamenter. Det gælder især i forhold til isoleringstykkelse (linjetab) og radonsikring. Energikravene betyder, at fundamentet skal være konstrueret, så varmetabet minimeres.

Der er også krav til betonens styrkeklasse og miljøklasse. Fundamenter udsat for jord og fugt skal typisk støbes i en “moderat” eller “aggressiv” miljøklasse for at modstå påvirkningerne over tid uden at nedbrydes.

Husk altid at søge byggetilladelse hos kommunen, før du går i gang. Du skal indsende tegninger og beskrivelser af fundamentet. Efter arbejdet er udført, skal der ofte foreligge dokumentation for, at kravene er overholdt.

Tips: Sådan sikrer du et stærkt fundament

Når du støber fundament, er vandindholdet i betonen og efterbehandlingen afgørende for styrken. Mange begår fejlen at tilsætte for meget vand for at gøre betonen nemmere at arbejde med, men det svækker den færdige konstruktion betydeligt.

Konkret råd: Hvis du støber om sommeren eller i blæsevejr, skal du være ekstra opmærksom på “afdampning”. Så snart overfladen er fast nok til ikke at tage skade, skal du forstøve vand over den og dække den tæt til med plastik. Lad plastikken ligge i mindst 4-7 dage. Dette forhindrer “svindrevner”, som opstår, når overfladen tørrer hurtigere end bunden. En velhærdet beton er langt stærkere og mere modstandsdygtig over for frost og slid.

Fejl du skal undgå

En klassisk fejl er at spare på jernet. Armeringsjern er relativt billigt i forhold til den samlede pris, men det er det, der holder betonen sammen. Sørg for korrekt overlap ved samlinger af rionet (mindst 30-40 cm) og bind dem godt sammen.

En anden fejl er manglende vibrering af betonen. Hvis du ikke får luften ud, opstår der “stenreder” – områder med mange sten og ingen cementpasta. Det gør fundamentet svagt og utæt. Brug altid en stavvibrator, men vibrer ikke så længe, at stenene synker til bunds og cementvandet stiger til tops (segregering).

Glem ikke rørføringer. Det er ekstremt besværligt at skulle bore hul i et færdigstøbt fundament, fordi man glemte at lægge et trækrør til el, vand eller kloak. Lav en tjekliste over alle installationer, der skal igennem soklen eller gulvet, inden betonbilen ankommer.

Vigtigheden af korrekt sokkelhøjde

Sokkelhøjden har stor betydning for husets levetid. Træværk og murværk bør ikke starte helt nede ved jorden, da opsprøjt fra regn kan opfugte facaden. En tommelfingerregel er, at soklen skal være mindst 15-20 cm over det færdige terræn.

Dette beskytter facadematerialerne mod råd og frostsprængninger. Ved støbning af sokkel skal du derfor nøje beregne den endelige højde i forhold til den planlagte belægning eller græsplæne omkring huset.

Husk også at lave et fald væk fra huset på det omgivende terræn, så regnvand ledes væk fra soklen og ikke samler sig i pytter op ad fundamentet.