Komposit terrasse | Priseksempler gør-det-selv vs. professionel hjælp

Hvis hygge, grill, kolde drinks og brætspil på terrassen, er noget du drømmer om, er tanken om at etablere et udendørs fristed tillokkende. I sommerhalvåret vil de fleste af os gerne ud og nyde udelivet, og har du en terrasse i haven, er det et oplagt sted at bruge fritiden.

Hvis terrassen gerne skal være nem at holde, se præsentabel ud og være rar at gå op, er en komposit terrasse et oplagt valg.

En komposit terrasse er i princippet det samme som at opbygge en træterrasse. Forskellen er blot, at kompositbrædder, modsat træbrædder, ikke kræver vedligeholdelse. Faktisk er det sådan, at en komposit terrasse hverken skal højtryksrenses, males eller slibes. Ligesom med alle andre materialer kræver det blot, at det renses for skidt, snavs og alger med cirka et års mellemrum. Måske passende på samme tidspunkt, som når du tager havemøblerne frem i foråret og begynder at plante krukkerne til. 

Læs mere om hvad en terrasse i komposit er lavet af, længere ned i artiklen

Hvad koster en komposit terrasse?

Gør-det-selv:
Terrassebrædder af komposit koster helt ned til 50-60 kr pr. m2. Vil du have kompositbrædder af god kvalitet og som er mærket med miljømærke, skal du dog op og give 200 – 300 kr pr. kvadratmeter. Hvis du indregner øvrige materialer som ukrudtsdug, betonstolper og skruer, skal du regne med, at en terrasse i komposit koster cirka 500 kr. i m2 pris. Dertil kommer eventuelt indkøb af egnet værktøj til opgaven. 

Professionel hjælp
Der er dog stadig en del penge at spare ved at lægge terrassen selv, omend du måske skal gøre nogle indkøb til montering. Ønsker du at en professionel håndværker skal lægge terrasse for dig, skal du nemlig påregne at den koster cirka 1.200 kr pr. m2, inklusive alle materialer og håndværkerens arbejdstid. 

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Faktorer som påvirker prisen for din komposit terrasse

Foruden materialepris og håndværkerens løn, kan prisen for en ny terrasse påvirkes af flere faktorer. I nedenstående liste ses en række faktorer som kan rykke på udgiftens størrelse, når du beslutter dig for, at der skal lægges en ny komposit terrasse hjemme hos dig.

Hvor mange m2 terrasse skal du have lagt?

Prisen pr. m2 falder med øgning af antallet af kvadratmeter. Du skal nemlig alligevel købe store kasser med skruer og andet. Ukrudtsdug og anden beklædning af underlaget, kommer som regel også i store mængder. Samtidig bruger håndværkeren lige så lang tid på at lave mange afskæringer til en lille terrasse, som på at lægge store regulære flader.

Er der vinkler eller andre specielle udformninger på din terrasse som kan gøre projektet mere kompliceret? 

Jo sværere det er at lægge kompositbrædderne, jo længere tid tager projektet. Hvis du benytter dig af professionel hjælp får det altså omkostningen til at stige, fordi der går flere arbejdstimer til opgaven

Er der monteret en terrasse på den ønskede placering som først skal pilles af?

Har du selv mulighed for at afmontere en eventuel gammel terrasse, koster det dig selvfølgelig ikke andet end egen tid og udstyr. Skal du have professionel hjælp hertil, kan det øge omkostningen til projektet en del. Nedrivning har både omkostninger til selve afmonteringen og til bortskaffelse af byggeaffaldet. 

Er overfladen klar til at få monteret terrassebrædder eller kræver det forarbejde?

Hvis du inden monteringen har gjort overfladen klar, så stolper, tværgående lægter og ukrudtsdug el. lignende er klar, er det ligetil at gå i gang, både i gør-det-selv og ved håndværkerhjælp. Kræver den ønskede placering af din terrasse derimod gravearbejde, udjævning eller andre ændringer, vil dette arbejde øge opgavens pris. Der er således stor forskel på, om kompositbrædderne er lige til at sætte på, eller om der skal være en forberedelsesfase først.

Hvor i landet skal projektet gennemføres?

Bor du i Sønderjylland, Nordjylland eller Vestjylland, er prisen for montering af en håndværker, i den billigste ende af skalaen. Bor du i Østjylland, på Fyn eller Sjælland, vil du opleve at priserne er noget højere. Mest bekosteligt er det i Storkøbenhavn, hvor du finder den højeste timepris for håndværkerhjælp. 

Hvad er komposittræ?

Komposit er et materiale som er blandet af flere forskellige materialer. Der af kommer også navnet. Sammensætningen hedder, at materialet er lavet af genbrugstræ, plastik og bindemiddel. Genbrugstræ er basisingrediens og dækker omtrent 60 % af indholdet, mens plastik står for 30 % og bindemiddel 10 %. Komposittræ er altså et sammenblandet materiale, som du i sin helhed ikke skal vedligeholde ret meget. 

Ligesom med forskellige træsorter, findes der forskellige typer af komposit. Hvis du vil bygge din terrasse af komposit, kan det således være godt at vide, hvilke typer der findes.

Komposittyper

  • Massive brædder
  • Hule brædder
    • Rillede brædder

De massive brædder ligner almindelige terrassebrædder og er den nemmeste type at fastgøre. De kræver nemlig ikke særlige beslag og skrues blot fast på normal vis. Det er dog vigtigt at bemærke, at denne type kompositbrædder, skal købes i en frostsikker udgave, for at være vejrbestandige hele året rundt. Typen findes både med og uden riller. 

De hule kompositbrædder vejer ikke ret meget og stiller derfor heller ikke store krav til konstruktionen. Nogle gange kan det dog være sværere at montere disse, i det at de kræver særlige beslag, så de kan holde form og linjer på terrassen. Denne type beklædning fås ligeledes både med eller uden riller. 

Det er godt at gøre sig bevidst, at uagtet om brædderne er massive eller hule, kan en rillet overflade kræve mere vedligeholdelse end glatte brædder. I rillerne kan snavs og alger nemlig være sværere at fjerne og resultatet er, at overfladen kan blive glat at gå på. Samtidig vil det også påvirke terrassens udseende over tid. 

Med riller skal du således være lidt ekstra grundig med rengøring af komposit terrasse. At vedligeholde handler også om levetid. Jo bedre du er til at vedligeholde, jo længere lever en terrasse. 

En ny terrasse af komposit har en levetid på cirka 25 år. Selvom den kun skal rengøres en gang eller to om året, er rengøring afgørende for, om den reelt kan holde i 25 år.

Hvilke typer terrassegulv findes der?

Foruden komposit findes der forskellige typer træ, som egner sig til at benytte som terrassebrædder. De mest populære er eksotiske træsorter som Teak, Sibirisk Lærk og Robinie. Derudover er Eg et populært materiale. Med 50 års levetid, er det da også et meget holdbart materiale. 

De langtidsholdbare typer terrasser af træ, er mere bekostelige end øvrige typer. En terrasse af trykimprægneret træ er den billigste løsning. Hvor terrasser lavet af egetræ kan koste 600 – 700 kr pr. m2, kan en terrasse af trykimprægneret træ koste 150 – 200 kr pr. m2. Ofte er træet af gran. Der er således en væsentlig prisforskel mellem disse. Komposit terrassebrædder ligger cirka midt imellem, med en pris på 300 – 500 kr pr. m2. 

Træ skal vedligeholdes

Ikke længe efter montering, kræver den nye terrasse af træ, at du tilgodeser den med olie, algerensning og rengøring. Det kan også blive aktuelt med påsmøring af gennemsigtig træbeskyttelse. Uagtet at hårde træsorter som eg og sibirisk lærk kan klare megen nedbør, vejr og vind, får de alger og misfarvning med tiden – flere uden vedligehold, en del med vedligehold. Dertil vil der med tiden komme sprækker, hvis der ikke plejes og behandles. Enhver træterrasse kræver vedligeholdelse. Du skal således være forberedt på, at rigtigt træ, frem for komposittræ, vil kræve mere af dig. Komposit terrassebrædder giver ikke samme naturlige look som træ, men er til gengæld en næsten vedligeholdelsesfri terrasse. 

Komposit har fordele og ulemper

Ligesom alle andre materialer, er der gode egenskaber ved komposit, såvel som mindre gode. I listen herunder ses de gængse fordele og ulemper som du kan forvente, hvis du vælger at bygge en ny terrasse af komposit.

Fordele ved komposit:

  • Kræver meget lidt vedligehold
  • Klimavenligt, lavet af genbrugsmaterialer (obs at der er oplyst dette ved produktet)
  • Lavet af giftfrie materialer
  • Økonomisk i indkøb
  • Rimeligt mange leveår; op til 25 år
  • Fås i mange farver og flere bredder og tykkelser

Ulemper ved komposit:

  • Kan få ridser i overfladen som ikke kan repareres
  • Hule kompositbrædder kræver tilkøb af særlige beslag for at kunne monteres
  • Kræver vedligehold i form af sæbevand 1-2 gange årligt
  • Ligner ikke naturligt træ
  • Større brandfare end ved øvrige typer træterrasser

Priseksempler på komposit terrasse

Hvis du ønsker at en håndværker skal hjælpe dig med arbejdet med montering, kan du tage udgangspunkt i nedenstående priseksempel, som viser omkostningen for, at der monteres en ny terrasse af komposit:

Professionel hjælp:
Håndværkeren skal montere 40 m2 komposit terrasse. Forarbejdet med planering af jorden og beklædning med underlag har du selv lavet. Håndværkeren skal montere tværgående lægter og stolper samt brædder af komposittræ. 
Prisen pr. kvadratmeter er 1.200 kr og projektet koster dermed 48.000 kr.

Hvis du ønsker dig at lægge din nye terrasse i komposit selv, kan du tage udgangspunkt i nedenstående priseksempel, som viser omkostningen for at der monteres en ny terrasse, uden hjælp fra håndværker:

Gør-det-selv:
Der skal lægges 40 m2 terrasse i komposit. Du har forinden forarbejdet jorden og planeret til anlæggelse af din nye terrasse på den valgte placering. Du har indkøbt lægter, stolper, stabilgrus, skruer, beslag og kompositbrædder. Værktøj som hammer, sav og bore-skruemaskine samt brækjern, vaterpas og afretterbræt, har du liggende i skuret. 
Prisen pr. kvadratmeter er 500 kr og projektet koster dermed 20.000 kr. 

Find den rigtige til dit projekt – Få 3 byggetilbyd i dag

Nemt,hurtigt og gratis • Over 520.000 formidlede opgaver • Håndværkere i hele landet

Kan du selv lægge din komposit terrasse?

Med lidt teknisk snilde og erfaring med at arbejde med træ, kan du godt selv lægge din terrasse af komposit. Det kræver blot at du kan arbejde med konstruktioner og vaterpas. Kompositterrassen skal helst blive lige, brædderne ligge ret op ad hinanden og konstruktionen være holdbar. Skal du bygge en terrasse i komposit, oppe i højden, fx 1 meter, kræver det lidt mere know-how, men kan med godt forarbejde sagtens lade sig gøre. Skal du lægge en tagterrasse, er der dog krav og forudsætninger, som gør denne type opgave bedst egnet til professionel hjælp. 

Gode råd til at lægge en ny terrasse i komposit

  • Lav en liste over materialer som skal indkøbes
  • Undersøg om der skal bruges særlige beslag for at brædderne kan monteres
  • Vær opmærksom på, at der skal være plads til udvidelse mellem brædderne – gerne 1-1,5 cm. Træet vil give sig over tid, afhængigt af vind og vejr.

Hvad koster en komposit terrasse pr m2?

Hvis du bygger selv, koster en terrasse i komposit cirka 500 kr pr. m2. Hvis du gerne vil have en håndværker til at lægge din terrasse i komposit, er m2 prisen cirka 1.200 kr.

Kan komposit rådne? 

Der kræves ikke særlig behandling af komposit terrasse og ej heller imprægnering af komposit terrasse. En sådan terrasse kræver blot at du vasker den i sæbevand 1-2 gange om året. Hvis almindeligt vedligehold gennemføres, vil terrassen ikke rådne og kan holde op til 25 år. Alt træmateriale, som kommer i kontakt med jorden som det monteres over, kan dog rådne hurtigere. Der skal derfor ikke være direkte kontakt herimellem.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere