Dette indhold indeholder affiliate- eller reklamelinks. Hvis du klikker på et link og gennemfører et køb, kan vi modtage en kommission. Det påvirker ikke den pris, du betaler. Bemærk, at vi ikke viser alle udbydere på markedet.
En ny terrasse kan forvandle din have til et funktionelt uderum, hvor familien kan samles om sommeren. Uanset om du drømmer om en klassisk træterrasse, en vedligeholdelsesfri kompositløsning eller en solid stenterrasse, kræver projektet grundig planlægning og korrekt udførelse for at sikre lang levetid.
Valget af materialer, placering og konstruktionsmetode er afgørende for det endelige resultat. En velbygget terrasse øger ikke blot brugsværdien af din bolig, men kan også tilføre huset en betydelig værdistigning, hvis den harmonerer med arkitekturen.
Hvad koster en ny terrasse?
Prisen på en terrasse varierer betydeligt afhængigt af materialevalg, underlagets beskaffenhed og om du bygger selv eller hyrer professionelle. En simpel træterrasse i trykimprægneret træ er ofte den billigste løsning, mens hårdttræ og natursten ligger i den høje ende.
Som tommelfingerregel skal du forvente en kvadratmeterpris på mellem 1.000 og 3.500 kr., når arbejdet udføres af en fagmand. Gør du det selv, er prisen typisk halveret, da du kun betaler for materialer og eventuel leje af maskiner.
Herunder ses et estimat for en terrasse på 30 m2 udført af professionelle:
| Post | Estimeret pris (DKK) |
|---|---|
| Materialer (træ/sten, skruer, sand, grus) | 15.000 – 45.000 |
| Arbejdsløn (tømrer/brolægger) | 20.000 – 40.000 |
| Maskinleje og bortkørsel af jord | 3.000 – 8.000 |
| Samlet pris | 38.000 – 93.000 |
| Tidsforbrug | 3 – 7 arbejdsdage |
Prisen påvirkes især af underlagets kompleksitet. Hvis terrassen skal hæves højt over jorden, kræver det en mere omfattende underkonstruktion, hvilket øger omkostningerne til både materialer og arbejdstimer.
Valget af træsort spiller også en stor rolle. Mens trykimprægneret fyrretræ er budgetvenligt, koster eksotiske sorter som Ipe eller Cumaru markant mere, men holder til gengæld længere. Du kan læse mere specifikt om træterrasse pris for at få et dybere indblik i omkostningerne ved forskellige træsorter.
Planlægning og placering
Før du sætter spaden i jorden, skal du overveje terrassens placering nøje. De fleste ønsker en syd- eller vestvendt terrasse for at få mest muligt ud af eftermiddags- og aftensolen.
Tænk også over vindforholdene. En terrasse uden læ kan være ubrugelig på blæsende dage, selvom solen skinner. Placering tæt på husmure eller etablering af læhegn kan forlænge sæsonen betydeligt.
Adgangsforholdene fra huset er ligeledes vigtige. Det skal være nemt at bære mad og drikke ud fra køkkenet. Hvis terrassen ligger isoleret i haven, bliver den ofte brugt mindre, end hvis den fungerer som en direkte forlængelse af stuen.
Størrelse og indretning
Mange begår fejlen at bygge terrassen for lille. Når først havemøbler, grill og krukker er på plads, skrumper pladsen hurtigt ind. En god tommelfingerregel er at afsætte mindst 3 x 3 meter til et spisebord med stole.
Tegn en skitse over terrassen og indtegn møblerne i korrekt målestok. Det giver et realistisk billede af, hvor meget plads du reelt har brug for til gangarealer og ophold.
Valg af materialer: Træ vs. Sten
Det mest grundlæggende valg står mellem en træterrasse og en stenterrasse. Begge løsninger har fordele og ulemper, som afhænger af æstetik, vedligeholdelse og terrænet i din have.
Træterrasser er ideelle, hvis du har niveauforskelle i haven, da de nemt kan hæves på stolper. Træ føles lunt at gå på og giver et blødt, naturligt udtryk. Ulempen er, at træ kræver løbende vedligeholdelse for ikke at blive gråt eller rådne.
Stenterrasser er ekstremt holdbare og kræver minimal vedligeholdelse udover fejning og fjernelse af ukrudt i fugerne. De kræver dog et stabilt og plant underlag, hvilket gør anlægsarbejdet tungere, da der skal flyttes meget jord og lægges stabilgrus.
Træsorter til terrassen
Trykimprægneret fyrretræ er det mest anvendte materiale i Danmark på grund af den lave pris. Det har en levetid på 15-20 år, hvis det passes med træbeskyttelse.
Hårdttræ som Ipe, Cumaru og Jatoba er meget populært på grund af den smukke glød og ekstreme slidstyrke. Disse træsorter er naturligt modstandsdygtige over for råd og svamp og kan holde i op til 40 år. De er dog væsentligt dyrere og hårdere at arbejde med.
Lærketræ er et mellemvalg, der indeholder meget harpiks og derfor er delvist selvimprægnerende. Det kræver dog stadig behandling for at undgå svampeangreb i det fugtige danske klima.
Komposit: Det vedligeholdelsesfrie alternativ
Hvis du ønsker træets udseende, men vil slippe for oliering og slibning, er en komposit terrasse en oplagt løsning. Kompositbrædder består af en blanding af træfibre og plast.
Materialet er modstandsdygtigt over for råd, svamp og insekter. Det slår sig ikke og har ingen knaster. Vær dog opmærksom på, at mørke kompositbrædder kan blive meget varme i direkte sollys.
Kvaliteten på komposit varierer meget. De billige typer kan virke meget plastikagtige og falme over tid, mens dyrere massive planker har en mere naturtro struktur og bedre farveægthed.
Fundament og underkonstruktion til træterrasse
En stabil terrasse starter under jorden. Uanset hvor dyre brædder du køber, vil terrassen blive skæv og ustabil, hvis fundamentet ikke er i orden.
Den klassiske metode er at grave ud til punktfundamenter. Her bores huller til en frostfri dybde på 90 cm, hvorefter der støbes beton omkring stolpesko eller direkte omkring stolperne.
Afstanden mellem stolperne afhænger af dimensionen på den rem, der skal bære strøerne. Typisk placeres stolperne med 1,5 til 2 meters mellemrum. Det er vigtigt at være præcis med afsætningen for at sikre, at konstruktionen bliver vinkelret.
Skruefundamenter som alternativ
En nyere og hurtigere metode er brugen af jordskruer. Disse store metalskruer drejes direkte ned i jorden og kan bære store belastninger med det samme. Du slipper for at grave, støbe og vente på hærdetid.
Metoden er især god, hvis du bygger på en skråning eller i en have, hvor det er svært at komme til med maskiner. Du kan tjekke skruefundament pris for at se, om det kan betale sig i forhold til traditionel betonstøbning.
Opbygning af strøkonstruktion
Oven på fundamentet monteres den bærende konstruktion af spærtræ. Det er her, du sikrer, at terrassen bliver plan og stabil. Brug altid trykimprægneret træ til konstruktionen, da den er udsat for fugt fra jorden.
Det anbefales at lægge en bane murpap mellem stolper og strøer for at forhindre fugt i at trænge op. Strøerne skal lægges med en centerafstand, der passer til tykkelsen på dine terrassebrædder – typisk 40-60 cm.
Husk at lave et lille fald væk fra huset (ca. 1 cm pr. meter), så regnvand kan løbe af brædderne og ikke samler sig ved soklen eller facaden.
Etablering af stenterrasse
Arbejdet med en stenterrasse er fysisk krævende, da underlaget skal opbygges korrekt for at undgå kørespor og sætningsskader. Det starter med en udgravning af muldjorden i ca. 30-40 cm dybde.
Herefter udlægges et lag bundsikringsgrus, som komprimeres med en pladevibrator. Ovenpå lægges et lag stabilgrus, der også vibreres grundigt. Dette lag udgør den bærende del af terrassen.
Det øverste lag er afretningssand, som trækkes helt plant af med retteskinner. Det er afgørende, at dette lag er jævnt, da fliserne lægges direkte herpå.
Valg af fliser og sten
Betonfliser er det mest almindelige valg og fås i mange størrelser, fra de klassiske 30×30 cm til store 60×60 cm eller endnu større formater. Store fliser giver et roligt udtryk og færre fuger, men er tungere at lægge.
Natursten som sandsten, skifer eller granit giver et eksklusivt og levende spil. Hver sten er unik i farve og struktur. Natursten er ofte dyrere end beton og kræver mere ekspertise at lægge pænt.
Hvis du vælger en kompleks lægning eller dyre natursten, kan det være en god investering at hyre en professionel brolægger, der har erfaring med korrekt afvanding og mønsterlægning.
Overdækket terrasse
En overdækning kan forlænge udesæsonen markant. Den beskytter mod dug om aftenen, skygger for den skarpe middagssol og holder møblerne tørre i regnvejr.
Overdækningen kan bygges som en integreret del af husets tagkonstruktion eller som en selvstændig tilbygning. Det er vigtigt, at designet passer til husets arkitektur, så det ikke ligner en midlertidig løsning.
Tagmaterialet kan være klare termoplader, der lukker lys igennem, eller et fast tag med tagpap eller tegl, hvis du ønsker fuld skygge. Læs mere om mulighederne for en overdækket terrasse, herunder valg af tagtype og konstruktion.
Regler og byggetilladelser
Før du bygger, skal du undersøge reglerne i bygningsreglementet og din lokalplan. En almindelig terrasse i terrænhøjde kræver normalt ikke byggetilladelse, men den tæller med i bebyggelsesprocenten, hvis den er overdækket eller hævet.
En hævet terrasse (typisk mere end 30 cm over terræn) betragtes ofte som en bygning, og her gælder særlige regler om afstand til skel. Normalt skal en hævet terrasse placeres mindst 2,5 meter fra skellet til naboen for at undgå indbliksgener.
Tjek altid servitutter på din grund. I nogle områder er der specifikke krav til materialevalg eller forbud mod visse typer konstruktioner.
Montering af terrassebrædder
Når underkonstruktionen er på plads, skal brædderne monteres. Det er vigtigt at bruge skruer af rustfrit stål (kvalitet A4), især hvis du bruger hårdttræ eller bor tæt på kysten. Almindelige skruer vil hurtigt ruste og knække på grund af syren i træet.
Brædderne skal lægges med en afstand på 5-8 mm, så træet kan arbejde i takt med luftfugtigheden. Lægges de for tæt, vil de presse hinanden op, når de udvider sig i vådt vejr.
Forboring er nødvendigt ved hårdttræ og anbefales altid ved enderne af brædderne for at undgå flækning. Brug en snor eller afstandsklodser for at sikre, at skruerækkerne bliver snorlige.
Synlig eller skjult montering
Traditionelt skrues brædderne fast oppefra, så skruehovederne er synlige. Det giver et rustikt look og gør det nemt at udskifte et bræt senere.
Der findes dog systemer til skjult montering, hvor skruerne skrues skråt ind i siden af brædderne eller monteres med beslag under brædderne. Det giver en helt glat overflade uden synlige skruer, hvilket er mere behageligt at gå på med bare tæer og forhindrer vand i at samle sig i skruehullerne.
Tips: Sådan forlænger du træterrassens levetid
Et af de mest oversete steder på en træterrasse er endetræet. Når du saver et bræt over, åbner du træets fibre, så det suger vand som et sugerør.
Påfør altid en god ende-forsegler (eller rigeligt med træolie) på alle overskårne ender, inden du monterer brædderne. Det forhindrer fugt i at trænge dybt ind i træet og minimerer risikoen for råd og svamp markant. Det tager kun få sekunder per bræt, men kan lægge flere år til terrassens samlede levetid.
Vedligeholdelse af terrassen
En terrasse kræver pleje for at holde sig pæn. Træterrasser bør renses for alger hvert forår med en stiv kost og vand eller en dedikeret terrasserens. Undgå højtryksrenseren, da den kan ødelægge træets fibre og gøre overfladen ru.
Efter rengøring skal træet have olie, hvis du vil bevare den gyldne farve. Uden olie vil træet patinere til en sølvgrå farve, hvilket nogle foretrækker. Olien mætter træet og gør det mere modstandsdygtigt over for vandindtrængning.
Stenterrasser skal primært holdes fri for ukrudt i fugerne. Brug fugesand, der hæmmer ukrudtsvækst, og fej jævnligt terrassen, da bevægelsen fra kosten stresser ukrudtet og holder fugerne fyldte.
Bekæmpelse af alger
Grønne alger kan gøre både træ og sten glatte som sæbe. Der findes mange godkendte algemidler på markedet. Påfør midlet i tørvejr og lad det virke efter anvisningen.
Husk at alger trives bedst i skygge og fugt. Hvis du har store træer eller buske, der skygger for terrassen, kan en beskæring hjælpe med at give mere lys og luft, hvilket naturligt reducerer algevæksten.
Gør-det-selv eller professionel hjælp?
At bygge en terrasse er et populært gør-det-selv projekt. Hvis du er fingernem og har det rette værktøj, kan du spare mange penge på arbejdslønnen. En simpel træterrasse i niveau med jorden er et godt begynderprojekt.
Komplekse projekter med niveauforskelle, trapper, integrerede plantekasser eller lægning af store natursten kræver dog stor præcision og faglig viden. Fejl i fundamentet eller vandafledningen kan blive dyre at rette op på senere.
Hvis du er i tvivl om dine evner eller mangler tid, kan det være en fordel at indhente tilbud fra en håndværker. En professionel tømrer eller brolægger har det nødvendige grej og kan ofte udføre arbejdet på en brøkdel af den tid, det ville tage en amatør.
Belysning og el-installationer
Tænk belysning ind i projektet fra start. Det er meget nemmere at trække kabler under terrassen, mens den bygges, end at skulle gøre det bagefter.
Spots indbygget i trædækket eller langs kanten kan skabe en hyggelig stemning og markere niveauforskelle i mørke. Vælg LED-spots af god kvalitet, der kan tåle at stå ude hele året.
Husk også stikkontakter til opladning af telefoner, tilslutning af grillstarter eller elektrisk terrassevarmer. Alt el-arbejde skal udføres af en autoriseret el-installatør, men du kan selv forberede rørføringen i samråd med elektrikeren.
Indretning med læhegn og beplantning
En terrasse bliver først rigtig hyggelig, når den er indrammet. Læhegn i glas, træ eller komposit kan skærme for vinden uden at tage udsigten. Glashegn er populære, da de bevarer det åbne look, men de kræver jævnlig pudsning.
Integrerede plantekasser bygget i samme materiale som terrassen skaber en smuk overgang mellem bygning og have. De kan bruges til krydderurter tæt på grillen eller til høje græsser, der giver let skygge og privatliv.
Overvej også en markise eller et solsejl som et fleksibelt alternativ til en fast overdækning. Det giver mulighed for at skifte mellem fuld sol og skygge efter behov.