Renovering af 70’er hus | Find din m2 pris her

Kristian Ole Rørbye Kristian Ole Rørbye · 13. januar 2026

Prisberegner: Renovering

Få et estimat på alt fra modernisering af huset til opsætning af lofter.

50
5 m² 100 m² 200 m²

Planlægger du en totalrenovering?

Ved større projekter kan det ofte betale sig at få en arkitekt eller byggerådgiver med på råd fra starten.

Få 3 uforpligtende tilbud →
DIN ESTIMEREDE OMKOSTNING
0 kr.
Interval: 0 kr.0 kr.

Prisen er et estimat for totalentreprise inkl. materialer og moms. Prisen afhænger af materialevalg og nuværende stand.

INDHENT 3 TILBUD

Partner: 3byggetilbud.dk

Renovering af 70’er hus er en opgave, mange danske boligejere står overfor, da denne hustype udgør en stor del af den danske boligmasse. Disse huse er kendt for deres funktionelle planløsninger og solide murværk, men de trænger ofte til energiforbedringer og modernisering.

Når du går i gang med projektet, skal du være opmærksom på tidstypiske udfordringer som manglende isolering, gamle installationer og materialer, der kan indeholde skadelige stoffer. En grundig gennemgang af husets tilstand er afgørende for at lægge det rette budget og en realistisk tidsplan.

Hvad koster renovering af 70’er hus?

Prisen på en renovering afhænger i høj grad af, om der er tale om en let modernisering eller en komplet totalrenovering. For et typisk parcelhus fra 1970’erne skal du forvente en kvadratmeterpris mellem 8.000 og 15.000 kr. ved en gennemgribende istandsættelse.

Herunder ses et estimat for en totalrenovering af et hus på 140 m2, hvor alt fra gulve til tag bliver gennemgået.

PostEstimeret pris
Materialer (standard kvalitet)500.000 – 700.000 kr.
Arbejdsløn (håndværkere)600.000 – 900.000 kr.
Rådgivning (ingeniør/arkitekt)30.000 – 60.000 kr.
Samlet pris1.130.000 – 1.660.000 kr.
Tidsforbrug3 – 6 måneder
Eventuelle tillægMiljøsanering (asbest/PCB), uforudsete skader

Prisen påvirkes kraftigt af dine materialevalg, især i køkken og badeværelse, som er de dyreste rum at renovere. Hvis du selv kan stå for nedrivning og bortkørsel af affald, kan du spare en del på arbejdslønnen, men de tekniske installationer bør altid udføres af autoriserede fagfolk.

En væsentlig faktor for 70’er huse er energioptimering. Investeringer i nye vinduer, isolering og varmekilder koster her og nu, men de reducerer de løbende udgifter markant og øger husets gensalgsværdi.

Kendetegn ved 70’er huset

Typehuse fra 1970’erne er ofte bygget i gule eller røde maskinsten og har en meget karakteristisk rektangulær eller vinkelformet grundplan. Arkitekturen er enkel og funktionel uden unødvendig pynt, hvilket gør husene nemme at indrette og renovere.

Taghældningen er ofte lav, eller huset er udstyret med et helt fladt tag med tagpap. De store vinduespartier mod haven er et varemærke for perioden, da man ønskede at trække lyset og naturen ind i stuen.

Indvendigt er husene typisk indrettet med en fordelingsgang, der giver adgang til værelser og bad, mens køkken og stue ofte ligger i forlængelse af hinanden. Dette gør det relativt nemt at åbne op til et moderne køkken-alrum.

Udfordringer med taget

Mange huse fra denne periode blev født med flade tage eller tage med meget lav hældning. Disse konstruktioner har ofte en begrænset levetid, og utætheder er en hyppig årsag til vandskader i tagkonstruktionen.

Hvis huset har bølgeeternitplader, skal du være særligt opmærksom. Tage lagt før 1984 indeholder typisk asbest. Et gammelt asbest tag kan ofte renses og males, men hvis pladerne er meget nedbrudte, er en udskiftning nødvendig.

Ved renovering af taget bør du altid overveje at efterisolere udefra. Det er en effektiv måde at energioptimere på, da 70’er huse ofte kun har 100-150 mm isolering i loftet, hvilket er langt under nutidens standard.

Isolering og energiforbrug

Energikrisen i 1970’erne betød, at man begyndte at isolere huse bedre end i 60’erne, men standarden er stadig lav sammenlignet med i dag. Vægge, gulve og lofter er typisk steder, hvor varmen forsvinder hurtigt ud.

En energioptimering bør starte med en gennemgang af klimaskærmen. Hulmursisolering er ofte sunket sammen eller mangelfuld, og en efterisolering her er en af de billigste måder at forbedre varmeregnskabet på.

Kuldebroer er et klassisk problem i disse huse, især omkring vinduer og ved fundamentet. Det kan give problemer med kondens og skimmelsvamp, hvis ikke der sørges for tilstrækkelig udluftning eller efterisolering.

Vinduer og døre

De store vinduespartier i 70’er huse er smukke, men de originale termoruder er ofte punkterede eller har en meget lav isoleringsevne. Træværket kan også være angrebet af råd, hvis det ikke er blevet vedligeholdt løbende.

Ved udskiftning af termoruder eller hele vinduesrammer bør du vælge energirigtige løsninger med 3-lags glas. Det fjerner kuldenedfald og træk, hvilket øger komforten i stuen markant.

Vær opmærksom på fugerne omkring vinduer og døre. I perioden 1950-1977 blev der ofte brugt PCB-holdig fugemasse, som er sundhedsskadeligt. Få altid testet fugerne før udskiftning, så affaldet kan håndteres korrekt.

Facadens tilstand

Murværket på 70’er huse er generelt solidt, men fugerne kan være porøse efter 50 års påvirkning af vind og vejr. Nedbrudte fuger tillader fugt at trænge ind i muren, hvilket kan give frostsprængninger.

En omfugning af murværk kan give huset et helt nyt udtryk og forlænge facadens levetid betydeligt. Det er også muligt at vandskure eller pudse facaden, hvis man ønsker et mere moderne, hvidt eller gråt look.

Sætningsskader kan forekomme, især hvis huset er bygget på blød bund eller hvis fundamentet ikke er ført dybt nok ned. Revner i murværket, især omkring vinduer og hjørner, bør undersøges af en fagmand.

Fundament og terrændæk

Mange huse fra denne tid er bygget direkte på et terrændæk af beton uden tilstrækkelig isolering ned mod jorden. Det resulterer i kolde gulve, som kan være ubehagelige at gå på uden hjemmesko.

Hvis du ønsker gulvvarme, kræver det typisk, at det eksisterende betongulv hugges op. Herefter skal der graves ud til ny isolering (300-400 mm flamingo), lægges rionet, varmeslanger og støbes nyt betonlag.

Vær opmærksom på, at opbrydning af gulve kan påvirke husets stabilitet, hvis ikke det gøres korrekt. Det gælder især ved bærende skillevægge, som ofte står direkte på det gamle terrændæk.

Kælderens udfordringer

Hvis huset har kælder, er denne sjældent bygget til beboelse efter nutidens standarder. Kældre fra 70’erne er ofte fugtige, da de udvendige dræn kan være stoppede eller helt manglende, og isoleringen af kældervæggene er minimal.

En effektiv kælderrenovering kræver ofte etablering af omfangsdræn og udvendig isolering af kældervæggen. Dette holder muren varm og tør, hvilket mindsker risikoen for skimmelsvamp.

Indvendigt bør du undgå organiske materialer som træ og gips direkte mod kældervæggene. Brug i stedet diffusionsåbne materialer, der tillader muren at ånde, så fugten ikke spærres inde i konstruktionen.

Badeværelser og vådrum

De originale badeværelser i 70’er huse er kendt for deres farvede fliser i brun, grøn eller gul. Selvom stilen har en vis retro-charme, lever vådrumssikringen sjældent op til nutidens krav, og rørføringen kan være tæret.

Ved renovering skal hele rummet ofte strippes. Gamle fliser hugges ned, og der skal etableres ny vådrumsmembran for at sikre mod vandskader i de tilstødende konstruktioner.

Det er også her, du ofte støder på skjulte rørinstallationer. Det anbefales at udskifte alt gammelt jern- og kobberrør til moderne pex-rør, når vægge og gulve alligevel er åbnet op.

Køkken og alrum

Køkkenet var i 70’erne ofte et lukket arbejdsrum. I dag ønsker de fleste at vælte væggen ind til stuen for at skabe et stort, lyst køkken-alrum, der fungerer som husets hjerte.

Før du vælter en væg, er det kritisk at undersøge, om den er bærende eller stabiliserende. I 70’er huse er tagkonstruktionen ofte gitterspær, der hviler på ydervæggene, men indvendige vægge kan stadig have en bærende funktion.

Nye el-installationer er næsten altid nødvendige i et nyt køkken. De gamle installationer har sjældent nok stikkontakter eller kapacitet til moderne hvidevarer som induktionskogeplader og Quookere.

El-installationer

El-systemet i et 50 år gammelt hus er ofte forældet. Ledningerne er typisk trukket i stålrør, og isoleringen omkring kobberet kan være mørnet, hvilket udgør en brandfare.

Mange 70’er huse mangler jordforbindelse i stikkontakterne, og HPFI-relæet er måske ikke tidssvarende. En totalrenovering bør inkludere en komplet udskiftning af eltavle og ledningsnet.

Det er også en fordel at få installeret flere stikkontakter i alle rum. Nutidens behov for opladning af elektronik og brug af lamper er langt større end det var, da huset blev bygget.

VVS og kloak

Vandrør af jern har en begrænset levetid og ruster indefra. Det kan resultere i dårligt vandtryk, misfarvet vand og i værste fald skjulte rørbrud inde i væggene eller under gulvet.

Kloaksystemet er typisk lavet af betonrør eller lerrør. Rødder fra haven kan være trængt ind i samlingerne og skabt propper eller brud. En TV-inspektion af kloakken er en god investering før køb eller renovering.

Radiatorer og varmesystemer er ofte dimensioneret til høj fremløbstemperatur (olie/gas). Hvis du skifter til varmepumpe, kan det være nødvendigt at skifte til større radiatorer eller gulvvarme for at få god varmeøkonomi.

Ventilation og indeklima

70’er huse er oprindeligt bygget til at være “naturligt ventilerede” gennem utætheder og ventiler i vinduerne. Når du efterisolerer og sætter nye, tætte vinduer i, forsvinder denne naturlige udskiftning af luften.

Uden mekanisk ventilation kan indeklimaet blive dårligt med høj luftfugtighed og risiko for skimmelsvamp. Et genvex-anlæg, der genvinder varmen fra udsugningsluften, er en populær løsning i renoverede huse.

Alternativt skal du være meget disciplineret med manuel udluftning flere gange dagligt. Friskluftsventiler i vægge eller vinduesrammer er et minimumskrav for at sikre et sundt luftskifte.

Miljøfarlige stoffer

Udover asbest i taget og PCB i fugerne, kan der være andre skadelige stoffer i et hus fra denne periode. Bly kan forekomme i maling på træværk og i inddækninger omkring skorstene.

Gammel mineraluld (isolering) kan afgive fibre, der er generende for luftvejene og huden. Ved håndtering af gammel isolering skal der altid bruges korrekt åndedrætsværn og beskyttelsesdragt.

Det er bygherrens ansvar at sikre, at miljøfarligt affald bliver anmeldt til kommunen og bortskaffet korrekt. Det kan blive en dyr ekstraregning, hvis det opdages sent i processen.

Tips: Sådan sparer du penge på renoveringen

Et konkret råd til at holde budgettet nede er at bevare de originale placeringer af installationer i køkken og bad. At flytte et afløb eller en faldstamme blot en meter kræver ofte opbrydning af beton og nyt rørarbejde, hvilket hurtigt løber op i mange tusinde kroner.

Hvis du kan leve med toilettet og vasken, hvor de er, kan du nøjes med at udskifte selve elementerne og overfladerne. Det sparer dyre timer til VVS-mand og murer, og pengene kan i stedet bruges på lækre materialer eller energiforbedringer.

Haven og udenomsarealer

Haven til et 70’er hus er ofte vokset til. Store træer kan skygge for huset og rødder kan true kloakker og fundament. En beskæring eller fældning kan give mere lys og luft omkring boligen.

Terrassen er typisk belagt med de klassiske 50×50 cm betonfliser. De kan være skæve eller knækkede. En ny træterrasse eller moderne belægning kan løfte husets samlede udtryk markant.

Indkørslen er ofte asfalteret eller belagt med fliser, der ikke kan bære nutidens tungere biler uden at danne kørespor. Tjek bærelaget, før du lægger nye sten.

Lovgivning og byggetilladelser

Indvendig renovering kræver sjældent byggetilladelse, men ændringer i den bærende konstruktion eller udvidelse af boligarealet gør. Hvis du inddrager en udestue til beboelse eller udnytter 1. salen, skal det godkendes.

Energikravene i Bygningsreglementet skal overholdes ved større renoveringer. Det betyder, at hvis du skifter tag eller vinduer, skal de nye bygningsdele leve op til bestemte isoleringskrav.

Husk altid at melde ændringer til BBR (Bygnings- og Boligregistret). Det har betydning for din ejendomsvurdering og forsikring, at oplysningerne er korrekte.

Valg af håndværkere

Til en totalrenovering kan du vælge mellem fagentreprise, hvor du selv styrer de enkelte håndværkere, eller hovedentreprise, hvor én entreprenør styrer det hele.

Fagentreprise er billigst, men kræver at du har stor byggeteknisk indsigt og tid til at koordinere. Hovedentreprise er dyrere, men giver dig større tryghed og kun én ansvarlig part at forholde dig til.

Indhent altid mindst tre tilbud for at sammenligne priser. Vær opmærksom på, om tilbuddene indeholder det samme, især vedrørende materialekvalitet og forbehold for uforudsete udgifter.