Omfugning af murværk er en nødvendig vedligeholdelsesopgave, der sikrer din boligs klimaskærm mod fugtindtrængning og varmetab. Når fugerne i murværket begynder at smuldre eller falde ud, mister facaden sin modstandskraft over for slagregn og frost, hvilket kan føre til alvorlige skader på selve murstenene. En korrekt udført omfugning genskaber ikke blot husets æstetiske udtryk, men forlænger også bygningens levetid markant ved at stabilisere konstruktionen.
Pris på omfugning af murværk
Prisen på omfugning afhænger primært af det samlede facadeareal, fugernes nuværende tilstand og om der er behov for udskiftning af beskadigede mursten. En typisk omfugning, der inkluderer udkradsning af eksisterende fuger samt opfyldning med ny mørtel, ligger oftest mellem 650 og 1.300 kr. pr. m2 inklusiv moms, når arbejdet udføres af en professionel murer.
Herunder ses en oversigt over de typiske omkostninger forbundet med opgaven:
| Post | Estimeret pris (inkl. moms) |
|---|---|
| Materialer (mørtel, syre, afdækning) | 50 – 100 kr. pr. m2 |
| Arbejdsløn (udkradsning og fugning) | 600 – 1.200 kr. pr. m2 |
| Samlet kvadratmeterpris | 650 – 1.300 kr. pr. m2 |
| Tidsforbrug (pr. 10 m2) | Ca. 8 – 12 timer (afhængig af hårdhed) |
| Eventuelle tillæg | Stilladsleje, affaldshåndtering, udskiftning af sten |
Prisen påvirkes betydeligt af fugens hårdhed. Hvis den eksisterende mørtel er meget cementholdig og hård, tager udkradsningen længere tid og slider mere på værktøjet, hvilket øger timeprisen. Er fugerne derimod porøse og kalkholdige, går arbejdet hurtigere.
Derudover spiller bygningens højde en rolle. Skal der opsættes stillads for at nå gavle eller 1. sal, vil leje og opsætning af stillads være en ekstra omkostning, der lægges oven i kvadratmeterprisen. Geografisk placering kan også have indflydelse på timepriserne hos håndværkerne.
Tegn på at murværket trænger til omfugning
Det er vigtigt at inspicere facaden løbende for at opdage skader i tide. De første tegn på nedbrudte fuger er ofte, at mørtlen begynder at sande til eller falde ud i små flager. Hvis du kan kradse mørtlen ud med en negl eller en skruetrækker uden stor modstand, er bindemidlet i fugen forsvundet, og en udskiftning er nødvendig.
Dybe revner i fugerne eller sprækker mellem sten og fuge (såkaldte flankeslip) er kritiske tegn. Disse åbninger tillader vand at trænge dybt ind i muren. Når vandet fryser om vinteren, udvider det sig, hvilket kan føre til frostsprængninger, hvor forsiden af murstenene skaller af.
Hvis du observerer mørke skjolder på facaden, der ikke tørrer op efter regnvejr, kan det indikere, at fugerne suger vand i stedet for at afvise det. Dette kan på sigt føre til problemer med indeklimaet eller råd i bagvedliggende trækonstruktioner, hvilket kræver en mere omfattende facaderenovering end blot nye fuger.
Valg af den rette mørteltype
Valget af mørtel er teknisk set den vigtigste beslutning i processen. Mørtlen skal passe til murstenenes styrke og sugeevne. Bruger man en for stærk og cementrig mørtel til gamle, bløde mursten, vil mørtlen være stærkere end stenene. Det betyder, at fremtidige sætninger eller termiske bevægelser vil få murstenene til at knække i stedet for, at fugen giver sig.
Til ældre ejendomme fra før 1960 anvendes typisk en kalkmørtel (hydraulisk mørtel eller kulekalksmørtel), da disse bygninger er opført med kalkmørtel, som tillader muren at ånde. En ren kalkmørtel er elastisk og transporterer fugt effektivt ud af muren.
Til nyere byggeri eller meget udsatte facader kan en KC-mørtel (Kalk-Cement) være relevant. Blandingsforholdet, eksempelvis KC 50/50/700, angiver indholdet af kalk, cement og sand. Det er afgørende at rådføre sig med en fagmand eller få foretaget en analyse af den eksisterende fuge for at sikre kompatibilitet, så man undgår at spærre fugt inde i konstruktionen.
Værktøj til udkradsning af fuger
Effektiv udkradsning kræver specialværktøj. En vinkelsliber monteret med en fugefræserskive er det mest anvendte værktøj til de vandrette liggefuger. Skiven er typisk diamantbelagt og skal have en tykkelse, der er en smule mindre end fugens bredde for ikke at beskadige murstenene.
Til de lodrette studsfuger kan vinkelsliberen være svær at styre uden at skære i stenene. Her anvendes ofte en mindre maskine, en såkaldt multisliber, eller man udfører arbejdet manuelt med en mejsel og hammer. Der findes også specielle fugehamre, der ved hjælp af trykluft kan fjerne fuger skånsomt og effektivt.
Støvudvikling er et massivt problem ved udkradsning. Det fine murstøv indeholder kvarts, som er sundhedsskadeligt at indånde. Derfor skal maskinerne altid være koblet til en industristøvsuger med de korrekte filtre (klasse M eller H), og operatøren skal bære åndedrætsværn.
Korrekt dybde ved udkradsning
For at den nye fuge skal kunne binde ordentligt og opnå den nødvendige styrke, skal den gamle fuge fjernes i en bestemt dybde. Tommelfingerreglen er, at udkradsningsdybden skal være mindst 13-15 mm, eller hvad der svarer til det dobbelte af fugens bredde.
Er udkradsningen for overfladisk, vil den nye mørtel ligge som en tynd skal yderst. Denne skal vil hurtigt tørre ud, miste sin styrke og falde af efter få vintre. Det er afgørende, at man kommer ind til fast og bæredygtig mørtel, så den nye fuge får et solidt underlag at hæfte på.
Efter udkradsning skal alle fugearealer renses grundigt. Løse partikler og støv blæses væk med trykluft eller børstes ud med en stiv kost. Hvis der sidder støv tilbage i fugen, vil det fungere som et skillelag, der forhindrer den nye mørtel i at binde til murstenene.
Forvanding af murværket
Inden den nye mørtel påføres, skal murværket forvandes. Tørre mursten suger vandet ud af den friske mørtel alt for hurtigt. Dette fænomen kaldes “opbrænding” og resulterer i, at mørtlen ikke hærder kemisk korrekt, men i stedet bliver porøs og smuldrer.
Muren skal være mættet, men overfladetør. Det betyder, at stenene skal have suget vand til sig, men der må ikke stå blankt vand i fugerne. I varme sommerperioder eller på facader med direkte sol kan det være nødvendigt at vande løbende eller dække af for solen for at styre tørringsprocessen.
Korrekt fugtstyring er især vigtigt, hvis man arbejder på en gavl eller facade, der tidligere har haft problemer med fugtskader, da murværkets sugeevne kan variere meget afhængigt af stenenes tilstand.
Blanding af mørtel og konsistens
Mørtlen skal blandes maskinelt for at sikre en ensartet konsistens og fordeling af bindemidlerne. En tvangsblander er at foretrække frem for en fritfaldsblander, da den “ælter” mørtlen bedre igennem og slår luftbobler ud.
Konsistensen skal være “jordfugtig” til “plastisk”. Hvis mørtlen er for våd, vil den svine på murstenene og synke sammen under hærdningen, hvilket skaber revner. Er den for tør, kan den ikke komprimeres ordentligt i fugen.
Fugejernet, der bruges til at presse mørtlen ind, skal passe til fugens bredde. Det er vigtigt at presse mørtlen hårdt ind i bunden af fugen først og derefter fylde op, så man sikrer fuld kontakt til både over- og underliggende sten samt bagvedliggende mørtel.
Teknik ved indpresning af fuger
Selve fugearbejdet udføres typisk ved at lægge mørtel på et pudsebræt, som holdes helt op til muren lige under den fuge, der skal fyldes. Med fugejernet skubbes mørtlen ind i de vandrette liggefuger først. Man arbejder typisk nedefra og op eller i mindre sektioner.
Når liggefugerne er fyldt i et område, fyldes de lodrette studsfuger. Det kræver lidt mere øvelse at få mørtlen til at blive hængende i de lodrette spor uden at falde ud. Mørtlen skal komprimeres godt for at undgå luftlommer, som senere kan blive til frostsprængninger.
Efter indpresning skal fugen trykkes. Det sker, når mørtlen har sat sig en smule, men stadig er formbar. Ved at trykke fugen med fugejernet eller en fugeske, forsegles overfladen, og man sikrer, at mørtlen har fuld kontakt med stenene i siderne.
Efterbehandling og afsyring
Når fugerne er trykket og har sat sig yderligere, skal murværket rengøres for mørtelrester. Dette gøres ofte med en tør kost eller en svamp. Hvis der sidder et tyndt slør af kalk eller cement på stenene, kan det være nødvendigt at foretage en afsyring.
Afsyring foregår med en svag opløsning af saltsyre og vand (typisk 1:20). Det er ekstremt vigtigt, at muren er vandmættet inden påføring af syre, ellers suger stenene syren ind, hvilket kan give varige skader og misfarvninger (kaldet saltslør).
Man bør altid være varsom med afsyring, især på gule sten eller sten med manganindhold, da syren kan fremkalde grønne eller brune misfarvninger, der er umulige at fjerne igen. Mange eksperter anbefaler i dag at undgå syre helt, hvis det er muligt, og i stedet være omhyggelig med afdækning og rengøring undervejs.
Tips: Lav altid et prøvefelt
Før du går i gang med hele huset, bør du lave et lille prøvefelt på et mindre synligt sted, fx nederst på en gavl. Her kan du teste, om du har valgt den rette mørtelfarve, og om kornstørrelsen i sandet matcher det oprindelige udtryk. Mørtel skifter farve, når den tørrer; den bliver typisk meget lysere. Vent derfor et par uger med at vurdere resultatet af dit prøvefelt, så du ser den endelige farve. Dette kan spare dig for ærgrelsen ved at have omfuget en hel facade i en nuance, der ikke passer til husets stil.
Sikkerhed ved arbejde med murværk
Arbejde med omfugning indebærer flere arbejdsmiljømæssige risici. Det fineste støv fra udkradsning indeholder krystallinsk silica, som kan føre til lungesygdomme som silikose. Derfor er det lovpligtigt og nødvendigt at bruge godkendt åndedrætsværn og støvudsugning.
Høreværn er også påkrævet, da vinkelslibere og fugehamre støjer kraftigt. Derudover skal man være opmærksom på ergonomien. Arbejdet foregår ofte i akavede stillinger, og gentagne bevægelser med tunge maskiner kan belaste skuldre og håndled.
Skal der arbejdes i højden, er et stabilt stillads uundværligt. Stiger er ikke egnet til længerevarende arbejde som omfugning, da man ikke har den nødvendige bevægelsesfrihed og stabilitet til at håndtere maskiner og mørtel sikkert. Hvis du ikke selv vil stå for det tunge arbejde, kan du med fordel indhente tilbud fra en håndværker, der har det rette udstyr.
Omfugning og isolering
I forbindelse med omfugning er det oplagt at vurdere, om husets isolering trænger til en opgradering. Hvis du alligevel har stillads oppe og arbejder på facaden, kan det undersøges, om hulmursisoleringen er faldet sammen eller er utilstrækkelig.
Utætte fuger har i mange år bidraget til et stort varmetab, da vinden har kunnet blæse direkte ind i murværket og nedkøle bagmuren. Ved at tætne fugerne genskaber man den vindtætte skærm, hvilket optimerer effekten af den eksisterende isolering af ydervæg. En tæt facade sikrer, at isoleringsmaterialet ligger stille og fungerer optimalt.
Alternative overfladebehandlinger
Hvis murstenene er meget medtagede eller grimme efter mange reparationer, kan man overveje at ændre facadens udtryk i stedet for blot at omfuge. En populær løsning er vandskuring eller filtsning, hvor man trækker et tyndt lag mørtel over hele muren.
Dette dækker farveforskelle i stenene, men lader stadig murværkets struktur skinne igennem. Det kræver dog stadig, at fugerne er nogenlunde intakte, men kravene til finishen på selve fugen er mindre, da den dækkes til. Du kan undersøge vandskuring pris for at se, om det er et økonomisk attraktivt alternativ til en fuld omfugning, hvis æstetikken tillader det.
En anden mulighed er at male facaden efter omfugning. Maling kræver dog en diffusionsåben facademaling, så fugten stadig kan slippe ud indefra. Vælger man at male, skal man være opmærksom på, at det kræver løbende vedligeholdelse i form af rengøring og genmaling hvert 10.-15. år. Læs mere om maling af facade, før du beslutter dig for denne løsning.
Årstidens betydning for arbejdet
Omfugning er sæsonarbejde. Det optimale tidspunkt er forår og efterår, hvor temperaturen ligger mellem 5 og 15 grader, og luftfugtigheden er moderat. Man bør undgå at fuge i direkte, bagende sol, da mørtlen tørrer for hurtigt, hvilket svækker styrken.
Vintermånederne er generelt uegnede til udendørs murerarbejde. Hvis temperaturen falder til under 5 grader, går hærdningsprocessen i stå. Rammes den friske, våde mørtel af nattefrost, vil vandet i mørtlen udvide sig og ødelægge strukturen, så fugen smuldrer, så snart det bliver tøvejr. Skal der arbejdes om vinteren, kræver det total inddækning og opvarmning af facaden, hvilket fordyrer projektet markant.
Holdbarhed på en omfugning
En korrekt udført omfugning har en meget lang levetid. Man siger typisk, at en god fuge holder i 50 år eller mere, afhængigt af husets placering. Facader, der vender mod vest og sydvest, er mest udsatte for slagregn og vind, og her kan fugerne slides hurtigere end på nord- og østsiden.
Holdbarheden afhænger også af konstruktive beskyttelser. Et godt tagudhæng beskytter murværket mod direkte regn, hvilket forlænger fugernes levetid betydeligt. Manglende tagrender eller utætte nedløbsrør, der lader vand plaske direkte på muren, vil derimod nedbryde selv den stærkeste fuge på få år.
Udskiftning af ødelagte mursten
Under arbejdet med at kradse fuger ud, vil man ofte støde på mursten, der er frostsprængte eller revnede. Disse bør skiftes samtidig med omfugningen. Det gøres ved at fjerne hele fugen omkring stenen og forsigtigt hugge den ødelagte sten ud.
Udfordringen er her at finde nye sten, der matcher de gamle i farve og størrelse. Ofte kan man finde brugte sten hos genbyg-stationer, der har den rette patina. Når den nye sten mures i, skal man sikre sig, at bagmuringen er fyldt helt op, så der ikke opstår kuldebroer eller svage punkter i muren.
Forskellige fugetyper og udtryk
Fugens form har stor betydning for, hvordan regnvand løber af facaden. Den mest almindelige fuge i Danmark er den “trykkede fuge” eller “skrabefugen”, som ligger en smule tilbagetrukket i forhold til stenens forkant. Dette giver en skyggevirkning, der fremhæver murstenene.
En “fyldt fuge” flugter helt med stenens forkant. Denne type er meget robust, da der ikke er nogen kant, hvor vand kan samle sig. Dog ændrer det husets udseende markant og gør muren mere “flad” at se på.
Historisk har man også brugt “trukne fuger”, hvor man med et specielt jern laver en markering midt i fugen eller langs kanten. Dette ses ofte på ældre patriciervillaer og kræver stor håndværksmæssig snilde at genskabe korrekt. Valget af fugeprofil bør altid respektere bygningens originale arkitektur.
Bortskaffelse af affald
Affald fra udkradsning af fuger skal håndteres korrekt. Gammel mørtel og murstensrester klassificeres som byggeaffald. Hvis huset er fra før 1950, eller hvis facaden tidligere er blevet malet, kan fugerne indeholde tungmetaller eller PCB (i elastiske fuger omkring vinduer).
Det er derfor vigtigt at undersøge, om affaldet skal deponeres som farligt affald, eller om det kan genbruges som rent brokker. Støvet fra udkradsningen skal opsamles i poser via støvsugeren og må ikke blot fejes ud i kloakken eller haven, da det er stærkt basisk og kan indeholde skadelige stoffer.
Myndighedskrav og regler
Ved almindelig vedligeholdelse af enfamiliehuse, herunder omfugning, er der normalt ikke krav om byggetilladelse. Dog skal man være opmærksom, hvis huset er bevaringsværdigt eller fredet. Her kan der være strikse krav til valg af mørteltype (fx ren kalkmørtel), fugeprofil og farve.
I sådanne tilfælde skal man søge kommunen eller Kulturstyrelsen om tilladelse, før arbejdet påbegyndes. Det kan også være nødvendigt at dokumentere processen og materialevalget over for myndighederne. Ændrer man facadens udseende markant, fx ved at skifte fugefarve fra mørk til lys, kan det i visse lokalplaner kræve en dispensation.
Vedligeholdelse efter omfugning
Når omfugningen er overstået, kræver murværket minimal vedligeholdelse de næste mange år. Det anbefales dog at holde øje med facaden årligt. Vær opmærksom på algevækst, især på skyggesider. Alger holder på fugten og kan på sigt skade fugerne.
Algebehandling kan foretages med godkendte midler, men undgå højtryksrensning direkte på fugerne, da det kan spule den yderste, hærdnede hinde af mørtlen og gøre den sårbar. En blød børste og vand er ofte nok til at holde facaden ren og pæn.
Sørg også for, at beplantning ikke vokser direkte op ad muren. Efeu og rådhusvin kan med deres sugekopper ødelægge fugerne og trække fugt ind i muren. Der skal være luft omkring sokkel og facade, så vinden kan tørre murværket efter regn.