Kloakspuling (2023) | Din guide til pris, hvornår og hvordan

Tilstoppede rør skyldes ofte manglende rensning af afløb og ophobning af aflejringer inde i kloakrørene. Det resulterer typisk i dårlig lugt og kræver inspektion af afløbet og rensning af kloakken, foretaget af en autoriseret kloakmester.

Der er mange situationer i hjemmet, hvor vi først opdager problemer når installationer reelt holder op med at virke, at der synligt fremtræder tegn på skade, eller der begynder at lugte. Problemer med kloakken er gerne en af disse situationer. Når kloakken begynder at lugte, hvis vandet ikke kan løbe ud eller ved et stoppet toilet, opdager vi at der er noget galt. 

En jævnlig grundig rengøring af kloakken med en spuling, er forebyggelse mod problemer. Med vedligehold sætter der sig kun mindre aflejringer i rørene.

Hvad koster en kloakspuling?

Der kan være forskel på priser for at få en autoriseret kloakmester til at spule kloakken. Det skyldes at der er forskel på hvor “galt det står til” – altså hvor omfattende spuling og rensning der skal til. Dernæst er der andre faktorer som kan påvirke prisen.

En kloakrensning koster i gennemsnit mellem 800 kr og 1.000 kr pr. time som bruges på arbejdet. En kloakmester kan vælge enten at give et fast tilbud på opgaven eller tilbyde timeprisbetaling. Spørg gerne ind til vilkårene for tilbuddet, så du ved hvad du kan forvente.

Faktorer som har indflydelse på omkostningen til kloakspuling

Når du indhenter tilbud på en arbejdsopgave til kloak, er der flere faktorer som kan påvirke prisen. På samme måde som med andre håndværksopgaver, er det en god idé at indhente flere tilbud på kloak priser.

Prisen for en spuling foretaget af en kloakmester afhænger af: 

  • Om arbejdet skal foretages fordi din kloak har forstoppelser, eller fordi du ønsker almindelig forebyggelse?
  • Hvis der er forstoppelser, hvor omfattende er problemet så (flere afløb, massivt overløb, svær lugt)
  • Hvordan adgangsforholdene til din kloak er; hvor er brønde og dæksler placeret?
  • Hvor akut problemet er; er det inden for normal åbningstid eller er der tale om såkaldte “vagttimer” aften, nat, weekend og helligdage, som fordrer et tillæg?
  • Om du skal have besøg af en slamsuger samtidig, så du får både rensning af kloak og fjernelse af affald?
  • Hvor i landet du skal have besøg af kloakmesteren? – typisk er der prisudsving mellem landsdelene, oftest størst mellem Sjælland og Jylland

Inden for normal åbningstid koster en autoriseret kloakmester gerne mellem 800 kr og 1.000 kr i timen, men er der tale om aften, weekend m.v., vil der typisk være et tillæg mellem 1.100 kr og 1.500 kr. 

I nedenstående tabel ses gennemsnitlige priser for assistance til kloakken, foretaget af en professionel.

Pris pr. timeKloakrensningSlamsugningTV-inspektion
Timepris for normal arbejdstid800-900 kr900-1.200 kr1.000 kr
Tillæg for weekend og aften1.000-1.500 kr1.000-1.500 kr1.000-1.600 kr

Foruden ovenstående priser, kan der også være behov for andre tilføjende ydelser fra kloakfirmaet. Det kan være en TV inspektion eller installation af rottespærre. Samtidig kan der i nogle tilfælde være behov for en kloakrenovering eller kloakseparering

kloakspuling

Hvad er forskellen på en kloakspuling og en slamsugning?

Hvis du bestiller en slamsuger, får du både en spuling af kloak og en sugning af alt affald, skidt og fedtaflejringer som kan sidde i en kloak. Med en højtryksspuling kan du således fjerne en del af skidtet, men en slamsuger kan fjerne mere. Ofte kan det være godt at gøre begge dele – særligt hvis du oplever problemer med toiletter, afløb eller vask. Vil du bare gerne forebygge problemer med kloakken, kan en spuling af afløb og spuling af rør være nok. En højtryksspuling af kloak kan fjerne dårlig lugt fra afløbene og fjerne mindre forstoppelser.

Et kloakfirma vil typisk tilbyde både kloakspuling / højtryksspuling og en slamsugning. 

Må jeg selv foretage rensning af kloak og spuling?

Hvis man har håndværksmæssige evner, vil man ofte overveje, hvor meget man kan spare, ved at foretage opgaver med vedligehold og reparationer selv. – Pengene er jo rare at beholde hvis man kan. Desværre er arbejde med kloakspuler og slamsugning noget som kræver autorisation og erfaring. Der er dog ikke nogen som kan forhindre dig i at forsøge at putte en højtryksspuler ned i toilettet derhjemme. Der kan du så blot overveje, om du har lyst til denne opgave, og om det kan ende i et brusebad som er kombineret af koldt vand fra haveslangen og det vand som kommer nede fra toilettet. 

Typisk er en spuling, foretaget af en uddannet med erfaring, ikke en voldsomt dyr investering og derfor måske den bedste løsning, hvis du har et stoppet toilet. 

Slamsugning skal altid foretages af en autoriseret professionel slamsuger, da der foreligger regler herom, særligt hvis der er tale om kloakering der er tilsluttet det offentlige kloaknet. 

Hvad er kloakspuling?

En kloakspuling fjerner forstoppelse og aflejringer som sidder inde i dine kloakrør. Med en kloakspuling kan du altså fjerne både ubehagelig lugt og problemer med at få vandet til at løbe ud i toilet og afløb. Kloakspuling er ikke det samme som en slamsugning, som fjerner fedtaflejringer og affald mere effektivt. Kloakspuling løsner til gengæld fastsiddende skidt og fjerner ubehagelig stank.

Hvad koster spuling af kloak?

En kloakspuling koster gerne mellem 800 kr og 1.000 kr. En kloakspuling pris kan dog afhænge af flere faktorer, herunder hvor omfattende dit problem med kloakken er, og hvor i landet du skal have lavet en kloakspuling. Kloakmestre tilbyder gerne en kombineret kloakspuling og slamsugning tilstoppede rør, og prisen herfor vil være mellem 400 kr og 1.000 kr højere end en spuling alene.

 

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere