Kloakseparering

Kloakseparering er en proces, hvor man adskiller regnvand og spildevand i to separate rørsystemer på egen grund. Mange husejere står over for dette krav, da kommunerne løbende opdaterer spildevandsplanerne for at undgå oversvømmelser og aflaste rensningsanlæggene. Arbejdet kræver præcision, planlægning og involvering af autoriserede fagfolk for at sikre, at installationerne overholder gældende lovgivning.

Pris på kloakseparering

Prisen på en kloakseparering varierer betydeligt afhængigt af grundens størrelse, belægningstypen der skal brydes op, og hvor dybt rørene ligger. En typisk separering koster ofte mellem 500 og 1.200 kr. pr. løbende meter rør, men det er ofte mere retvisende at se på totalprisen for projektet.

Herunder ses et estimat for en standard parcelhusgrund på ca. 700-800 m2 med almindelige adgangsforhold.

Post	Estimeret Pris (inkl. moms)
Materialer (Rør, brønde, sand, grus)	15.000 – 25.000 kr.
Arbejdsløn (Kloakmester og gravearbejde)	30.000 – 60.000 kr.
Maskinleje og bortkørsel af jord	5.000 – 15.000 kr.
Eventuelt tilslutningsbidrag (hvis krævet)	0 – 40.000 kr.
Samlet pris	50.000 – 140.000 kr.
Tidsforbrug	1 – 2 uger

Prisen påvirkes kraftigt af, om du skal reetablere dyre flisebelægninger eller blot så nyt græs. Hvis der er behov for håndgravning steder, hvor maskiner ikke kan komme til, stiger timeforbruget og dermed prisen.

Det er vigtigt at indhente tilbud fra en autoriseret kloakmester, da kun autoriserede virksomheder må udføre selve tilslutningen og færdigmelde arbejdet til kommunen.

Hvad er formålet med kloakseparering?

Formålet med at separere kloakken er at adskille det “sorte” spildevand fra toilet, bad og køkken fra det “rene” regnvand, der falder på tag og fliser. I ældre systemer, kaldet fælleskloakering, løber alt vand i samme rør til rensningsanlægget.

Når det regner kraftigt, kan fælleskloakken ikke følge med. Det resulterer i, at blandet regn- og spildevand løber over og ender i naturen eller presser sig op i kældre. Ved at separere vandet sikrer man, at kun det beskidte vand renses, mens regnvandet ledes tilbage til naturen eller til et separat regnvandssystem.

Dette mindsker risikoen for oversvømmelser markant. Det sikrer også en mere effektiv drift af rensningsanlæggene, da de ikke skal bruge energi på at rense rent regnvand.

Lovgivning og kommunale påbud

Kloakseparering er ofte styret af kommunale spildevandsplaner. Hvis din kommune beslutter at separere hovedkloakken i vejen, vil du som grundejer typisk få et påbud om at gøre det samme på din egen grund.

Du får normalt en frist på et par år til at få arbejdet udført. Det er grundejerens eget ansvar at finde en entreprenør og betale for arbejdet på egen matrikel. Kommunen står kun for arbejdet ude i vejen og frem til skel.

Når arbejdet er udført, skal det færdigmeldes. Din kloakmester sender en tegning og en erklæring til kommunen som bevis på, at regn- og spildevand nu er korrekt adskilt.

Forundersøgelse og TV-inspektion

Før gravearbejdet går i gang, er det nødvendigt at kortlægge de eksisterende rør. Mange ældre huse har mangelfulde tegninger over kloaksystemet, eller der kan være lavet ændringer gennem årene, som ikke er registreret.

Her benyttes ofte en tv-inspektion af kloak. Et kamera føres ind i rørene for at se deres placering, tilstand og retning. Dette afslører også eventuelle brud, rotteangreb eller rødder, der skal tages højde for.

Ud fra inspektionen laver kloakmesteren en plan for, hvor de nye rør skal ligge. Målet er at genbruge så meget af det eksisterende system som muligt – typisk til spildevandet – og så lægge nye rør til regnvandet, eller omvendt, afhængigt af rørenes stand.

Gravearbejdet på grunden

Selve udførelsen starter med gravearbejdet. Der skal graves render fra husets tagnedløb og brønde ud mod skellet ved vejen. Dybden varierer, men kloakrør ligger typisk 80-120 cm under jorden for at være frostfrie.

Gravearbejdet er den mest indgribende del af processen. Store mængder jord skal flyttes, og ofte skal fliser tages op, og buske eller hække fjernes. Det kræver præcision at grave tæt på husets fundament uden at skade det.

Jorden lægges enten i depoter på grunden eller køres væk, hvis pladsen er trang. Det er vigtigt at sortere jorden korrekt, da forurenet jord kan være dyrt at bortskaffe.

Rørføring og materialevalg

Til kloakseparering anvendes i dag næsten udelukkende PVC-rør eller PP-rør (polypropylen). Disse plastrør er glatte indvendigt, hvilket sikrer godt flow og mindsker risikoen for tilstopning. De er også modstandsdygtige over for de kemikalier, der findes i spildevand.

Rørene er farvekodede. De rødbrune/orange rør bruges til spildevand og regnvand i jord. Grå rør bruges typisk indendørs eller til ventilation. Dimensionerne er afgørende; hovedledninger er typisk 110 mm eller 160 mm i diameter.

Rørene skal lægges med et præcist fald, typisk omkring 10-20 promille (1-2 cm pr. meter). For lidt fald gør, at vandet står stille. For meget fald kan betyde, at vandet løber fra det faste affald, som så stopper røret til.

Etablering af nye brønde

En vigtig del af systemet er brøndene. Der skal installeres rense- og inspektionsbrønde, så man senere kan komme til at spule systemet eller udføre kamerainspektion.

Til regnvandet installeres ofte en sandfangsbrønd før vandet ledes ud i hovedkloakken eller til en faskine. Denne brønd har en dyb bund, hvor sand, blade og slam falder til bunds, så det ikke stopper de videre rør eller faskinen til.

Brøndene placeres strategisk, ofte hvor rørledninger samles eller ændrer retning. Dækslerne skal være i niveau med den færdige belægning, så de ikke er til gene for græsslåning eller gangtrafik.

Håndtering af regnvand (LAR)

I stedet for at lede regnvandet ud til kommunens regnvandskloak, vælger nogle husejere en LAR-løsning (Lokal Afledning af Regnvand). Det betyder, at man håndterer regnvandet på egen grund.

Den mest almindelige metode er nedsivning via en faskine. En faskine er en slags kasse af plast eller en bunke sten gravet ned i jorden, som langsomt frigiver vandet til undergrunden.

Fordelen ved LAR er, at man i nogle kommuner kan få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget, fordi man ikke belaster det offentlige system. Det kræver dog, at jordbunden er egnet til nedsivning, hvilket skal testes med en nedsivningstest.

Samtidig renovering af kloakken

Når man alligevel har gravet haven op, vælger mange at udføre en generel kloakrenovering af de gamle rør. Gamle betonrør kan være tærede eller utætte, hvilket giver risiko for rotter og fugtskader.

Hvis de gamle rør skal genbruges til spildevand, bør de tjekkes grundigt. Er de i dårlig stand, kan man udskifte dem med nye plastrør i samme arbejdsgang. Det er langt billigere at gøre det nu, hvor maskinerne er i gang, end at skulle grave op igen om få år.

En anden mulighed er strømpeforing, hvor man renoverer røret indefra uden at grave det op. Dette kan dog være svært at kombinere med separering, hvis rørets forløb skal ændres.

Kombination med omfangsdræn og isolering

Kloakseparering indebærer ofte gravearbejde tæt på husets sokkel. Derfor er det oplagt at vurdere, om huset har brug for et omfangsdræn. Et omfangsdræn leder fugt væk fra fundamentet og sikrer en tør kælder.

Hvis kælderen er fugtig, eller hvis man ønsker at udnytte kælderen til beboelse, er dette det rette tidspunkt. Man kan samtidig isolere kældervæggen udefra, hvilket sparer energi og giver et bedre indeklima i kælderen.

Ved at kombinere projekterne sparer man udgifter til etablering af byggeplads og maskiner, da jorden alligevel skal flyttes.

Sikring mod rotter

Kloaksystemet er rotternes foretrukne opholdssted. Under arbejdet med separering bør man altid overveje at installere rottesikring. En rottespærre er en anordning, der tillader vand at passere ud, men forhindrer rotter i at komme ind i rørene under huset.

Rottespærren monteres typisk i skelbrønden eller rensebrønden. Det er lovpligtigt, at rottespærren tilses årligt for at sikre, at den fungerer korrekt og ikke stopper til.

Nye PVC-rør er sværere for rotter at gnave i end gamle betonrør, men samlinger og brønde kan stadig være svage punkter, hvis arbejdet ikke er udført korrekt.

Reetablering af haven og belægning

Efter rørene er lagt, og jorden er fyldt tilbage, skal haven reetableres. Jorden vil sætte sig over tid, så det er vigtigt at stampe jorden grundigt i lag under opfyldningen.

Hvis der har ligget fliser, skal underlaget genopbygges med stabilt grus og afretningssand for at undgå kørespor eller lunker senere hen. Mange vælger at benytte lejligheden til at lægge nye fliser eller ændre havens indretning.

Græsplænen vil ofte være ødelagt i de områder, hvor maskinerne har kørt. Her kan man enten så nyt græs eller rulle færdiggræs ud for et hurtigere resultat.

Gør-det-selv vs. professionel hjælp

Kloakarbejde er autorisationskrævende arbejde. Det betyder, at du som privatperson ikke må udføre selve rørarbejdet eller tilslutningen. Du må ikke engang samle rørene selv, selvom materialerne kan købes i byggemarkeder.

Du må gerne stå for gravearbejdet efter anvisning fra kloakmesteren. Du må også gerne fjerne gamle fliser, køre jord væk og lægge fliser igen, når kloakmesteren er færdig.

Ved at lave det grove arbejde selv kan du spare penge, men det er hårdt fysisk arbejde. Aftal altid præcist med kloakmesteren, hvor dybt og bredt der skal graves, så du ikke laver fejl, der forsinker processen.

Tips: Dokumentation er afgørende

Sørg altid for at få en detaljeret tegning “som udført” fra din kloakmester, når arbejdet er færdigt. Selvom der laves en plan før start, kan virkeligheden under jorden tvinge håndværkerne til at ændre rørføringen.

En præcis tegning er guld værd, hvis du senere skal bygge til, plante træer eller sælge huset. Det er også din dokumentation over for forsikringsselskabet, hvis der skulle opstå problemer senere. Gem tegningerne sammen med husets øvrige papirer og tjek, at kommunen har modtaget en kopi.

Fejlfinding på det nye system

Selv et nyt system kan få problemer. Hvis vandet stiger op i brøndene, eller toilettet skyller dårligt ud, kan der sidde noget i klemme. I et separeret system er det vigtigt at vide, om det er regnvands- eller spildevandsrøret, der er stoppet.

Regnvandsrør stopper ofte til af blade og sand, hvis sandfangsbrønden ikke er tømt. Spildevandsrør stopper typisk på grund af fedt fra madlavning eller fremmedlegemer som vådservietter.

Ved problemer bør man starte med at løfte dækslerne til brøndene og kigge ned. Er brønden tom, sidder proppen før brønden (mod huset). Er brønden fuld, sidder proppen efter brønden (mod vejen).

Fremtidssikring og klimaforandringer

Kloakseparering er en direkte konsekvens af klimaforandringerne. Vi oplever kraftigere regnskyl, såkaldte skybrud, som de gamle systemer ikke er dimensioneret til. Ved at separere kloakken fremtidssikrer du din bolig.

Et velfungerende separatsystem øger boligens værdi. Købere er i dag meget opmærksomme på, om kloakforholdene er i orden, og om der ligger dyre påbud fra kommunen og venter.

Desuden bidrager du til et renere vandmiljø, da overløb af urenset spildevand til åer og hav reduceres markant, når regnvandet holdes ude af rensningsanlæggene.