Have

Havearbejde dækker over alt fra den løbende vedligeholdelse af græsplæner og hække til større anlægsprojekter som etablering af terrasser, indkørsler og støttemure. Uanset om du skal renovere en ældre have eller anlægge en helt ny omkring et nybyggeri, kræver arbejdet planlægning, det rette værktøj og fysisk overskud.

Mange boligejere vælger at kombinere gør-det-selv løsninger med professionel hjælp til de tungeste opgaver. Korrekt udført havearbejde øger ikke blot herlighedsværdien ved boligen, men sikrer også, at planter og belægninger holder i mange år frem uden unødvendige skader eller sætninger.

Pris på havearbejde

Prisen på havearbejde varierer betydeligt afhængigt af opgavens karakter. En simpel timepris for en havemand ligger typisk mellem 350 og 550 kr., mens en faglært anlægsgartner eller brolægger ofte koster mellem 450 og 750 kr. i timen. Ved større projekter afregnes der ofte per kvadratmeter eller via en fast tilbudspris.

Post	Estimeret pris (DKK)
Arbejdsløn (ufaglært/havemand)	350 – 550 kr. pr. time
Arbejdsløn (faglært gartner/brolægger)	450 – 750 kr. pr. time
Anlæg af græsplæne (rullegræs)	70 – 120 kr. pr. m² (inkl. montering)
Belægningsarbejde (fliser)	800 – 1.500 kr. pr. m² (alt inkl.)
Bortkørsel af haveaffald	500 – 1.500 kr. pr. læs
Maskinleje (minigraver/motorbør)	1.000 – 2.500 kr. pr. dag

De samlede omkostninger påvirkes kraftigt af adgangsforholdene til haven. Hvis store maskiner ikke kan komme ind, skal arbejdet udføres manuelt, hvilket øger timeforbruget markant. Jordbundsforhold spiller også ind; leret jord er tungere at arbejde med og kræver ofte mere dræn eller jordforbedring end sandet jord.

Geografisk beliggenhed har også indflydelse på prisen. Timepriserne er generelt højere i hovedstadsområdet og Nordsjælland sammenlignet med Jylland og Fyn. Det kan ofte betale sig at indhente tilbud fra flere firmaer for at sammenligne både timepriser og materialevalg.

Planlægning af havens indretning

En vellykket have starter med en grundig plan. Inden du griber skovlen, bør du overveje, hvordan haven skal bruges, og hvor meget tid du vil bruge på vedligeholdelse. Skal der være plads til boldspil, køkkenhave eller store terrasser til afslapning? En tegning over grunden hjælper med at visualisere zonerne og sikrer sammenhæng mellem hus og have.

Det er vigtigt at tage højde for verdenshjørnerne. Terrasser bør placeres, så de fanger solen på de tidspunkter, du oftest er hjemme. Beplantning skal vælges ud fra lysforholdene; skyggefulde hjørner kræver andre planter end sydvendte bede. Tænk også på læforhold, da vinden kan gøre selv den mest solrige terrasse ubrugelig.

Hvis opgaven virker uoverskuelig, eller du ønsker en unik løsning, kan en havearkitekt være en god investering. De kan se muligheder i terrænet, som du måske overser, og skabe en helhedsplan, der binder husets arkitektur sammen med uderummet.

Rydning og klargøring af grunden

Ved større renoveringer eller nyanlæg er første skridt ofte rydning. Gamle buske, rødder og uønsket belægning skal fjernes for at skabe en ren “tavle”. Det er hårdt fysisk arbejde, og ved større arealer er det nødvendigt at leje maskiner som en minigraver eller en motorbør for at effektivisere processen.

Jordens beskaffenhed skal vurderes tidligt i processen. Er jorden meget komprimeret efter byggearbejde, skal den løsnes (grubbes) i dybden for at sikre, at regnvand kan trænge ned, og planterødder kan få fat. Hvis jorden er fyldt med byggeaffald eller store sten, skal dette renses op, før der kan lægges muld på.

Bortskaffelse af affald er en væsentlig del af logistikken. Haveaffald kan ofte komposteres eller køres på genbrugspladsen, men opgravet jord og betonbrokker skal håndteres korrekt. Ved større mængder jord skal der ofte tages jordprøver for at sikre, at jorden ikke er forurenet, før den må afleveres til modtageanlæg.

Etablering af flisebelægning og stier

Belægning danner havens infrastruktur og skaber faste underlag til gang og ophold. En holdbar belægning kræver et korrekt opbygget underlag, der kan bære vægten af trafikken og lede vand væk. Opbygningen består typisk af et bundsikringslag (sand/grus), et bærelag (stabilt grus) og et afretningslag, hvor fliserne lægges.

Valget af sten og fliser er stort, fra klassiske betonfliser til natursten som granit, sandsten eller skifer. Betonfliser er ofte billigere og nemmere at lægge præcist, mens natursten giver et mere levende og eksklusivt udtryk. Husk at sikre fald væk fra bygninger, så regnvand ikke ledes ind mod soklen.

Korrekt udført brolægning kræver præcision og det rette vibrationsmateriel for at undgå kørespor og sætninger. Hvis du er usikker på opbygningen af bunden, bør du rådføre dig med eller hyre en professionel brolægger, da fejl i underlaget er dyre og besværlige at rette senere.

Kantsikring og stabilitet

For at belægningen ikke skrider ud over tid, er en solid kantsikring nødvendig. Dette kan gøres ved at støbe de yderste rækker af sten fast i beton eller ved at bruge særlige kantskinner. En god kantsikring holder fliserne tæt sammen, hvilket også minimerer mængden af ukrudt i fugerne.

Fugning er sidste skridt i belægningsarbejdet. Der skal bruges fugesand, som fejes ned mellem fliserne. Der findes i dag ukrudtshæmmende fugesand, som har en høj PH-værdi eller hærder let op, hvilket gør det sværere for ukrudtsfrø at spire. Fugerne skal efterfyldes løbende i de første måneder.

Træterrasser og konstruktioner i træ

Træterrasser er et populært alternativ til fliser, især hvor terrænet er kuperet, eller hvor man ønsker en varmere overflade at gå på. En træterrasse bygges typisk på et punktfundament af beton eller skruefundamenter, hvorpå der monteres en underkonstruktion af trykimprægneret træ.

Valget af brædder er afgørende for både udseende og holdbarhed. Trykimprægneret fyrretræ er den billigste løsning, men kræver løbende vedligeholdelse med olie eller træbeskyttelse. Hårdttræstyper som Ipe, Cumaru eller Jatoba er dyrere, men har en naturlig modstandsdygtighed over for råd og svamp og kan ofte stå ubehandlet og patinere til en sølvgrå farve.

Konstruktionen skal sikres god ventilation, så træet kan tørre hurtigt efter regn. Det forlænger levetiden markant. Hvis du overvejer at bygge selv, skal du være opmærksom på spændvidder og dimensionering af strøer. Du kan læse mere om omkostningerne ved materialer og montering i vores guide om træterrasse pris.

Anlæg af græsplæne

Græsplænen er ofte havens største flade og fungerer som det samlende element. Der er to hovedmetoder til etablering: såning af græsfrø eller udlægning af rullegræs. Såning er billigst, men kræver tålmodighed, da det tager flere måneder, før plænen er tæt og brugbar. Rullegræs giver en færdig plæne med det samme, men er en dyrere løsning.

Uanset metode er forarbejdet det vigtigste. Jorden skal være løs, plan og fri for store sten og ukrudt. Det anbefales at fræse jorden og derefter rette den af med en rive eller en palle trukket efter en havetraktor. En jævn overflade gør det langt nemmere at slå græsset pænt fremover.

Efter etablering skal plænen vandes jævnligt, især i tørre perioder. Gødning bør tilføres 3-4 gange i løbet af sæsonen for at holde græsset stærkt og konkurrencedygtigt over for mos og ukrudt. Kalk bør kun tilføres, hvis en jordbundsanalyse viser, at jorden er for sur.

Hæk, hegn og afskærmning

Afgrænsning af haven skaber privatliv og læ. Hække er den klassiske løsning, der giver en grøn og levende ramme. Bøg og liguster er de mest populære valg i Danmark. De skal klippes 1-2 gange årligt for at forblive tætte. En nyplantet hæk skal holdes fri for ukrudt i bunden de første år for at sikre optimal vækst.

Hegn er en hurtigere løsning, der giver øjeblikkelig afskærmning. Der findes mange typer, fra plankeværk og raftehegn til moderne komposithegn, der kræver minimal vedligeholdelse. Ved opsætning af hegn er det vigtigt at støbe stolperne i frostfri dybde (typisk 90 cm) for at undgå, at hegnet vipper i stormvejr.

Vedligeholdelse af hækken kan være tidskrævende, især hvis haven er stor. Mange vælger derfor at outsource denne del. Prisen afhænger af hækkens højde, længde og om affaldet skal bortkøres. Du kan finde konkrete eksempler på omkostningerne ved at se på hækklipning pris.

Beplantning af bede og krukker

Planter giver haven liv, farve og struktur. Når du anlægger bede, er det en god idé at arbejde med lag: bunddække, stauder, buske og mindre træer. Dette skaber dybde og sikrer, at jorden er dækket, hvilket holder på fugten og undertrykker ukrudt.

Jordforbedring er ofte nødvendigt før plantning. Tung lerjord kan løsnes med sand og kompost, mens sandet jord har godt af at få tilført organisk materiale, der kan holde på vand og næring. Vælg planter, der passer til jordtypen, for at sikre trivsel og minimere behovet for pasning.

Højbede er blevet meget populære, da de giver gode arbejdsstillinger og gør det nemmere at styre jorden. De kan bygges i træ, jern eller sten. I højbede varmes jorden hurtigere op om foråret, hvilket giver en tidligere start på sæsonen for grøntsager og krydderurter.

Træfældning og beskæring

Store træer kan give karakter til en have, men de kan også skygge for meget eller udgøre en risiko, hvis de er syge. Fældning af store træer kræver præcision og det rette sikkerhedsudstyr. Hvis træet står tæt på bygninger, skal det ofte fældes ved topkapning, hvor træet skæres ned i mindre stykker oppefra.

Beskæring af frugttræer og prydbuske er nødvendigt for at fremme blomstring og frugtsætning. Det bedste tidspunkt for beskæring varierer fra art til art. Stenfrugter som kirsebær og blomme bør beskæres om sommeren for at undgå svampesygdomme, mens æbletræer typisk beskæres om vinteren.

Efter fældning står man tilbage med en stub. Den kan graves op med håndkraft, hvilket er meget tungt, eller fjernes med en stubfræser. En stubfræser omdanner stubben til flis ca. 20-30 cm under jordoverfladen, så der kan sås græs eller plantes nyt henover. Læs mere om sikkerhed og metoder ved træfældning.

Vand i haven og dræning

Klimaforandringer har medført mere intens regn, hvilket stiller krav til havens evne til at håndtere vand. Lokal afledning af regnvand (LAR) er en metode, hvor man beholder regnvandet på egen grund i stedet for at lede det i kloakken. Dette kan gøres via faskiner, regnbede eller grønne tage.

En faskine er et hulrum under jorden, typisk opbygget af plastkassetter, hvor vandet opsamles og langsomt siver ud i jorden. Det kræver, at jorden har en vis nedsivningsevne. Regnbede er lavninger i haven beplantet med arter, der tåler både oversvømmelse og tørke.

Vand kan også bruges rekreativt i form af havedamme eller spejlbassiner. Vand tiltrækker fugle og insekter og bidrager til biodiversiteten. Etablering af en havedam kræver en solid dug eller et formstøbt bassin samt eventuelt pumper og filtre for at holde vandet klart.

Sæsonens opgaver i haven

Havearbejde følger årets gang, og hver sæson har sine specifikke opgaver. Ved at følge en kalender sikrer du, at opgaverne bliver gjort på det optimale tidspunkt, hvilket giver bedre resultater og sparer tid i længden.

Forår (Marts – Maj)

Foråret er den travleste tid. Plænen skal startes op med gødning og den første klipning, når græsset begynder at gro. Stauder skal klippes ned, og roser skal beskæres. Det er også nu, der skal sås køkkenhave og plantes nye buske og træer, mens jorden stadig er fugtig.

Sommer (Juni – August)

Sommeren handler primært om vedligeholdelse og nydelse. Græsset skal slås jævnligt, og hækken skal klippes (typisk før Sankt Hans). Vanding er essentielt i tørre perioder, især for krukker og nyplantede vækster. Ukrudt skal holdes nede, før det når at smide frø.

Efterår (September – November)

Efteråret er plantetid. Jorden er lun og fugtig, hvilket er perfekt for nye planter at etablere rodnet i. Løvfald skal rives sammen; bladene kan bruges som jorddække i bede eller i komposten. Græsplænen kan få en sidste gang gødning med lavt kvælstofindhold for at styrke rødderne til vinteren.

Vinter (December – Februar)

Vinteren er tid til planlægning og vedligeholdelse af værktøj. Grove beskæringer af visse træer kan foretages nu. Det er også tid til at rydde sne og salte eller gruse indkørslen. Hold øje med, at tunge snemængder ikke knækker grene på stedsegrønne buske.

Værktøj og maskiner

Det rigtige værktøj gør arbejdet lettere og resultatet bedre. Basisudstyret bør omfatte en god spade, en rive, en kultivator, en beskæresaks og en grensaks. Kvalitet betaler sig; billigt værktøj bliver hurtigt sløvt eller knækker under belastning.

Til større opgaver er motoriserede hjælpemidler uundværlige. En plæneklipper er standard, men overvej en robotplæneklipper, hvis du vil slippe for den ugentlige slåning. En hækkeklipper (batteri eller benzin) sparer mange kræfter sammenlignet med en håndholdt saks. Til anlægsopgaver kan pladevibratorer, tvangsblandere og motorbøre lejes i byggemarkeder.

Sikkerhedsudstyr må ikke glemmes. Brug altid høreværn og sikkerhedsbriller ved brug af motoriserede maskiner. Ved arbejde med kædesav er skærebukser og sikkerhedsstøvler et lovkrav på mange arbejdspladser og en sund fornuft for private.

Totalentreprise eller gør-det-selv

Valget mellem at gøre det selv eller hyre professionelle afhænger af tid, evner og økonomi. Simple opgaver som lugning, græsslåning og plantning af mindre blomster kan de fleste klare. Tunge anlægsopgaver som brolægning og støttemure kræver dog faglig viden for at sikre holdbarheden.

Ved at hyre en anlægsgartner får du garanti for arbejdet og slipper for det fysiske slid. En professionel kan også rådgive om materialevalg og løsninger, du måske ikke selv havde tænkt på. Ved større projekter kan en totalentreprise være en fordel, hvor én leverandør står for alt fra tegning til færdigt anlæg.

Hvis du vælger at gøre det selv, er det vigtigt at være realistisk omkring tidsforbruget. Ting tager ofte dobbelt så lang tid som forventet, især hvis vejret driller. Start med mindre projekter for at opbygge erfaring, før du kaster dig ud i at omlægge hele haven. Læs mere om processen ved et komplet haveanlæg.

Tips: Genbrug dit haveaffald

I stedet for at køre alt haveaffald på genbrugspladsen, kan du med fordel genbruge det i haven. Grene kan flises og bruges som dække under hækken, hvilket holder på fugten og hæmmer ukrudt. Græsafklip kan lægges i et tyndt lag i køkkenhaven som gødning. Det sparer dig for transporttid og giver gratis næring til jorden.