Hvad koster et polyurethan‌ ‌gulv? | Se priser og få tilbud

Overvejer du at benytte polyurethan til belægning af gulv i dit hjem? I så fald skal du læse med i denne artikel, da vi giver dig al den information, du skal bruge om polyurethan gulve.

Polyurethan gulv koster fra 500 DKK pr. m2 og opefter. Prisen afhænger bl.a. af gulvets tykkelse og størrelse, samt farvevalget.

Hvad er et polyurethan gulv?

Polyurethan, også kaldet PU gulv er en type hærdeplast gulv, hvor bindemidlet er polyurethan. Polyurethan gulve består af to komponenter: en base og hærder. Når disse blandes i det rette forhold, får man et polyurethan gulv.

I forkortet form kaldes polyurethan gulve også for PU-gulve, men der er tale om det samme type gulv. Du skal derfor ikke blive forvirret, hvis én virksomhed skriver polyurethan og en anden forkortelsen PU.

Polyurethan er ikke det samme som gummigulv

Et gulv af polyurethan sammenlignes ofte med et af gummi, da de har flere af de samme egenskaber. Vi må dog pointere, at de to gulvtyper ikke er det samme. Der er nemlig tale om to forskellige opbygninger.

Læs mere om gummigulve, og hvorfor disse også kan være en god investering i vores artikel her.

Hvad er prisen for polyurethan gulv?

Du kan regne med en pris fra 500 DKK pr. m2, når der skal lægges polyurethan gulv. Det lyder umiddelbart af meget, men prisen inkluderer arbejdsløn til fagmanden, som i sig selv ligger på mellem 300 og 900 DKK i timen.

Derudover har de følgende faktorer indflydelse på den endelige pris:

  • Den ønskede tykkelse af gulvet
  • Farvevalget – nogle farve og kombinationer er dyrere end andre
  • Hvor stort et areal der skal monteres gulv på
  • Hvilket underlag gulvet skal lægges på
  • Din geografiske placering – det er generelt dyrere at få renoveret bolig i større byer ift. på landet
  • Hvem du får til at udføre arbejdet – prisen svinger meget fra virksomhed til virksomhed

Vær opmærksom på, at polyurethan gulv ofte skal lægges i flere lag, hvorfor du kommer til at skulle betale for, at gulvlæggeren kommer ud flere omgange. 

Du kan spare nogle penge, hvis du selv forbereder underlaget, så gulvlæggeren kan komme i gang med det samme – frem for at skulle bruge tid på at udglatte ujævnheder i underlagets overflade først. Dette skal nemlig gøres, før det første polyurethan lag kan lægges.

Du må ikke blive afskrækket fra at købe polyurethan gulv af den ovenstående pris. Det er en løsning, som du kan få glæde af i mange år, da gulvets opbygning er yderst slidstærk. Så selvom det umiddelbart kan virke som en lidt halvdyr investering, er det ikke dyrere end flere andre gulvtyper i længden.

Polyurethan gulv pris-eksempel:

Får du et billigt tilbud på lægning af polyurethan gulv til 500 DKK pr. m2, vil det koste dig 20.000 DKK i alt at få lagt 40 m2.

Du skal af med 32.000 DKK i alt, hvis du vælger et tilbud, hvor du får materialer, tykkelse, farve og fagmandens arbejdskraft til 800 DKK pr. m2. Prisen er beregnet ud fra et areal på 40 m2.

Sådan lægges et polyurethan gulv

Vi kan desværre ikke skrive en guide til, hvordan du selv lægger et polyurethan gulv, da det skal udføres af en professionel fagmand. Du må altså ikke selv lægge denne gulvtype. Dette gælder også, selvom du er en rigtig gør-det-selv type. 

Polyurethan gulv fremstilles ved at blande en base af harpiks og hærder, som derefter skal spredes på gulvet. Materialet kan være svært at arbejde med, hvorfor det netop kun er en opgave for professionelle.

I denne video kan du se, hvordan en gulvlægger arbejder med PU gulv:

7 fordele ved et polyurethan gulv

Er du endnu ikke overbevist om, hvorfor du skal prioritere at få lagt et PU gulv i dit hjem? I så fald kan du læse om de forskellige fordele ved gulvtypen i de nedenstående afsnit. Forhåbentlig hjælper det dig til at beslutte, om du skal investere i et gulv af polyurethan.

1) Polyurethan gulv er langtidsholdbart og giver mulighed for genopfriskning

Én af de helt store fordele ved at lægge et polyurethan gulv er, at det er yderst holdbart. Det er der naturligvis mange gulvtyper, der er, men lige præcis polyurethan gulv er ekstra robust.

Det betyder, at du kan rykke rundt på møbler, have børnene legende på gulvet eller lade dine kæledyr løbe rundt i huset, uden at det påvirker gulvets overflade.

Den slidstærke overflade er især en af årsagerne til, at PU gulv ofte benyttes i dagsinstitutioner, skoler, fitnesscentre o.l. 

Gulvet kan holde til, at genstande bliver tabt ned på det. Og skulle det ske, at gulvet får markante brugsspor eller du blot bliver træt af farven, kan du altid få genopfrisket gulvet med et nyt lag. 

Er der tale om mindre ridser eller mærker, vil materialet i en vis grad selv udbedre dem med tiden – og ellers kan du altid slibe overfladen en smule.

2) PU gulv er behageligt at gå på

Polyurethan gulv er fleksibelt i sin opbygning, hvilket gør det behageligt at gå på denne slags gulv frem for andre varianter. Dette gælder, uanset om du går rundt på bare fødder eller med sko på. Du vil ikke opleve at få stød op gennem benene, når du træder på PU.

3) Polyurethan gulv er nemt at rengøre

Det kræver ikke alverden at vedligeholde eller rengøre et gulv af polyurethan. Du kan nemt svinge en støvsuger over gulvet, hvis du blot ønsker at fjerne lidt snavs og støv i dagligdagen. 

Rengøring af Polyurethan‌ ‌gulv
Det er nemt at rengøre et PU gulv, hvorfor det er en god løsning i både privaten, på arbejdspladser og til institutioner.

En omgang sæbevand vil desuden kunne fjerne genstridigt snavs, uden at skade gulvets overflade. Du kan altså udmærket veksle mellem støvsugning og gulvvask med sæbevand for at holde gulvet flot.

Det hjælper naturligvis også en del, at PU gulv er fugefrit, da intet snavs, støv eller madrester vil sætte sig i fugerne.

4) Vælg mellem flere farver, når du køber polyurethan gulv

Polyurethan gulv er et ideelt valg til dig, der gerne vil have et lidt mere farverigt hjem. Det er nemlig muligt at bestille gulvet i et hav af forskellige farver. 

Ja, faktisk er det kun dig selv, som sætter grænser for, hvilken farve dit nye gulv skal være, hvis du vælger PU. Skal det være pink, rødt, blåt, grønt, lilla eller gråt? Det er helt op til dig.

5) PU gulv har lyddæmpende effekt

PU gulv er fremstillet af et fleksibelt materialet, hvilket er med til at give gulvet en lyddæmpende effekt. Det betyder, at det ikke vil virke forstyrrende, selv hvis din udkårne går rundt med høje stiletter indendørs eller der tabes ting på gulvet. 

Ej heller vil hundens poter give genlyd, når du forsøger at falde til ro om aftenen. Så er du træt af alle smålydene i hjemmet, kan PU gulv være den rette løsning.

6) Polyurethan gulv kan lægges på alle overflader

Det er praktisk talt lige meget, hvilken type gulv du benytter som undergulv, når du ønsker at lægge polyurethan gulve. Du kan sagtens lægge det på både træ-, sten-, beton- o.l. gulve. Det eneste krav, der er til undergulvet, er, at det skal være jævnt, så du får en pæn belægning af PU.

Vær opmærksom på, at det ikke er helt let at fjerne polyurethan gulve igen. Det kræver professionel hjælp og en nedslibning af laget, hvilket kan virke skadende på underlaget.

7) PU fugefri gulve har vandtæt og temperaturresistent opbygning

Du kan vælge at få lagt polyurethan gulve overalt i hjemmet. De er endda oplagte at benytte på badeværelset og i køkkenet, da materialet har en vandtæt opbygning, eftersom der ikke er samlinger / fuger.

Gulvet vil således ikke blive påvirket af, at der spildes vand hist og her. En anden klar fordel, som dog ikke er afgørende for private hjem, men nærmere når gulvet benyttes i industrilokaler o.l., er, at PU er temperaturresistent op til et par hundrede grader. Der kan således sagtens blive varmt omkring gulvet, uden at det tager skade.

Forskellen på polyurethan gulv og epoxy gulv

Er du lidt i tvivl om, hvorvidt du skal vælge polyurethan gulv eller epoxy gulv til dit hjem? 

De to materialer minder meget om hinanden, så vi kan godt forstå, at du ikke helt kan bestemme dig. Forskellen på de to materialer gør sig gældende på tre parametre: 

  1. Epoxy gulve er hårdere end polyurethan gulve. Det vil altså føles hårdere at gå på et gulv af epoxy, da underlaget ikke er lige så fleksibelt som PU
  2. Du kan lægge polyurethan på alle typer af underlag, mens epoxy gulve kun kan lægges på hårde overflader. Polyurethan gulv er altså den eneste mulighed, hvis gulvet skal lægges ovenpå gulv af f.eks. træ
  3. Du kan frit vælge, om du vil lægge epoxygulv selv eller have professionel hjælp til det. Det er dog ikke muligt selv at lægge gulv af polyurethan, da det kræver en fagmand

Vil du vide mere om epoxygulve? Så skal du læse vores artikel om lægning af epoxygulv, hvor du kan finde information om den fugefri gulvtype, som er resistent over for vand og er slidstærkt.

Du kan også læse vores artikel om gulvbelægning, hvis du vil have lidt generel information om det at lægge nyt gulv.

Hvad koster det at få lagt polyurethan?

Regn med en minimumspris på 500 DKK pr. m2 PU-gulv, der skal lægges. Prisen inkluderer arbejdsløn til gulvlæggeren og diverse produkter, der skal bruges. Læs om og find et uforpligtende tilbud her.

Kan jeg selv lægge polyurethan gulv?

Du kan ikke selv lægge polyurethan gulv. Det skal lægges af en gulvlægger, hvorfor du skal på jagt efter et godt tilbud. Det finder du hos 3byggetilbud.dk, der har erfaring med indhentning af tilbud.

Hvorfor er det en fordel at vælge polyurethan gulv?

Polyurethan gulv er både resistent over for vand, fugefrit, slidstærkt og nemt at rengøre. Derudover kan det lægges på alle undergulve, samt har en fleksibel og lyddæmpende opbygning

Hvad er forskellen på epoxygulv og polyurethan gulv?

Epoxygulve er hårdere i overfladen end gulve af polyurethan. Derudover må du selv lægge epoxygulve. Polyurethan gulve er dog mere fleksibel i opbygningen og kan lægges på alle overflader.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere