Store konstruktioner kræver et stabilt fundament under husets bestanddele. Hvis fundamentet ikke kan holde til belastningen, kan der ske alt fra mindre revnedannelse, indtrængning af vand i soklen, til en reel sammenstyrtning af huset.
Hvad koster et stribefundament?
Et stribefundament har almindeligvis en pris mellem 1.000 kr og 3.000 kr pr. kvadratmeter. Prisen inkluderer udgravning og støbning. Hvis fundamentets pris udregnes pr. meter, skal du regne med en pris mellem 300 kr og 800 kr. pr meter. – I meterprisen er gravearbejdet ikke inkluderet.
Hvad den endelige pris bliver, afhænger af opgavens omfang og størrelsen på bygningen. Samtidig kan jordforholdene spille ind på prisen. En fed ler som moræneler, kan gøre det nemt at klargøre jorden til fundament, mens mange sten i jorden kan forlænge gravearbejdet, samt gøre det svært at gøre underlaget jævnt. Ofte kræver fundering, at der laves en sandpude i jorden, som gør underlaget stabilt. Bearbejdning og udskiftning af jorden, kommer oveni den angivne kvadratmeterpris.
Få 3 gratis tilbud på udgravning af støbning af stribefundament
Forstå konceptet på 60 sekunder:
Værd at vide om husets fundament
Hvis du skal bygge et hus, vil fagfolk fortælle dig om undersøgelse af jordbundsforholdene, forud for opstart af processen. Opbygning af fundament til huset, kan nemlig ikke bare placeres på overfladen af jorden, uden at jordlagenes sammensætning er undersøgt. Ganske ofte kræver byggeri større funderingsprojekter, førend fundamentet kan sættes. Det vil sige, at der graves jordlag af området, som erstattes med siltholdig sand. Dette gør det bærende jordlag stabilt og kontrolleret komprimeret, så en konstruktion som placeres herpå, forbliver en stiv konstruktion.
Hvis en sokkel slår revner, eller hvis der opstår revner i ydervægge, kan det skyldes, at fundamentet under huset har problemer. Det kalder man for “sætningsskader”. Er huset udsat for sætningsrevner, kan det i yderste tilfælde risikere at synke sammen. Revner i husets ydervægge kan dog også skyldes andre ting, og kan både være ufarlige eller mere alvorlige. Store revner bør efterses af en byggerådgiver.
Hvad er fundamentets formål?
Et fundament under husets ydervægge, bærer hele det samlede byggeri som huset består af. Formålet er først og fremmest, at bære de bærende indervægge og ydervægge, forskallingen samt taget. Dernæst skal fundamentet hindre, at fugt fra jorden kan trænge op i væggene. Slutteligt skal det også sikre huset mod indtrængende Radon-gas fra undergrunden. Alle nye huse udføres i dag med Radonsikring, mens ældre huse oftest kun har det, hvis huset er blevet renoveret i nyere tid.
Forskellige slags fundamenter
Historisk set er huse bygget med et betonfundament, som er blevet støbt der hvor betonen skal danne fundament – altså på husets placering. Fra starten af 1900-tallet og fremefter, placerede man desuden bygninger cirka 70 cm nede, for at komme ned i en frostfri dybde. I dag er den praktiske udformning af jorddybde på 90-120 cm. Opfattelsen af frostfri dybde har rykket sig gennem årene.
Der er generelt to forskellige typer fundamenter som bygges i dag. Den tekniske betegnelse er henholdsvis “stribefundament” og “punktfundament”. Det mest almindelig er et stribefundament. Et punktfundament bruges gerne til lette bygninger, runde bygninger eller andre lette konstruktioner. Her er fiberarmeret beton sat i søjler som bærende støtter.
Stribefundament
Stribefundament kendes også som randfundament. Denne type bruges ved stort set alle nybyggede huse og også til større byggerier. Beton stribefundamentet udføres ved, at der graves en rende i jorden som fundamentet skal støbes i. Betonen hældes ned i renden. Det giver et stabilt og robust underlag til fundamentet.
Navnet “stribe” kommer af, at renderne som graves, laves i striber på kryds og tværs af fundamentet. Denne opbygning giver fundamentet en stærk bæreevne. Det er dog også den mest besværlige metode og ligeledes den dyreste.
Punktfundament
Punktfundamenter kan godt erstatte stribefundament til fundering af bygninger, men beslutningen kræver fagfolk og rådgivning. Det er ikke den gængse metode til almindelig beboelse. Punktfundamenter kan godt opfylde krav til fundament på lige fod med stribefundament, men bruges oftest ved lettere byggerier. Det kan fx være bygninger af træ – sommerhuse, kolonihaver m.v. Lettere byggerier kan også være stolper til hegn, carport, terrasser m.v.
Sådan laver man et stribefundament
Når overfladen af jorden er klar til fundering, opsættes pæle i hjørnerne af husets udmålte størrelse. Herimellem opsættes snore, så man kan se hvor der skal graves. Dybden skal minimum være 90 cm. Der skal kunne graves ned til et jordlag, som har den nødvendige bæreevne.
Huse som er opvarmede bygninger kræver, at der graves ud i 33-39 cm bredde, mens uopvarmede bygninger kan nøjes med 15-25 cm bredde. Når renderne er gravet ud, fyldes de med flydende beton. Ovenpå betonen lægges blokke, fx Leca. Disse udgør bygningens sokkel. Disse skal lægges meget nøjagtigt og lige. Herefter skal betonen tørre. Er den ikke tør nok når opbygning af husets vægge påbegyndes, vil det resultere i skader på huset på sigt.
Hvis de bærende jordlag ligger mere end to til tre meter under overfladen på jorden, vil både stribefundament og punktfundamenter skulle etableres. Her lægges der punktfundamenter under stribefundamentet for at sikre jævn stabilitet på en stor overflade.
Hvad er bærende jordlag for noget?
I byggeriet taler man både om ikke-bærende jordlag og bærende jordlag (også kaldet uorganiske jordlag uden sætningsgivende jordlag).
Et bærende jordlag kan bestå af forskellige typer jord som fx naturligt aflejret grus, leret sand, siltholdig ler, ren silt eller moræneler.
Et ikke-bærende jordlag kan fx være tørv, muld eller gytje. Disse jordtyper kan ikke bære udførelse samt vægt af fundamenter.
Når der skal laves fundering til en bygning, kræver det at der er den rigtige mængde bærende jord til stede. Hvis bærende jordlag ligger langt nede, kan det være en stor udfordring, at etablere beton til fundament med stribefundament. Hvis bærende lag ligger mere end 3 meter nede, vælger man gerne at lave et pælefundament, hvor betonpæle bankes ned i det bærende jordlag. Er der 2-3 meter ned, laves gerne brøndfundament, hvor der bores huller i jorden, hvorefter disse fyldes med beton.
Årsager til problemer med fundamenter
Ofte skyldes revner i mure og gulv problemer med fundament. Alle andre forekomster af problemer, kan dog også skyldes øvrige konstruktionsproblemer i et hus.
Nedenstående problemer ses jævnligt i forbindelse med fundament på huse.
- Fundering på blød og sumpet jord
- Fundering som ikke er anlagt forbi frostfri dybde
- Sammensætning af forskellige typer fundamenter, fx på skrånende grund (fx både punktfundamenter og stribefundamenter)
- Varierende vandindhold under huset hvis dræn ligger i forskellig højde
- Udtørring af jorden under fundamentet på huset
- Store mængder vand som skyller jorden under huset væk (fx fra kloakrør)
Hvis du har problemer med fundamentet under dit hus, kan det være godt at tilkalde professionel hjælp og få undersøgt, hvor problemerne stammer fra. Tjek også gerne nedenstående punkter selv:
- Hvor dybt er fundamentet sat?
- Hvordan er jorden omkring dit hus? – leret, tør, våd, smattet?
- Er der kælder i huset, ligger huset på en skråning eller er det bygget i flere niveauer eller former?
- Er der omfangsdræn omkring huset og i så fald, ligger de så i samme niveau allesammen?
- Er der store træer tæt på dit hus og har der været meget tørt vejr i lang tid?
- Har du fået tjekket dine kloakrør for utætheder, af en kloakmester?
Når fundamenter ikke sættes frostfrit, kan sokkel og fundament revne. Dette giver anledning til fugt og kan også give huset sætningsskader. Hvis jorden er meget blød, kan bygningen ligeledes få sætningsrevner. Det samme sker hvis jorden påvirkes for lidt eller for meget af vand – enten på grund af utætte jord eller det vejr, som den seneste sæson har budt på.
Herudover kan kombinationen af forskellige typer fundament også give problemer, fx kombinationen af punktfundamenter og stribefundament.
Det er ikke altid nemt at vide, hvad der skal til for at beton ligger stabilt og ikke kan revne. Det er heller ikke altid nemt at forhindre. Særligt hvis det handler om naturkræfter. Selvom beton er et meget holdbart materiale, vil vand og jord kunne påvirke det. Når naturelementer overfører kraften til materialer i byggeri, opdager man det ofte først når problemet bliver meget tydeligt; fx i form af revner.
Er der lavet et ordentligt forarbejde, planlægning og en grundig udførelse af funderingen, kan en del sætningsproblemer dog forhindres effektivt. Derfor er det vigtigt at arbejdet udføres af professionelle og med erfaring. Beton skal dels placeres fuldstændig lige, men egenskaber til at hindre indtrængen af fx Radon og fugt og dels i rette dybde og mængde.
Hvad er et stribefundament?
Et stribefundament er beton som fyldes ud i render, som er gravet ud i jorden, til et fundament til et hus. Der graves render i striber, som herefter fyldes med flydende beton. Ovenpå lægges blokke, fx af Leca. Slutteligt skal betonen tørre.
Hvilke typer fundamenter findes der?
Der findes en del forskellige fundamenttyper. De mest brugte er stribefundament og punktfundamenter. Stribefundament er den dyreste løsning, men også den mest brugte, fordi den sikrer stor stabilitet i byggeriet. Punktfundamenter ses oftest på lette bygninger som sommerhuse, skure og til nedstøbning af hegnspæle.
