Stribefundament | ALT du skal vide inden udgravning og støbning (Se priser)

Et stribefundament er den mest anvendte metode til fundering af helårshuse, tilbygninger og større bygningsværker i Danmark. Det består af en støbt rende af beton under husets bærende vægge, som sikrer stabilitet og beskytter mod frostskader fra undergrunden.

Konstruktionen bærer bygningens vægt og fordeler den ned i jorden, så du undgår sætningsskader og revner i murværket. Et korrekt udført stribefundament er afgørende for husets levetid og kræver præcision i både udgravning og støbning.

Pris på stribefundament

Prisen på et stribefundament afregnes typisk pr. løbende meter for selve randfundamentet, mens det samlede terrændæk (gulvkonstruktionen) ofte beregnes pr. kvadratmeter. En typisk pris for et færdigt stribefundament inklusiv terrændæk ligger ofte mellem 1.500 og 2.500 kr. pr. m2 af bygningens grundareal, afhængigt af jordbundsforhold og adgangsveje.

Post	Estimeret pris (DKK)
Materialer (Beton, Leca, jern, isolering)	800 – 1.200 kr. pr. m2
Arbejdsløn (Jord og beton)	700 – 1.300 kr. pr. m2
Maskinleje (Gravemaskine, dumper)	3.000 – 6.000 kr. pr. dag
Bortkørsel af jord	150 – 300 kr. pr. ton
Samlet pris (Gennemsnit)	1.500 – 2.500 kr. pr. m2
Tidsforbrug (100 m2 hus)	2 – 4 uger

Prisen påvirkes kraftigt af jordens beskaffenhed. Hvis jorden er blød eller forurenet, skal der graves dybere eller køres mere jord væk, hvilket øger omkostningerne til både maskintid og deponering. Adgangsforholdene på grunden spiller også ind; hvis store betonkanoner ikke kan komme til, stiger prisen for pumpning af beton.

Valget af isoleringsgrad i terrændækket har også betydning for totalprisen. I dag stilles der høje krav til energimærkning, hvilket betyder tykkere lag af styrolit (flamingo) og dermed mere udgravning og bortkørsel af jord.

Hvad er et stribefundament helt præcist?

Et stribefundament adskiller sig fra andre fundamentstyper ved at være en lineær konstruktion, der følger bygningens vægge. Det står i kontrast til punktfundamenter, der kun støtter enkelte søjler, eller pladefundamenter, hvor hele huset hviler på en stor betonplade uden dybe render.

Teknisk set består stribefundamentet af to hoveddele: “renden” (eller foden), som er den beton, der hældes direkte i den udgravede rende i jorden, og “soklen”, som er den opmurede del ovenpå renden, typisk lavet af Leca-blokke. Denne opbygning sikrer en termisk og fugtmæssig adskillelse mellem den rå jord og selve huset.

Metoden er standarden i dansk byggeri, fordi den er robust og veldokumenteret. Den passer godt til de danske jordforhold, hvor vi ofte har brug for at grave ned til frostfri dybde for at undgå, at jorden hæver og sænker sig under huset, når temperaturen skifter.

Forundersøgelser og jordbundsforhold

Før gravemaskinen startes, er det afgørende at kende undergrunden. En geoteknisk undersøgelse er nødvendig for at fastslå, om jorden kan bære vægten af det planlagte hus. Uden denne viden risikerer du at bygge på ustabil grund, hvilket kan føre til fatale sætningsskader senere.

En jordbundsundersøgelse består typisk af et par boringer på grunden, hvor geoteknikeren analyserer jordlagene. Hvis der findes bløde lag som tørv eller gytje, skal der enten graves dybere ned til fast bund, eller der skal laves en ekstrafundering, hvilket ændrer projektets omfang markant.

Undersøgelsen afklarer også, hvor højt grundvandet står. Hvis grundvandet står højt, kan det være nødvendigt at etablere grundvandssænkning under byggeperioden, så udgravningen ikke fyldes med vand, før betonen er hærdet.

Afsætning af fundamentet

Præcision er nøgleordet, når fundamentet skal placeres. Afsætningen sker ved hjælp af galger – trækonstruktioner placeret i hjørnerne af det kommende byggefelt. Mellem galgerne spændes snore, der markerer ydersiden og indersiden af fundamentet samt midten af de bærende vægge.

Det er vigtigt at krydsmåle diagonalerne meget nøjagtigt. Hvis de to diagonaler i et rektangulært hus ikke er præcis lige lange, bliver huset skævt, og du vil få store problemer senere med tagkonstruktion og gulvlægning. En afvigelse på blot få millimeter kan forplante sig til store fejl længere oppe i bygningen.

Højden på fundamentet fastlægges også i denne fase. Der bruges typisk en rotationslaser til at sikre, at overkanten af soklen bliver fuldstændig vandret. Det færdige gulvniveau (kote) bestemmes ofte ud fra vejen eller dæksler i nærheden, så regnvand ledes væk fra huset.

Udgravning til frostfri dybde

I Danmark er den frostfri dybde defineret som 90 cm under terræn. Det betyder, at bunden af stribefundamentet skal ligge mindst 90 cm nede i jorden. Årsagen er, at vand i jorden udvider sig, når det fryser. Hvis frosten når ned under fundamentet, vil jorden løfte hele huset, hvilket skaber revner.

Renden graves typisk med en bredde på 30 til 40 cm, afhængigt af hvor tykke de kommende vægge skal være, og hvor stor en last de skal bære. Det er vigtigt, at bunden af renden er helt fast og renset for løs jord, inden der støbes. Løs jord vil sætte sig over tid og skabe hulrum under betonen.

Ved udgravningen skal man være opmærksom på sikkerheden. Ved dybe udgravninger eller løs jord er der risiko for sammenstyrtning. Arbejdstilsynet har klare regler for afstivning af udgravninger, hvis dybden overstiger visse grænser, eller hvis man skal opholde sig nede i renden.

Støbning af render (Foden)

Når renden er gravet og godkendt af en eventuel tilsynsførende, skal der støbes beton. Denne del kaldes “foden” eller “renden”. Der anvendes typisk færdigbeton leveret med betonkanon, da mængderne ofte er for store til at blande selv med en tvangsblander.

Betonkvaliteten skal passe til miljøet. For almindelige parcelhuse anvendes ofte en passiv miljøklasse, men hvis jorden er aggressiv eller fugtig, kan det være nødvendigt med en stærkere betonblanding. Du kan se aktuelle flydebeton priser for at få et overblik over omkostningerne ved forskellige styrkeklasser.

Betonen fyldes i renden op til et niveau, der passer med, at der efterfølgende kan sættes Leca-blokke ovenpå. Det er vigtigt at vibrere betonen med en stavvibrator for at fjerne luftbobler og sikre, at betonen slutter tæt om eventuel armering. Overfladen rettes groft af, men behøver ikke være glat, da den dækkes af blokke og jord.

Jernarmering i fundamentet

Selvom beton er meget trykstærkt, har det lav trækstyrke. Derfor lægges der ofte armeringsjern (kamstål) ned i betonen for at forstærke den. I bunden af renden placeres typisk to langsgående jern, som holdes på plads af bøjler eller afstandsholdere, så de ikke rører jorden.

Jernet skal være fuldstændig omsluttet af beton for at undgå rust. Rustent jern udvider sig og kan sprænge betonen indefra, hvilket kaldes betonpest eller rustsprængning. Derfor skal der altid være et dæklag af beton på mindst 30-50 mm omkring alt jern.

I hjørnerne skal armeringen bøjes og overlappes korrekt. Et simpelt kryds af jernstænger er ikke nok; de skal bindes sammen med bindetråd og have en overlapning svarende til jernets dimensioner og styrkekrav. Dette sikrer, at trækstyrken overføres ubrudt gennem hele fundamentet.

Opbygning af sokkel med Leca-blokke

Ovenpå den støbte rende mures selve soklen op. Til dette formål anvendes næsten altid Leca-blokke (letklinkerblokke). Leca har den store fordel, at det er isolerende og bryder kuldebroen mellem den kolde jord og husets varme vægge.

Den nederste række blokke sættes i våd beton eller mørtel ovenpå den hærdede rende. Det er her, præcisionen virkelig tæller. Blokkene skal stå snorlige og i vater. Eventuelle skævheder her er svære at rette op senere, når mureren skal bygge husets ydervægge.

Ofte bruges der forskellige typer blokke. De nederste blokke kan være massive eller have lavere isoleringsværdi, mens de øverste blokke (“termoblokke”) har en kerne af flamingo (EPS) for at maksimere isoleringsevnen ved overgangen til gulvet og væggen.

Pudsning og tætning af sokkel

Når blokkene er sat, skal soklen overfladebehandles. Den del af soklen, der kommer til at ligge under jordoverfladen, skal typisk svummes eller pudses groft og derefter påføres en fugtmembran, ofte i form af koldasfalt eller grundmursplader.

Den synlige del af soklen (over terræn) pudses pænt op med en stærk cementmørtel. Dette giver huset dets visuelle afslutning mod jorden og beskytter Leca-blokkene mod slag og vejrlig. Mange vælger at male soklen sort eller grå, men den kan også stå i rå puds.

Det er vigtigt, at pudslaget ikke suger vand op fra jorden. Derfor afsluttes pudsen ofte med en skråkant eller en vandnæse, og der sikres korrekt fald væk fra huset i det omkringliggende terræn.

Det kapillarbrydende lag

Inde i “kassen”, som stribefundamentet nu danner, skal gulvkonstruktionen opbygges. Det første lag er det kapillarbrydende lag. Formålet med dette lag er at forhindre fugt fra undergrunden i at blive suget op i huset via kapillareffekten (sugerørseffekten).

Tidligere brugte man grove sten eller coatede Leca-nødder. I dag udgøres det kapillarbrydende lag oftest af selve isoleringen (flamingo/EPS), hvis denne udlægges i en tilstrækkelig tykkelse (typisk mindst 150 mm). Under isoleringen lægges dog ofte et lag sand eller grus for at kunne rette underlaget helt plant af.

Hvis der ikke bruges trykfast isolering som det primære kapillarbrydende lag, skal der udlægges mindst 15 cm vasket ral eller singels (sten uden sand), som effektivt stopper vandvandringen opad.

Isolering af terrændækket

Moderne bygningsreglementer stiller strenge krav til isolering. I et nyt hus lægges der typisk 300-400 mm polystyren (flamingo) ud over hele gulvarealet inde i fundamentet. Isoleringen lægges i flere lag med forskudte samlinger for at undgå kuldebroer, hvor varmen kan slippe ud.

Isoleringen skal slutte helt tæt til indersiden af Leca-soklen. Ofte monteres der en kantisolering – en tynd strimmel flamingo – lodret langs sokkelkanten. Denne adskiller det varme betongulv fra den koldere sokkel og optager samtidig små bevægelser mellem gulv og væg.

Det er vigtigt at vælge isolering med den rette trykstyrke. I boliger bruges typisk styrke 80 (S80), men hvis der skal stå tunge ting, eller det er en garage, kan det være nødvendigt med styrke 150 eller 250 for at undgå, at gulvet sætter sig.

Radonsikring og membraner

Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gas, der siver op fra undergrunden. Det er et lovkrav at sikre nybyggeri mod radonindtrængning. Dette gøres typisk ved at udlægge en radonspærre (en kraftig plastmembran) i gulvkonstruktionen.

Membranen placeres ofte et stykke nede i isoleringen eller ovenpå isoleringen før støbning. Det er kritisk, at membranen er 100% tæt. Alle samlinger skal tapes omhyggeligt, og gennemføringer til rør skal forsegles med specielle manchetter. Utætheder gør sikringen virkningsløs.

Som en ekstra sikkerhed etableres der ofte et passivt radonsug under gulvet. Det består af drænrør lagt i det kapillarbrydende lag, som føres op over taget. Hvis radonmålinger senere viser for høje værdier, kan man montere en ventilator på røret og suge gassen væk, før den når ind i boligen.

Rionet og gulvvarmeslanger

Ovenpå isoleringen udlægges armeringsnet, kendt som rionet. Dette stålnet har to funktioner: Det styrker det kommende betongulv, så det ikke revner, og det fungerer som bæreunderlag for gulvvarmeslangerne.

Rionettet hæves lidt fra isoleringen ved hjælp af afstandsklodser, så det kommer til at ligge midt i eller i den nederste tredjedel af betonlaget. Hvis nettet ligger helt nede på flamingoen, har det ingen armerende effekt i betonen.

Gulvvarmeslanger bindes fast til rionettet med bindere eller clips. Det er vigtigt at planlægge varmekredsene, så de dækker hele gulvet jævnt, og at slangerne ikke ligger for tæt eller krydser hinanden unødigt. Slangerne skal trykprøves med vand eller luft, før der støbes, for at sikre, at der ikke er huller.

Støbning af terrændæk (Gulvet)

Den afsluttende del af fundamentarbejdet er støbningen af selve gulvet, også kaldet klaplaget. Her pumpes flydebeton ind over hele arealet i en tykkelse på typisk 10-12 cm. Betonen omslutter rionet og gulvvarmeslanger.

Under støbningen skal betonen fordeles jævnt og vibreres (“jules”) for at fjerne luft og sikre en homogen masse. Herefter rettes overfladen af med en lang retskinne eller en “jutte”, så gulvet bliver plant og i vater.

Hvis gulvet skal stå som et råt betongulv eller have en belægning som epoxy, kræver det en særlig fin finish, ofte udført med en glittemaskine (helikopter). Skal der lægges trægulv eller klinker, er kravene til overfladens glathed lidt mindre, men planheden skal stadig overholdes nøje.

Udtørring og hærdning

Beton skal ikke bare tørre; det skal hærde gennem en kemisk proces. Denne proces udvikler varme. Det er afgørende, at betonen ikke udtørrer for hurtigt, da det giver svindrevner. Især om sommeren kan det være nødvendigt at vande betonen eller dække den med plastik for at holde på fugten.

Omvendt må betonen ikke udsættes for frost, før den har opnået en vis styrke. Ved vinterbyggeri kan man tilsætte kemikalier til betonen eller bruge varmemåtter (vintermåtter) til at dække det nystøbte fundament, indtil hærdningen er godt i gang.

Før man kan lægge trægulv eller anden fugtfølsom belægning ovenpå betonen, skal den være gennemtør. Dette kan tage flere måneder afhængigt af temperatur og ventilation. Man bør altid måle restfugten i betonen, før gulvlægningen påbegyndes.

Dræn omkring fundamentet

For at beskytte fundamentet og kælderen (hvis en sådan findes) mod vandindtrængning, etableres der ofte et omfangsdræn. Drænet ligger langs ydersiden af fundamentet, dybere end underkanten af gulvkonstruktionen, og leder vand væk til en faskine eller kloak.

Et korrekt udført dræn sikrer, at jorden omkring soklen holdes tør. Det mindsker risikoen for fugtskader i soklen og forbedrer isoleringsevnen, da tør jord isolerer bedre end våd jord. Du kan læse mere om omfangsdræn pris og udførelse, hvis du bygger på en grund med meget vand.

Drænrørene dækkes af filtergrus og geotekstil for at forhindre, at de stopper til med jordpartikler. Der skal være rensebrønde ved hjørnerne, så systemet kan spules og vedligeholdes i fremtiden.

Gør-det-selv eller professionel hjælp?

At støbe et stribefundament er fysisk hårdt og teknisk krævende arbejde. Mens mindre fundamenter til skure eller drivhuse kan være et overkommeligt gør-det-selv projekt, bør fundamentet til et helårshus altid udføres af eller i tæt samarbejde med professionelle.

Fejl i fundamentet er ekstremt dyre at rette. Hvis huset sætter sig, eller der trænger fugt op, kan det koste hundredtusinder af kroner at udbedre skaderne. Desuden kræver forsikringsselskaber ofte dokumentation for korrekt udførelse og jordbundsundersøgelser.

Hvis du vælger at gøre dele af arbejdet selv, såsom udgravning eller isoleringsarbejde, er det en god idé at hyre en håndværker eller en byggesagkyndig til at føre tilsyn og godkende de kritiske faser, især før der hældes beton i renden.

Lovgivning og Bygningsreglementet (BR18)

Alt funderingsarbejde skal overholde det gældende bygningsreglement (BR18). Reglementet stiller krav til konstruktionens sikkerhed, isoleringstykkelser (linjetab) og radonsikring. Der er også krav om, at fundamentet skal sikres mod rotter.

Inden arbejdet påbegyndes, skal der foreligge en byggetilladelse fra kommunen. Kommunen vil ofte kræve tegninger og statiske beregninger, der viser, hvordan fundamentet er dimensioneret i forhold til husets vægt og jordens bæreevne.

Energikravene i BR18 betyder, at overgangen mellem fundament og ydervæg er et kritisk punkt. Kuldebroafbrydelse er ikke længere bare “god stil”, men et lovkrav for at overholde husets energiramme. Derfor er valget af de rette Leca-termoblokke og kantisolering ikke valgfrit.

Tips: Sådan undgår du de dyreste fejl

Det vigtigste råd ved etablering af stribefundament er aldrig at spare på jordbundsundersøgelsen. Mange husejere tror, de kan vurdere jorden ved blot at kigge på den, men det kan blive en fatal økonomisk fejltagelse.

Et andet konkret tip er at tage billeder af alt. Fotodokumenter placeringen af kloakrør, vandstik, gulvvarmeslanger og radonspærre, inden det hele dækkes af beton. Hvis der opstår problemer senere, eller du skal bore i gulvet, er disse billeder guld værd.

Sørg også for at bestille lidt mere beton, end du teoretisk har regnet dig frem til. Det er meget dyrt at få en betonkanon ud igen for at levere en halv kubikmeter, fordi renden var en smule bredere end antaget. En margin på 5-10% ekstra beton er en billig forsikring mod stop i arbejdet.

Vedligeholdelse af fundamentet

Et stribefundament kræver generelt meget lidt vedligeholdelse, hvis det er udført korrekt. Det vigtigste er at holde øje med revner i sokkelpudsen. Små revner er normale, men hvis de vokser, eller pudsen falder af, skal det undersøges nærmere.

Sørg for, at terrænet omkring huset altid falder væk fra soklen, så regnvand ledes bort. Hvis jorden over tid sætter sig, så der dannes en “skål” ind mod huset, skal der fyldes jord på, så faldet genetableres.

Hold også øje med ventilationsriste i soklen, hvis du har en krybekælder (hvilket dog er sjældent ved moderne stribefundamenter med terrændæk). Disse riste må ikke blokeres af planter eller sne, da det kan give fugtproblemer under gulvet.