Hvis dit byggeprojekt er et skur, garage eller lignende mindre bygninger, er punktfundament den oplagte løsning til konstruktionens underlag. Det er samtidig også den nemme løsning. Et punktfundament kræver nemlig mindre gravearbejde og færre materialer end eksempelvis et randfundament eller stribefundament. Disse fundamenter er langt mere tidskrævende og indebærer væsentlig mere gravearbejde. Samtidig er punktfundamenter også et billigt fundament.
Priseksempel:
Et punktfundament koster i gennemsnit mellem 400 kr og 800 kr, afhængigt af hvor stort projektet er, og hvorledes jordlagene er sammensat.
Hvad koster det at lave et punktfundament?
Når du vælger at støbe dit byggeri på et punktfundament, får du den billigste løsning. Det er nemlig bogstaveligt talt det hurtigste fundament at støbe i beton, mens det samtidig er et godt fundament. Vil du spare penge, er det derfor en god løsning. Det er dog værd at bemærke, at et punktfundament bedst egner sig som fundament til udestue, garage, kolonihavehus eller sommerhus. Disse bygninger giver ikke samme belastning som et helårshus, og derfor kan stolper støbt i punkter, godt give en stabil konstruktion.
Skal du lave forskellige former for helårsbebyggelse eller andre større bygninger, skal du i stedet have et randfundament, også kaldet et stribefundament. Denne type fundament har større stabilitet, hvor man ved at grave render, får et robust fundament i beton, som kan holde til mange tons vægt. Hvis du vælger at støbe punktfundament stolper til et helårshus, kan du hen ad vejen risikere, at dit hus ender som det skæve tårn i Pisa. En række stolper sat i beton, er ikke nok til at stabilisere et tungt hus af mursten, spær, og tag m.v..
Et punktfundament koster i gennemsnit mellem 400 kr og 800 kr, afhængigt af hvor stort projektet er, og hvorledes jordlagene er sammensat.
Skal der stabiliseres jord inden stolperne kan støbes, koster det flere penge, end hvis hullerne blot kan udgraves og stolperne sættes, uden at arbejdet bliver ekstra tidskrævende. Prisen afhænger desuden også af, hvilke materialer der indkøbes og hvor mange. Slutteligt påvirkes prisen også af den fagmand som skal udføre arbejdet.
Prisen for en fagmand varierer efter hvor i landet du bor, og efter den enkelte udbyder. Vælg gerne en med god erfaring i at støbe punktfundament. Uanset hvem firmaet er, skal arbejdet laves meget præcist, det kan kræve erfaring at gøre det. Håndværkere i byggeri er dog oftest meget erfarne i denne type opgave.
Til sammenligning koster et stribefundament en del flere penge, end et punktfundament. Dels koster materialerne mere, fordi der kræves større mængder. Primært meget beton. Samtidig er arbejdet med at grave render, langt mere tidskrævende. Tørretiden for betonen er også længere og kræver generelt en længere arbejdsproces. Prisen for et stribefundament er mellem 1.000 kr og 3.000 kr pr. kvadratmeter.
Få 3 gratis tilbud på støbning af punktfundament
Forstå konceptet på 60 sekunder:
Hvad er et punktfundament?
Som navnet lyder, vil et punktfundament kræve, at der udgraves huller i en lige linje, hvori der sættes enkeltstående stolpesko. Disse bliver således et punktfundament, hvorpå dit byggeprojekt placeres. Et punktfundament er altså en række stolper, som placeres med mellemrum, rundt langs kanten af der, hvor betonfundamentet skal konstrueres. Stolperne graves ned i jordoverfladen og støbes i beton. Det er uhyre vigtigt, at hvert hjørne bliver punkter, som er sat i en helt lige linje, da fundamentets overflade ellers bliver skæv.
God viden om punktfundamenter
Selvom du laver dit fundament med stolpesko, og det forventes at være den nemme løsning, er det alligevel godt at være forberedt på, hvordan du bedst når i mål med projektet. Hvad end du skal lave et punktfundament til skur, kolonihavehus, sommerhus eller andre konstruktioner, kræver støbning af stolpesko, at hjørnerne støbes i en lige linje, at jordlagene er i orden, og hullet til stolpen gravet dybt nok. Slutteligt skal du skrue fundamentet ordentligt fast. Særligt det at sætte stolpesko lige, kan være en udfordring. Netop denne del af processen er en af punktfundamentets ulemper.
Vigtige ting at være opmærksom på ved støbning af punktfundament
Når du går i gang med at støbe fundamentet til den nye bygning du gerne vil konstruere, er det vigtigt at du har styr på processen og forløbet. Det gælder både udgravning af hullerne, ilægning af betonen og støbningen af stolpesko m.v. Før du når til selve etableringen af stolpesko, skal du dog sikre dig, at jordlagene er sammensat på en sådan vis, at dit punktfundament vil komme til at stå ordentligt og stabilt i mange år frem.
Bærende jordlag
Et godt fundament er ikke kun godt, fordi det er sat lige og støbt godt i beton. Det er også godt, fordi det er placeret i såkaldte “bærende jordlag”. Det betyder, at der forinden etableringen, er fundet eller lagt lag af jord under dit fundament, som har stor bæreevne. Et bærende jordlag kan fx være grus, leret sand, silt eller moræneler. Hvis ikke der er bærende jord på placeringen til dit fundament, skal jordlagene påvirkes og have lagt en såkaldt “sandpude”. Ellers vil et fundament ikke kunne stå stabilt i mange år frem. Stolpesko som er sat i ikke bærende jord, som fx tørv eller muld, vil på sigt give skader og problemer i fundamentet og dermed hele bygningen.
Årsager til problemer med fundament
I nedenstående liste kan du se hyppige årsager til problemer med betonfundament. De fleste skader og problemer, ses som revner i mure eller gulve. Har du problemer med fundamentet på huset eller sommerhus m.v., kan det være en god idé, at få en bygningskonstruktør/byggesagkyndig, til at kigge på det og give en vurdering af omfang og årsag til skaden.
Typiske årsager til problemer med fundamentet
- Fundering lagt på ikke bærende jordlag
- Huller til stolpesko er ikke lagt forbi frostfri dybde
- Flere typer fundamenter anlagt i samme hus (fx ved niveauforskelle)
- Forskelle i jordens vandindhold hvis der ligger dræner i flere niveauer
- For meget vand under huset (fx fra kloak)
- For lidt vand som udtørrer jorden under huset.
Hvilke materialer kræver et punktfundament?
Når du går i gang med etablering af dit punktfundament, er følgende materialer egnede indkøb:
- Støbemix, grov
- Støbemix, fin
- Nedløbsrør, 30 cm i 100 millimeter diameter
- Bundrem af gran (for eksempel 85 x 145 millimeter)
- Stolpesko
- Beslag, vinkler
- Beslag, skruer
Sådan laver du dit punktfundament
Hvis du gerne vil spare penge, kan du godt selv etablere et punktfundament. Det er bedst at følge en nøjagtig plan og fremgangsmåde, for at sikre at punktfundamentet bliver helt lige. Hvis du ikke har lavet et punktfundament før, er det i særdeleshed vigtigt, at du undersøger hvordan det skal gøres og sætter dig grundigt ind i fremgangsmåden. Er arbejdet ikke udført grundigt, kan du risikere sætningsskader – og i værste scenarie sammenstyrtning.
Alternativt til gør-det-selv, kan du involvere en håndværker. Hvis du selv kan hjælpe til i arbejdet, kan du sandsynligvis gøre omkostningen mindre. Det afhænger af, om du sparer håndværkeren for nogle arbejdstimer.
Proces til støbning af punktfundament
- Grav huller i minimum 90 cm dybde (frostfri dybde)
- Placer hule rør i jorden (midlertidigt)
- Støb stolpesko i hvert hjørne af punktfundamentet – lad betonen tørre
- Støb øvrige stolpesko på siderne dagen efter, når hjørnerne er tørre og de er skruet fast på bundremmen
Hvad koster et punktfundament pr m2?
Punktfundament pris er cirka 400 kr til 800 kr pr. kvadratmeter. Om prisen er i den lave eller den høje ende af gennemsnittet, afhænger dels af projektets størrelse og dels af kompleksiteten. Skal der fx være flere niveauer, er det et fordyrende aspekt. Samtidig afhænger prisen af jorden, som bygningen skal placeres på. Er der gode bærende jordlag, kan konstruktionen nemt placeres. Er der ikke god stabilitet i jorden, skal der tilføres stabiliserende lag, også kaldet en sandpude. Dette vil være en fordyrende proces.
Hvordan laver man et punktfundament?
Når du vil støbe et punktfundament, graver du huller med mellemrum, rundt langs kanten af det areal hvor din bygning skal konstrueres. Herefter hælder du den bløde beton ned i hullerne og støber såkaldte stolpesko i hullerne. Det er vigtigt at disse står helt lige. Derefter skrues stolpeskoene fast på en bundrem af træ.