Punktfundament pris

Et punktfundament er en af de mest anvendte og økonomiske løsninger, når der skal etableres et stabilt underlag til lettere bygningskonstruktioner. Metoden benyttes ofte til carporte, redskabsskure, træterrasser og sommerhuse, hvor man ønsker at undgå det store gravearbejde, der er forbundet med et traditionelt stribefundament. Ved at grave huller i frostfri dybde og støbe betonpunkter, overføres vægten fra bygningen effektivt til den bæredygtige jord.

Denne type fundament kræver præcision, men er til gengæld overkommelig for gør-det-selv folk, der har mod på fysisk arbejde. Det sparer store mængder beton sammenlignet med fuldstøbte sokler, hvilket gør det til et miljøvenligt og budgetvenligt valg. Processen indebærer opmåling, udgravning med pælebor, isætning af støberør og til sidst støbning omkring stolpesko eller gevindstænger.

Pris på punktfundament

Prisen på et punktfundament varierer afhængigt af, om du udfører arbejdet selv, eller om du hyrer professionelle håndværkere. Ved gør-det-selv løsninger betaler du kun for materialer som beton, støberør og stolpesko.

En typisk materialepris pr. punkt ligger ofte mellem 150 og 300 kr., afhængigt af dybden og valget af beslag. Skal du have en professionel til at udføre arbejdet, skal du regne med en timepris for arbejdsløn samt eventuel leje af maskiner.

Herunder ses en oversigt over de typiske omkostninger ved etablering af punktfundamenter i Danmark:

Post	Estimeret pris
Materialer (beton, rør, sko) pr. punkt	150 – 350 kr.
Arbejdsløn (håndværker) pr. time	450 – 650 kr.
Leje af motorbor (pr. dag)	300 – 500 kr.
Samlet pris pr. punkt (Gør-det-selv)	150 – 350 kr.
Samlet pris pr. punkt (Professionel)	800 – 1.500 kr.

Prisen påvirkes i høj grad af jordbundsforholdene. Hvis jorden er meget stenet eller leret, kan det tage længere tid at bore hullerne, hvilket øger prisen på arbejdsløn. Ligeledes kan behovet for bortkørsel af overskudsjord være en ekstra udgift, som mange glemmer at indregne i budgettet.

Antallet af punkter har også betydning for stykprisen. Ved større opgaver med mange punkter kan man ofte opnå en lavere pris pr. enhed hos en entreprenør, da opstarts- og transportomkostningerne fordeles over flere punkter.

Hvad er et punktfundament helt præcist?

Et punktfundament adskiller sig fra det klassiske stribefundament ved ikke at være en sammenhængende sokkel hele vejen rundt om bygningen. I stedet består det af en række isolerede støbte søjler, der placeres strategisk under bygningens bærende konstruktioner.

Hvert punkt fungerer som en selvstændig base, der bærer en del af bygningens samlede vægt. Dette system er ideelt til konstruktioner, der er hævet over jorden, eller hvor der ikke er behov for en isoleret sokkel til at holde på varmen i gulvkonstruktionen.

Metoden er særligt populær, fordi den minimerer forbruget af beton og reducerer mængden af jord, der skal graves op og flyttes. Det gør processen hurtigere og mindre indgribende i den eksisterende have eller grund.

Hvornår bør man vælge punktfundament?

Valget af fundamentstype afhænger altid af den bygning, der skal opføres, og de lokale jordbundsforhold. Punktfundamenter er det oplagte valg til lettere trækonstruktioner, hvor der ikke stilles krav om tungt murværk eller isolerede terrændæk.

Typiske projekter inkluderer opførelse af en carport pris venligt og effektivt. Her bærer punkterne de stolper, der holder taget, mens resten af arealet typisk belægges med fliser eller perlesten.

Også ved etablering af træterrasser er denne metode dominerende. Den tillader luftcirkulation under brædderne, hvilket er afgørende for træets levetid. Uden ventilation vil fugt fra jorden hurtigt kunne nedbryde den bærende konstruktion.

Fordele ved at benytte punktfundamenter

Den største fordel er uden tvivl økonomien. Materialeforbruget er markant lavere end ved randfundamenter, da man kun støber præcis der, hvor lasten skal overføres. Dette gør det til en billig løsning for både private og professionelle.

Arbejdsmæssigt er det også en lettere opgave. Man undgår at skulle grave render langs hele bygningens omkreds. Med et motoriseret pælebor kan udgravningen til et punktfundament ofte klares på få minutter pr. hul, hvis jorden er medgørlig.

En anden fordel er fleksibiliteten. Hvis terrænet skråner, er det nemt at justere højden på støberørene eller stolpeskoene, så den færdige konstruktion bliver vandret, uden at man skal grave enorme mængder jord af for at planere grunden.

Ulemper og begrænsninger

Selvom metoden har mange fordele, er der begrænsninger. Punktfundamenter egner sig sjældent til tunge murede bygninger eller huse, der skal opfylde moderne krav til tæthed og isolering mod jorden, medmindre der laves et specifikt dæk ovenpå.

Der er også en risiko for sætningsskader, hvis ikke hvert enkelt punkt er funderet korrekt. Da punkterne ikke er forbundet nede i jorden, kan et enkelt punkt synke uafhængigt af de andre, hvis jorden under det er blødere.

Skadedyr som rotter og mus har lettere ved at komme ind under bygninger på punktfundamenter, da der ikke er en lukket sokkel. Dette kræver, at man er ekstra opmærksom på at sikre undersiden af bygningen med net eller plader.

Krav til jordbund og frostfri dybde

For at et fundament skal være stabilt, skal det føres ned i frostfri dybde. I Danmark regnes dette normalt for at være 90 cm under terræn. Hvis man ikke graver dybt nok, risikerer man, at vand i jorden fryser til is og udvider sig.

Denne udvidelse kan løfte hele fundamentet og skabe skævheder i bygningen, som kan være svære og dyre at rette op senere. Det er derfor afgørende aldrig at gå på kompromis med dybden, selvom det sidste stykke gravearbejde kan være hårdt.

Jordbunden skal desuden være bæredygtig. Det betyder, at man skal grave igennem eventuelle lag af muld og blød jord, indtil man når fast undergrund som ler eller sand. Er der tvivl om jordens bæreevne, bør man altid rådføre sig med en geotekniker.

Værktøj og materialer du skal bruge

For at udføre arbejdet korrekt kræves det rette grej. Det vigtigste værktøj er et pælebor. Til få huller kan et manuelt bor bruges, men til større projekter anbefales et motorbor, som kan lejes i de fleste byggemarkeder.

Du får også brug for en skovl, en spade, en trillebør til blanding af beton (eller en tvangsblander), vaterpas, snor og målebånd. En retteskinne eller et laser-nivelleringsapparat er en stor hjælp til at sikre, at alle punkter ender i samme højde.

På materialesiden skal du bruge støbemix (sand og sten), cement og vand. Alternativt kan man købe færdigblandet tørbeton i sække, hvilket sparer tid og sikrer det rette blandingsforhold. Dertil kommer støberør og de nødvendige beslag.

Valg af stolpesko og beslag

Valget af stolpesko er kritisk for konstruktionens levetid. Der findes U-profiler, L-profiler og justerbare stolpesko. Justerbare sko er dyrere, men de giver mulighed for at finjustere højden efter støbningen, hvilket kan redde små målefejl.

Det er vigtigt at vælge varmgalvaniserede beslag, da de skal kunne modstå det danske klima i mange år uden at ruste. Beslaget skal passe præcist til dimensionen på det tømmer, du efterfølgende skal bygge med.

Nogle foretrækker at støbe gevindstænger ned i betonen og montere beslaget bagefter. Det giver en meget præcis placering, men kræver, at man er omhyggelig med at få gevindstangen til at stå helt lodret under hærdningen.

Opmåling og afsætning

Præcision i opmålingen er nøglen til et godt resultat. Start med at opsætte galger (trærammer) i hjørnerne af det område, hvor der skal bygges. Spænd snore ud mellem galgerne for at markere bygningens yderlinjer og placeringen af de enkelte punkter.

Brug Pythagoras’ læresætning (3-4-5 metoden) eller mål diagonalerne for at sikre, at hjørnerne er helt vinkelrette. Hvis diagonalerne er lige lange, er feltet kvadratisk eller rektangulært.

Marker placeringen af hvert hul præcist på jorden med en spraydåse eller en lille pind. Husk at tage højde for, at pæleboret har en vis diameter, så du rammer centrum af det ønskede fundamentpunkt.

Udgravning af huller

Når placeringerne er markeret, begynder gravearbejdet. Brug pæleboret til at bore lodret ned. Det er vigtigt at trække boret op jævnligt for at fjerne løs jord, så det ikke sætter sig fast.

Hvis du støder på store sten, må du ofte bruge en jernstang til at løsne dem eller grave dem fri med en håndskovl. Det er vigtigt, at hullet forbliver så smalt som muligt for at bevare jordens styrke omkring støbningen, men bredt nok til støberøret.

Hullet skal som nævnt ned i 90 cm dybde. I bunden af hullet kan det være en fordel at stampe jorden let med en lægte for at sikre, at underlaget er helt fast, før betonen hældes i.

Brug af støberør

Støberør af pap eller plast bruges til at forme den øverste del af fundamentet. De sikrer, at betonen ikke blandes med jord fra siderne, og giver en pæn, rund finish over terræn.

Røret behøver sjældent at gå helt ned i bunden af hullet. Ofte placeres det kun i de øverste 30-50 cm. Det er vigtigt at placere røret i vater og i den korrekte højde i forhold til din rettesnor.

Fyld jord omkring røret på ydersiden og stamp det forsigtigt, så røret står fast og ikke flytter sig, når du begynder at hælde den tunge beton i.

Blanding af beton

Betonblandingen skal være stærk nok til at modstå tryk og fugt. En standardblanding til punktfundamenter er 1 del cement til 3 dele sand og 5 dele sten (1:3:5). Hvis du bruger færdig støbemix, er forholdet typisk 1 del cement til 4 dele støbemix.

Vandet tilsættes gradvist, indtil konsistensen er som havregrød. Den må ikke være for tynd, da det svækker styrken, men heller ikke så tør, at den ikke kan pakkes ordentligt omkring jern og beslag.

Ved mindre opgaver kan man blande betonen i en trillebør med en skovl eller et hakkejern. Ved større mængder er en tvangsblander eller en fritfaldsblander uundværlig for at spare kræfter og sikre en ensartet blanding.

Selve støbeprocessen

Start med at fylde beton i hullet op til bunden af støberøret. Stamp betonen godt sammen med en lægte for at fjerne luftlommer. Sæt derefter støberøret ned (hvis det ikke allerede er sat) og fyld det op til kanten.

Når røret er fyldt, skal overfladen glattes af. Det er her, du skal være klar med dine stolpesko. Pres beslaget ned i den våde beton, mens du sikrer dig, at det sidder præcist under din rettesnor.

Brug vaterpasset til at tjekke, at beslaget står helt lodret og vandret. Det kan være nødvendigt at støtte beslaget med små pinde eller tape, indtil betonen begynder at hærde, så det ikke synker eller tipper.

Hærdning og efterbehandling

Beton skal bruge tid til at hærde for at opnå sin fulde styrke. Selvom det kan virke hårdt efter et døgn, bør man vente mindst et par dage, før man begynder at belaste fundamentet med tunge bjælker.

I meget varmt vejr kan det være nødvendigt at vande betonen eller dække den med plast for at forhindre, at vandet fordamper for hurtigt. For hurtig udtørring kan give revner og svække styrken.

Når betonen er hærdet, kan du fjerne den synlige del af paprøret, hvis du ønsker det, eller lade det sidde, da det vil formulde med tiden. Tjek en sidste gang, at alle beslag sidder korrekt, før du bygger videre.

Punktfundament til træterrasse

Når du bygger en træterrasse, er punktfundamentet den mest anvendte løsning. Det giver mulighed for at hæve terrassen over terræn, hvilket er essentielt for at undgå råd i strøkonstruktionen. For at få en idé om omkostningerne ved selve dækket, kan du undersøge træterrasse pris niveauer, før du går i gang.

Afstanden mellem punkterne afhænger af dimensionen på de bjælker, du bruger. Typisk placeres punkterne med 1,5 til 2 meters mellemrum. Det er vigtigt at beregne dette nøje, så terrassen ikke gynger, når man går på den.

Husk at lægge en bane ukrudtsdug ud over jorden under terrassen og dække den med et lag sand eller grus. Dette forhindrer ukrudt i at vokse op gennem brædderne og skaber et pænt og tørt miljø under dækket.

Punktfundament til skure og annekser

Til lukkede bygninger som skure og annekser er stabiliteten endnu vigtigere end ved en terrasse. Her skal fundamentet ikke bare bære vægten nedad, men også sikre bygningen mod at blive løftet af kraftig vind.

Derfor er det vigtigt, at stolpeskoene har en god forankring i betonen. Brug beslag med en lang “stilk” eller påsvejs ekstra armeringsjern, hvis du bygger i et meget vindudsat område.

Husk også at tænke på gulvkonstruktionen. Hvis du vil have et isoleret gulv, skal bjælkelaget dimensioneres til at bære isolering og gulvplader, og der skal være plads til rottesikring under bunden.

Alternativet: Skruefundamenter

En moderne konkurrent til det støbte punktfundament er skruefundamentet. Det er store metalskruer, der skrues direkte ned i jorden. Det sparer gravearbejde og tørretid, da man kan bygge videre med det samme.

Prisen kan være højere pr. punkt i materialer, men man sparer tid og besvær med beton. Du kan sammenligne omkostningerne ved at se på skruefundament pris, hvis du ønsker en hurtigere løsning uden støbning.

Skruefundamenter er dog ikke altid velegnede i meget stenet jord, hvor det kan være umuligt at få skruerne ned. Her vinder det traditionelle gravede hul og beton stadig på fleksibiliteten.

Jordbundsundersøgelse

Ved større byggeprojekter, selv dem på punktfundamenter, kan det være en god investering at få foretaget en professionel vurdering af jorden. En jordbundsundersøgelse kan afsløre, om der er bløde lag eller højt grundvand, der kræver særlige tiltag.

Hvis jorden er meget blød, kan det være nødvendigt at grave dybere eller bruge større “fødder” nederst i hullerne for at fordele trykket over et større areal. Dette kaldes også et “elefantfod” princip.

At bygge på ustabil jord uden undersøgelse er et sats, der kan blive dyrt i længden, hvis bygningen begynder at sætte sig skævt efter få år.

Fejlfinding og typiske problemer

En klassisk fejl er at spare på cementen. En for mager blanding vil smuldre med tiden, især i jordoverfladen hvor frost og tø skifter. Sørg altid for at overholde blandingsforholdene.

En anden fejl er upræcis afsætning. Hvis stolpeskoene ikke sidder på en ret linje, bliver det meget svært at montere remmen eller bjælken pænt. Brug tid på snorearbejdet – det betaler sig tifold tilbage, når tømrerarbejdet går i gang.

Manglende dybde er også en synder. Selvom 70 cm kan virke dybt nok, kan en hård vinter løfte fundamentet de få centimeter, der skal til for at døren i skuret binder, eller vinduet revner.

Vedligeholdelse af punktfundamenter

Et korrekt udført betonfundament kræver minimal vedligeholdelse. Det er dog en god idé løbende at holde øje med, om jorden omkring punkterne sætter sig, så der opstår huller, hvor vand kan samle sig.

Vand, der samler sig omkring betonen, kan øge risikoen for frostsprængninger. Sørg for, at terrænet falder let væk fra punkterne, så regnvand ledes bort.

Tjek også metalbeslagene for rustangreb. Selvom de er galvaniserede, kan skader i overfladen føre til rust. En gang zinkspray kan forlænge levetiden, hvis der opstår små skader.

Støbning i vinterhalvåret

Det er muligt at støbe punktfundamenter om vinteren, men det kræver forholdsregler. Støbning af fundament i frostvejr kræver tilsætning af antifrost-væske i betonen eller brug af varmt vand til blandingen.

Betonen skal dækkes grundigt til med vintermåtter umiddelbart efter støbning for at holde på den varme, som hærdeprocessen udvikler. Hvis betonen fryser, før den er hærdet, ødelægges krystalstrukturen, og styrken forsvinder.

Generelt anbefales det for private at vente til temperaturen er stabilt over 5 grader, da det minimerer risikoen for fejl og gør arbejdet med vand og beton langt mere behageligt.

Tips: Sådan sikrer du stolpeskoen

Når du har støbt betonen og sat stolpeskoen i, kan den have en tendens til at synke eller tippe langsomt, mens du vender ryggen til. Et simpelt trick er at forberede et lille bræt eller en lægte, der ligger på tværs over støberøret.

Bor et hul i brættet, som stolpeskoen kan stikkes igennem, eller klem skoen fast til brættet med en tvinge. På den måde hænger skoen i brættet, som hviler på rørets kant. Det sikrer, at beslaget bliver præcis i den højde og position, du ønsker, mens betonen hærder under det. Det giver en langt mere præcis finish end at forsøge at balancere det i den våde masse.