Fundament til drivhus

Et solidt fundament til drivhus er den vigtigste forudsætning for, at din glaskonstruktion står stabilt i mange år. Uden en korrekt udført base risikerer du, at drivhuset sætter sig, hvilket kan føre til skæve profiler, døre der binder, og i værste fald knuste ruder under stormvejr.

Valget af løsning afhænger af drivhusets størrelse, jordbundsforholdene i din have og dit budget. De mest anvendte metoder i Danmark er punktfundamenter, støbte betonsokler eller de nyere skruefundamenter, som alle sikrer forankring under frostfri dybde.

Pris på fundament til drivhus

Prisen på et fundament til drivhus varierer markant afhængigt af, om du gør det selv, eller om du hyrer professionelle håndværkere. En simpel løsning med punktfundament er billigst, mens en fuldstøbt sokkel med murstensopbygning er den dyreste løsning.

Herunder ses typiske priser for et drivhus på ca. 10-12 m2. Priserne er vejledende og dækker materialer og eventuel arbejdsløn.

Løsning	Materialepris (Gør-det-selv)	Pris med håndværker	Tidsforbrug
Punktfundament (med stål-sokkel)	1.500 – 2.500 kr.	5.000 – 8.000 kr.	1-2 dage
Støbt betonsokkel (stribefundament)	3.000 – 5.000 kr.	10.000 – 18.000 kr.	3-5 dage
Skruefundament	2.500 – 4.000 kr.	6.000 – 9.000 kr.	4-6 timer
Muret sokkel (inklusiv støbning)	5.000 – 8.000 kr.	15.000 – 25.000 kr.	5-7 dage

Prisen påvirkes især af jordens beskaffenhed. Hvis jorden er meget leret eller stenet, kan udgravningen tage længere tid eller kræve specialmaskiner. Desuden spiller adgangsforholdene til haven en rolle for håndværkerens pris.

Vælger du en muret sokkel, skal du også medregne prisen på mursten og mørtel, samt ekstra tid til murerarbejdet. Dette giver dog et meget eksklusivt udseende og bedre isolering.

Hvorfor er fundamentet så vigtigt?

Et drivhus er en let konstruktion med en stor overflade, hvilket gør det utroligt sårbart over for vindpåvirkninger. Hvis fundamentet ikke er tungt eller dybt nok, kan en storm løfte hele huset.

Derudover arbejder jorden i haven, når temperaturen skifter. Frost får vandet i jorden til at udvide sig, hvilket kan skubbe fundamentet opad, hvis det ikke er ført ned i frostfri dybde.

Selv små bevægelser i soklen kan få glasset til at stå i spænd. Da glas ikke er fleksibelt, vil det splintre ved selv mindre vridninger i aluminiumsprofilerne. Derfor er stabilitet nøgleordet.

Frostfri dybde i Danmark

I Danmark regnes den frostfri dybde normalt for at være 90 cm under terræn. Det betyder, at bunden af dit fundament skal ned i denne dybde for at undgå frostskydninger.

Ved lette konstruktioner som drivhuse kan man i visse tilfælde nøjes med lidt mindre, hvis jorden er meget sandet og drænende. Det anbefales dog altid at overholde de 90 cm ved hjørnerne og bærende punkter for at være på den sikre side.

Graver du ikke dybt nok, risikerer du, at tele (frost i jorden) løfter hjørnerne af drivhuset om vinteren. Når jorden tør op igen, falder huset måske ikke helt tilbage på plads, og konstruktionen bliver skæv.

Punktfundament – Den mest populære løsning

De fleste drivhusejere vælger et punktfundament. Her støber man ikke en hel rende af beton, men nøjes med at støbe betonklodser eller rør ned i hjørnerne og midt på langsiderne.

Denne metode bruges typisk sammen med den originale stålsokkel, som kan tilkøbes til de fleste drivhusmodeller. Stålsoklen har nedstøbningsjern, som forankres i betonen.

Fordelen ved denne metode er, at det kræver langt mindre gravearbejde og mindre beton. Det er en overkommelig opgave for de fleste gør-det-selv folk og giver rigelig stabilitet til almindelige hobbydrivhuse.

Du kan læse mere om omkostningerne ved denne metode i vores guide om punktfundament pris.

Materialer til punktfundament

For at lave et punktfundament skal du bruge støberør (kloakrør eller paprør), tørbeton, vand, et pælebor og vaterpas. Du skal også bruge målebånd og snor til at sikre, at vinklerne er rette.

Fremgangsmåde ved punktfundament

Start med at samle stålsoklen præcist efter manualen. Placer den, hvor drivhuset skal stå. Grav huller ved hvert nedstøbningsjern ned til frostfri dybde.

Sæt støberørene i hullerne og sørg for, at soklen er fuldstændig i vater. Fyld rørene med beton og sørg for, at nedstøbningsjernene sidder godt fast i den våde blanding. Lad det hærde i et par dage, før du monterer selve drivhuset.

Støbt betonsokkel – Den stærke løsning

En fuldstøbt sokkel, også kaldet et stribefundament, er en mere omfattende løsning. Her graver du en rende hele vejen rundt langs drivhusets omkreds.

Denne type fundament er nødvendig, hvis du vil bygge dit drivhus ovenpå en lav mur af mursten eller lecablokke. Det giver drivhuset ekstra højde og et klassisk, solidt udseende.

Det kræver mere arbejde og flere materialer, men det sikrer også, at drivhuset er 100% tæt ved bunden, så træk og skadedyr holdes ude. Se detaljer om processen under støbning af sokkel.

Udgravning til stribefundament

Du skal grave en rende i ca. 30-40 cm bredde og 90 cm dybde. Det er hårdt fysisk arbejde, og ved større drivhuse kan det betale sig at leje en minigraver.

Jorden, du graver op, fylder en del. Du skal derfor have en plan for, hvor jorden skal hen, eller bestille bortkørsel af jord, hvis du ikke kan genbruge det i haven.

Støbning og armering

I bunden af renden lægges armeringsjern for at styrke betonen. Herefter fyldes renden op med beton. Hvis du skal mure ovenpå, skal betonen stoppe lidt under jordoverfladen, så de første sten kan sættes præcist.

Det er vigtigt at vibrere betonen undervejs, så luftbobler forsvinder, og styrken maksimeres. Overfladen skal rettes helt plant af, da selv små unøjagtigheder vil forplante sig op gennem hele drivhuset.

Skruefundament – Den hurtige løsning

Et moderne alternativ til beton er skruefundamenter. Det er store metalskruer, der skrues direkte ned i jorden. Det kræver ingen gravning og ingen tørretid.

Skruefundamenter er ideelle, hvis du vil undgå at ødelægge en etableret have med store maskiner eller jordbunker. Du kan montere drivhuset umiddelbart efter, at skruerne er sat i.

Metoden er især god til mindre og mellemstore drivhuse. Du kan finde priser og typer i vores artikel om skruefundament pris.

Montering af skruefundament

Du borer for med et langt murbor eller en stang for at sikre, at der ikke er store sten. Herefter skrues fundamentet i med en lang stang (donkraft-princip) eller en elektrisk maskine.

På toppen af skruerne monteres beslag, som passer til drivhusets bundramme. Det er nemt at justere højden på hver enkelt skrue, så rammen kommer perfekt i vater, selvom terrænet skråner.

Fundament af træ – Den midlertidige løsning

Nogle vælger at sætte drivhuset på en ramme af trykimprægneret træ. Det er en billig og hurtig løsning, men den har begrænset levetid.

Træet vil med tiden rådne, da det ligger i konstant kontakt med fugtig jord. Det kan dog være en fin løsning til meget små drivhuse eller midlertidige opstillinger i en kolonihave.

Hvis du vælger træ, bør du bruge hårdttræ eller kraftigt trykimprægneret tømmer (klasse A) og sikre, at det er forankret til jorden med jordspyd, så stormen ikke tager det.

Opbygning af sokkel med Leca-blokke

En populær mellemvej mellem punktfundament og fuldstøbt sokkel er at bruge Leca-blokke. Her graver man ud, lægger et lag stabilgrus og sætter blokkene i vater.

Leca-blokke isolerer bedre end ren beton, hvilket kan være en fordel, hvis du vil holde drivhuset frostfrit om vinteren. Blokkene kan pudses eller beklædes, så de fremstår pæne.

Det er vigtigt at lime blokkene sammen med fliseklæb eller mørtel, så konstruktionen bliver stiv og stabil.

Isolering af fundamentet

Hvis du planlægger at bruge drivhuset tidligt om foråret eller til overvintring af planter, bør du overveje at isolere fundamentet. Kulden trænger nemt ind gennem jorden.

Ved et punktfundament kan du grave flamingo-plader (polystyren) ned langs siderne af drivhuset. Ved en støbt sokkel kan du bruge Leca-nødder i blandingen eller fore soklen med isoleringsplader indvendigt.

Isolering hjælper med at holde jordtemperaturen oppe i drivhuset, hvilket giver planterne et forspring på flere uger i foråret.

Gulv i drivhuset

Når fundamentet er på plads, skal du tage stilling til gulvet inde i drivhuset. Mange vælger at lægge fliser i hele huset eller lave en kombination af fliser og bede.

Et fast gulv af fliser holder på varmen om natten og gør det nemmere at holde drivhuset rent. Det mindsker også kondens, da fugt fra jorden ikke stiger direkte op i rummet.

Skal du have lagt et større areal med fliser, kan det være en fordel at rådføre sig med en brolægger for at sikre korrekt afretning og stabilitet.

Sand og grus

Under gulvet skal der være et lag afretningssand eller stabilgrus. Det sikrer, at fliserne ligger stabilt og ikke knækker. Husk at stampe underlaget godt, før du lægger fliserne.

Vigtigheden af krydsmål

Uanset hvilken type fundament du vælger, er krydsmålet det absolut vigtigste kontrolpunkt. Krydsmålet er afstanden fra det ene hjørne til det modsatte hjørne diagonalt.

De to diagonale mål skal være præcis lige lange. Hvis de afviger med mere end et par millimeter, er fundamentet ikke vinkelret.

Er fundamentet skævt, vil du få store problemer, når du skal montere glasset eller polykarbonatpladerne. Profilerne vil vride sig, og taget vil ikke passe. Tjek derfor krydsmålet løbende under hele processen.

Tips: Sådan sikrer du præcision

Når du skal måle op til fundamentet, kan det være svært at holde målebåndet stramt og præcist alene.

Tips: Brug murersnor og lav en “galge” i hvert hjørne (to pæle med et bræt på tværs). Det gør det muligt at flytte snorene præcist ind og ud, indtil både sider og krydsmål passer perfekt, før du begynder at grave. Det sparer dig for meget besvær med at flytte tunge blokke eller rør senere.

Dræn omkring drivhuset

Regnvand fra drivhusets tag skal ledes væk, så det ikke opbløder jorden omkring fundamentet. En opblødt jord har dårligere bæreevne og øger risikoen for frostskader.

Du kan montere tagrender på drivhuset og lede vandet ned i en regnvandstønde. Overløbet fra tønden kan føres væk via en faskine eller et drænrør.

Sørg for, at terrænet skråner let væk fra drivhuset, så overfladevand ikke samler sig omkring soklen ved kraftige regnskyl.

Lovgivning og regler

Før du går i gang med fundamentet, skal du tjekke reglerne for småbygninger i din kommune. Drivhuse går ind under reglerne for sekundær bebyggelse (skure, carporte m.m.).

Du må typisk bygge op til 50 m2 samlet sekundær bebyggelse på din grund uden byggetilladelse, men du skal stadig overholde regler om afstand til skel og højdegrænser.

Tjek altid bygningsreglementet og eventuelle lokalplaner eller servitutter for din grund. I nogle sommerhusområder kan der være særlige regler for materialevalg og placering.

Værktøjsliste til opgaven

For at bygge et fundament skal du bruge det rette værktøj. Her er en tjekliste til et typisk punktfundament:

• Spade og skovl
• Pælebor (manuelt eller motoriseret)
• Vaterpas (gerne et langt på 1-2 meter)
• Målebånd (min. 5 meter)
• Murersnor og pæle til afsætning
• Skruenøgle og topnøglesæt til samling af stålsokkel
• Trillebør til blanding af beton
• Mureske

Blanding af beton

Hvis du selv blander betonen, er det vigtigt at få det rette forhold mellem cement, sand og sten. En standardblanding til fundamenter er 1 del cement, 2 dele støbesand og 3 dele sten (ærter).

Du kan også købe færdigblandet tørbeton i sække, hvor du kun skal tilsætte vand. Det er ofte den nemmeste løsning til punktfundamenter, hvor mængden er overskuelig.

Brug altid rent vand og bland det grundigt, indtil konsistensen er som havregrød. Er betonen for tynd, mister den styrke. Er den for tør, er den svær at arbejde med og kan få lunker.

Hærdning af fundamentet

Når betonen er støbt, skal den have tid til at hærde. Selvom betonen føles hård efter et døgn, opnår den først sin fulde styrke efter ca. 28 dage.

Til et drivhus behøver du dog ikke vente en måned. Efter 2-3 dage er punktfundamenter typisk stærke nok til, at du kan begynde at montere drivhusprofilerne.

I meget varmt vejr bør du dække den nystøbte beton med plastik eller vande den let, så den ikke tørrer for hurtigt ud og revner.

Vedligeholdelse af fundamentet

Et korrekt udført fundament kræver minimal vedligeholdelse. Det er dog en god idé at tjekke det en gang om året, typisk i foråret.

Se efter revner i betonen eller tegn på, at jorden har sat sig. Tjek også, at boltene, der holder drivhuset fast til soklen, stadig er spændt godt til.

Hvis du har fliser i drivhuset, skal du holde øje med myrer, som kan underminere fliserne ved at grave sandet op.

Valg af placering i haven

Fundamentet skal placeres et sted med gode lysforhold og læ. Undgå at placere drivhuset under store træer, da nedfaldne grene kan knuse glasset, og rødderne kan ødelægge fundamentet.

Tænk også på adgangsforholdene. Det er praktisk at have en fast sti hen til drivhuset, så du kan komme tørskoet frem, når du skal hente tomater eller vande.

Hvis terrænet skråner meget, kræver det ekstra arbejde med fundamentet. Du kan blive nødt til at grave den ene side længere ned eller bygge en støttemur for at få en plan flade.

Sokkelsten som alternativ

I gamle dage brugte man ofte store marksten eller tilhuggede granitsten som fundament. Det kan være en meget smuk løsning, der passer godt til ældre huse.

Det kræver dog stor tålmodighed at få stenene til at ligge stabilt og helt i vater. Ofte vil man støbe et lag beton under stenene for at sikre dem mod frostskydninger.

Denne metode bruges sjældent til moderne aluminiumsdrivhuse, da det er svært at fastgøre bundrammen forsvarligt til de ujævne sten.

Fejlfinding ved skævt fundament

Opdager du, at fundamentet er blevet skævt, efter betonen er hærdet, er gode råd dyre. Du kan forsøge at klodse drivhusets bundramme op med rustfrie mellemlægsskiver eller plastkiler.

Mellemrummet mellem sokkel og ramme skal herefter fuges tæt, så der ikke kommer træk ind. Er skævheden meget stor, kan det være nødvendigt at hugge betonen op og støbe om.

Det understreger vigtigheden af at være omhyggelig med vaterpas og krydsmål fra starten. Det er langt lettere at justere i den våde beton end at rette op bagefter.

Opsummering af arbejdsprocessen

For at sikre overblikket er her rækkefølgen for et succesfuldt projekt:

1. Vælg placering og tjek regler.
2. Køb drivhus og tilhørende stålsokkel.
3. Saml stålsoklen og mål op (husk krydsmål).
4. Grav huller til frostfri dybde.
5. Sæt soklen i vater og støb fast.
6. Lad hærde og monter drivhuset.
7. Læg gulv og indret.

Ved at følge denne struktur undgår du de typiske faldgruber og får et drivhus, der står stabilt i al slags vejr.