Slamsugning og kloakrensning | Tjek priser og få 3 tilbud

Slamsugning og kloakrensning er nødvendige vedligeholdelsesopgaver for at sikre, at boligens afløbssystem fungerer optimalt og uden lugtgener. Uanset om du oplever akutte problemer med tilstoppede rør, eller om du blot ønsker at forebygge fremtidige skader, er en professionel rensning ofte den mest effektive løsning. Ved at fjerne ophobet slam, fedt og skidt fra kloakrørene minimerer du risikoen for oversvømmelser og dyre vandskader i husets konstruktion.

Hvad koster slamsugning og kloakrensning?

Prisen på slamsugning og kloakrensning afregnes typisk pr. time, da tidsforbruget afhænger af opgavens omfang og tilgængelighed. En standardudrykning inkluderer ofte den første time samt kørsel.

Nedenstående tabel viser de typiske priser for en autoriseret kloakmand med slamsuger i dagtimerne på hverdage.

Post	Estimeret pris (inkl. moms)
Opstart og kørsel	500 – 800 kr.
Arbejdsløn og maskintime (pr. time)	800 – 1.200 kr.
Miljøafgift (bortskaffelse af slam)	100 – 300 kr.
Samlet pris (typisk opgave 1 time)	1.400 – 2.300 kr.
Tidsforbrug	1 – 2 timer
Aften/weekend tillæg	+100% på timeprisen

Prisen påvirkes primært af, hvor let det er at komme til brønde og dæksler. Hvis dækslerne er skjulte under jord, fliser eller beplantning, skal der bruges ekstra tid på at lokalisere og frilægge dem, hvilket øger timeforbruget.

Akutte opgaver uden for normal arbejdstid er markant dyrere. Hvis du bestiller en slamsuger om natten eller i weekenden, skal du forvente, at timeprisen fordobles, og der kan forekomme højere startgebyrer.

Hvad er forskellen på slamsugning og spuling?

Selvom begreberne ofte bruges i flæng, er der teknisk forskel på slamsugning og kloakspuling. De to metoder udføres dog ofte af samme lastbil, en såkaldt kombi-vogn, der både kan suge og spule.

Slamsugning handler om at suge materiale op fra brønde og tanke. Det bruges, når en septiktank, samletank eller en sandfangsbrønd er fuld. Her skabes et kraftigt vakuum, der suger slam, vand og faste partikler op i vognens tank til senere deponering.

Kloakspuling, eller højtryksspuling, bruges til at rense selve rørene. Her føres en slange med en spuledyse ind i rørsystemet. Vand pumpes ud under højt tryk, hvilket løsner fedt, aflejringer og papirrester fra rørets sider og skyller det ud til hovedkloakken eller brønden, hvor det kan suges op.

Tegn på at du har brug for kloakrensning

Det er vigtigt at reagere hurtigt på tegnene på en begyndende tilstopning. Hvis du ignorerer symptomerne, kan det udvikle sig til et totalt stop, hvor spildevand løber baglæns op i boligen.

Det mest almindelige tegn er, at vandet løber langsomt ud af vask, bad eller toilet. Hvis vandstanden stiger i toilettet, når du skyller ud, eller hvis det tager flere minutter for vandet at forsvinde fra brusenichen, er røret indsnævret.

Klukkende lyde fra afløbet er også en klar indikator. Lydene opstår, fordi vandet har svært ved at passere en prop længere ude i systemet, hvilket skaber over- eller undertryk i rørene. Luften tvinges gennem vandlåsen, hvilket giver den karakteristiske klukken.

Dårlig lugt er ofte det første varsel. En lugt af rådne æg eller kloak indendørs betyder typisk, at der er en utæthed, en udtørret vandlås eller en ophobning af organisk materiale, der ligger og gærer i rørene.

Sådan foregår en professionel rensning

Når du bestiller en kloakmester til at løse problemet, starter arbejdet typisk med en gennemgang af dine brønde. Operatøren løfter dækslerne for at se, om problemet ligger i hovedledningen eller i stikledningen ind til huset.

Hvis brønden er fuld af vand, tyder det på en tilstopning længere ude mod den offentlige kloak. Er brønden tom, sidder proppen typisk mellem huset og brønden.

Operatøren vil herefter anvende højtryksspuling. En slange med en speciel dyse føres ind i røret. Dysen har bagudrettede stråler, der både trækker slangen fremad i røret og spuler skidtet bagud. Vandtrykket justeres efter rørets type og tilstand for ikke at beskadige gamle rør.

Efter spulingen suges det løsnede materiale op fra brønden. I mange moderne slamsugere genbruges vandet. Det sugede vand filtreres i lastbilen og bruges igen til spuling, hvilket er mere miljøvenligt og sparer tid på vandpåfyldning.

Typiske årsager til stoppede kloakker

Fedt og madrester er den hyppigste årsag til problemer i køkkenafløb. Flydende fedt fra madlavning stivner, når det køles ned i rørene. Over tid opbygger det sig som lag af kalk og fedt, der indsnævrer rørets diameter markant.

På badeværelset er det ofte hår, sæberester og forkert brug af toilettet, der skaber problemer. Vådservietter, vatpinde, bind og bleer hører ikke til i toilettet. De opløses ikke i vand som toiletpapir gør, men klumper sig sammen og danner massive propper.

Udenfor er rødder fra træer og buske en stor synder. Rødder søger mod vand og næring, og de kan trænge ind gennem selv mikroskopiske revner i gamle betonrør. Når rødderne først er inde, vokser de hurtigt og danner et net, der fanger toiletpapir og andet materiale.

Byggeaffald og sand kan også være årsagen. Efter renoveringer ser man ofte, at rester af fliseklæb, mørtel eller sand er skyllet i afløbet. Dette materiale er tungt og lægger sig i bunden af røret, hvor det hærder eller blokerer for vandstrømmen.

Særligt om køkkenbrønde og fedtudskillere

Mange ældre huse har en separat køkkenbrønd, der fungerer som et simpelt fedtudskilningssystem. Denne brønd skal renses jævnligt, da fedtet flyder ovenpå og danner en hård skorpe.

Hvis skorpen bliver for tyk, kan den blokere for udløbet, eller store stykker fedt kan rive sig løs og sætte sig fast længere ude i systemet. En slamsuger kan hurtigt tømme køkkenbrønden og spule den ren, så den fungerer efter hensigten igen.

For restauranter og storkøkkener er der lovkrav om fedtudskillere. Disse tanke er større og mere komplekse og kræver faste tømningsaftaler for at overholde miljøkravene og undgå tilstopning af det offentlige kloaknet.

Sandfangsbrønde og vejbrønde

En sandfangsbrønd er installeret foran nedløbsrør fra tagrender og ved riste i indkørsler. Dens funktion er at opsamle sand, blade, jord og småsten, så det ikke skylles videre ud i kloaksystemet.

Sandfanget virker ved, at bunden af brønden er dybere end udløbsrøret. Tunge partikler synker til bunds. Når sandfanget er fyldt op til udløbsrøret, mister det sin funktion, og sandet løber direkte i kloakken, hvor det kan forårsage alvorlige blokeringer.

Det anbefales at få tømt sandfangsbrønde mindst en gang årligt, typisk sent på efteråret, når bladene er faldet af træerne. Dette kan gøres manuelt med en grab, hvis brønden ikke er for dyb, men en slamsuger er langt mere effektiv til at fjerne alt slammet i bunden.

Højtryksspuling og rodskæring

Hvis en almindelig kloakspuling ikke er nok til at fjerne en blokering, kan det være nødvendigt at bruge specialværktøj. Dette gælder især, hvis der er tale om indtrængende rødder eller hårde aflejringer af urin-sten eller beton.

En rodskærer er en hydraulisk eller vanddrevet motor med knive eller kæder, der monteres på spuleslangen. Den roterer med høj hastighed inde i røret og skærer rødderne over helt ude ved rørvæggen.

Efter rodskæring er det vigtigt at spule røret grundigt for at få alle de afskårne rødder ud. Det anbefales også at få inspiceret røret bagefter for at vurdere, om rødderne har lavet skader på røret, der kræver reparation.

TV-inspektion afslører skjulte problemer

Når en kloak bliver ved med at stoppe til, eller hvis man mistænker brud på rørene, er en tv-inspektion af kloak det rette værktøj. Her føres et kamera ind i rørsystemet, og billederne sendes direkte til en skærm i operatørens vogn.

Kameraet kan afsløre forskudte samlinger, rørbrud, rottehuller, sætningsskader og indtrængende rødder. Det giver også mulighed for præcist at lokalisere, hvor skaden befinder sig, så man ikke behøver at grave hele haven op for at reparere et enkelt punkt.

En TV-inspektion udføres typisk efter en grundig spuling, da røret skal være rent for vand og snavs, for at kameraet kan se rørvæggene tydeligt.

Rottesikring og kloakrensning

Rotter trives i kloaksystemet, men de søger kun ud af rørene, hvis der er defekter. Et tilstoppet rør kan dog tvinge rotter til at søge nye veje, hvilket kan føre dem tættere på overfladen eller ind i boligen.

Effektiv rottesikring hænger tæt sammen med vedligeholdelse af kloakken. En ren kloak uden brud giver rotterne færre steder at bygge rede. Hvis du får installeret en rottespærre, er det desuden vigtigt, at den bliver tilset og renset årligt, da den ellers kan forårsage forstoppelse, hvis papir og affald sætter sig fast i spjældene.

Septiktanke og samletanke i sommerhuse

I sommerhusområder og på landet, hvor der ikke er offentlig kloakering, er slamsugning en fast tilbagevendende opgave. Her opsamles spildevandet i bundfældningstanke (septiktanke) eller samletanke.

En bundfældningstank fungerer ved, at det faste stof falder til bunden og danner slam, mens det flydende vand løber videre til en nedsivningsanlæg. Hvis tanken ikke tømmes rettidigt, fyldes den med slam, som derefter løber ud i sivedrænene og stopper dem til. Dette er en meget dyr skade at udbedre, da hele nedsivningsanlægget ofte skal omlægges.

Kommunerne har typisk en obligatorisk tømningsordning for disse tanke, men som husejer har du ansvaret for at holde øje med, om tanken bliver fuld før tid, hvilket kan ske ved stort vandforbrug eller mange gæster i sommerhuset.

Hvad kan du selv gøre?

Inden du ringer efter en slamsuger, er der enkelte ting, du selv kan forsøge. En klassisk “svupper” er effektiv til at løsne propper i vandlåse under vaske og i toiletter. Det skaber et tryk, der kan skubbe proppen videre ud i det større rør.

Du kan også rense vandlåsen under køkkenvasken manuelt. Skru bunden af vandlåsen, og fjern det fedt og snavs, der har samlet sig. Husk at stille en spand under, inden du skruer den af.

Rensebånd kan købes i byggemarkeder og bruges til at skubbe gennem røret for at prikke hul på en prop. Vær dog forsigtig med ikke at bruge for mange kræfter, da du kan risikere at beskadige samlingerne i rørene, især hvis de er gamle.

Undgå kemisk afløbsrens som kaustisk soda. Det er stærkt ætsende, skadeligt for miljøet og kan udvikle så meget varme, når det reagerer med vand, at plastrør kan deformere og samlinger blive utætte. Desuden kan det krystallisere og danne en stenhård prop, der er umulig at fjerne.

Forebyggelse er bedre end helbredelse

Den bedste måde at undgå dyre regninger til slamsugning er ved at ændre vaner i hverdagen. Hæld aldrig fedt fra panden eller frituregryden i vasken. Tør det af med køkkenrulle, og smid det i skraldespanden, eller hæld det i en karton, hvis det er flydende.

I badeværelset bør du jævnligt rense risten i gulvafløbet for hår og sæberester. Det tager kun få minutter, men kan spare dig for store problemer. Brug kun toilettet til det, det er beregnet til – toiletpapir og efterladenskaber.

Udenfor bør du holde dine tagrender fri for blade og mos. Hvis tagrenderne er fyldte, ender alt materialet nede i sandfangsbrønden og videre i kloakken. Monter eventuelt et løvfang i toppen af nedløbsrøret eller en riste over tagrenden.

Forsikring og dækning

Det er værd at tjekke din husforsikring i forhold til kloakproblemer. En standard husforsikring dækker typisk vandskader, der opstår som følge af en tilstoppet kloak, hvis vandet stiger op og ødelægger gulve eller indbo.

Selve rensningen af kloakken er dog som udgangspunkt en vedligeholdelsesopgave, som du selv skal betale for. Hvis tilstopningen skyldes et brud på røret eller en sætningsskade, kan forsikringen i nogle tilfælde dække reparationen af røret via rørskadedækningen, hvis du har tegnet en sådan.

Hvis skaden kræver omfattende kloakrenovering, er det afgørende, at du kontakter dit forsikringsselskab, før arbejdet sættes i gang, så taksator kan vurdere skaden.

Tips: Sådan tjekker du selv din skelbrønd

Mange husejere ved ikke, hvor deres skelbrønd (rensebrønd) er placeret, men det er vigtig viden. Skelbrønden er den sidste brønd på din grund, før røret løber ud til den offentlige vej.

Find brønden og løft dækslet forsigtigt (brug evt. en dækselløfter eller et koben). Kig ned i brønden. Bunden af brønden (banketten) skal være ren og tør, og der skal kun løbe vand i renden i midten, når der bruges vand i huset.

Hvis der står vand op over renden, eller hvis der ligger papir og slam på siderne, er det tegn på, at der er en prop længere ude i systemet, eller at den offentlige kloak er overbelastet. Ved at tjekke dette en gang om året kan du opdage problemer, før de bliver kritiske.

Miljømæssig håndtering af slam

Når en slamsuger har tømt din tank eller brønd, kører den ikke bare ud og tømmer det i naturen. Slammet indeholder bakterier, kemikalier og tungmetaller, som skal håndteres korrekt.

Slammet køres til et godkendt rensningsanlæg. Her gennemgår det en proces, hvor vandet renses, og det faste stof behandles. I nogle tilfælde kan det behandlede slam bruges som gødning på marker (hvis det overholder strenge grænseværdier), eller det kan bruges til produktion af biogas, hvilket omdanner affaldet til grøn energi.

Den miljøafgift, du ser på din regning, dækker omkostningerne ved denne deponering og behandling. Det sikrer, at spildevandet ikke forurener grundvandet eller vandløb.

Sikkerhed ved arbejde med kloakker

Kloakarbejde er ikke ufarligt. Nede i kloakken kan der udvikles svovlbrinte (H2S), som er en yderst giftig gas. Den lugter af rådne æg i lave koncentrationer, men i høje koncentrationer lammer den lugtesansen, så man ikke opdager faren, før det er for sent.

Derfor må man aldrig selv kravle ned i en brønd uden det rette sikkerhedsudstyr og en gasdetektor. Professionelle kloakfolk er uddannet i at håndtere disse risici og har udstyr til at ventilere brøndene, før de går ned i dem, eller de udfører arbejdet oppefra med specialværktøj.

Der er også en smitterisiko forbundet med spildevand. Kloakvand indeholder colibakterier, rottesygdomme (Weils syge) og andre patogener. Professionelle bruger derfor altid handsker, dragter og sørger for grundig desinfektion af udstyr efter brug. Som privatperson bør du altid vaske hænder grundigt og skifte tøj, hvis du har været i kontakt med kloakvand.