Tag uden undertag | Hvilke tagtyper kræver IKKE undertag? (Se priser her)

Et tag uden undertag er en konstruktion, hvor selve tagbelægningen fungerer som den eneste barriere mod nedbør og vind. Denne løsning anvendes ofte på bygninger, hvor kravene til isolering og tæthed er mindre end ved beboelse, eksempelvis carporte, garager, landbrugsbygninger og visse typer sommerhuse.

Valget af et tag uden undertag stiller store krav til materialets kvalitet og samlingernes tæthed. Da der ikke er et ekstra sikkerhedslag under tagpladerne, skal selve taget kunne modstå kraftig regn og fygesne uden at lække. Det kræver korrekt dimensionering af taghældning og overlap.

Når du vælger denne løsning, er det afgørende at tage højde for kondensdannelse. Uden et undertag til at gribe dryp fra kondens, skal selve tagpladerne ofte have en antikondens-belægning, eller der skal sikres en meget effektiv ventilation i tagrummet.

Pris på tag uden undertag

Prisen på et tag uden undertag er generelt lavere end konstruktioner med undertag, da du sparer både materialer og arbejdstid. Kvadratmeterprisen afhænger dog kraftigt af, om du vælger ståltag, trapezplader eller fibercement.

En typisk løsning med ståltag eller fibercement uden undertag koster ofte mellem 800 og 1.400 kr. pr. m2 inklusiv montering. Gør-det-selv priser for materialer alene ligger væsentligt lavere.

Herunder ses et estimat for en komplet udskiftning eller montering udført af professionelle håndværkere:

Post	Prisestimat (inkl. moms)
Materialer (Stål/Eternit)	150 – 450 kr. pr. m2
Arbejdsløn	400 – 800 kr. pr. m2
Samlet pris	550 – 1.250 kr. pr. m2
Tidsforbrug	2 – 5 dage (afhængig af tagareal)
Tillæg (Nedrivning af gammelt tag)	200 – 400 kr. pr. m2
Tillæg (Nye lægter/spær)	100 – 300 kr. pr. m2

Prisen påvirkes især af tagets kompleksitet. Har taget mange vinkler, skotrender eller gennemføringer til skorstene og udluftning, stiger tidsforbruget markant. Et simpelt sadeltag på en carport er den billigste opgave at løse.

Valget af materiale spiller også ind. En simpel trapezplade i plast eller tynd stål er billigst, mens en robust bølgeeternitplade eller et ståltag med teglstensprofil koster mere i indkøb. Hvis du skal have nyt tag på en større bygning, kan mængderabatter ofte reducere materialeprisen.

Hvornår kan man undvære undertag?

Et tag uden undertag er primært egnet til uisolerede bygninger eller bygninger med begrænset opvarmning. Det er standardløsningen til carporte, redskabsskure, haller og åbne overdækninger. Her er risikoen for fugtskader på indvendige konstruktioner mindre, da luften cirkulerer frit.

I beboelseshuse er det sjældent en god idé at undlade undertaget, medmindre der anvendes specifikke diffusionsåbne tagmaterialer, der er godkendt til formålet. Bygningsreglementet stiller strenge krav til tæthed og isolering i helårshuse, hvilket ofte nødvendiggør et undertag som ekstra sikring mod fugtindtrængning.

Ved renovering af ældre sommerhuse vælger mange dog stadig løsninger uden undertag for at bevare den oprindelige konstruktion og holde omkostningerne nede. Her er det vigtigt at sikre, at taghældningen er stejl nok til at lede vandet hurtigt væk.

Materialer egnet til montering uden undertag

Ikke alle tagmaterialer kan lægges uden et undertag. Teglsten og betonsten er eksempelvis ikke 100% tætte i samlingerne ved kraftig blæst og kræver derfor næsten altid et undertag, medmindre de understryges.

De mest anvendte materialer til tage uden undertag er profilerede plader. Disse plader er designet til at lede vandet effektivt væk og har tætte overlap, der forhindrer indtrængen af vand.

Ståltag og trapezplader

Stålplader er en meget populær løsning. De fås i store længder, hvilket minimerer antallet af tværgående samlinger, hvor vand kan trænge ind. Stålprofiler som trapez eller sinus er stærke og lette at montere.

Når du kigger på ståltag pris, skal du være opmærksom på, om pladerne har antikondens-filt på bagsiden. Dette er næsten obligatorisk, hvis taget lægges uden undertag, da stål reagerer hurtigt på temperaturudsving og danner kondens.

Fibercement og eternit

Fibercement, i daglig tale kendt som eternit, er en klassiker i dansk byggeri. Bølgepladerne (B6 og B7) er designet specifikt til at kunne ligge uden undertag. Bølgerne sikrer styrke og god vandafledning.

Et eternittag har den fordel, at materialet er diffusionsåbent i sig selv. Det kan optage og afgive en vis mængde fugt, hvilket mindsker problemer med kondensdryp sammenlignet med stålplader. Det kræver dog stadig god ventilation.

Plastplader og termotage

Til carporte og udestuer anvendes ofte klare eller opale plastplader (PVC eller polycarbonat). Disse monteres altid uden undertag for at bevare lysindfaldet. Termotage med flere lag kanalplast har en isolerende effekt og reducerer risikoen for kondens på undersiden.

Udfordringen med kondensvand

Den største tekniske udfordring ved et tag uden undertag er kondens. Når varm, fugtig luft rammer den kolde underside af tagpladen, fortættes fugten til vanddråber. I perioder med store temperatursvingninger, typisk forår og efterår, kan det “regne” inde i bygningen fra kondensvand.

På stål- og plasttage er dette problem mest udtalt, da materialerne ikke suger fugt. Vandet samler sig i dråber og falder ned på det, der opbevares under taget, eller ned i isoleringen, hvis loftet er isoleret.

Løsningen er ofte at bruge plader med en fabriksmonteret filtbelægning på undersiden. Filten kan absorbere kondensvandet, når det opstår, og holde på det, indtil temperaturen stiger, og fugten kan fordampe igen via ventilationen.

Ventilationens betydning

For at undgå fugtskader og skimmelvækst under et tag uden undertag, er effektiv ventilation altafgørende. Luften skal kunne strømme frit fra tagfoden (ved tagrenden) og op til kip (tagryggen).

Hvis der isoleres under taget, skal der være en ventilationsspalte på mindst 50-70 mm mellem isoleringen og tagpladerne. Uden denne luftspalte vil den stillestående luft blive opvarmet, mættet med fugt og skabe massive kondensproblemer.

Ved lukkede bygninger som garager bør der monteres ventilationsriste i gavlene eller ventiler i selve tagryggen. Det sikrer et konstant luftskifte, der fjerner den fugtige luft, inden den når at kondensere på de kolde tagplader.

Krav til taghældning

Taghældningen er kritisk, når der ikke er et undertag til at opfange indtrængende vand. Jo fladere taget er, jo langsommere løber vandet af, og jo større er risikoen for, at vandet presses ind i samlingerne ved kraftig vind.

De fleste stål- og eternitplader kræver en minimumshældning på 14 grader for at kunne monteres uden undertag. Ved lavere hældninger skal der ofte bruges ekstra tætningsbånd i overlæggene, eller man skal vælge en anden tagtype, som f.eks. tagpap, der dog kræver et fast underlag.

Hvis du bygger en carport med fladt tag, er det teknisk set ofte en konstruktion med en meget lille hældning (f.eks. 1-2 grader). Her kan man ikke bruge almindelige bølgeplader uden risiko for utætheder.

Understrygning af ældre tegltage

Mange ældre huse i Danmark har tegltage uden undertag. For at gøre disse tætte mod fygesne og slagregn, har man traditionelt brugt en metode kaldet understrygning. Her tætnes fugerne mellem tagstenene indefra med en speciel elastisk fugemasse eller mørtel.

En understrygning af tag skal vedligeholdes løbende. Mørtlen kan med tiden falde ud på grund af tagets bevægelser i vinden. I dag vælger man ofte at lægge et undertag, hvis tegltaget alligevel skal skiftes, da det er en mere langtidsholdbar løsning.

Lægteafstand og dimensionering

Når du monterer et tag uden undertag, bærer lægterne hele vægten af taget samt sne- og vindlast. Afstanden mellem lægterne (lægteafstanden) er bestemt af den specifikke tagplade, du vælger.

For bølgeeternit (B6/B7) er lægteafstanden typisk omkring 100-110 cm, men det varierer efter producentens anvisninger og tagets hældning. For ståltrapezplader kan afstanden variere afhængigt af pladens godstykkelse og profilhøjde.

Det er vigtigt at følge montagevejledningen nøje. For stor lægteafstand kan få pladerne til at bøje ned under snelast, hvilket kan åbne samlingerne og føre til utætheder. Brug altid godkendte taglægter (T1-lægter) for at sikre styrken.

Montering på carport og garage

Til mindre bygninger som carporte og garager er tag uden undertag den mest økonomiske løsning. Her er kravene til finish og isolering lavere. Det gør det til et oplagt gør-det-selv projekt for mange boligejere.

Når du indhenter en garage pris, vil tilbuddet ofte basere sig på et tag af stål eller eternit uden undertag, netop for at holde prisen nede. Det er en holdbar løsning, så længe man accepterer, at der kan forekomme lidt kondensdryp ved ekstreme vejrskift.

Husk at sikre faldet på taget. Selv på en “flad” carport skal der være fald mod tagrenden. Vand, der bliver stående på taget i pytter, vil nedbryde materialet hurtigere og øge risikoen for frostsprængninger eller gennemsivning ved skruerne.

Isolering under tag uden undertag

Hvis du ønsker at efterisolere et loftsrum under et tag uden undertag, skal du være ekstra påpasselig. Du må aldrig presse isoleringen helt op mod tagpladerne.

Der skal etableres en fast vindspærre eller anvendes en diffusionsåben plade, der sikrer ventilationsspalten. Hvis isoleringen rører tagpladen, vil den fungere som en væge, der suger kondensvand ned i konstruktionen. Dette fører hurtigt til råd og svamp i spær og lægter.

Ved loftisolering i huse med ældre tegltage uden undertag, skal man også sikre sig, at fygesne ikke kan lægge sig direkte på isoleringen. Her kan det være nødvendigt at montere en fast undertagsplade mellem spærene før isolering.

Vedligeholdelse og tæthed

Et tag uden undertag er nemt at inspicere, da du kan se bagsiden af tagpladerne indefra (hvis loftet ikke er beklædt). Det gør det let at opdage utætheder tidligt.

Tjek jævnligt, om der kommer lys ind gennem små sprækker. Lysindfald betyder ofte, at fygesne og regn også kan komme ind. På ståltage skal man tjekke, at skruerne med gummipakninger stadig sidder stramt og ikke er mørnet af solen.

Rensning af tagrender er også vigtigt. Hvis tagrenden stopper til, kan vandet stuve op og presse sig ind under den nederste række tagplader, især hvis der ikke er monteret fodblik korrekt.

Tips: Brug skruer med EPDM-skiver

Når du monterer tagplader uden undertag, er skruehullerne det mest sårbare punkt for utætheder. Brug altid kvalitetsskruer med påmonterede EPDM-gummiskiver. EPDM-gummi er ekstremt modstandsdygtigt over for UV-stråling og temperaturudsving, hvilket sikrer, at pakningen forbliver elastisk og tæt i mange år. Spænd ikke skruerne for hårdt, da det kan deformere skiven og ødelægge tætningen – skiven skal blot presses let ud til siderne.

Fordele og ulemper

Det er vigtigt at veje fordele og ulemper op mod hinanden, før man beslutter sig. Den primære fordel er økonomien. Det er billigere at købe materialer, og det går hurtigere at lægge taget, når man sparer arbejdsgangen med at rulle undertag ud og montere afstandslister.

Ulempen er sårbarheden. Et lille hul eller en dårlig samling giver direkte adgang for vand. Der er ingen “backup” i form af en dug, der kan lede vandet væk. Derudover er lydisoleringen ofte dårligere. Regn og hagl støjer mere på et enkeltlags tag, især hvis det er lavet af stål eller plast.

Levetid på tag uden undertag

Levetiden afhænger udelukkende af tagmaterialet. Et ståltag af god kvalitet kan holde i 30-40 år, mens et fibercementtag ofte holder i 30-50 år. Plastplader har typisk en kortere levetid på 10-15 år, før de bliver sprøde af solen.

Da konstruktionen er simpel, er det ofte nemmere og billigere at udskifte taget, når det er slidt ned, sammenlignet med en tung konstruktion med undertag og tegl.

Valg af håndværker

Selvom montering af tagplader kan virke simpelt, kræver det præcision at sikre, at taget ligger helt lige, og at alle overlap slutter tæt. En professionel tømrer har erfaringen med at rette skæve spær op og sikre korrekt ventilation.

Indhent altid flere tilbud på opgaven. Bed specifikt om en vurdering af, om din tagkonstruktion (hældning og spærdimensioner) er egnet til den ønskede tagtype uden undertag. Det sikrer dig mod dyre fejlkonstruktioner.