Pudsning af væg

Pudsning af væg er en grundlæggende byggeteknik, der sikrer plane, holdbare og æstetisk flotte overflader i både nybyggeri og ældre boliger. Uanset om du skal oprette en skæv murstensvæg, reparere skader eller klargøre en overflade til maling, er korrekt udført pudsearbejde afgørende for slutresultatet. Processen kræver viden om materialer, blandingsforhold og hærdetider for at undgå revner og vedhæftningsproblemer.

Når du arbejder med puds, handler det ikke kun om at smøre mørtel på væggen, men om at forstå underlaget og vælge den rette mørteltype. En succesfuld pudsning af væg starter altid med grundig forberedelse og slutter med den korrekte efterbehandling.

Pris på pudsning af væg

Prisen for pudsning afhænger i høj grad af opgavens omfang, væggens tilstand og den valgte metode. En simpel vandskuring er billigere end en fuld opretning af en skæv væg med flere lag puds. Typisk ligger prisen for professionelt pudsearbejde mellem 350 og 750 kr. pr. m2 inklusiv materialer og arbejdsløn.

Herunder ses en oversigt over de typiske omkostninger ved pudsning af en indvendig murstensvæg:

Post	Prisestimat (DKK)
Materialer (mørtel, grunder, lister)	50 – 150 kr. pr. m2
Arbejdsløn (murer)	300 – 600 kr. pr. m2
Samlet pris	350 – 750 kr. pr. m2
Tidsforbrug	Ca. 1 time pr. 2-4 m2 (ekskl. tørretid)
Mulige tillæg	Stilladsleje, affaldshåndtering, armeringsnet

Prisen påvirkes især af lagtykkelsen. Skal der påføres et tykt lag for at rette væggen op, stiger materialeforbruget og arbejdstiden markant. Derudover spiller tilgængeligheden ind; høje vægge eller vanskelige hjørner kræver mere tid.

Hvis væggen kræver nedhugning af gammel puds før den nye kan påføres, skal du forvente en ekstraudgift til nedrivning og bortkørsel. Det er ofte her, at prisen kan variere mest fra tilbud til tilbud.

Vurdering af underlaget

Før du går i gang med at blande mørtlen, skal underlaget vurderes grundigt. En væg skal være bæredygtig, ren og tør, før den kan pudses. Løs puds, tapetrester eller fedt vil forhindre den nye puds i at binde ordentligt, hvilket resulterer i, at pudsen falder af igen efter kort tid.

Bank på væggen med en lille hammer eller skaftet af en spartel. Hvis det lyder hult (“bom”), sidder den gamle puds løs og skal bankes ned. Det er vigtigt at fjerne alt løst materiale helt ind til det faste murværk eller beton.

Er der tegn på fugt i væg, må du aldrig pudse ovenpå, før årsagen er fundet og udbedret. Fugt vil trænge igennem den nye puds og skabe skjolder, saltudtræk eller frostsprængninger, hvis det er en ydervæg.

Rengøring og forbehandling

Når alt løst materiale er fjernet, skal væggen renses for støv. En stiv kost eller en støvsuger er effektiv til dette. På meget glatte overflader, som f.eks. beton, kan det være nødvendigt at påføre en betonbinder eller svumme væggen med en tynd vælling af fliseklæb for at sikre vedhæftning.

På stærkt sugende underlag som gasbeton eller kalksandsten skal der forvandes eller grundes. Hvis væggen suger vandet ud af mørtlen for hurtigt, “brænder” pudsen på. Det betyder, at den tørrer ud frem for at hærde, hvilket gør den svag og porøs.

Brug en forankringsgrunder til indendørs overflader, hvis du er i tvivl om sugeevnen. Den sikrer ensartet sugning og binder reststøv. Lad altid grunderen tørre helt, før du påbegynder selve pudsearbejdet.

Valg af mørteltype

Valget af mørtel afhænger af væggens materiale og placering. De mest almindelige typer er bakkemørtel (kalkmørtel) og KC-mørtel (kalk-cement-mørtel). KC-mørtel er stærkere og hærder hurtigere, hvilket gør den velegnet til de fleste renoveringsopgaver og badeværelser.

Til ældre ejendomme, hvor murværket er bygget med ren kalkmørtel, bør du fortsætte med en svagere mørteltype. En for stærk cementmørtel på et blødt underlag vil skabe spændinger, der fører til revner. Her er en ren jurakalkmørtel eller en svag hydraulisk kalkmørtel ofte det korrekte valg.

Til indendørs brug på gipsvægge eller beton kan man også anvende gipspuds. Det er nemt at arbejde med, hærder hurtigt og giver en meget glat overflade, der er klar til maling uden fuldspartling. Gipspuds må dog ikke anvendes i vådzoner.

Nødvendigt værktøj til pudsning

Korrekt værktøj gør arbejdet betydeligt lettere og resultatet bedre. Du skal bruge en tvangsblander eller et piskeris til boremaskinen for at blande mørtlen. Til selve påføringen kræves en murske, et pudsebræt og en trækkelægte (kardæsk) til at rette overfladen af.

Her er en liste over basisværktøj:

• Murerbalje og piskeris
• Murske og spandeske
• Kardæsk (aluminiumslægte)
• Pudsebræt (filt, skum eller plast)
• Vaterpas og lodstok
• Kalkkost til forvanding

Sørg for, at værktøjet er rent før start. Indtørrede mørtelrester på kardæsken vil trække striber i den nye puds og gøre det umuligt at få væggen helt plan.

Opsætning af ledere

For at sikre at væggen bliver helt lodret og plan, kan det være en stor hjælp at opsætte ledere. Ledere er smalle lister af træ eller metal, eller striber af mørtel, som fungerer som guides for din kardæsk.

Placer lederne med ca. 1-1,5 meters mellemrum på væggen. Brug vaterpasset omhyggeligt for at sikre, at de er helt i lod. Når du senere trækker mørtlen på, kører du kardæsken hen over disse ledere, hvilket automatisk skaber en plan overflade imellem dem.

Hvis du bruger træ- eller metallister, skal de fjernes, så snart pudsen er stivnet en smule, hvorefter rillerne fyldes ud med mørtel. Mørtelledere kan blive siddende som en del af væggen.

Blanding af mørtel

Følg altid producentens anvisninger nøje, når du blander mørtel. For meget vand giver en svag puds, der svinder og revner, mens for lidt vand gør mørtlen umulig at arbejde med. Konsistensen skal være som tyk grød, der kan blive siddende på murskeen, når du vender den på hovedet.

Bland kun den mængde, du kan nå at bruge inden for mørtlens åbne tid (typisk 30-60 minutter). Tilsæt aldrig vand til en mørtel, der er begyndt at hærde i baljen, da det ødelægger den kemiske hærdningsproces.

Brug rent, koldt vand. Varmt vand fremskynder hærdningen, hvilket kan give problemer, hvis du ikke arbejder meget hurtigt.

Udkast og grovpuds

På meget glatte eller ujævne overflader starter man ofte med et udkast. Det er et tyndt lag vælling-agtig mørtel, der kastes hårdt på væggen med en murske. Udkastet dækker ikke hele overfladen, men skaber en ru struktur (“knopper”), som det næste lag kan gribe fat i.

Når udkastet er tørt (typisk dagen efter), påføres grovpudsen. Mørtlen kastes på med murskeen nedefra og op i en vifteformet bevægelse. Dette sikrer, at luften presses ud, og mørtlen hæfter optimalt. Alternativt kan mørtlen trækkes på med et stålbræt, hvis laget ikke skal være så tykt.

Træk overfladen af med kardæsken ved at køre den i zig-zag bevægelser nedefra og op over lederne. Fyld eventuelle huller ud med mere mørtel og træk over igen, indtil overfladen er plan.

Finpuds og overfladebehandling

Når grovpudsen har sat sig og er trykfast, men stadig fugtig, kan du påføre finpuds eller begynde at bearbejde overfladen. Tidspunktet er kritisk; er pudsen for våd, trækker du den af igen. Er den for tør, kan du ikke bearbejde den.

Brug et pudsebræt med filt eller skum til at skure overfladen sammen. Kør brættet i cirkulære bevægelser. Dette lukker overfladen, fjerner små ujævnheder og skaber den klassiske, let grynede struktur. Hold brættet fugtigt, men ikke vådt.

Ønsker du en helt glat væg, skal du efterfølgende fuldspartle. Mange vælger dog at beholde pudsstrukturen, da den giver karakter til rummet og er robust over for slag og stød.

Reparation af revner og huller

Mindre revner i eksisterende puds kan ofte repareres uden at pudse hele væggen om. Krads revnen ud med en skruetrækker eller en vinkelsliber, så den bliver V-formet. Dette giver den nye mørtel en større flade at hæfte på.

Støvsug revnen grundigt og forvand med en kalkkost. Pres mørtlen godt ind i revnen, så den fyldes helt ud. Hvis revnen skyldes sætningsskader eller bevægelser i huset, bør du indlægge et stykke armeringsnet i pudsen for at forhindre, at revnen kommer igen.

Ved større reparationer af murværk kan det være nødvendigt med en omfugning af murværk omkring skaden for at sikre stabilitet, før du pudser over.

Armering af puds

I moderne byggeri og ved renovering af ældre huse anvendes ofte armeringsnet af glasfiber. Nettet lægges ind i det våde pudslag, typisk i den øverste tredjedel af laget. Armering er især vigtigt ved overgange mellem forskellige materialer, f.eks. mellem mursten og træ, eller over vinduesoverliggere.

Armeringsnettet fordeler spændingerne i overfladen og minimerer risikoen for revner markant. Nettet skal overlappe med mindst 10 cm ved samlinger. Sørg for, at nettet er helt dækket af puds, så det ikke er synligt eller kan ruste (hvis der bruges metalnet, hvilket er sjældnere i dag).

Pudsning af udvendige facader

Udvendig pudsning stiller større krav til materialer og udførelse, da facaden udsættes for vind og vejr. Her er det afgørende at vælge en mørtel, der er frostsikker og diffusionsåben, så fugt indefra kan slippe ud.

Arbejd aldrig i direkte solskin eller stærk blæst, da det udtørrer pudsen for hurtigt. Det kan være nødvendigt at afdække stilladset med net for at skabe skygge og læ. Frostgrader er også “no-go”, da vandet i mørtlen vil fryse og sprænge strukturen, før den hærder.

En populær teknik til facader er vandskuring, hvor man kun påfører et meget tyndt lag puds, så murstenenes konturer stadig kan anes. Du kan se mere om omkostningerne ved dette i vores guide om vandskuring pris.

Tørretid og hærdning

Tålmodighed er en dyd i murerfaget. Puds skal hærde langsomt for at opnå fuld styrke. Hvis du sætter varme på rummet for hurtigt, eller hvis solen bager på en nypudset facade, vil vandet fordampe, før cementen eller kalken har krystalliseret færdig.

Hold den nypudsede væg fugtig i de første dage ved at overbruse den forsigtigt med vand, hvis luften er tør. Vent med at male, til væggen er helt gennemtør. For tykke lag puds kan det tage flere uger. En tommelfingerregel siger 1 døgns tørretid pr. millimeter lagtykkelse, men det varierer meget efter temperatur og ventilation.

Maler du for tidligt, risikerer du, at malingen bobler op, eller at fugten spærres inde og skaber skimmelvækst bag malingen.

Glat overflade med fuldspartling

Hvis målet er en helt glat, “moderne” væg uden struktur, er pudsning ofte kun forarbejdet. Efter grovpudsning og tørring skal væggen fuldspartles med sandspartel. Dette kræver typisk 2-3 lag spartelmasse med mellemslibning.

Pudsning retter de store ujævnheder op, mens spartling tager de sidste millimeter og giver den silkebløde finish. Du kan læse mere om denne proces i vores artikel om fuldspartling af vægge.

Sikkerhed under arbejdet

Mørtel og cement er basiske materialer, der udtørrer og irriterer huden. Brug altid handsker, når du blander og påfører mørtel. Får du mørtel i øjnene, skal du skylle grundigt med vand og eventuelt søge læge, da kalk kan ætse hornhinden.

Ved nedhugning af gammel puds og blanding af tørmørtel udvikles der meget støv. Brug en god støvmaske (P2 eller P3) for at beskytte dine lunger. Sørg også for god udluftning, hvis du arbejder indendørs med støvende processer.

Hvornår skal du bruge en håndværker?

Mindre reparationsopgaver og pudsning af lave vægge kan udføres som gør-det-selv arbejde, hvis du har hænderne skruet rigtigt på. Men pudsning af store flader, lofter eller hele facader kræver stor rutine for at få et plant og ensartet resultat.

Det kræver fysisk styrke og hurtighed at styre mørtlen på en stor væg, før den sætter sig. Hvis du er i tvivl om dine evner, eller hvis opgaven er omfattende, er det ofte en god investering at hyre en professionel håndværker. En murer har det rette værktøj og erfaringen til at sikre, at pudsen bliver siddende i mange år frem.

Tips: Sådan undgår du overgange

Når du pudser en stor væg, er det vigtigt at arbejde “vådt-i-vådt” for at undgå synlige overgange (skel).

Tips: Start aldrig midt på en væg, hvis du ikke kan nå at gøre den færdig i én arbejdsgang. Planlæg arbejdet, så du kan pudse hele vægfladen fra hjørne til hjørne uden pauser. Hvis du er nødt til at stoppe, så afslut ved en naturlig kant, som f.eks. en døråbning, et vindue eller bag en radiator. Skal du samle to felter midt på en flade, så “riv” kanten på det første felt skråt og ru, mens det er vådt. Når du fortsætter dagen efter, skal du forvande den tørre kant grundigt, før du støder den nye mørtel op imod den. Dette minimerer risikoen for revner i samlingen.

Materialevalg til badeværelser

I vådrum som badeværelser gælder særlige regler. Her må du ikke bruge gipspuds i vådzonen (brusenichen), da gips suger fugt og kan danne grobund for skimmel. Brug i stedet en cementbaseret vådrumspuds eller en stærk KC-mørtel.

Underlaget skal være ekstremt stabilt, hvis der efterfølgende skal opsættes fliser. Pudsning i badeværelser kræver ofte, at man er ekstra omhyggelig med lod og vater, da selv små skævheder bliver meget tydelige, når fliserne kommer op.

Pudsning på isolering

Ved energirenovering kan man vælge at pudse direkte på en fast isolering (facadeisolering). Dette kræver et specielt system med hårde isoleringsplader, specielle dyvler og en armeret grundpuds.

Man kan ikke pudse direkte på blød mineraluld. Systemet skal være godkendt som en samlet løsning fra leverandøren for at sikre brandkrav og holdbarhed. Fejl i opbygningen her kan føre til alvorlige fugtskader i konstruktionen.

Rengøring af værktøj og spild

Når arbejdet er færdigt, eller hvis du holder en længere pause, skal værktøjet rengøres med det samme. Hærdet mørtel er næsten umuligt at få af uden at ridse værktøjet.

Vask murerskeer, brætter og blandebalje med vand og en stiv børste. Spildt mørtel på gulve eller vinduer bør også fjernes, mens det er friskt. Er det tørret ind på vinduesglas, må du ikke skrabe det af med metal, da det ridser glasset. Brug i stedet rigeligt vand og en blød svamp til at opløse kalken forsigtigt.

Vedligeholdelse af pudsede vægge

En korrekt pudset væg kræver minimal vedligeholdelse. Indendørs handler det mest om maling og rengøring. Udvendigt bør du holde øje med revner og afskalninger. Opdager du en skade, bør den udbedres hurtigt for at forhindre fugtindtrængning, der kan forværre skaden ved frost.

Kalkede facader skal genkalkes med jævne mellemrum, mens malede facader holder længere, men kan være sværere at rense ned igen. Vælg altid en diffusionsåben maling (f.eks. silikatmaling eller cementpulvermaling) til pudsede overflader for at sikre, at muren kan ånde.