Opsætning af gipslofter

Opsætning af gipslofter er en af de mest populære løsninger i moderne boliger, da det giver en helt plan, ensartet overflade, der er nem at vedligeholde. Uanset om du renoverer et ældre hus eller bygger nyt, er gipsplader et fleksibelt materiale, der sikrer gode akustiske forhold og høj brandsikkerhed.

Processen kræver præcision og det rette værktøj, men med grundig forberedelse kan resultatet løfte hele rummets udtryk markant. Det er vigtigt at have styr på underkonstruktionen, hvad enten det er træforskalling eller stålskelet, da dette danner grundlaget for et stabilt loft uden revner.

Pris på opsætning af gipslofter

Prisen for et nyt gipsloft afhænger i høj grad af, om du vælger at gøre det selv, eller om du hyrer en professionel håndværker. En professionel løsning inkluderer typisk både forskalling, montering af to lag gips, spartling og maling. Prisen angives oftest pr. kvadratmeter.

Herunder ses et estimat for et færdigt gipsloft (2 lag) udført af en professionel tømrer og maler.

Post	Estimeret pris
Materialer (gips, skruer, forskalling)	150 – 250 kr. pr. m²
Arbejdsløn (tømrer og maler)	700 – 1.100 kr. pr. m²
Samlet pris (færdigt arbejde)	850 – 1.350 kr. pr. m²
Tidsforbrug (pr. 20 m²)	3 – 5 arbejdsdage
Mulige tillæg	Nedrivning af eksisterende loft, isolering, bortkørsel

Prisen varierer afhængigt af opgavens kompleksitet. Hvis der er mange hjørner, skæve vinkler eller behov for udskæringer til spots, vil timeforbruget stige, hvilket påvirker slutprisen.

Derudover spiller loftshøjden ind. Er der meget højt til loftet, kræver det stillads eller lift, hvilket kan medføre ekstra lejeomkostninger. Valget af akustikgips eller specielle vådrumsplader vil også øge materialeprisen sammenlignet med standardplader.

Planlægning og opmåling

Før du går i gang med at bestille materialer, er en nøjagtig opmåling af rummet essentiel. Du skal måle både længde og bredde flere steder i rummet, da ældre huse sjældent er helt vinkelrette.

Det anbefales at lave en tegning over loftet, hvor du indtegner placeringen af gipspladerne. Dette hjælper dig med at minimere spild, da du kan planlægge, hvordan pladerne skal skæres mest optimalt. Husk altid at beregne 5-10 % ekstra materiale til spild og tilpasninger.

Når du planlægger, skal du også tage højde for pladernes retning. Gipsplader monteres typisk på tværs af forskallingen for at opnå størst mulig styrke. Lyset fra vinduerne spiller også en rolle; samlinger er mindst synlige, hvis pladernes længderetning følger lysindfaldet, men konstruktionshensyn vægter ofte højere.

Valg af gipsplader

Der findes flere typer gipsplader, og valget afhænger af rummets funktion og de krav, der stilles til konstruktionen. Den mest almindelige type er standardgips på 13 mm, som bruges i de fleste opholdsrum.

Til lofter anbefales det ofte at bruge plader med spartelkanter på langsiderne. Disse forsænkede kanter gør det muligt at lægge en armeringstape og spartle samlingen, så den bliver helt plan med resten af pladen.

Hvis du ønsker et stærkere loft, kan du overveje fibergips. Fibergips er hårdere og mere slagfast end almindelig gips, men det er også tungere at arbejde med. Til almindelige lofter er to lag standardgips dog den foretrukne løsning for at sikre stabilitet og brandsikkerhed.

Pladestørrelser og håndtering

Gipsplader fås i forskellige bredder, typisk 90 cm eller 120 cm. Til loftmontering vælger mange 90 cm brede plader, da de er lettere at håndtere, især hvis man arbejder alene eller har begrænset plads.

Længden på pladerne varierer typisk fra 240 cm op til 300 cm. Det er en fordel at vælge plader, der passer til rummets længde, så du undgår for mange tværgående samlinger, som er sværere at spartle pænt.

Underkonstruktion og forskalling

Et flot gipsloft kræver et snorlige underlag. Underkonstruktionen, også kaldet forskallingen, kan laves af enten trælægter eller stålprofiler. I Danmark er træforskalling meget udbredt i parcelhuse.

Forskallingsbrædderne skal være rette og tørre for at undgå, at de vrider sig senere. En typisk dimension er 22×100 mm eller 25×100 mm brædder. Afstanden mellem forskallingsbrædderne afhænger af gipspladernes type og antal lag.

Ved montering af ét lag gips skal center-afstanden mellem forskallingsbrædderne typisk være maksimalt 300 mm. Vælger du den mere robuste løsning med to lag gips, kan afstanden ofte øges til 450 mm, da det første lag gips stiver konstruktionen af.

Opretning af loftet

Det er sjældent, at det eksisterende bjælkelag eller betonloft er helt plant. Derfor er opretning en kritisk del af processen. Brug en rotationslaser eller et langt vaterpas til at finde det laveste punkt i loftet, og ret resten af forskallingen ind efter dette.

Du kan bruge Knudsen-kiler eller brikker af krydsfiner til at justere højden på forskallingen. Det er afgørende, at underlaget er 100 % plant, da selv små ujævnheder vil blive synlige, når gipspladerne er monteret og malet.

Dampspærre og isolering

Hvis loftet grænser op til et koldt tagrum eller udendørs, skal der etableres en tæt dampspærre. Dampspærren forhindrer varm, fugtig luft fra boligen i at trænge op i konstruktionen og danne kondens, hvilket kan føre til skimmelsvamp og råd.

Dampspærren monteres typisk på den varme side af isoleringen, lige bag ved forskallingen eller klemt mellem to lag isolering, så længe maksimalt en tredjedel af isoleringen ligger på den varme side af dampspærren.

I forbindelse med opsætning af loft er det oplagt at tjekke, om isoleringstykkelsen er tilstrækkelig. Mange ældre huse kan med fordel efterisoleres i samme arbejdsgang, hvilket forbedrer boligens varmeregnskab betydeligt.

Gennemføringer i dampspærren

Det er vigtigt at være særligt opmærksom ved gennemføringer til el-installationer, ventilation eller skorstene. Her skal dampspærren tapes tæt til røret eller kablet med godkendt dampspærretape.

Utætheder i dampspærren kan ødelægge effekten af isoleringen og skabe fugtproblemer. Brug derfor altid manchetter eller kraver, der er designet specifikt til at tætne omkring rørgennemføringer.

Montering af første lag gips

Når forskallingen er på plads, og eventuel isolering og dampspærre er tjekket, kan du begynde at montere det første lag gips. Det anbefales kraftigt at bruge en gipspladehejs. Dette værktøj holder pladen oppe mod loftet, så du har begge hænder fri til at skrue.

Pladerne skal monteres på tværs af forskallingen. Start i et hjørne og sørg for, at pladen sidder vinkelret. Skruerne skal placeres med en afstand på ca. 20 cm langs pladens kanter og ca. 30 cm inde på midten af pladen.

Skruerne må ikke undersænkes så dybt, at kartonen på gipspladen brydes, da det svækker pladens bæreevne. Brug en gipsskruemaskine med dybdestop, eller vær meget forsigtig med en almindelig boremaskine.

Tilpasning og skæring

Gipsplader er nemme at tilpasse. Du skærer blot i kartonen på forsiden med en hobbykniv, hvorefter pladen kan knækkes over en skarp kant. Til sidst skærer du kartonen på bagsiden over.

Ved rørgennemføringer eller udtag til lamper bruges et kopbor eller en stiksav. Husk at måle præcist op, før du løfter pladen op på plads, så hullerne passer perfekt.

Hvorfor vælge to lag gips?

Selvom det er muligt at nøjes med ét lag gips, anbefaler de fleste fagfolk og bygningsreglementer to lag. To lag gips giver en langt mere stabil konstruktion, der minimerer risikoen for revner i samlingerne over tid.

Derudover øger to lag gips brandsikkerheden markant. En konstruktion med to lag 13 mm gips klassificeres ofte som en BD30-konstruktion, hvilket betyder, at den kan modstå brand i 30 minutter. Dette er et krav i mange etageadskillelser.

Lydisoleringen bliver også bedre med to lag. Den ekstra masse hjælper med at dæmpe luftlyd mellem etagerne, hvilket giver et mere behageligt indeklima.

Montering af andet lag gips

Når første lag er monteret, skal andet lag sættes op. Det er afgørende, at samlingerne i de to lag ikke ligger oven i hinanden. Man forskyder typisk andet lag med en halv pladebredde og en halv pladelængde i forhold til første lag.

Denne forskydning sikrer, at der ikke opstår gennemgående sprækker, hvor ild eller lyd kan trænge igennem. Det øger også den samlede styrke af loftet, så det virker som én stor, stiv skive.

Ved montering af andet lag skal du bruge længere skruer, der kan nå igennem begge lag gips og ind i forskallingen. Pas igen på ikke at bryde kartonen med skruehovedet.

Spartling af gipsloft

Når gipspladerne er monteret, skal samlinger og skruehuller spartles. Dette er en proces, der kræver tålmodighed og god teknik for at opnå et usynligt resultat.

Først fyldes forsænkningen i pladesamlingerne med spartelmasse. Herefter lægges en papir-armeringsstrimmel (spartelremse) vådt-i-vådt i spartelmassen. Papirstrimlen presses fast med spartlen, så overskydende masse fjernes, og strimlen sidder glat.

Det anbefales at bruge papirremser frem for selvklæbende glasfibernet til lofter, da papir er stærkere og minimerer risikoen for revner betydeligt bedre.

Mellemslibning og færdigspartling

Når første lag spartel er tørt, skal det slibes let for at fjerne toppe og ujævnheder. Herefter påføres andet lag spartelmasse, som skal være bredere end det første for at jævne overgangen ud.

Ofte er det nødvendigt med tre lag spartel for at få en helt plan overflade. Det sidste lag kaldes finish-spartling. Husk også at spartle alle skruehuller mindst to gange, da spartelmassen synker lidt, når den tørrer.

For mere viden om spartelarbejde kan du læse om fuldspartling af vægge, da principperne for materialevalg og teknik langt hen ad vejen er de samme.

Slibning og klargøring til maling

Efter sidste spartling skal hele loftet slibes. Brug en girafsliber (langhalset slibemaskine) til de store flader og en håndslibeklods til hjørner og kanter. Det støver meget, så brug altid støvmaske og sørg for god udluftning.

Brug en stærk lampe, som du holder tæt på loftet, for at tjekke for ujævnheder. Lyset vil afsløre selv små ridser eller buler, som skal rettes, inden du maler. Et perfekt spartlet loft er forudsætningen for et flot malet resultat.

Før du maler, skal loftet fejes eller støvsuges for slibestøv. Herefter skal det grundes med en forankringsgrunder (mikrodispers). Grunderen mætter gipsen og sikrer, at malingen hæfter ensartet over hele fladen.

Gipsloft i vådrum

I badeværelser og andre vådrum gælder der særlige regler. Her må du ikke bruge almindelige gipsplader, hvis loftet er en del af vådzonen, eller hvis der er risiko for høj fugtbelastning.

Til disse rum skal du bruge vådrumsgips, som er imprægneret for at modstå fugtoptagelse. Derudover kan der være krav om vådrumsmembran på loftet, afhængigt af loftshøjden og placeringen af bruseren.

Konstruktionen skal være ekstra stiv i vådrum, og afstanden mellem forskallingen reduceres ofte. Læs mere om kravene til badeværelse for at sikre, at du overholder gældende regler for vådrumssikring.

Akustiklofter med gips

Hårde overflader som gips, beton og glas kan give dårlig akustik i moderne boliger. For at modvirke dette kan man vælge at montere akustikgipsplader. Disse plader er perforerede med små huller og har en lydabsorberende filt på bagsiden.

Akustikgips fungerer ved at bryde lydbølgerne og absorbere en del af energien, hvilket reducerer efterklangstiden i rummet. De monteres på samme måde som almindelige gipsplader, men kræver ofte en specifik malerbehandling for ikke at lukke hullerne til.

Alternativt kan man montere akustikplader som et felt i midten af loftet, omkranset af en frise af almindelig gips. Dette giver både en æstetisk effekt og forbedrer lydmiljøet markant.

Tips: Sådan undgår du revner i samlingerne

Et af de mest almindelige problemer ved gipslofter er revner, der opstår i samlingerne efter et stykke tid. Dette skyldes ofte små bevægelser i husets konstruktion eller temperaturudsving.

For at undgå dette, skal du sikre dig, at materialerne er akklimatiserede. Opbevar gipspladerne i det rum, de skal monteres i, i mindst 2-3 dage før opsætning. Dette sikrer, at pladerne har samme temperatur og fugtighed som rummet.

Brug altid papir-armeringsbånd i stedet for glasfibernet i samlingerne. Papirbåndet har en langt højere trækstyrke og følger pladernes bevægelser bedre uden at knække spartelmassen. Sørg desuden for, at der ikke er spændinger i pladerne under montering – de skal ligge naturligt mod forskallingen uden at blive tvunget på plads.

Renovering af eksisterende lofter

Hvis du har et gammelt listeloft eller et pudset loft, der trænger til en opdatering, kan du ofte montere et nyt gipsloft direkte uden på det gamle. Dette sparer dig for det store arbejde med nedrivning og bortkørsel af affald.

Du skal dog sikre dig, at det eksisterende loft sidder godt fast. Skru den nye forskalling igennem det gamle loft og direkte op i de bærende bjælker ovenover. Det er ikke nok at fastgøre forskallingen i de gamle loftbrædder.

Ved renovering af ældre ejendomme kan et nyt gipsloft også bruges til at skjule nye el-installationer, så du slipper for synlige kabler og kabelbakker. Det giver en ren og moderne finish.

Afslutning mod vægge

Samlingen mellem det nye gipsloft og væggene er et kritisk punkt. Husets konstruktioner bevæger sig altid en lille smule, og en fast spartlet samling mellem loft og væg vil næsten altid revne over tid.

Den mest holdbare løsning er at lave en såkaldt “skyggefuge” eller en blød fuge. Ved en blød fuge bruger man en elastisk akrylfuge i hjørnet, som kan optage små bevægelser. Denne fuge kan overmales sammen med loftet.

En anden løsning er at montere skyggelister langs kanten. Dette er en klassisk afslutning, der skjuler sprækken mellem loft og væg og giver en pæn overgang.

Værktøjsliste til opgaven

For at opnå et professionelt resultat er det nødvendigt med det rette værktøj. Her er en liste over det mest essentielle udstyr til opsætning af gipslofter:

• Gipspladehejs (kan lejes i byggemarkeder)
• Gipsskruemaskine (eller boremaskine med dybdestop-bit)
• Stiksav eller kopbor til udskæringer
• Hobbykniv med ekstra blade
• Lange retskinner eller vaterpas (2 meter)
• Kridtsnor til markering af skruelinjer
• Spartler i forskellige bredder (fx 15 cm, 25 cm og 35 cm)
• Girafsliber eller håndsliber med forlængerskaft

Investering i eller leje af en gipspladehejs er næsten uundværlig. Gipsplader er tunge og uhåndterbare at løfte over hovedhøjde, og hejsen sikrer, at pladen holdes præcist på plads, mens du skruer.

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Arbejde med gipslofter indebærer tunge løft og arbejde i ubekvemme stillinger. Pas på din ryg ved at bruge tekniske hjælpemidler som gipshejsen. Undgå at løfte pladerne manuelt over skulderhøjde.

Når du skærer og sliber gips, udvikles der fint støv. Dette støv kan irritere luftvejene. Brug altid en god støvmaske (P2 eller P3), især under slibearbejdet. Sørg også for god ventilation i rummet.

Hvis du arbejder i et ældre hus, skal du være opmærksom på, om der kan være loftisolering med gamle mineraluldsfibre, der hvirvles op, når du roder ved det eksisterende loft. Brug heldragt og handsker for at undgå hudirritation.

Fejlfinding ved gipslofter

Selv med omhyggeligt arbejde kan der opstå småfejl. En typisk fejl er “skrue-pops”, hvor spartelmassen over en skrue løsner sig eller falder ud. Dette sker, hvis skruen ikke er skruet helt fast i forskallingen, eller hvis pladen ikke lå stramt mod underlaget under montering.

Løsningen er at fjerne den løse spartel, skrue en ny skrue i ved siden af den gamle (så pladen trækkes helt til), og derefter spartle og male området igen.

Hvis du kan se buler langs samlingerne i modlys, skyldes det ofte, at spartlingen ikke er bred nok. Jo bredere du spartler ud over samlingen, desto mindre synlig bliver den lille forhøjning, som spartelbåndet skaber. En bredspartel på 30-40 cm er nødvendig til det sidste lag.

Materialeberegning og indkøb

Når du skal købe ind, er det vigtigt at have en komplet materialeliste. Udover selve gipspladerne skal du bruge forskallingsbrædder, skruer til både træ og gips, spartelmasse, papirremser og grunder.

En tommelfingerregel for skruer er, at du skal bruge ca. 15-20 skruer pr. kvadratmeter pr. lag gips. Det løber hurtigt op, så køb hellere en stor kasse end flere små.

Husk også at tjekke leveringstider. Gipsplader er tunge at transportere, så det kan ofte betale sig at få dem leveret direkte til adressen med en kranbil, der kan sætte pallerne så tæt på indgangen som muligt.

Brandkrav og sikkerhed

Gips er et ubrandbart materiale, der indeholder kemisk bundet vand. Ved brand fordamper dette vand, hvilket køler konstruktionen og forsinker ilden. Det er derfor, gips er så vigtigt for brandsikkerheden i boliger.

I etageejendomme er kravene til brandsikring strengere end i parcelhuse. Her skal loftet ofte kunne modstå brand i 60 minutter (BD60). Dette kræver specifikke konstruktioner, ofte med flere lag gips eller speciel brandgips.

Undersøg altid de gældende brandkrav i Bygningsreglementet for netop din boligtype, inden du går i gang. Det sikrer ikke kun lovligheden, men også din og din families sikkerhed.