Tagtyper | Find den rigtige tagtyper til dit tag her (Priseksempler og gennemsnit levetid)

De forskellige tagtyper på det danske marked giver boligejere mange muligheder for at tilpasse husets udseende og holdbarhed. Valget af tagtype afhænger ofte af både arkitektur, budget og den eksisterende tagkonstruktion.

Når du skal vælge mellem de mange tagtyper, er det vigtigt at kende forskel på materialernes egenskaber og krav til vedligeholdelse. Nogle tage kræver fast undertag, mens andre kan lægges direkte på lægter.

Pris på forskellige tagtyper

Prisen på et nyt tag varierer betydeligt afhængigt af det valgte materiale og opgavens kompleksitet. Generelt ligger priserne typisk mellem 800 og 3.500 kr. pr. m2 inklusiv montering og moms.

Nedenstående tabel giver et overblik over de typiske priser for de mest almindelige tagtyper i Danmark. Priserne dækker en samlet løsning udført af professionelle håndværkere.

Tagtype	Materialepris (pr. m2)	Arbejdsløn (pr. m2)	Samlet pris (pr. m2)	Forventet levetid
Eternit (bølgeplader)	200 – 400 kr.	500 – 800 kr.	700 – 1.200 kr.	30 – 40 år
Tagpap (2 lag)	300 – 500 kr.	600 – 900 kr.	900 – 1.400 kr.	40 – 50 år
Ståltag (tagstensprofil)	300 – 600 kr.	600 – 900 kr.	900 – 1.500 kr.	40 – 50 år
Betontagsten	400 – 600 kr.	700 – 1.000 kr.	1.100 – 1.600 kr.	50 – 60 år
Teglsten (natur/rød)	500 – 900 kr.	900 – 1.300 kr.	1.400 – 2.200 kr.	60 – 80+ år
Naturskifer	800 – 1.200 kr.	1.000 – 1.800 kr.	1.800 – 3.000 kr.	80 – 100 år
Zinktag (stående fals)	1.000 – 1.500 kr.	1.500 – 2.500 kr.	2.500 – 4.000 kr.	80 – 100 år
Stråtag	600 – 1.000 kr.	900 – 1.500 kr.	1.500 – 2.500 kr.	30 – 50 år

Prisen påvirkes i høj grad af tagets udformning. Har huset mange kviste, skotrender eller skorstene, stiger tidsforbruget til inddækninger markant. Stilladsleje og bortskaffelse af det gamle tag er også væsentlige poster i det samlede budget.

Et undertag er ofte nødvendigt ved tegl og beton, hvilket kan lægge 200-400 kr. oven i kvadratmeterprisen. Det er derfor vigtigt at få en totalpris, der inkluderer alle følgearbejder.

Tegltag – Den klassiske danske løsning

Teglsten er et naturmateriale fremstillet af brændt ler, som har været brugt i Danmark i århundreder. Det er kendt for sin lange levetid og smukke patinering over tid. Et tegltag passer perfekt til murede huse og klassisk arkitektur.

Der findes primært tre typer tegl: vingetegl, falstegl og planslebne tegl. Vingetegl er den traditionelle form, der ligger løst med et overlap, hvilket sikrer god ventilation. Falstegl har indbyggede låse, der gør taget mere tæt og stormfast.

Overfladen på teglsten kan variere fra helt mat naturrød til højglansglaserede sten. De engoberede sten er en mellemting, hvor overfladen er behandlet med en lerblanding før brænding, hvilket giver en silkemat finish, der er smudsafvisende.

Krav til konstruktionen ved tegl

Tegl er et tungt materiale, der vejer mellem 40 og 50 kg pr. kvadratmeter. Det stiller store krav til spærkonstruktionen, som skal være dimensioneret til at bære vægten.

De fleste tegltage kræver et undertag for at sikre tæthed mod fygesne og slagregn. Hældningen skal typisk være over 20-25 grader, afhængigt af den specifikke sten og undertagsløsningen.

Betontagsten – Det stærke alternativ

Betontagsten ligner til forveksling teglsten, men er fremstillet af en blanding af sand, vand og cement. De er kendt for deres enorme styrke og præcision i pasformen.

Prismæssigt er betonsten ofte billigere end tegl, da produktionsprocessen er mindre energikrævende. De fås i mange farver, hvoraf sort og teglrød er de mest populære i Danmark.

Moderne betontagsten er gennemfarvede og overfladebehandlede for at modstå mos og alger. Denne behandling sikrer, at taget holder sig pænt i mange år uden at falme markant.

Vægt og montering af betonsten

Betonsten er tungere end tegl og vejer typisk omkring 45-55 kg pr. m2. Det betyder, at man sjældent kan skifte fra et let tag som eternit til beton uden at forstærke spærene.

Ligesom med tegl kræver betonsten normalt et undertag. De har dog ofte en dyb fals, der gør dem meget tætte, hvilket er en fordel i det omskiftelige danske vejr.

Tagpap – Fleksibilitet til alle hældninger

Tagpap er et af de mest alsidige materialer, da det kan bruges på alt fra helt flade tage til tage med stejl hældning. Materialet består af en kerne af polyesterfilt belagt med bitumen (asfalt) og stengranulat.

En moderne løsning med tagpap udføres typisk som en to-lags dækning. Det underste lag svejses eller sømmes fast til underlaget, mens det øverste lag fuldsvejses for at skabe en fuldstændig vandtæt membran.

Mange vælger tagpap pris og kvalitet ud fra ønsket om et moderne, minimalistisk udtryk. Især arkitekttegnede funkishuse benytter ofte tagpap med lister for at give taget struktur og karakter.

Levetid og vedligeholdelse af tagpap

Moderne SBS-tagpap er meget elastisk og kan optage bygningens bevægelser uden at revne. Det giver en forventet levetid på op mod 40-50 år, hvis arbejdet er udført korrekt af en fagmand.

Vedligeholdelsen er minimal, men det anbefales at tjekke samlinger og inddækninger årligt. Blade og snavs bør fjernes, så vandet altid kan løbe frit til nedløbsrørene.

Ståltag – Letvægtsløsning med høj styrke

Ståltage er populære til renovering, fordi de vejer meget lidt. Et ståltag vejer typisk kun 5-7 kg pr. m2, hvilket gør det muligt at montere det direkte ovenpå et eksisterende tag af f.eks. eternit eller tagpap.

Pladerne er fremstillet af galvaniseret stål, der er lakeret med en stærk overfladebehandling. De fås i store plader, der ligner teglsten, eller i lange baner med klikfals, der minder om zinktage.

Når du undersøger ståltag pris, vil du opdage, at det ofte er en økonomisk attraktiv løsning. Den hurtige montering sparer mange arbejdstimer, hvilket holder totalprisen nede.

Lyd og kondens ved ståltage

En udbredt bekymring ved ståltage er støj fra regn. Moderne ståltage med stenslagsbelægning (som Decra) dæmper dog lyden effektivt, så det ikke larmer mere end andre tagtyper.

Kondens kan være en udfordring på bagsiden af stålpladerne. Derfor leveres mange plader med en antikondens-filt på bagsiden, eller der etableres god ventilation under pladerne for at lede fugten væk.

Eternittag og fibercement

Eternitplader, eller fibercement, er en af de mest udbredte tagtyper i Danmark, især på parcelhuse fra 60’erne og 70’erne. Materialet består af cement forstærket med fibre, hvilket giver en stærk og vejrbestandig plade.

Det moderne eternittag indeholder ikke asbest, som de gamle plader gjorde. De nye plader er miljøvenlige og fås i flere profiler, hvor B6 og B7 er de mest kendte bølgeplader.

Der findes også skifer-eternit, som er flade plader, der lægges i et mønster. Dette giver et mere eksklusivt udseende, der minder om naturskifer, men til en lavere pris.

Montering og undertag ved eternit

Bølgeeternit kræver sjældent et undertag, da pladerne er tætte i sig selv og samlingerne overlapper. Det gør det til en billig løsning, da man sparer udgiften til undertagsdug og ekstra lægter.

Eternitskifer kræver derimod altid et fast undertag eller et banevare-undertag, da de flade plader ikke er 100% tætte mod slagregn og fygesne uden ekstra sikring.

Skifertag – Naturlig elegance

Naturskifer er kløvet sten, der er dannet gennem millioner af år. Det er et utroligt holdbart materiale, der kan holde i over 100 år. Skiferstenene har en unik struktur og et farvespil, der varierer fra grå til sort og nogle gange med grønlige nuancer.

Et skifertag giver huset et eksklusivt og tidløst udseende. Det bruges ofte på patriciervillaer og herskabelige ejendomme, hvor æstetikken vægtes højt.

Prisen på skifertag pris ligger i den høje ende, både på grund af materialeprisen og den tidskrævende montering. Hver sten skal fastgøres individuelt med søm eller stormkroge.

Kunstskifer som alternativ

Hvis man ønsker skifer-looket men har et strammere budget, er kunstskifer en mulighed. Disse er lavet af fibercement og er helt ensartede i form og farve.

Kunstskifer er lettere at arbejde med end naturskifer, da de ikke skal sorteres efter tykkelse. Holdbarheden er dog kortere end ved ægte naturskifer, typisk omkring 30-40 år.

Stråtag – Charme og isolering

Stråtaget er den mest traditionelle tagtype i Danmark og forbindes ofte med idyl og hygge. Rørene, der bruges til tækning, er et naturmateriale, der giver en fantastisk isoleringsevne både sommer og vinter.

Et moderne stråtag brandsikres med en dug under stråene, der forhindrer ilden i at få fat i tagkonstruktionen. Dette har gjort forsikringspræmierne mere overkommelige end tidligere.

Levetiden på et stråtag afhænger meget af tagets hældning og placering. Et stejlt tag, der får masser af luft og sol, holder længst. Træer tæt på huset kan forkorte levetiden, da skygge fremmer mosvækst.

Mønning og vedligeholdelse

Rygningen på et stråtag, kaldet mønningen, skal typisk skiftes hvert 5.-10. år, mens selve taget kan holde i 40-50 år. Mønningen kan laves af halm, lyng eller mere moderne løsninger som kobber eller tegl.

Det er vigtigt at holde et stråtag fri for mos og alger, så stråene kan ånde. En jævnlig behandling kan forlænge tagets levetid betydeligt.

Zink- og kobbertag

Metaltage i zink eller kobber hører til i den absolutte superliga, når det gælder holdbarhed og pris. Disse materialer bruges ofte til inddækninger, kviste og tagrender, men kan også udgøre hele tagfladen.

Zink starter som blankt metal, men danner hurtigt en grå patina, der beskytter materialet mod korrosion. Denne selvhelende overflade gør, at ridser og skrammer forsvinder af sig selv over tid.

Kobber er kendt for sin karakteristiske irgrønne farve, som udvikles over mange år. Et kobbertag er stort set vedligeholdelsesfrit og kan holde i flere generationer.

Arkitektoniske muligheder med metal

Zink og kobber monteres ofte med stående false, hvilket giver taget skarpe, rene linjer. Det er en meget fleksibel løsning, der kan formes omkring buer og skæve vinkler.

Disse tage kræver specialværktøj og stor faglig ekspertise at montere. Det er blikkenslagerarbejde, og der må ikke bruges forkerte søm eller skruer, da det kan skabe galvanisk tæring.

Valg af tagtype efter hældning

Tagets hældning er den mest afgørende tekniske faktor for valget af tagtype. Ikke alle materialer kan lede vandet væk ved lave hældninger.

Ved hældninger under 11 grader er tagpap ofte den eneste sikre løsning. Tagpap svejses sammen til en tæt membran, der kan tåle, at vandet løber langsomt af.

Mellem 14 og 25 grader åbner mulighederne sig for ståltag, visse typer betontagsten og specielle tegltagsten med fals. Her er undertaget en kritisk del af konstruktionen for at sikre tæthed.

Høje hældninger giver frit valg

Når taghældningen kommer over 25 grader, kan man frit vælge mellem stort set alle tagtyper. Både vingetegl, skifer og strå kræver en god hældning for at fungere optimalt.

En høj hældning er altid en fordel for tagets levetid, da vand og sne hurtigt forsvinder fra overfladen. Det mindsker risikoen for frostsprængninger og algevækst.

Undertagets betydning

Mange boligejere fokuserer på den synlige del af taget, men undertaget er mindst lige så vigtigt. Det fungerer som en ekstra sikkerhed, der griber det vand, der måtte trænge ind under tagstenene i kraftig blæst.

Der findes to hovedtyper: fast undertag og banevare. Et fast undertag består af brædder med tagpap eller faste plader, og det har den længste levetid. Læs mere om undertag for at forstå forskellene i pris og kvalitet.

Et banevare-undertag er en stærk dug, der spændes ud over spærene. Det er billigere og hurtigere at montere, men har typisk en kortere levetid end et fast undertag.

Diffusionsåbent eller tæt

Valget står også mellem diffusionsåbne og diffusionstætte undertage. Et diffusionsåbent undertag tillader fugt fra huset at trænge ud, hvilket ofte sparer kravet om ventilation mellem isolering og undertag.

Et diffusionstæt undertag kræver, at der er god ventilation på undersiden, så kondens ikke ophober sig i konstruktionen og danner skimmelsvamp.

Tips: Tjek lokalplanen før du vælger

Inden du forelsker dig i en bestemt tagtype, bør du altid undersøge lokalplanen for dit område. Mange kommuner har strikse regler for, hvilke materialer og farver der må bruges, især i ældre kvarterer eller tæt på kirker.

Servitutter på din egen grund kan også indeholde begrænsninger. Det er ærgerligt at bestille et sort glaseret tegltag, hvis lokalplanen kun tillader mat rødt tegl. Tjek kommunens hjemmeside eller spørg teknisk forvaltning, før du skriver under på tilbuddet.

Levetid og garanti

Når du sammenligner priser, skal du altid holde dem op imod den forventede levetid. Et billigt tag, der skal skiftes efter 20 år, kan være dyrere i længden end et kvalitetstag, der holder i 60 år.

Vær opmærksom på forskellen mellem produktgaranti og udførelsesgaranti. Producenten garanterer for selve materialet, mens håndværkeren garanterer for det udførte arbejde.

Mange producenter tilbyder 15, 20 eller 30 års garanti på deres tagsten eller plader. Læs betingelserne grundigt, da garantien ofte nedskrives i værdi over tid.

Klimasikring og fremtidens vejr

Det danske vejr bliver mere ekstremt med flere skybrud og kraftigere storme. Det stiller større krav til tagets indfæstning og tæthed end tidligere.

Når du vælger nyt tag, er det fornuftigt at vælge løsninger, der er testet til at modstå fremtidens klima. Det gælder især dimensionering af tagrender og nedløb, som skal kunne håndtere store vandmængder på kort tid.

Vedligeholdelse forlænger levetiden

Uanset hvilken tagtype du vælger, slipper du ikke helt for vedligeholdelse. Selv “vedligeholdelsesfrie” tage skal tilses jævnligt for at sikre, at alt er tæt.

Rensning af tagrender er en årlig opgave, der forhindrer vandskader på facaden og udhæng. Tjek også inddækninger omkring skorstene og kviste, da fugemassen kan mørne over tid.

Algebehandling kan være nødvendigt af kosmetiske årsager, men vær varsom med højtryksrensning. En for hårdhændet rensning kan ødelægge overfladen på tagstenene og gøre dem mere modtagelige for frostsprængninger.