Undertag pris | Blik klogere på typer og prisklasser

Denne artikel vil forsøge at belyse emnet, så det bliver nemmere for dig, som står og skal have skiftet tag eller lægge en nyt tag, at kunne træffe en kvalificeret beslutning om etablering eller udskiftning af undertag i dit projekt.

De fleste tagbeklædninger har brug for et underliggende tag, som stopper fugt og kondens, i at trænge ind i tagets underliggende konstruktioner, isolering og i sidste ende; ind i dine lofter og vægge. Mange af os ved dog ikke helt hvad et undertag er, om hvilke typer der findes og hvad det koster at få en undertag. Ej heller ved mange, hvilke typer tage der kræver et undertag og hvornår det kræver udskiftning. 

Hvad koster et undertag?

Skal du udskifte dit undertag eller lægge et helt nyt, er det rart at kende økonomien i projektet. Overordnet set skal du regne med en kvadratmeterpris mellem 200 kr og 400 kr. 

Prisen vil være lavere for banevare undertag (let undertag) end for fx fast undertag og yderligere vil øvrige faktorer påvirke pris på undertag:

  • Hvor stor er tagfladen undertaget skal lægges på?
  • Er der vinkler, kviste, ovenlysvinduer eller skorsten på taget? 
  • Er der monteret et gammelt undertag som skal skiftes eller er et første gang der skal lægges undertag?
  • Kræver montering af undertag stillads og sikkerhedsudstyr?
  • Hvor i landet skal projektet gennemføres?

Få 3 gratis tilbud på lægning af undertag

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på lægning af undertag – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvad er undertag?

Undertaget ligger, som navnet lyder, som en flade over tagkonstruktionen på dit hus, men under selve tagbelægningen. Du ser altså ikke undertaget medmindre tagplader, sten eller tagpap, pilles ned af tagfladen. Skal du skifte taget, vil du således stifte bekendtskab med undertaget, hvis der altså er et. Muligvis behøver du heller ikke et. Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Hold konstruktionen tør

Formålet med undertage er, at holde fugt fra regn, sne og slud ude af tagkonstruktionen, men også at holde kondens fra opvarmning inde i huset ude. Al den fugtige luft og varmegivende aktivitet inde i dit hus; for eksempel madlavning, bad og generel opvarmning af rum, vil give kondens ude under taget, når kulden udenfor møder varmen indefra, under tagfladen. Begge typer fugt er uundgåelige og naturlige. Tagkonstruktionen skal blot kunne holde til det. 

Hvis der ikke er undertag, eller undertaget er utæt, kan det have afgørende betydning for hvor lang levetid dit tag og dit hus har. Ingen ønsker sig en tagbelægning med en kort levetid. Et tæt undertag er derfor essentielt for en tagkonstruktion med en langtidsholdbar løsning.

3 forskellige slags undertag 

Der findes grundlæggende 3 forskellige typer af undertage. Alle har de til formål at sikre tagets tæthed, men der er forskel på deres tykkelse, materiale og hvortil de egner sig. Valget af de forskellige typer, afhænger dels af tagets udformning, tagets tilstand og hvor stor indbygningshøjde der er, hvis huset har en beboet 1.sal. 

Der findes følgende tre typer af undertag:

  • Let undertag
  • Middelfast undertag
  • Fast undertag

Herunder kan du læse om de tre forskellige typer undertag og deres fordele og ulemper hver især

Let undertag

Af de forskellige typer af undertage er de lette undertage den nemmeste løsning. Undertaget kaldes også for et “løst undertag”. Undertaget består nemlig af en løs tagdug som lægges henover de eksisterende spær. Det fås i ruller af cirka 50 meter og er et plastmateriale, som fås både med en diffusionsåben overflade eller en diffusionstæt overflade. Man kalder det også for “et banevare undertag”

Fordele ved let undertag:

  • Banevare undertag er billigt i indkøb
  • En billigere løsning end de øvrige undertagstyper
  • Nemt at tætne ved huller 
  • Fås som diffusionsåben hvilket erstatter ventilation under taget
  • Lettere at lægge end øvrige typer og kan lægges af en selv. 

Ulemper ved let undertag:

  • Knapt så lang levetid som øvrige typer, 25-30 år
  • Kan ved uheld rives i stykker
  • Ikke trådsikkert – kan ikke trædes på
  • Hvis løsrevet kan det blafre i vind og høres udefra
  • Selvom det er diffusionsåbent, kan det om vinteren få kondens som fryser og dermed hindre diffusion og ventilation

Middelfast undertag

Når undertaget er middelfast kaldes det også for et tungt undertag. Oftest vil det være lavet af tynde træplader; Masonit eller Huntonit eller gips. Det middelfaste undertag eller det “tunge undertag”, er som navnet lyder, en type undertag som vejer mere end det lette undertag. Dermed er det også mere robust og stabilt end det lette undertag. Samtidig har det en diffusionsåben overflade og fylder ikke så meget. 

Er der ensartede flader på tagfladen, er det oplagt at lægge middelfaste undertage. Mange spring og mange vinkler gør dog de tynde træplader svære at bruge. Samtidig vil en beboet overetage få inddraget nogle cm loftshøjde, hvis der skal være plads til plader. En lav indbygningshøjde vil derfor kunne give problemer med pladsen, hvis der anvendes middelfast undertag. Her vil undertaget typisk bedst bestå af let tagdug, i stedet for hårde plader.

Fordele ved middelfast undertag:

  • En rimeligt billig løsning
  • Faste plader som er nemme at arbejde med
  • Fylder ikke ret meget
  • Stabilt og lydløst i blæsevejr
  • Plader som er diffusionsåbne

Ulemper ved middelfast undertag:

  • Bedst til simpel tagbelægning uden vinkler m.v.
  • Ikke velegnet til huse med overetage med lille indbygningshøjde
  • Ikke trådsikkert undertag – kan ikke gås på
  • Kan give problemer med at montere tæt ved vinduesåbninger og andre installationer. 

Fast undertag 

Ofte kaldes et fast undertag typisk for et tungt undertag. Det skyldes at det består af ru tagbrædder eller krydsfinerplader. Altså nogle rimeligt tunge materialer. Tyngden på pladerne, gør tagbelægningen til den mest robuste type undertag og giver dermed ekstra tæthed, hvis monteret korrekt. 

Vil du udskifte dit gamle undertag til et fast undertag, skal du dog også sørge for ventilation. Modsat de lette og middelfaste undertage, som begge er diffusionsåbne, er det faste undertag diffusionstæt, og dermed uden indbygget god ventilation. 

Fordele ved fast undertag:

  • Undertaget med den længste levetid (40-60 år)
  • Faste undertag er næsten et tag i sig selv, og dermed meget tæt
  • Trådsikkert (kan betrædes sikkert)
  • Fast undertag er hårdfør i al slags vejr

Ulemper ved fast undertag:

  • Hvis den udvendige tagbelægning er utæt, kan der opstå råd og svamp i undertaget
  • Et fast undertag risikerer skimmelsvamp, hvis det ikke er monteret korrekt
  • Tagbelægninger som ikke er diffusionsåbne risikerer skimmelsvamp hvis der ikke er ventilation
  • Faste undertage er de mest bekostelige
  • Det kræver en del arbejde og kompetencer at montere nyt undertag af faste plader

Hvad er et diffusionsåbent undertag?

Hvis det er tid til at skifte undertaget derhjemme, er det godt at vide hvilken type du skal skifte undertaget til. Et nyt undertag skal nemlig helst passe til dit hus, ikke kun for æstetik og praktisk lægning af taget ovenpå, men også fordi husets sundhed er afhængig af, at du vælger den rigtige løsning. For at bevare en sund og stærk konstruktion i dit hus, skal du blandt andet sørge for, at taget kan ånde, enten gennem diffusion eller ventilation.

Diffusion erstatter ventilation

Hvis dit tag ikke har ventilation, altså plads mellem undertag og tagbelægning, og ventilationsriste placeret forskellige steder i mellemrummet, har du brug for et diffusionsåbent undertag. Det betyder i så fald, at du ikke kan få fast undertag, men i stedet må vælge et løst undertag/banevare undertag eller et middelfast undertag. 

Diffusionsåbent tag giver fugtig luft mulighed for at trænge ud gennem taget indefra og samtidig hindrer overfladen på undertaget, at fugt trænger ind udefra. Undertaget kræver altså ikke ventilation på samme måde som faste undertage kræver ventilation. Har du begge dele, er det blot en ekstra sikring mod fugtskade, opståen af svamp m.v.

Hvilket er det bedste undertag?

Som det fremgår af de ovenstående afsnit, afhænger den rigtige løsning hjemme hos dig, af dit hus konstruktion og udformning, såvel som tagbelægningen du vælger skal lægges på huset. I sidste ende bliver det altså kun muligt at skifte til et undertag, som passer til den tagløsning du vælger. 

Hvilket undertag passer ind hjemme hos dig?

Det kan være svært at vide hvilke forskellige muligheder du har for nyt undertag, kombineret med en bestemt tagtype. Det kan derfor være en god idé, at få besøg af en uvildig byggetekniker som er ekspert indenfor de krævede felter. Han/hun kan hjælpe dig med at vurdere, hvad dine muligheder er, og hvilke materialer der passer til projektet. 

Et præcist estimat af materialeforbrug og aktuelle priser kræver, at du får udarbejdet egentlige tilbud på opgaven, gerne fra forskellige firmaer, så du har nogle priser du kan holde op imod hinanden. 

Hvilket undertag er den billigste løsning?

Hvis du skal skifte undertag med udgangspunkt i den billigste løsning, er det banevare undertag du skal have. Det betyder altså et løst undertag som er plast indefra og ud, ligesom en plastikdug. Denne type undertag er både billigst i indkøb og i oplægning. Muligvis kan du tilmed selv lægge denne type af undertag.

Hvilke tagbelægninger kræver undertag?

Den udvendige tagbelægning er i de fleste tilfælde afhængige af et nyt undertag. Der findes dog enkelte typer som kan undvære et undertag og også nogle typer som kan undvære undertaget fordi hældningen på taget er over 35-40 grader. Det gælder for eksempel stejle tegltage. Her vil man i stedet lave understrygning, hvor man sprøjter kit ind i kanten af tagstenene som lukker hullerne mellem stenene. Der findes også tagtyper hvor man i stedet for de traditionelle undertage, vil montere tagpap som undertag. Det gælder blandt andet for skifertag. Tagpap kræver i øvrigt i sig selv et fast undertag. 

Nedenfor kan du se en liste over de mange typer tag som kræver nyt undertag ved montering:

Hvornår skal man skifte sit undertag? 

Det kan være svært at vide hvornår dit undertag skal skiftes. En god indikation er dog hvis der er utætheder, råd eller svamp at spore på indersiden af tagets undertag. Skal du alligevel skifte taget, er det en god idé, at få skiftet undertaget samtidig. Ud af tagets samlede pris, fylder undertaget som regel kun en mindre del. 

Kan man skifte sit undertag indefra?

Et undertag kan godt skiftes indefra, men det kan være svært at gøre helt tæt og deraf kan man ikke være sikker på, at håndværkeren vil stå inde for arbejdet, hvis det gøres på denne måde. Vælger man alligevel at gøre det indefra, skal det være med bevidsthed om, at det måske ikke holder så mange år som et undertag monteret udefra.

Hvor lang tid holder et undertag?

Hvor længe et undertag holder, afhænger dels af typen og dels af tagbelægningen. Yderligere handler holdbarhed også kvalitet. Er undertaget lagt ordentligt, holder det også i mange år. Et let undertag holder 25-30 år, mens et middelfast undertag og fast undertag holder mellem 40 og 60 år. 

Hvorfor lægger man et undertag? 

Undertag er en beskyttende barriere mellem tagkonstruktion og tagbelægning, som holder fugt ude og samtidig sørger for, at den fugt/kondens som kommer indefra huset, kan diffundere ud gennem en diffusionsåben overflade. Alternativt forsvinder kondens gennem installeret ventilation.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere