Tagtjek – Alt hvad du skal vide om tagtjek

Der kan gå mange år mellem de øjeblikke, hvor du skæver op til hustaget og overvejer, om det mon trænger til rensning, reparation eller måske endda totalrenovering.

Det er de færreste af os som jævnligt tilser taget for eventuelle skader, alger og nedfald. Det kan dog godt svare sig at gøre netop dette. Du kan nemlig spare mange penge, hvis du i tidsnok får hindret eventuelle skader på dit tag. Udgangspunktet for denne proces er faktisk gratis. Du kan nemlig bestille et gratis tagtjek hos rigtig mange virksomheder, som er professionelle indenfor tag. 

Hvad koster et tagtjek?

Oftest kan du faktisk få et gratis tagtjek. De fleste tag-virksomheder tilbyder et gratis tagtjek som en service. Med tjekket følger efterfølgende rådgivning om, hvad du bør gøre for dit tag. Du får altså vurdering af dit tag, eventuelle utætheder, om der kræves hel udskiftning, hvilket tag du har mulighed for at vælge i stedet m.v. 

Den rådgivning som du tilbydes gratis som husejer, håber firmaet så, at du vil lytte til. Dertil vil de selvfølgelig også gerne, at du vælger dem, til i et eventuelt samarbejde om reparationer, rensning, maling, eller til at få udskiftet tagbelægningen. 

Ofte kan det være en fordel at indhente flere tilbud, både på tagrenovering, reparationer og udskiftning.

Få 3 gratis tilbud på tagtjek

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på tagtjek – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvorfor er det en god idé med et gratis tagtjek?

En professionel vurdering af dit tags tilstand, kan være en vigtig del af vedligehold af tagfladen på huset. Med en grundig gennemgang af tilstanden, kan du nemlig reagere på eventuelle problemer, skader eller potentielle skader, som med tiden vil udvikle sig og måske ende med at koste mange penge. 

Et lille problem, som for eksempel to løse tagsten, kan med tiden blive et stort problem, hvis der sker indtrængen af fugt under tagstenene. Reparation af skaden i tide, bevirker, at du slipper med en mindre omkostning på dit tag og forlænger tagets levetid. Får du derimod ikke gjort noget ved de løse tagsten, er resultatet muligvis vandskader og lignende store konsekvenser. 

Store konsekvenser kan koste mange penge. Hvis du kan få et tagtjek helt gratis, er det derfor bestemt en god idé, at udnytte den mulighed.

Hvornår trænger dit tag til et tagtjek?

Kan du se alger, afskalninger eller skade på dit tag, er det næste skridt at få en helhedsvurdering af hele taget. Selv små utætheder kan være afgørende for, hvad der skal gøres ved tagfladen og skaderne som er opstået. Hvis en tagrenovering helst skal afholdes nogle år endnu, skal småskader stoppes i tide. 

Ved en grundig gennemgang, med en professionel vurdering, kan du konstatere og reparere mindre skade, så levetiden på dit tag kan forlænges. Er taget med mange utætheder, eller er der allerede forårsaget vandskader i huset, skal det klarlægges om skaderne kan repareres, eller om du skal have udskiftet taget. 

Et tag i dårlig stand, vil ved et gratis tagtjek blive vurderet og dermed klarlægge hvilke handlemuligheder du har; reparation, helt renoveret eller måske et nyt tag ovenpå det gamle?

Hvordan foregår et tagtjek?

Hvis du bestiller et gratis tagtjek hos en tagvirksomhed, vil en tagtekniker ved et aftalt besøg, inspicere dit tag. Det kan både være nedefra, indefra tagvinduer og ved en tur op ad stige eller stillads. Hele taget gennemgås for efterses for hvor slidt overfladen er. Herefter tager teknikeren en kort snak med dig inden besøget afsluttes. 

Et tagtjek bliver til en tagrapport

Efter besøget udarbejder teknikeren en rapport som du får tilsendt (oftest via mail). Denne rapport indeholder informationer om tagets stand. Det vil sige; teknikerens fund og konstateringer. Der noteres fejl, utæthed og skade. Samtidig fremgår det af rapportens rådgivning, hvor mange år det kan forventes, at du som husejer, kan beholde dit tag, førend det bør udskiftes. Er hele taget slidt, står der måske først og fremmest i rapporten, at du bør få udskiftet taget eller at det trænger til at blive renoveret. 

Slutteligt kommer teknikeren med nogle anbefalinger. Det kan være alt fra gode råd om maling, om udbedring af skaderne der kan være eller om hel udskiftning. Du bestemmer selv om du vil handle på anbefalingerne. Dit næste skridt er derfor, at tage stilling til, om dit tags tilstand kræver, at du vil gøre noget aktivt for taget på nuværende tidspunkt. 

Hvor længe holder et tag?

Der er stor forskel på hvor længe et tag holder. Det afhænger dels af faktorer som vedligehold, vejr og vind og dels af hvilket tag der er tale om. Et Decratag holder eksempelvis i alt mellem 30 og 60 år, mens et skifertag kan holde 80-100 år. 

Der er en sammenhæng mellem hvor mange penge et nyt tag koster, og hvor længe typen af tag gennemsnitligt holder. Prisen skal dog sammenholdes med, hvor godt tagbelægningen bliver vedligeholdt og dermed hvor god en investering tagbelægningen bliver. Ved et gratis tagtjek kan du få mere vejledning om, hvilke typer tage du kan vælge til dit tag. Ofte kan en tagrenovering dog også svare sig af andre grunde. Efterisolering af loft og understrygning, er elementer som kan gøre et nyt eller renoveret tag til en god investering. 

I nedenstående tabel ses en oversigt med eksempler på tagtypers gennemsnitlige indkøbspris pr. kvadratmeter, samt den gennemsnitlige forventede levetid på tag

Priseksempler på tagrenovering med nyt tag pr. m2

TagtypePris pr. m2 ved udskiftningTagets gennemsnitlige levetid
Tagpap800 – 1.000 kr40 – 50 år
Bølgeeternit700 – 1.200 kr20 – 40 år
Ståltag (Decra)800 – 2.100 kr30 – 60 år
Tegltag1.200 – 2.300 kr50 – 70 år
Betontag1.500 kr – 2.200 kr40 – 60 år
Skifertag1.500 kr – 1.800 kr80-100 år

Hvordan vedligeholder man et tag?

Der er oftest ikke så meget vedligehold til dit tag, omend nogle typer har mere tendens til fastgroede mos og algebelægninger end andre. Fælles for dem alle er dog, at de skal rengøres med nogle års mellemrum, for ikke at få belægninger, som kan skade tagets overflade. 

Du kan vælge at betale et professionelt firma for at komme og rense dit tag hvert andet – tredje år. Du kan også vælge at klare arbejdet selv. Det kræver indkøb af algerens eller “tagrens”, som skal påføres taget, enten koncentreret eller i en opløsning med vand. Sammensætningen af vand og rensemiddel afhænger af den enkelte type som indkøbes.

Husk at gamle tage kan indeholde asbest

Vær opmærksom på at gamle tage kan indeholde asbest. Det kan primært være tilfældet hvis dit tag er eternittag – et bølgepladetag. Hvis du har mistanke om, at der kan være asbest i dit tag, skal du ikke gå på pladerne og ej heller hælde algerens på det. Hvis tagfladen skal renses, er det bedst at ringe til et firma som har forstand på at rengøre tage med asbest. Deres udstyr kan rense og opsamle det vand og skidt som kommer af taget ved rengøring. Indholdet af en tagplade med asbest i, skal ikke i kontakt med mennesker eller omgivelser. 

Hvad koster et tagtjek?

Det koster oftest ikke noget at få foretaget et tagtjek. Du skal blot finde et firma som skilter med gratis tagtjek og lave en aftale om en inspicering af dit tag. Efter at teknikeren har lavet et tagtjek, vil denne udarbejde en rapport som viser tagets tilstand samt forventede restlevetid.

Hvornår skal et tag udskiftes?

Når tagbelægning trænger til at blive skiftet ud, har der som regel været tegn på det i et stykke tid. Huller, løse sten, plader eller revner i tagets overflade, indikerer at taget er nedslidt. Når taget bliver nedslidt, vil der opstå huller og revner. Skaden som opstår på baggrund heraf, kan gøre det nødvendigt at skifte tag snarest muligt, så skadesomfanget ikke udvikler sig til konstruktion, isolering og loftsbeklædning. Ved et gratis tagtjek kan en tekniker hjælpe dig med at foretage denne vurdering.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere