Spær priser | Alt du skal vide om typer af tagspær og tagkonstruktioner

Spær udgør den bærende konstruktion i ethvert tag og fungerer som skelettet, der holder tagbelægningen oppe og sikrer husets stabilitet. Uanset om du bygger nyt hus, renoverer en ældre ejendom eller planlægger en tilbygning, er valget af spær afgørende for både tagets form, isoleringsevne og loftshøjden indendørs. Korrekt dimensionerede spær sikrer, at taget kan bære sin egen vægt samt belastninger fra sne og kraftig vind.

Pris på spær – Hvad koster nye spær?

Prisen på spær varierer betydeligt afhængigt af spærtypen, spændvidden og taghældningen. For almindelige gitterspær til et standard parcelhus ligger prisen typisk mellem 1.500 og 3.500 kr. pr. stk. eksklusive montering. Skal du have specialfremstillede hanebåndsspær eller bjælkespær til loft til kip, vil prisen være højere.

Herunder ses et estimat over omkostningerne ved indkøb og montering af spær til et hus på ca. 140 m2:

Post	Prisestimat (DKK)
Gitterspær (materiale pr. stk.)	1.500 – 3.500 kr.
Hanebåndsspær (materiale pr. stk.)	2.500 – 5.500 kr.
Arbejdsløn (tømrer)	500 – 900 kr. pr. time
Kranleje (til opsætning)	2.000 – 4.000 kr. (startgebyr + timer)
Statisk beregning (Ingeniør)	5.000 – 12.000 kr. (samlet pakke)
Samlet pris (typisk tagkonstruktion)	75.000 – 150.000 kr.

Prisen påvirkes især af kompleksiteten i tagkonstruktionen. Et simpelt sadeltag med standard gitterspær er den billigste løsning, da disse spær masseproduceres på fabrik. Kræver huset valmede ender, kviste eller en asymmetrisk taghældning, stiger prisen, da det kræver specialtilpasning og mere tidskrævende montering.

Derudover spiller adgangsforholdene en stor rolle. Spær leveres typisk med lastbil og hejses direkte på plads med kran. Hvis huset ligger vanskeligt tilgængeligt, eller hvis kranen skal række meget langt, vil omkostningerne til maskinleje stige markant. Husk også at budgettere med nødvendigt tilbehør som vindtrækbånd, beslag og afstivningslægter.

Hvad er spær, og hvilken funktion har de?

Spær er de primære bærende elementer i en tagkonstruktion. De spænder fra ydervæg til ydervæg og overfører lasten fra taget ned i husets fundament. En korrekt spærkonstruktion skal kunne modstå både den permanente last fra tagmaterialerne (eksempelvis tunge tegltagsten) og den midlertidige last fra sne og vindtryk.

Konstruktionen består typisk af konstruktionstræ, der er samlet med sømplader af stål eller bolte. Træet er oftest af styrkeklasse C18 eller C24, hvilket garanterer en bestemt bæreevne. Valget af spærtype dikterer ikke kun tagets ydre udseende, men også mulighederne for at udnytte loftsrummet til beboelse eller opbevaring.

De forskellige typer spær

Der findes mange forskellige typer spær, der hver især egner sig til specifikke byggeprojekter. Valget afhænger af, om du ønsker et fladt loft, loft til kip, eller om du vil udnytte tagetagen til beboelse.

Gitterspær

Gitterspær er den mest almindelige spærtype i Danmark, især i parcelhuse fra 1960’erne og frem til i dag. Konstruktionen består af en trekantet ramme med indvendige stænger (gitter), der giver stor styrke med et minimalt materialeforbrug.

Fordelen ved gitterspær er den lave pris og den høje stabilitet. Ulempen er, at gitterværket fylder hele loftsrummet, hvilket gør det umuligt at indrette beboelse under taget. Der er dog typisk plads til en gangbro og isolering i bunden af spæret.

Hanebåndsspær

Ønsker du at udnytte tagetagen til beboelse, er hanebåndsspær løsningen. Denne type spær har en tværgående bjælke (hanebåndet) placeret højt oppe i konstruktionen, hvilket frigør plads i den nederste del af spæret.

Hanebåndsspær kræver ofte, at ydervæggene er stærke nok til at optage det udadgående tryk, eller at der indbygges en forstærkende knævæg. Denne spærtype er ideel, hvis du planlægger et nyt tag med integreret 1. sal.

Bjælkespær

Bjælkespær er simple spær, der typisk anvendes til flade tage, tage med lav hældning (pulttag) eller i konstruktioner med loft til kip. De består af massive bjælker eller limtræ, der spænder fra væg til væg eller fra væg til en central kipbjælke.

Denne type giver et meget rent og åbent udtryk indvendigt og anvendes ofte i moderne arkitektur. Bjælkespær kræver dog ofte kraftigere dimensioner end gitterspær for at kunne bære lasten over store spændvidder uden understøtning.

Saksespær (Saksestol)

Saksespær er en hybridløsning, der giver mulighed for en højere lofthøjde end gitterspær, men uden at åbne helt op til kip. Undergurten (den nederste del af spæret) hælder opad mod midten, hvilket skaber et hvælvet loft indvendigt.

Dette er en populær løsning i nybyggeri, hvor man ønsker en rummelig fornemmelse i stuen eller køkken-alrummet, men stadig har brug for plads til isolering og ventilation over loftet. Det er ofte et billigere alternativ til fuld loft til kip konstruktion.

Halvspær

Halvspær ligner et halvt gitterspær og bruges typisk til tilbygninger, carporte eller udestuer, der bygges op mod en eksisterende bygning. De har kun fald til én side og monteres ofte på en rem på den eksisterende mur.

Dimensionering af spær og spærafstand

Korrekt dimensionering er afgørende for sikkerheden. Spær skal beregnes specifikt til det enkelte hus, hvor der tages højde for husets bredde, tagets hældning og den valgte tagbelægning. Tunge tegltagsten kræver kraftigere spær end lette stålplader eller tagpap.

I Danmark skal spærdimensionering følge Eurocode 5-standarderne. Det betyder, at der skal udføres en statisk beregning, som dokumenterer, at konstruktionen kan bære snemængder og modstå vindtryk i den specifikke geografiske zone. Det anbefales altid at få en byggesagkyndig eller ingeniør til at stå for disse beregninger.

Spærafstanden er afstanden mellem midten af det ene spær til midten af det næste. Standardafstanden i nyere byggeri er typisk 100 cm (c/c 1000 mm), da dette passer med standardmål for isoleringsbatts og lægter. I ældre huse kan afstanden variere mellem 80 og 120 cm. Ved renovering er det vigtigt at overholde den eksisterende spærafstand eller forstærke konstruktionen, hvis afstanden øges.

Materialevalg: Konstruktionstræ og styrkeklasser

Spær fremstilles næsten udelukkende af nåletræ, typisk gran. Træet skal være styrkesorteret for at sikre en ensartet bæreevne. De mest anvendte styrkeklasser i Danmark er C18 og C24.

C18 træ bruges ofte til mindre krævende konstruktioner eller som lægter, mens C24 er standarden til bærende spærkonstruktioner. Tallet refererer til træets bøjningsstyrke. Træet skal desuden være tørt ved montering for at undgå, at det slår sig eller danner grobund for skimmel, når det bygges ind i konstruktionen.

I særlige tilfælde, hvor der er behov for meget store spændvidder uden understøtning, kan man anvende limtræ eller stålspær (I-bjælker). Limtræ er opbygget af flere lag træ limet sammen, hvilket giver en enorm styrke og formstabilitet sammenlignet med almindeligt konstruktionstræ.

Montering af spær – Sådan foregår processen

Montering af spær er præcisionsarbejde, der kræver erfaring. Processen starter typisk med, at spærene leveres på byggepladsen med lastbil. Herfra løftes de direkte op på remmen (den øverste bjælke på muren) ved hjælp af en kran.

1. Opmærkning: Før kranen ankommer, skal remmen mærkes op med den korrekte spærafstand. Dette sikrer, at spærene placeres præcist.
2. Fastgørelse: Spærene fastgøres til remmen ved hjælp af vinkelbeslag og beslagskruer. Det er vigtigt, at der bruges godkendte beslag, der kan optage både lodrette og vandrette kræfter.
3. Afstivning: Straks efter opsætning skal spærene afstives midlertidigt med brædder for at forhindre, at de vælter som dominobrikker, før resten af taget er monteret.
4. Vindtrækbånd: Der monteres permanente vindtrækbånd (stålbaand) på tværs af spærene for at sikre stabiliteten i længderetningen.

Arbejdet bør udføres af professionelle håndværkere, da fejl i monteringen kan have katastrofale følger for husets stabilitet.

Spær og isolering – Krav og udførelse

Nutidens energikrav stiller store krav til isoleringstykkelsen i tagkonstruktionen. Spærene spiller en central rolle her, da isoleringen typisk placeres mellem spærene. Da moderne isoleringskrav ofte overstiger spærenes højde, er det nødvendigt at påfore spærene ekstra træ eller isolere i flere lag.

Ved tagisolering er det vigtigt at minimere kuldebroer. Selve spæret af træ isolerer dårligere end mineraluld, hvilket skaber en kuldebro gennem konstruktionen. Dette løses ofte ved at montere en krydsforskalling indvendigt, som bryder kuldebroen og giver plads til yderligere isolering.

Der skal også tages højde for ventilation. Der skal altid være en ventilationsspalte mellem isoleringen og undertaget (hvis undertaget ikke er diffusionsåbent), så fugt kan slippe væk. Korrekt udført isolering omkring spærene forhindrer varmetab og dannelse af kondens, der kan føre til råd og svamp.

Undertag og lægtning på spær

Når spærene er rejst og afstivet, er næste skridt montering af undertag og lægter. Undertaget fungerer som en ekstra sikkerhed mod regn og fygesne, der kan trænge ind under selve tagbelægningen.

Valget af undertag afhænger af tagbelægningen. Til tegl og betonsten anvendes ofte et banevare-undertag, der rulles ud direkte på spærene. Prisen på dette arbejde kan variere, så det er en god idé at undersøge undertag pris tidligt i processen. Ovenpå undertaget monteres afstands- og bærelægter, som tagstenene eller pladerne skal hvile på.

Udskiftning og forstærkning af eksisterende spær

I ældre huse kan det blive nødvendigt at udskifte eller forstærke spærene. Dette sker ofte i forbindelse med en tagrenovering, hvor man ønsker at skifte fra et let tag (f.eks. eternit) til et tungt tag (f.eks. glaseret tegl). De gamle spær er sjældent dimensioneret til den øgede vægt.

Forstærkning kan udføres ved at bolte nye spær (lasker) på siden af de eksisterende. Dette øger både bæreevnen og giver mulighed for at rette et skævt tag op. Hvis spærene er angrebet af råd eller husbukke, kan en delvis udskiftning være nødvendig. Dette er en kompleks opgave, der kræver understøtning af taget, mens arbejdet står på.

Vindafstivning – En usynlig men vigtig detalje

Et tag udsættes for enorme kræfter, når det blæser. Uden korrekt vindafstivning kan hele tagkonstruktionen i værste fald kollapse eller forskyde sig. Vindafstivning består typisk af vindtrækbånd (hulbånd af stål), der monteres diagonalt på spærene under tagbelægningen.

Disse bånd danner trekanter i konstruktionen, hvilket låser spærene fast og forhindrer dem i at vælte sidelæns. Derudover skal gavlspærene forankres ekstra godt til murene for at modstå suget fra vinden, der passerer husets ender.

Lovgivning og byggetilladelse ved spærkonstruktioner

Ændringer i den bærende konstruktion, herunder opsætning af nye spær eller væsentlige ændringer af de eksisterende, kræver altid byggetilladelse. Du skal kunne fremvise statiske beregninger, der dokumenterer, at konstruktionen overholder gældende normer i Bygningsreglementet (BR18).

Kommunen vil typisk kræve tegninger, der viser spærplan, snittegninger og detaljer omkring samlinger og forankring. Det er bygherrens ansvar, at dokumentationen er i orden, men i praksis er det ofte spærfabrikken eller en rådgivende ingeniør, der leverer det tekniske materiale.

Spær til fladt tag og ensidig hældning

Ved flade tage eller tage med meget lav hældning (under 10 grader) anvendes ofte kraftige bjælkespær eller gitterdragere. Her er udfordringen ikke kun bæreevnen, men også afvandingen. Selvom taget kaldes “fladt”, skal der altid være et lille fald, så regnvand kan løbe mod tagrenderne.

Dette fald kan indbygges i selve spæret (skåret med fald) eller opbygges med kiler ovenpå spærene. Ved flade tage er det ekstra vigtigt at sikre ventilationen i konstruktionen, da der er stor risiko for kondensdannelse på undersiden af tagpappen.

Tips: Tjek dine spær for tegn på skader

Det er en god idé at inspicere dine spær mindst én gang om året, hvis du har adgang til loftsrummet. Selv små skader kan udvikle sig til dyre reparationer, hvis de ikke opdages i tide.

Gå en tur på loftet med en lommelygte og kig efter følgende:

• Fugtskjolder: Mørke plamager på træet indikerer, at taget er utæt, eller at ventilationen er utilstrækkelig.
• Revner: Langsgående revner er normale i tørt træ, men tværgående brud eller revner ved knaster kan svække bæreevnen.
• Skadedyr: Små huller med lyst boremel under kan være tegn på borebiller eller husbukke.
• Nedbøjning: Ser spærene ud til at bue unaturligt meget nedad, bør du kontakte en fagmand straks.
• Rustne beslag: Tjek at sømplader og vinkelbeslag ikke er gennemtærede af rust.

Opdager du noget mistænkeligt, bør du få en tømrer eller byggesagkyndig til at vurdere omfanget. Forebyggelse er altid billigere end at skulle udskifte hele konstruktionen senere.