Støttemur

En støttemur er en konstruktion, der har til formål at holde på jordmasser ved niveauforskelle i terrænet. Den bruges ofte i haver, indkørsler og ved terrasser for at skabe brugbare, plane arealer på skråninger.

Når du etablerer en støttemur, sikrer du, at jorden ikke skrider sammen ved regn eller belastning. Det kræver korrekt materialevalg og en solid opbygning for at modstå det enorme tryk fra den bagvedliggende jord.

Hvad koster en støttemur?

Prisen på en støttemur varierer betydeligt afhængigt af materialevalg, murens højde og adgangsforholdene på grunden. En simpel mur af plantesten er billigere end en massiv mur af natursten eller støbt beton.

Som tommelfingerregel ligger prisen for en færdigmonteret støttemur typisk mellem 2.500 og 6.000 kr. pr. kvadratmeter overflade, inklusiv materialer og arbejdsløn. Gør-det-selv løsninger er billigere, men kræver stor fysisk indsats.

Herunder ses en oversigt over typiske priser for etablering af støttemur udført af professionelle:

Post	Prisestimat (inkl. moms)
Materialer (betonsten/plantesten)	500 – 1.200 kr. pr. m²
Materialer (natursten/granit)	1.500 – 3.500 kr. pr. m²
Arbejdsløn (brolægger/anlægsgartner)	1.500 – 3.000 kr. pr. m²
Fundament og stabilgrus	300 – 600 kr. pr. løbende meter
Samlet pris (typisk interval)	2.500 – 6.500 kr. pr. m²
Tidsforbrug (mindre mur, 10-15 m²)	3 – 5 arbejdsdage
Mulige tillæg	Bortkørsel af jord, drænrør, armering

Prisen påvirkes kraftigt af jordbundsforholdene. Hvis jorden er meget leret eller ustabil, kræves der et dybere og bredere fundament, hvilket øger mængden af stabilgrus og beton.

Derudover spiller logistikken en rolle. Hvis maskiner ikke kan komme tæt på arbejdsstedet, skal materialer bæres ind manuelt, hvilket øger timeforbruget markant. Husk også at budgettere med bortkørsel af jord, da udgravning til fundament og afretning ofte genererer store mængder overskudsjord.

Hvorfor bygge en støttemur?

Hovedformålet med en støttemur er funktionelt. Den forhindrer jordskred og erosion, som kan true bygninger eller ødelægge haveanlæg. Ved at opdele en stejl grund i terrasser kan du udnytte arealet langt bedre.

Muren skaber plane flader, der kan bruges til græsplæne, bede eller opholdsarealer. Uden en støttemur ville disse områder være skråninger, der er svære at vedligeholde og umulige at møblere.

Udover det funktionelle har muren også en æstetisk værdi. Den kan fungere som en rumdeler i haven og skabe struktur. Valget af sten eller træ kan understøtte husets arkitektur og give uderummet karakter.

Valg af materialer til støttemur

Der findes mange forskellige materialer til opbygning af støttemure. Valget afhænger af budget, ønsket udseende og murens tekniske krav. Nogle materialer er bedst til lave mure, mens andre kan klare høje belastninger.

Betonsten og herregårdssten

Betonsten er det mest populære valg i Danmark. De er ensartede, nemme at arbejde med og relativt billige. Der findes særlige støttemurssten med låsesystemer, der gør konstruktionen ekstra stabil.

Herregårdssten bruges ofte til lavere mure. De limes typisk sammen med fliseklæb for at sikre stabilitet. Betonsten giver et rent og klassisk udseende, der passer til de fleste parcelhuse.

Plantesten

Plantesten er hule betonblokke, der formes som en skål. De stables ovenpå hinanden og fyldes med jord, så der kan plantes blomster eller krydderurter i muren.

Denne type mur bliver hurtigt en grøn væg, der falder naturligt ind i haven. Plantesten er gode til gør-det-selv projekter, da de er nemme at stable, men de kræver korrekt bagfald for ikke at vælte over tid.

Natursten og granit

Natursten som granit eller sandsten er en eksklusiv og holdbar løsning. Stenene kan enten være tilhuggede blokke eller mere rå marksten. En mur af natursten har en enorm styrke og en meget lang levetid.

Arbejdet med natursten er tungt og kræver ofte en professionel brolægger for at sikre, at stenene ligger stabilt og æstetisk korrekt. Prisen er højere end beton, men resultatet er tidløst.

Træ og sveller

En støttemur i træ giver et blødere og mere naturligt udtryk. Ofte bruges trykimprægneret træ, egetræssveller eller hårdttræ som azobé. Træet sættes typisk lodret ned i jorden eller bygges op vandret mellem stolper.

Ulempen ved træ er levetiden. Selvom du vælger hårdttræ, vil jordkontakt og fugt med tiden nedbryde materialet. En træmur holder typisk mellem 15 og 25 år, afhængigt af træsort og konstruktion.

Fundablokke og in-situ beton

Til meget høje mure eller mure med stor belastning er fundablokke en stærk løsning. Blokkene stables tørt og fyldes derefter med beton og jernarmering. Det skaber en massiv, sammenhængende konstruktion.

Efter støbningen kan muren pudses, vandskures eller beklædes med skifer for at få et pænere udseende. Dette er en teknisk krævende løsning, der ofte kræver ingeniørberegninger.

Fundamentet er det vigtigste

En støttemur er kun så stærk som sit fundament. Hvis underlaget giver efter, vil muren sætte sig, revne eller i værste fald vælte. Fundamentet skal bære murens egenvægt og modstå jordtrykket.

Du skal altid grave ned til frostfri dybde, som i Danmark er 90 cm. Dette forhindrer, at jorden under muren hæver og sænker sig, når frosten går i jorden.

Bunden af renden skal være fast og stabil. Herpå udlægges et lag stabilgrus, som vibreres grundigt med en pladevibrator. Ovenpå stabilgruset støbes ofte et fundament af beton, eller der sættes en række af store sten i jordfugtig beton.

Det er afgørende, at fundamentet er helt i vater. Selv små skævheder i bunden vil forplante sig op gennem muren og blive meget tydelige i toppen. Brug god tid på dette stadie.

Jordtryk og hældning

Jord vejer meget, og når det regner, bliver jorden endnu tungere. Dette skaber et enormt pres på bagsiden af muren, som forsøger at skubbe muren udad.

For at modvirke dette skal en støttemur ofte bygges med en hældning ind mod jorden. Dette kaldes “smig” eller “bagfald”. En tommelfingerregel er, at muren skal hælde cirka 1-2 cm indad for hver 10 cm i højden.

Ved højere mure er det ikke nok med hældning. Her skal der bruges geonet (armeringsnet af plast), som lægges ind mellem stenene og rulles flere meter ind i jorden bag muren. Jorden holder nettet fast, og nettet holder muren fast.

Dræn og vandhåndtering

Vand er støttemurens værste fjende. Hvis vandet ophobes bag muren, stiger trykket markant. I frostvejr kan det ophobede vand udvide sig og sprænge muren eller skubbe den ud af position.

Derfor skal der altid etableres dræn bag en støttemur. Nederst bag muren lægges et drænrør, der leder vandet væk til en faskine eller kloak. Du kan læse mere om omkostninger ved dette i guiden om omfangsdræn pris.

Bag selve muren må du ikke fylde op med almindelig muldjord. I stedet skal der være et lag af drænende materiale, typisk nøddesten eller lecakugler, i hele murens højde. Dette sikrer, at vandet hurtigt løber ned til drænrøret.

Mellem det drænende lag og den bagvedliggende jord skal der placeres en fiberdug (geotextil). Dugen forhindrer, at jordpartikler skyller ind i stenene og tilstopper drænet over tid.

Gør-det-selv eller professionel hjælp?

At bygge en lav støttemur på under 60-80 cm er et overkommeligt projekt for den fingernemme gør-det-selv person. Det kræver dog fysik, da stenene er tunge, og der skal flyttes meget jord.

Hvis muren er højere end en meter, stiger kompleksiteten og risikoen markant. Her er kravene til fundament, hældning og armering så store, at det anbefales at hyre professionelle.

En anlægsgartner eller entreprenør har de nødvendige maskiner til udgravning og tunge løft. De har også erfaringen til at vurdere jordbunden og sikre korrekt dræning. Fejl i konstruktionen kan være livsfarlige, hvis en høj mur kollapser.

Ved større projekter, der involverer omfattende terrænregulering, kan det være en del af et samlet haveanlæg. Her tænkes muren ind i en helhed med belægning og beplantning.

Lovgivning og regler

Før du går i gang, skal du undersøge reglerne. I Danmark gælder der specifikke regler for terrænregulering i skel mod naboen. Du må som udgangspunkt ikke ændre terrænhøjden i skel uden naboens accept eller kommunens tilladelse.

Hvis støttemuren placeres i skellet, fungerer den som et hegn. Her gælder Hegnsloven. Muren må typisk ikke være højere end 1,8 meter plus et eventuelt tillæg for niveauforskel, men lokale lokalplaner kan have strammere regler.

Er muren over en vis højde, ofte 1,5 meter, kan den betragtes som en konstruktion, der kræver byggetilladelse. Det er altid en god idé at kontakte teknisk forvaltning i din kommune, før du bestiller materialer.

Husk også at tjekke servitutter på din grund. Der kan være ledninger eller rør i jorden, som du ikke må bygge ovenpå. Søg oplysninger i Ledningsejerregistret (LER) inden du graver.

Trin-for-trin guide til opbygning

Her er en gennemgang af processen for en typisk støttemur af betonsten.

Start med at markere murens placering med snore og pæle. Grav renden ud til fundamentet. Renden skal være bredere end selve muren for at give plads til arbejdet og drænlaget bagved.

Fyld renden med stabilgrus op til ca. 10-15 cm under færdigt terræn. Komprimer gruset grundigt. Det er her, du sikrer murens stabilitet. Et dårligt komprimeret underlag vil give sætningsskader.

Støb et fundament af beton eller sæt den første række sten i jordfugtig beton. Denne række skal sættes med ekstrem præcision. Brug vaterpas på hver enkelt sten, både på langs og på tværs.

Når første række er hærdet, kan du begynde at stable de næste rækker. Husk at forskyde samlingerne (forbandt), så muren bliver stærk. Hvis du bruger lim, skal stenene være rene og tørre.

Fyld løbende op bag muren med drænmateriale (nøddesten) og husk drænrøret i bunden. Stamp forsigtigt bagfylden, men pas på ikke at skubbe muren ud af lod.

Afslut toppen af muren med en pæn afdækning. Det kan være specielle topsten eller fliser, der leder regnvand væk fra murens kerne.

Vedligeholdelse af støttemur

En støttemur kræver generelt minimal vedligeholdelse, men den bør tilses årligt. Tjek for revner eller tegn på, at muren begynder at hælde. Små revner kan være tegn på sætninger eller problemer med vandtryk.

Alger og mos vil med tiden sætte sig på stenene, især hvis muren vender mod nord eller står i skygge. Dette kan fjernes med algefjerner og en stiv kost. Undgå højtryksrenser, da det kan skade stenenes overflade og gøre dem mere modtagelige for ny algevækst.

Hvis du har bygget en mur af træ, skal du holde øje med råd. Især overgangen mellem jord og luft er udsat. Efterbehandling med træbeskyttelse kan forlænge levetiden, men kun på de synlige dele.

Tips: Sådan sikrer du det korrekte smig

Når du bygger en støttemur, kan det være svært at holde den præcise hældning (smig) ind mod skråningen, mens du arbejder.

Lav en skabelon af træ, der har den præcise vinkel, muren skal have. Skru to lægter sammen i en trekant, hvor den ene side flugter med lodret, og den anden side har den ønskede hældning.

Brug denne skabelon hver gang du lægger en ny række sten. Hold skabelonen op mod murens front og tjek med et vaterpas på den lodrette del af skabelonen. På den måde sikrer du, at hældningen er ensartet hele vejen op, og du undgår en mur, der bugter sig.

Valg af stenstørrelse og æstetik

Størrelsen på stenene har stor betydning for det visuelle udtryk. Store blokke giver et roligt og monumentalt udseende, som passer godt til moderne funkishuse og store indkørsler.

Mindre sten, som herregårdssten eller knækfliser, giver et mere detaljeret og spinkelt udtryk. De passer ofte godt til ældre huse eller romantiske haver, hvor muren gerne må have struktur og spil.

Farven på stenene bør også overvejes nøje. Grå beton er neutralt, men kan virke koldt. Sorte eller koksgrå sten giver en flot kontrast til havens grønne planter. Sandfarvede sten giver varme, men kan være sværere at holde pæne.

Gabioner som alternativ

En moderne løsning er gabioner. Det er trådbure af kraftigt stål, som fyldes med løse sten. Gabioner kræver ikke samme præcision i opbygningen som en muret væg, da burene holder stenene på plads.

Gabioner er meget drænende i sig selv, da vandet løber frit gennem stenene. De er tunge og stabile, og de kan fyldes med alt fra granitsskærver til store marksten, hvilket giver stor designfrihed.

Denne type mur er hurtig at sætte op, hvis man har maskinkraft til at løfte burene og fylde stenene i. Det industrielle look med stålnettet passer dog ikke til alle hustyper.

Armering af høje mure

Hvis din støttemur skal være højere end en meter, er det ofte nødvendigt at armere den vertikalt. Ved brug af fundablokke gøres dette ved at placere jernstænger lodret ned gennem blokkene, inden de fyldes med beton.

Jernstængerne skal forankres i fundamentet. Det betyder, at du skal sætte jernet ned i den våde beton, når du støber fundamentet. Det kræver præcis opmåling, så jernet passer med hullerne i blokkene.

Vandret armering lægges typisk i hver anden eller tredje skifte (række) af blokke. Dette binder muren sammen på langs og modvirker revner. Brug kamstål, der er beregnet til betonarmering.

Sikkerhed under arbejdet

Arbejde med støttemure indebærer tunge løft og risiko for jordskred. Når du graver ud til fundamentet, skal du sikre dig, at jordskråningen ikke kan skride ned over dig, mens du arbejder i renden.

Ved dybe udgravninger skal der laves afstivning eller graves med anlæg (skrå sider), så jorden er stabil. Brug altid sikkerhedssko, da stenene er tunge og kan knuse tæer, hvis de tabes.

Husk også den rette løfteteknik. Mange rygskader opstår ved havearbejde. Brug en stenklipper eller vinkelsliber til at tilpasse stenene, og brug altid høreværn og beskyttelsesbriller, når du skærer i beton eller sten.

Afslutning mod græsplæne eller belægning

Toppen af støttemuren og området lige bagved kræver en pæn afslutning. Hvis der skal være græsplæne helt ud til kanten, kan det være en fordel at lægge en række fliser bag muren som en “maverem”.

Dette gør det nemmere at slå græsset uden at køre ud over kanten med plæneklipperen. Samtidig forhindrer det, at græsset vokser ind over murens kant og dækker stenene.

Skal der være belægning ovenfor muren, f.eks. en terrasse, er det vigtigt, at underlaget er komprimeret korrekt helt op til muren. Ellers vil fliserne sætte sig over tid, og der vil opstå lunker, hvor vand kan samle sig.

En veludført støttemur er en investering, der holder i mange årtier. Den tilføjer værdi til ejendommen og gør haven mere anvendelig. Uanset om du vælger beton, natursten eller træ, er grundigheden i forarbejdet nøglen til succes.