Zinktag | Et tag med lang levetid!

Zink tagplader kan bruges i mange forskellige udformninger. Med systemer der fungerer både som baner og plader som kan klikkes sammen, er zinkplader et nemt materiale at arbejde med. Det er dog afgørende for dets holdbarhed, at det bearbejdes og opsættes med indgående kendskab. Et nyt zinktag kan holde i mange år, hvis blot det er opsat rigtigt og under de rette forhold.

Metal er gennem nyere tid blevet et meget populært materiale til tagbelægning. Forskellige typer metal formes til plader, som kan bruges på samme måde som mere traditionelle tagbelægninger. Det er velkendt at bruge metalplader til tag, men ikke i ren form. Det betyder, at tage af stål, som fx Decratag, ikke anses for at være et metaltag, men i stedet et tag som indeholder metal. Et tag af zink er derimod et metaltag. Der findes metaltag i forskellige materialer, men zinktag er et af de mest brugte. Ofte bruger man zinkplader til inddækning på skotrender, kviste og rundt om ovenlysvinduer. 

Hvad koster et zinktag?

Et zinktag koster cirka 1.400 – 1.600 kr og opefter. Prisen er pr. kvadratmeter. Prisen forudsætter at arbejdet udføres af professionelle håndværkere. Hvis du selv har stor håndværksmæssig kunnen, vil kvadratmeterprisen blive lavere. 

Priseksempel: 

Kvadratmeterprisen på et hus med et falset zinktag, hvor det gamle tag bortskaffes og der derefter monteres zink, tagrender og inddækning omkring en skorsten, giver en kvadratmeterpris på 1.390 kr. Arbejdet udføres af en professionel taglægger. 

Zink er et materiale som findes i forskellige udformninger. Vælger du at anvende ubehandlet zink, er dette en mindre bekostelig løsning end forpatineret zink. Prisforskellen mellem de forskellige typer zinkplader, afhænger således af, hvilken behandling pladerne har skullet undergå, inden de bliver lagt klar til salg. Zinkens overflade ændrer sig afhængigt af behandlingen, så det er visuelt to forskellige udtryk du får, afhængigt af dit valg. Et ubehandlet zinktag er blank zink, mens forpatineret zinktag har en mere mat og karakteristisk overflade.

Foruden prisforskellen mellem forskellige typer zink, afhænger zinktag pris også af udbud og efterspørgsel. Der kan således være store forskelle mellem priser fra den ene udbyder til den anden. Vær derfor opmærksom, hvis du selv skal levere materialerne. Prisen for zinktag afhænger dog muligvis også af mængder. Ofte vil prisen for byggematerialer, forudbestilt, falde med antallet af enheder. Det betyder kort og godt, at jo mere zinktag du vil købe, jo lavere kan stk.-prisen blive. Skal en håndværker montere zinken for dig, kan denne muligvis levere materialer til samme eller måske endda en lavere pris. Uagtet prisen, vil omkostningen dog selvfølgelig stige med antallet af kvadratmeter.

Forudsætninger som påvirker prisen for et nyt zinktag

  • Typen af zinktag
  • Antallet af kvadratmeter zink der skal monteres
  • Størrelsen på tagfladen og dens tilstand (hvor meget arbejdstid vil der være forbundet med monteringen)
  • Mængden af installationer i taget (fx ovenlys, vinkler, skorsten og kviste)

Få 3 gratis tilbud på nyt zinktag

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på nyt zinktag – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvorfor vælge et metaltag?

Der er fordele og ulemper ved alle slags tag. Der er dog flere fordele ved et metaltag som zinktag, end der er ulemper. En af de største og mest overbevisende fordele er, at det kan holde i rigtig mange år. Det er dog samtidig også dyrere. Set i forhold den samlede levetid på taget, kan et tag af metal vise sig at være en bedre investering på lang tid, sammenlignet med billigere materialer. 

Det anslås, at et metaltag kan holde 4-9 gange så lang tid som et tag af tagpap. Det betyder, at metaltag kan holde 60-70 år, mens tagpap gerne holder 15 – 20 år. I sidste ende kan et metaltag vise sig at være den billigste løsning, selvom det typisk koster mere i indkøb, sammenlignet med andre typer tag. 

Fordele og ulemper ved zinktag

Fordele ved zinktag

  • Giver et eksklusivt udseende
  • Holder i mange år
  • Kræver minimal vedligeholdelse
  • Hurtigt lagt (på et traditionelt tag uden mange installationer)
  • Let i vægt og dermed nemt at håndtere (hvilket kan spare håndværkeren mange timer)
  • Bøjeligt og dermed muligt at bukke til mange forskellige designs.
  • Medvirker til at beskytte miljøet da det er et naturmateriale og kræver få ressourcer at producere
  • Kan genbruges ved omsmeltning

Ulemper ved zinktag

  • Udseendet passer ikke til alle typer bygninger og kan kræve et særligt look for at se naturligt ud
  • Prisen er højere end for øvrige ståltage /metaltage
  • Kræver med stor sandsynlighed en fagmand til opsætning

Hvad koster forskellige slags tag?

Der er stor forskel på, hvor lang holdbarhed et tag har. Primært afhængigt af typen. Hvor metaltag og dermed zinktag, ofte holder mere end 50 år, kan mange andre tagtyper kun holde i 20-40 år. Levetiden på et tag, afhænger desuden af, hvordan det vedligeholdes og hvordan det er sat op. Sørger du for at rense tagrender og fjerne alger med jævne mellemrum, vil mange tage kunne holde længere end de ellers ville. Samtidig kan et tag der er tilstrækkeligt ventileret, som lader huset ånde, holde tørt og undgå råd og svamp, mange år frem.  

I nedenstående skema ses forventet levetid på forskellige tagtyper.

Eksempler på pris og levetid, forskellige tagtyper

TagtypePris pr. m2 ved udskiftningTagets gennemsnitlige levetid
Tagpap800 – 1.000 kr40 – 50 år
Bølgeeternit700 – 1.200 kr20 – 40 år
Ståltag (Decra)800 – 2.100 kr30 – 60 år
Metaltag (Zink)1.400 – 1.600 kr50- 70 år
Tegltag1.200 – 2.300 kr50 – 70 år
Betontag1.500 kr – 2.200 kr40 – 60 år
Skifertag1.500 kr – 1.800 kr80-100 år

Hvad er zinktag egentlig for noget?

En tagplade som er lavet af zink, er et stykke bukket metal, som har en gråblå farve. Materialet vejer ikke meget og består af et af de basale grundstoffer som du kender dem fra Det Periodiske System. Foruden at være materiale til tagplader, er zink blandt andet også at finde i batterier og mønter. 

Zinktag har som nævnt tidligere, flere fordele end ulemper. Foruden en lang levetid, er zink også et tagmateriale med stor fleksibilitet. Du får dermed både et tag hvor der tages højde for din boligs eksakte udformning og hvor du kan sætte dit personlige præg på taget. Har du mange inddækninger på dit tag, er det nemt og fleksibelt at få et vandtæt tag, som samtidig også er helt vindtæt. Alle kantede steder, kan det fleksible zink nemt blive bukket opad, nedad, indad osv. Når taget konstrueres, hjælper zink altså i høj grad med til at sikre tæthed og giver et vejrbestandigt tag med lang holdbarhed. 

Den lange levetid på zink skyldes zinkkarbonat

Det er ikke altid vi forstår, hvad det er der gør et tag vejrbestandigt. Vi ved at det er yderst vigtigt, at et tag er absolut vindtæt og vandtæt. Vi ved måske bare ikke hvorfor materialet, kan give den effekt. 

Zink er et materiale som med god ventilation, øger sin vejrbestandighed. Det lyder måske mærkeligt, men skyldes en reaktion mellem ilt og zink. Når zink kommer i kontakt med den omgivende luft, dannes et lag patina på overfladen. Det kaldes for basisk zinkkarbonat. Den overflade bliver et hårdt lag, som kan stå imod regn og blæst i mange år. Det er altså nødvendigt for zink at patinere, for at bevare sine egenskaber.    

Skal du vælge zinkplader der er behandlet eller ubehandlet?

Et ubehandlet zinktag er billigere i indkøb end et behandlet et af slagsen. Er taget behandlet, kaldes det for “forpatineret”. Den forpatinerede zink har fra starten af den gråblå farve, som patinering giver.  Det ubehandlede zinktag, har en blank overflade og får først sin patinering efter et par år. Grundlæggende er forskellen altså, om du kan vente på at taget får det ønskede look, eller om du vil have det patinerede udseende med det samme. 

Patineret zink i mange farver

Hvis du beslutter dig for at dit zinktag skal være patineret, har du mange muligheder. Du kan vælge at få det i forskellige farver. Farven tilføres som en lakering. Taget kan både fås i rød, grøn eller skifergrå, også kaldet sort zink. Den endelige pris for taget kan blive højere ved forskellige farver, dette skal du tage højde for i din beslutningsproces.

Zinktage kræver et undertag

Ved opsætning af zinktage, skal der først laves et fast undertag. Hvis der allerede ligger et fast undertag under din gamle tagbelægning, kan dette godt genbruges. Det kræver blot at undertaget er helt, tørt og stabilt. 

Hvis du skal opsætte undertag på ny, kræver det, at der opsættes et skelet af træ, fx ru brædder af uhøvlet fyr. En del anvender krydsfinér plader herpå. Under pladerne skal der blot være et mellemrum mellem overfladen af disse og selve zinktaget. Gerne 5-10 mm. Dermed sikres tilstrækkelig ventilering. Ved zinktage kan kondens og fugt ikke komme væk, hvis der ikke er et skillelag mellem. 

Vær opmærksom på, at træet der bruges til at bygge skelettet af, ikke må være trykimprægneret, da det kan gå i forbindelse med metallet, og dermed ødelægges tagets holdbarhed. 

Overfladen på undertaget kan dækkes med tagpap hvis det ønskes. Herefter kan metalpladerne monteres med såkaldte “hafter”.

Husk at zinktage skal kunne bevæge sig

Zinkplader er bløde og bøjelige. Netop derfor er det en populær tagbelægning. Det kan nemt tilpasses inddækninger og lader ender fange hinanden, ved at disse kan bøjes opad og samles – dette kaldes for stående false. Hvis tagets kompleksitet er høj, er zink anbefalelsesværdigt, for sikring af et tæt og holdbart tag. Det skal dog bemærkes, at zink er et metal, og at metal udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde. Derfor er det vigtigt, at zinktag kan bevæge sig, når pladerne ovenpå forskallingen lægges. Ellers bliver det ikke nødvendigvis ved med at være tæt, selvom man vælger at false tagpladerne.

Metaltage har ofte lang garanti

Både tage af aluminium, kobber og zinkplader, har betegnelsen “hårdt tag”. Både aluminiumstag, kobber og zink forventes at have en meget lang levetid, fordi taget får et selvhelende lag og bliver hårde materialer, på grund af patineringen. Zinktag patinerer hurtigere end kobber og aluminium og giver et anderledes look. 

Fordi disse tagtyper er hårde og holdbare, er der ofte lang garanti på dem. Aluminium kan dog have en lidt kortere garanti end de øvrige metaltage. Det afhænger gerne af typen. De nyeste typer tage af aluminium, kan dog have en garanti på op til 40 år, hvilket er i den høje ende af skalaen for garanti. 

Husk og spørg kommunen før du laver en zinktag opbygning

Ganske ofte findes der lokalplaner som begrænser, hvilke typer tage og konstruktioner som tillades i den enkelte kommune og område. Vil du gerne have et zinktag, skal du derfor tjekke ved kommunens tekniske afdeling, eller på kommunens hjemmeside, om du kan opsætte zinktag, uden at ansøge om det først. 

Hvis du ikke umiddelbart kan få tilladelse til at opsætte zinktag, vil det ofte skyldes, at man ved zinktag skal føre regnvandet direkte i kloakken, i stedet for at lede det igennem en faskine, som ved øvrige tage. Hvis dette er tilfældet i din kommune, kan et zinktag altså betyde ændringer i afledningen af regnvand på din grund. 

Hvis du er i tvivl om hvad der kan lade sig gøre hjemme hos dig, er det typisk blikkenslagere og kloakmestre du skal spørge til råds. 

Hvad koster et zink tag?

Et zinktag koster mellem 1.400 kr og 1.600 kr pr. kvadratmeter. Prisen afhænger både af tagets størrelse og kompleksitet og af zinktypen. Patineret zink er dyrere end blank ubehandlet zink.

Hvor lang tid holder zink tag?

Et zinktag kan holde op mod 100 år – typisk 50-70 år. Det kræver desuden meget lidt vedligehold og behandling. Den patinerede overflade som zink får, giver et beskyttende hårdt lag, som kan modstå megen vind og vejr. 

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere