Sadeltag | ALT du skal vide om sadeltag, materialer og priser

Skal du skifte et eksisterende sadeltag, et andet tag, eller overvejer du at bygge et hus, så læs mere om tagtypen i artiklen herunder. Vi beskriver både materialer, former, priser og praktiske forhold.

Alle huse har et tag, men ofte er disse vidt forskellige. Der findes nemlig mange forskellige typer tag. Et af de mest populære er sadeltaget, som er et traditionelt tag. Sadeltaget er en tagtype som giver plads til at lave to etager på et hus, da vinklen er ganske høj. 

Hvad er sadeltag lavet af?

Et sadeltag er typisk lavet af tegltag, bølgeeternit eller Decratag. Det kan også sagtens være lavet med tagpap eller skifer, men mange vælger en tagbelægning med et af de førstnævnte materialer. Hældningen er gerne fra 25 grader og opefter. Skal du have to etager, skal hældningen være minimum 35 grader, ellers er der ikke plads nok til beboelse på en 1.sal. Vil du kun have én etage, kan du nøjes med 25 grader. Nogle vælger at få 25-30 grader og loft til kip, så der kommer ekstra lys ind i boligen. 

Hvad koster et sadeltag?

Konstruktionen som kræves, er typisk en mellemprisklasse. Materialet som lægges, kan dog være meget forskellig i pris. Vælger du et nyt eternittag er dette væsentligt billigere end tegl, og betontagsten ligger prismæssigt imellem disse. Omkostningen defineres dog også af den hældning som taget skal lægges i. Jo højere der er til kip i loftet, jo dyrere bliver det. Det skyldes dels fastgørelsesprocessen og dels den indsats og udstyr som kræves, for arbejde højt oppe, og på en meget skrå flade. 

Oveni prisen kommer der også en udgift til tagrender og eventuelt vinduer. 

Eftersom der er ikke er to tagflader som er ens, vil enhver pris altid skulle udregnes individuelt til dit hus. Et nyt tag kræver ofte individuel tilpasning til det hus det skal sidde på. 

Kvadratmeterpriser for tagtyper

Når du skal skifte det eksisterende tag eller lægge et nyt tag på huset derhjemme, gør du dig sandsynligvis overvejelser om, hvilken type tag der passer til dit hus og hvad de forskellige typer tag koster. Kvadratmeterprisen for et fladt tag er en helt anden, end en pris for belægning til hus med sadeltag eller valmtag. 

I nedenstående skema ses gennemsnitlige kvadratmeterpriser for forskellige typer tag. Kvadratmeterpriserne angivet, kan alene anses for at være eksempler, og er derfor vejledende. Priserne tager ikke hensyn til tilvalg som fx installation af tagkviste, udhæng, ovenlysvinduer eller tagform på et hus (fx udhæng ved udestue eller et vinkelhus).

Tabel 1: Se priseksempler på forskellige tagtyper

TagtypenPris pr. m2 
Tagpap800 – 1.000 kr
Bølgeeternit700 – 1.200 kr
Ståltag (Decra)800 – 2.100 kr
Tegltag1.200 – 2.300 kr
Betontag1.500 kr – 2.200 kr
Skifertag1.500 kr – 1.800 kr

Få 3 gratis tilbud på nyt sadeltag

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på nyt sadeltag – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Et sadeltag kan som nævnt bestå af forskellige typer tag. Flere af dem har meget forskelligt udseende, og hver sine fordele og ulemper. Hvilken tagbelægning du vælger at udskifte til eller bygge i, afhænger både af udseendet på husets facade og husets alder. Typisk vil ældre bygninger være flotte med tegl, skifertag eller betontagsten, mens et hus som er nyere, kan være flot med ståltag, eternittag eller tagpaptag. Læs mere om de forskellige tagtyper her.

En tagrenovering kan godt kræve professionel hjælp, og af denne kan du også få vejledning til, hvilket tagtype der vil passe godt til dit sadeltag – og hvilken type tagrende der står godt til dit valg. 

Hvad påvirker prisen for et nyt sadeltag?

Uanset hvilken type tag du gerne vil have, er der en omkostning til materialerne og til taglæggerens løn. Derudover er der flere andre faktorer som påvirker prisen. Der er selvsagt forskel på om der er tale om renovering eller nybyg, og der skal således sorteres i faktorer derefter. Du kan se potentielle omkostninger herunder:  

  • Skal der lægges et nyt undertag eller kan det gamle genbruges?
  • Har du brug for hjælp til nedtagning af det gamle tag?
  • Kan det nye tag lægges ovenpå det gamle istedet for nedtagning?
  • Hvilken hældning skal taget have (typisk jo lavere jo dyrere – eller meget højt)
  • Er der kviste, skorsten, solceller eller ovenlys?
  • Skal der ændres eller tilføjes spær i konstruktionerne?
  • Er der medregnet nye tagrender i prisen?
  • Skal der efterisoleres på loftet?

Sadeltag med forskelligt udseende

Et klassisk sadeltag har en hældning på 25-60 grader og går skråt ned på hver side af et længehus. Der findes dog også mange andre udformninger; fx sadeltag uden udhæng med vinkel, eller sadeltag med udhæng, blot rundt om huset eller som udhæng over en terrasse eller udestue. Tagtypen findes også på knækhuse eller H-huse, hvor udseendet kan blive mere kreativt og spændende. De fleste huse har en hældning mellem 25 og 45 grader og de 45 grader er det typiske valg når der skal være plads til en 1.sal.

Sadeltag kan sidde på følgende typer huse: 

  • Længehuse

Rektangulær bygning som er forholdsvist nem at bygge og som typisk har en god planlæsning med udnyttelse af kvadratmeterne til rådighed

  • Vinkelhuse

Mulighed for at dele huset op i børne og voksenafsnit / nat og dag afsnit samt god mulighed for at udnytte højde til kippen i en del af huset

  • H-huse

Typisk storeboliger med god plads, hvor der er lavet kreative arkitektoniske løsninger. Fungerer godt till børnefamilier. 

  • Forskudte huse (fx gårdhavehus)

Giver mulighed for private kroge og hyggehjørner i udendørslivet og gerne med god plads til familien. Vinklerne giver også god mulighed for områder med læ

  • Knækhuse

Hustype med blødere former fordi vinklerne ikke er rette og giver mulighed for en naturlig placering på grunden og i naturen. 

Priseksempler på forskellige tagflader lagt på sadeltaget

Før du går igang med tagrenoveringen derhjemme, kan det være rart at vide cirka hvad taget koster at lave, med forskellige typer tagbelægning. Nedenstående priser er eksempler på montering af et nyt tag med henholdvis tegltagsten, skifereternit, stål og tagpaptag. 

Priserne tager ikke hensyn til konstruktioner i eksisterende tag, fx ovenlysvinduer, konstruktioner i lofter som fx skorsten, etablering af tagkviste eller fjernelse af undertaget og belægningen på det gamle tag (hvis der er tale om udskiftning og ikke byggeri).

Nyt tegltag på sadeltag

110 m2 tegltagsten med montering af en professionel taglægger

Tagsten = 750 kr x 110 m2 = 82.500 kr

Undertag = 300 kr x 110 m2 = 33.000 kr

Tagrender i stål med 4 hjørner, 3 nedløb og 40 meter = 18.000 kr

= 133.500 kr

Nyt skifereternittag på sadeltag

110 m2 skifereternit med montering af en professionel taglægger

Skifereternitplader = 1.200 kr x 110 m2 = 132.000 kr

Undertag = 300 kr x 110 m2 = 33.000 kr

Tagrender i stål med 4 hjørner, 3 nedløb og 40 meter = 18.000 kr

= 183.000 kr

Nyt ståltag på sadeltag

110 m2 ståltag med montering af en professionel taglægger

Stålplader = 800 kr x 110 m2 = 88.000 kr

Undertag = 300 kr x 110 m2 = 33.000 kr

Tagrender i stål med 4 hjørner, 3 nedløb og 40 meter = 18.000 kr

= 139.000 kr

Nyt tagpaptag på sadeltag

110 m2 tagpaptag med montering af en professionel taglægger

Tagpaptag = 800 kr x 110 m2 = 88.000 kr

Tagrender i stål med 4 hjørner, 3 nedløb og 40 meter = 18.000 kr

= 106.000 kr

Som det fremgår af hvert priseksempel, afhænger omkostningen til tagrenoveringen og montering meget af hvilken type tag der vælges til byggeriet. Et tagpaptag er billigst, mens skifereternittag er dyrest. Skal der laves af konstruktioner, fx hvis undertaget skal skiftes, er dette en mermkostning. Hvert priseksempel medtaget, inkluderer at der lægges et nyt undertag – med undtagelse af tagpaptag som i princippet ikke behøver et undertag. Der lægges som standard et fast undertag under tagpappet, for at etableringen heraf er muligt. 

Hvad koster installationer i tagfladen?

Når du laver tagrenovering af sadeltaget, er det oplagt at få installeret ovenlys eller tagkviste, for at få mere lys ind i bygningen. Sidder der en gammel skorsten, skal denne måske renoveres eller helt fjernes samtidig. Vil du fortsætte med at have skorsten, kan du montere en ny og mere miljøvenlig en af slagsen. Tagrenoveringen kan så og sige inkludere mere end blot montering af tagbelægning. 

Installation af tagkvist i sadeltaget

Montering af en tagkvist med professionel hjælp kan være svært at prissætte, fordi det afhænger meget af forholdene i byggeriet. Sadeltaget kan have meget forskellige hældninger og konstruktionen være forskellig. Der går typisk mellem 20 og 24 arbejdstimer med at montere en mellemstørrelse kvist, hvilket giver en arbejdstidsomkostning mellem 12.000 kr og 19.000 kr. Dertil kommer så omkostningen til materialerne. Du skal derfor regne med en omkostning på cirka 30.000 kr + til at etablere i kvist i sadeltaget. 

Installation af ovenlysvinduer

Drømmer du om ovenlys i dit eksisterende sadeltag eller vil du gerne bygge ovenlysvinduer i et nyt tag, er der fordele herved. Først og fremmest giver det mere lys i et hus og dernæst giver det også besparelser på varmeregningen. Mange finder boliger med ovenlys attraktive på boligmarkedet. 

Vinduer har i sig selv en omkostning og dertil kommer prisen for at få dem monteret. Ovenlysvinduer har derefter også yderligere omkostninger om handler om det praktiske brug af dem. Skal de kunne åbne og lukke, uden at du skal stå på en stige, skal der laves elektrisk lukning af dem, med en fjernbetjening. Et sådant tilvalg koster lidt ekstra. 

I nedenstående skema ses priser for montering af ovenlys i loft

Velux prisStørrelseInkl. montering og leveringInkl. fjernstyringInkl. lydisolering
Ovenlysvindue55 x 78 cm9.575 kr13.075 kr14.075 kr
Ovenlysvindue78 x 98 cm10.531 kr14.031 kr15.031 kr
Ovenlysvindue94 x 118 cm11.781 kr15.281 kr16.281 kr
Ovenlysvindue114 x 118 cm12.687 kr16.187 kr17.187 kr
Ovenlysvindue134 x 140 cm11.637 kr15.137 kr16.137 kr

Hvad er fordelene ved sadeltaget?

Et sadeltag har visse fordele, som er gode at huske på, når du skal bygge dit hus eller påbegynde tagrenoveringen derhjemme. Disse kan du se i listen herunder: 

  • Sadeltaget giver plads til ovenlys, kviste og højt til loftet på 1.sal. 
  • Sadeltaget er en velprøvet konstruktion som danske firmaer har god erfaring med i mange udformninger – fx med og uden udhæng
  • Sadeltaget giver mulighed for at lave til-kip i lofter
  • Sadeltaget har et udseende som passer godt til mange forskellige typer bygninger

Hvilke ulemper er der ved sadeltag?

  • Sadeltag er typisk lavet uden udhæng, hvilket giver mindre beskyttelse mod vind og vejr (sammenlignet med fx valmtag)
  • Nogle vil ikke finde at tagtypen passer til parcelhuse
  • Sadeltag er dyrere end et valmet tag

Hvor længe holder belægningen på mit sadeltag? 

Hvor lang levetid dit tag har, afhænger meget af materialet, men også af vind og vejr og dermed placeringen af bygningen. Samtidig fordres lang levetid af vedligehold. Jævnlig tagrensning og rensning af tagrender, kan godt tilføre taget +10 års længere levetid. 

Først og fremmest afhænger tagets holdbarhed af hvillken type tag der er tale om. Samtidig giver sadeltag god mulighed for afløb af vand og anden nedbør, og i princippet er det primært gavlene på et sadeltag som er mest udsatte. 

I nedenstående statistik ses gennemsnitlige levetider for forskellige typer tag

FAQ

Hvad koster et sadeltag?

Sadeltag prisen varierer alt efter hvilket type tagbelægning du ønsker at montere på det. Typisk koster et sadeltag på 110 m2 mellem 110.000 kr og 300.000 kr, afhængigt af om du vælger den billigste eller den dyreste type tag.

Hvad er det bedste tag?

Der er forskel på hvad anses for at være det bedste tagmateriale. Nogle vil mene at skifer er det bedste fordi det ofte kan holde mere end 100 år. Det er dog også meget bekosteligt. Andre vil mene at det bedste tag er tegltagsten, som måske ikke holder så længe som skifer, men er væsentligt billigere. Nogle vil også mene at pris pr. leveår er vigtigst, hvorfor der også er fortalere for tagpaptag, som er billigt i indkøb, men som måske kun holder 30-40 år.

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere