Landskabsarkitekt

En landskabsarkitekt skaber helhedsløsninger for udearealer, hvor æstetik, funktionalitet og natur går op i en højere enhed. Ved at hyre en professionel rådgiver sikrer du, at havens indretning harmonerer med husets arkitektur, og at terræn, lysforhold og jordbundsforhold udnyttes optimalt.

Det professionelle overblik sparer dig for fejlkøb og dyre omforandringer senere i processen. En landskabsarkitekt tegner ikke blot en plan, men tænker i rum, sigtelinjer og praktisk anvendelighed året rundt.

Pris på landskabsarkitekt

Prisen for en landskabsarkitekt afhænger af opgavens omfang, grundens kompleksitet og hvor detaljeret en plan du ønsker. Timeprisen ligger typisk mellem 900 og 1.500 kr. inkl. moms. Mange vælger en fast pakkepris for et skitseprojekt eller en komplet haveplan for at kende udgiften på forhånd.

Herunder ses typiske priser for rådgivning og tegningsmateriale til en almindelig parcelhushave på 700-900 m2.

Ydelse	Estimeret pris (inkl. moms)
Idémøde (2-3 timer på grunden)	3.500 – 5.500 kr.
Skitseprojekt (håndtegnet)	6.000 – 12.000 kr.
Komplet haveplan (målfast tegning)	15.000 – 35.000 kr.
Beplantningsplan (detaljeret planteliste)	5.000 – 10.000 kr.
Projektstyring og tilsyn	Timepris (900 – 1.500 kr.)
Samlet pakke (Plan + planter + beskrivelse)	25.000 – 45.000 kr.

Prisen påvirkes især af terrænets beskaffenhed. En grund med store niveauforskelle kræver mere teknisk beregning af støttemure og trapper end en flad grund.

Geografisk placering har også betydning, da timepriserne ofte er højere i hovedstadsområdet og større byer. Ønsker du 3D-visualiseringer eller detaljerede belysningsplaner, skal du forvente et tillæg til ovenstående priser.

Hvad indebærer et samarbejde med en landskabsarkitekt?

Processen starter typisk med et møde på din adresse. Her gennemgår I dine drømme, behov og budget. Arkitekten analyserer stedet, kigger på jordbund, vindforhold, eksisterende beplantning og husets stil.

Efter mødet udarbejdes ofte en opsummering eller en grovskitse. Dette danner grundlag for det videre arbejde. Det er vigtigt at være ærlig omkring budgettet til selve anlægsarbejdet, så arkitekten ikke tegner løsninger, der er for dyre at realisere.

Mange vælger at stoppe efter idémødet og en simpel skitse, hvis de selv ønsker at stå for det praktiske arbejde. Andre ønsker en totalrådgivning, hvor arkitekten leverer alt fra detaljerede tegninger til indhentning af tilbud fra håndværkere.

Forskellen på en haveplan og et skitseprojekt

Et skitseprojekt er en overordnet tegning, der viser havens struktur. Den viser placering af terrasser, stier, bede og græsplæne, men går ikke i detaljer med præcise mål eller specifikke plantenavne. Den fungerer som en inspirationsplan, du kan arbejde videre ud fra.

En målfast haveplan er et teknisk arbejdsredskab. Her er alle mål angivet præcist, så en anlægsgartner eller brolægger kan bygge direkte efter tegningen. Planen tager højde for koter (højder), fald på belægninger og præcis placering af installationer.

Vælger du den fulde pakke, får du ofte også en arbejdsbeskrivelse. Det er et dokument, der beskriver materialekrav og udførelsesmetoder, hvilket er afgørende, hvis du skal indhente sammenlignelige tilbud fra flere entreprenører.

Terrænregulering og niveauforskelle

En af landskabsarkitektens fornemste opgaver er at håndtere terrænet. Mange grunde har niveauforskelle, som kan være svære at udnytte uden professionel hjælp. Forkert håndtering af jord kan føre til vandproblemer eller ustabile skråninger.

Arkitekten beregner, hvor der skal graves af, og hvor der skal fyldes på. Målet er ofte at skabe jordbalance, så man undgår dyr bortkørsel af jord. Niveauforskelle kan optages med skråninger eller ved at etablere en støttemur, der skaber brugbare, flade plateauer i haven.

Ved at arbejde bevidst med højder kan man skabe spændende rumoplevelser. En nedsænket terrasse giver læ og intimitet, mens en hævet platform giver udsigt og overblik.

Beplantningsplanen sikrer biodiversitet og oplevelser

Planter er havens levende byggesten. En landskabsarkitekt har indgående kendskab til planters vækstkrav, slutstørrelse og årstidsvariation. Det sikrer, at du ikke planter et træ, der om ti år skygger for hele terrassen eller ødelægger kloakken med sine rødder.

En beplantningsplan indeholder en komplet liste over træer, buske, stauder og løg. Listen angiver latinske navne, antal planter pr. kvadratmeter og kvalitetskrav ved indkøb.

Arkitekten sammensætter planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, så haven er oplevelsesrig året rundt. Der tages også højde for biodiversitet ved at vælge hjemmehørende arter, der tiltrækker bier, sommerfugle og fugle.

Zoner og rum i haven

En velfungerende have er opdelt i zoner eller rum. Det skaber spænding og funktionalitet. Landskabsarkitekten arbejder med gulv (belægning, græs), vægge (hække, hegn, buske) og loft (trækroner, pergolaer).

Funktionelle zoner kan inkludere:

• Ankomstareal og parkering
• Opholdsterrasser (spiseplads og lounge)
• Nyttehave og drivhus
• Legeareal til børn
• Vilde hjørner til natur

Placeringen af disse zoner afgøres af solens vandring og husets indretning. Der skal være en naturlig sammenhæng mellem køkkenet indenfor og spisepladsen udenfor.

Belægning og befæstede arealer

Valg af belægning har stor betydning for havens udtryk og pris. Arkitekten rådgiver om materialer, der passer til husets arkitektur og dit budget. Det kan være alt fra betonfliser og natursten til teglklinker eller slotsgrus.

En terrasse skal dimensioneres korrekt. Er den for lille, bliver den ubrugelig til spisebordet. Er den for stor, kan den virke kold og institutionsagtig. Arkitekten tegner belægningsmønstre, der bryder store flader og skaber visuel ro.

Der tages også stilling til kantafgrænsninger. En stålkant eller en række af brosten kan være den detalje, der løfter helhedsindtrykket og holder græsset adskilt fra bedene.

Håndtering af regnvand (LAR)

Klimaforandringer giver mere nedbør, og det stiller krav til havens indretning. Lokal Afledning af Regnvand (LAR) er en integreret del af moderne landskabsarkitektur. I stedet for at lede vandet i kloakken, bruges det som en ressource i haven.

Løsninger kan være regnbede, faskiner eller permeable belægninger, hvor vandet kan sive igennem. Hvis du har problemer med fugt omkring huset, kan det være nødvendigt at se på omfangsdræn pris og løsninger, men ofte kan terrænregulering lede overfladevand væk fra soklen.

Arkitekten beregner kapaciteten af regnbede, så de kan håndtere skybrud uden at haven oversvømmes. Det kræver viden om jordens nedsivningsevne og grundvandsspejlet.

Belysning og stemning

Lys i haven forlænger udesæsonen og skaber tryghed. En belysningsplan er ofte en tilkøbsydelse, men den er pengene værd. Arkitekten placerer spots, pullerter og væglamper strategisk for at fremhæve smukke træer eller vise vej.

Der skelnes mellem funktionslys og stemningslys. Funktionslys skal være ved indkørsel, stier og hoveddør. Stemningslys bruges til at skabe dybde i haven om aftenen, så vinduerne ikke blot spejler stuen, men giver udsyn til en oplyst have.

Udbud og valg af anlægsgartner

Når tegningerne er færdige, skal projektet realiseres. Her kan landskabsarkitekten hjælpe med at udarbejde et udbudsmateriale. Det sikrer, at de anlægsgartnere, der byder på opgaven, regner på præcis det samme grundlag.

Uden et præcist materiale risikerer du, at tilbuddene ikke kan sammenlignes. En gartner byder måske på en billig betonsten, mens en anden regner med dyr natursten. Arkitektens beskrivelse låser materialevalg og kvalitetskrav fast.

Arkitekten kan også stå for byggestyring under udførelsen. Det indebærer tilsyn på pladsen for at sikre, at haveanlæg udføres håndværksmæssigt korrekt, og at tidsplanen overholdes.

Landskabsarkitekt vs. Havearkitekt

Titlen “landskabsarkitekt” er en beskyttet titel, der kræver en akademisk uddannelse fra universitetet. En “havearkitekt” er ikke en beskyttet titel, men bruges ofte af personer med en baggrund som anlægsgartner eller havedesigner.

En uddannet havearkitekt eller designer kan være yderst kompetent til private haver. Forskellen ligger ofte i den teoretiske tilgang til større planlægning, lovgivning og tekniske anlæg, hvor landskabsarkitekten har en dybere uddannelsesmæssig baggrund. Til almindelige parcelhushaver kan begge faggrupper ofte løse opgaven tilfredsstillende.

Lovgivning og lokalplaner

Før stregerne sættes, undersøger landskabsarkitekten de juridiske rammer. Lokalplaner, servitutter og bygningsreglementet sætter grænser for, hvad du må i din have.

Der kan være regler om:

• Hegns højde og placering i skel
• Befæstelsesgrad (hvor meget af grunden må flisebelægges)
• Afstand til skel ved byggeri af skure eller carporte
• Bevaringsværdige træer, der ikke må fældes

Overtrædelse af disse regler kan medføre krav om lovliggørelse, hvilket kan betyde nedrivning af dyre anlæg. Arkitekten sikrer, at projektet holder sig inden for lovens rammer.

Tips: Få mest ud af idémødet

Forberedelse er nøglen til et godt resultat. Inden landskabsarkitekten kommer på besøg, bør du lave en “ønskeliste” og en samling af inspirationsbilleder.

Print en plantegning af huset og en matrikelkort over grunden (kan ofte findes gratis på nettet). Marker nord/syd, så I kender solforholdene.

Vær også realistisk omkring, hvor meget tid du vil bruge på havearbejde fremadrettet. En “vedligeholdelsesfri” have findes ikke, men der er stor forskel på en vild naturhave og en stram, formklippet barokhave. Jo mere præcis du er omkring dine behov, jo bedre rammer arkitekten plet i første forsøg.

Renovering af den gamle have

Det er ikke altid nødvendigt at rydde hele grunden. Ved renovering af ældre haver vurderer landskabsarkitekten, hvilke elementer der har værdi. Gamle træer giver karakter og tager årtier at genskabe.

Kunsten er at bevare de sunde træer og integrere dem i et nyt design. Måske skal en gammel hæk stynes for at give lys, eller en tilgroet busk skal flyttes. Genbrug af materialer, som gamle fliser eller sten, er også oppe i tiden, både af hensyn til økonomi og bæredygtighed.

Materialevalg og holdbarhed

Valg af materialer handler ikke kun om udseende, men også om levetid og patinering. Træ bliver gråt med tiden, tegl får patina, og beton kan blive grøn af alger.

Arkitekten rådgiver om materialernes egenskaber:

• Træ: Hårdttræ som Ipe eller Cumaru holder i 30-40 år, mens trykimprægneret fyrretræ har kortere levetid.
• Natursten: Granit og sandsten er smukke og slidstærke, men kræver korrekt lægning for ikke at knække.
• Grus: En billig løsning, der giver et blødt udtryk, men kræver lugning og rivning.

Korrekt materialevalg sikrer, at haven ældes med ynde og ikke ser slidt ud efter få år.

Tidsplan for anlægsprojektet

Et haveprojekt tager tid. Fra første møde med arkitekten til den færdige have står klar, går der ofte flere måneder.

En typisk tidslinje kan se sådan ud:

1. Januar-Marts: Designfase og tegning.
2. April: Indhentning af tilbud fra anlægsgartnere.
3. Maj-Juni: Anlægsarbejde (jord, belægning, konstruktioner).
4. September-November: Plantning (det bedste tidspunkt for de fleste planter).

Det er en fordel at starte planlægningen om vinteren. Så er tegningerne klar, når foråret kommer, og anlægsgartnerne har plads i kalenderen.

Bæredygtighed og biodiversitet

Moderne landskabsarkitektur fokuserer meget på bæredygtighed. Det handler om at reducere CO2-aftrykket ved at vælge lokale materialer og binde kulstof i beplantningen.

Biodiversitet fremmes ved at skabe levesteder. Det kan være kvasbunker, insekthoteller integreret i designet, eller valg af planter med høj nektarværdi. En græsplæne er en monokultur med lav naturværdi; ved at omdanne dele af plænen til blomstereng øges dyrelivet markant.

Arkitekten kan designe haven, så den kræver mindre vanding og gødning, hvilket gavner både miljøet og din pengepung.

Gør-det-selv vs. professionel udførelse

Med en detaljeret haveplan i hånden kan du vælge selv at udføre dele af arbejdet. Mange vælger at lade professionelle stå for det tunge arbejde som jordkørsel, belægning og sætning af støttemure, mens de selv står for plantning.

Hvis du selv vil plante, er det vigtigt at følge planteplanen nøje. Sørg for korrekt jordforbedring og vanding i etableringsfasen. Planter er levende organismer, og garantien dækker sjældent, hvis de dør af udtørring.

Har du mod på selv at bygge terrasser eller lægge fliser, kræver det viden om bundopbygning. En forkert opbygget bund kan føre til kørespor i indkørslen eller fliser, der vipper.

Vedligeholdelsesplan

Når haven er anlagt, skal den passes. En landskabsarkitekt kan udarbejde en plejeplan, der beskriver, hvornår og hvordan de forskellige planter skal beskæres, gødes og vandes.

En plejeplan er især nyttig, hvis du ikke har grønne fingre, eller hvis du har en gartner til at passe haven. Den sikrer, at designet bevares over tid. Uden korrekt beskæring kan en stramt designet have hurtigt miste sin form og struktur.

Plejeplanen kan også indeholde anvisninger på rensning af belægninger og vedligehold af træterrasser, så materialerne holder længst muligt.