Indretningsarkitekt

En indretningsarkitekt arbejder professionelt med at optimere og designe indendørs rum, så de forener funktionalitet med æstetik. Gennem en grundig analyse af boligens muligheder og beboernes behov skabes løsninger, der forbedrer rumoplevelsen, lysindfaldet og den daglige brug af hjemmet.

Hvad koster en indretningsarkitekt?

Prisen på en indretningsarkitekt varierer afhængigt af opgavens omfang, arkitektens erfaring og hvor i landet arbejdet skal udføres. De fleste indretningsarkitekter arbejder enten med en fast timepris eller en fast pakkepris for et specifikt rum eller en hel bolig. En typisk timepris ligger mellem 900 og 1.500 kr. inkl. moms.

Herunder ses en oversigt over typiske prisniveauer for indretningshjælp i Danmark:

Post	Prisestimat (DKK)
Konsultationsmøde (1-2 timer)	2.500 – 4.500 kr.
Indretningsforslag pr. rum (tegninger + moodboard)	3.500 – 8.000 kr.
Totalindretning af hus (150 m2)	25.000 – 60.000 kr.
Timepris ved løbende rådgivning	900 – 1.500 kr.
Kørselstillæg	Statens takster eller fast pris

Prisen påvirkes især af detaljeringsgraden. Skal du blot have mundtlig sparring og idéer på stedet, er det væsentligt billigere end en komplet løsning med 3D-visualiseringer, indkøbslister og projektstyring. Ved større renoveringer kan honoraret ofte aftales som en fast procentsats af det samlede byggebudget.

Det er vigtigt at afklare, om prisen inkluderer eventuelle revisioner af tegningerne. Nogle arkitekter tilbyder én rettelsesrunde i prisen, mens andre fakturerer ekstra tid pr. påbegyndt time for ændringer efter det første udkast.

Forskellen på en indretningsarkitekt og en stylist

Mange forveksler begreberne indretningsarkitekt og boligstylist, men der er væsentlige faglige forskelle. En indretningsarkitekt har typisk en uddannelse, der fokuserer på rummets struktur, flow, lysindfald og tekniske muligheder. De arbejder med de faste rammer i bygningen og kan rådgive om flytning af vægge, ændring af installationer og optimering af planløsningen.

En stylist fokuserer oftere på den visuelle præsentation, herunder valg af nips, tekstiler, farver og møblering, uden nødvendigvis at gå i dybden med bygningens arkitektur. Hvis du skal bygge om eller renovere, er det derfor en indretningsarkitekt, du skal have fat i, da de har forståelse for byggetekniske begrænsninger og muligheder.

Planløsning og flow i boligen

En af de vigtigste opgaver for en indretningsarkitekt er at optimere boligens planløsning. I mange ældre huse er ruminddelingen ikke tidssvarende i forhold til moderne familiemønstre, hvor køkken-alrum og åbne forbindelser prioriteres højt. Her analyserer arkitekten bevægelsesmønstrene i huset for at sikre et naturligt flow.

Flow handler om, hvordan man bevæger sig fra rum til rum uden forhindringer. Det indebærer placering af døråbninger, ganglinjer og møblering, så man ikke skal gå zigzag gennem stuen for at komme ud i haven. En god planløsning minimerer spildplads i gangarealer og maksimerer brugsarealet i opholdsrummene.

Ved nybyggeri eller større ombygninger kan indretningsarkitekten se muligheder, som ikke er åbenlyse for lægmand. Det kan være udnyttelse af skunkrum, etablering af indbyggede skabe eller ændring af en trappes placering for at frigive plads.

Belysningsplanlægning og lysindfald

Lys er afgørende for, hvordan et rum opleves. En indretningsarkitekt arbejder med både dagslys og kunstigt lys. Dagslyset styres gennem placering af vinduer, ovenlys og glasdøre. Arkitekten beregner, hvor lyset falder på forskellige tidspunkter af døgnet, og hvordan det påvirker rummets funktioner og temperatur.

Når det gælder kunstigt lys, arbejdes der med tre niveauer:

1. Generel belysning: Det lys, der oplyser hele rummet (fx spots eller loftlamper).
2. Arbejdslys: Koncentreret lys ved køkkenbordet, skrivebordet eller læsehjørnet.
3. Stemningsbelysning: Hyggeligt lys, der skaber atmosfære og dybde i rummet.

En hyppig fejl i privat indretning er manglende variation i lyset. Indretningsarkitekten sikrer, at der er den rette balance mellem direkte og indirekte lys, og rådgiver om valg af pærer med korrekt farvegengivelse (Ra-værdi) og farvetemperatur (Kelvin), så materialer og farver fremstår korrekt.

Farvesætning og materialevalg

Valg af farver og materialer har stor betydning for akustik, indeklima og æstetik. En indretningsarkitekt sammensætter en materialepalette, der skaber en rød tråd gennem hele boligen. Dette forhindrer, at hjemmet virker rodet eller usammenhængende.

Når der skal vælges farver, kigges der på rummets orientering. Et nordvendt værelse har et køligt lysindfald og kan kræve varmere farvetoner for ikke at virke koldt, mens et sydvendt værelse kan bære køligere nuancer. Arkitekten rådgiver også om glansgrader ved maling af lejlighed eller hus, da dette påvirker både rengøringsvenlighed og lysrefleksion.

Materialevalget omfatter alt fra gulvbelægning til bordplader og tekstiler. Her vægtes holdbarhed og patinering højt. Naturmaterialer som træ, sten og læder ældes ofte smukt, mens visse kunstmaterialer kan se slidte ud hurtigere. Arkitekten hjælper med at vælge materialer, der passer til familiens livsstil – eksempelvis praktiske gulve i en børnefamilie eller sarte, eksklusive materialer i en voksenbolig.

Indretning af køkken og alrum

Køkkenet er boligens hjerte og et af de mest komplekse rum at indrette. Her skal ergonomi, installationer og æstetik gå op i en højere enhed. Indretningsarkitekten fokuserer på “arbejdstrekanten” – afstanden mellem vask, komfur og køleskab – for at sikre effektive arbejdsgange.

I åbne køkken-alrum er udfordringen ofte at skabe sammenhæng mellem køkkenets hårde overflader og stueområdets bløde møblering. Her kan arkitekten designe overgange, der binder rummene sammen, eksempelvis ved at lade gulvbelægningen fortsætte eller ved at gentage farver og materialer.

Opbevaring er et andet nøglepunkt. En professionel vil ofte foreslå løsninger, der udnytter lofthøjden fuldt ud, eller integrerede løsninger, der skjuler køkkenmaskiner, når de ikke er i brug. Dette skaber ro for øjet i det store, åbne rum.

Optimering af badeværelset

Badeværelset er ofte et lille rum med mange funktioner, hvilket stiller store krav til indretningen. En indretningsarkitekt kan hjælpe med at få et lille badeværelse til at virke større gennem valg af fliser, spejle og belysning.

Store fliser kan få et rum til at virke mere roligt, da der er færre fuger, mens små fliser kan bruges til at skabe detaljer eller definere zoner, fx i brusenichen. Belysningen ved spejlet er kritisk; den skal komme forfra og ikke oppefra for at undgå skygger i ansigtet.

Arkitekten har også styr på reglerne for vådrumszoner, hvilket er afgørende for placering af møbler og lamper. De kan tegne specialbyggede møbler, der udnytter pladsen omkring faldstammer eller under skråvægge, hvor standardelementer ikke passer ind.

Akustik i moderne boliger

Moderne arkitektur med store glaspartier, hårde gulve og gipslifter giver ofte udfordringer med dårlig akustik. Dårlig lyd gør det svært at føre en samtale og øger stressniveauet i hjemmet. En indretningsarkitekt tænker akustikregulering ind fra starten.

Løsninger kan være akustiklofter, akustikpaneler på væggene, tunge gardiner eller gulvtæpper. Men også møbleringen spiller en rolle. Polstrede møbler og bogreoler hjælper med at bryde lydbølgerne. Arkitekten kan beregne, hvor meget absorberende materiale der skal til for at opnå en behagelig efterklangstid, uden at det går ud over det visuelle udtryk.

Møbleringsplaner og skala

En hyppig fejl, mange begår, er at købe møbler, der ikke passer i skala til rummet. En stor sofa kan kvæle en lille stue, mens små møbler kan forsvinde i et stort rum. Indretningsarkitekten udarbejder en møbleringsplan i fast målestok (typisk 1:50 eller 1:100), hvor alle møbler tegnes ind.

Dette sikrer, at der er plads til at trække stole ud, åbne skabslåger og passere forbi møblerne ubesværet. Arkitekten har kendskab til et bredt udvalg af møbelproducenter og kan foreslå alternativer til de gængse designklassikere, så indretningen bliver personlig og unik.

Ved renovering kan arkitekten også vurdere, hvilke af dine eksisterende møbler der er værd at bevare, og hvordan de kan integreres i den nye indretning, eventuelt med ny polstring eller maling.

Gulve og underlag

Gulvet er den største flade i boligen og danner bunden for hele indretningen. Valget af gulvtype påvirker både akustik, varme og stil. Indretningsarkitekten rådgiver om forskellen på massive planker, parket, laminat, fliser, beton og linoleum.

Når der skal vælges gulvlægning, tages der højde for rummets funktion. I en entré eller et køkken skal gulvet være slidstærkt og let at rengøre, mens der i soveværelset og stuen ofte ønskes en varmere og blødere overflade. Arkitekten ser også på overgangene mellem forskellige gulvtyper for at undgå snublekanter og visuel uro.

Specialinventar og snedkerløsninger

For at udnytte pladsen optimalt tegner indretningsarkitekter ofte specialinventar. Det kan være en indbygget reol omkring en døråbning, en bænk med opbevaring i køkkenet eller et walk-in closet under skråvægge.

Disse løsninger tegnes præcist op, så en snedker kan bygge dem. Selvom specialinventar er dyrere end standardmøbler, tilføjer det stor værdi til boligen, da hver kvadratcentimeter udnyttes, og løsningen fremstår som en integreret del af arkitekturen. Det kan ofte være den detalje, der løfter hele indretningen fra standard til eksklusiv.

Indretning af soveværelse og børneværelser

Soveværelset skal være en rolig base. Her fokuserer indretningsarkitekten på placering af sengen i forhold til dør og vindue for at skabe tryghed. Mørklægning og tekstiler prioriteres højt for at sikre god søvnkvalitet. Opbevaring af tøj tænkes ind, så det ikke roder visuelt i rummet.

På børneværelser er fleksibilitet nøgleordet. Rummet skal kunne ændre sig i takt med, at barnet vokser. Arkitekten kan foreslå løsninger, der fungerer til både leg og lektielæsning, og som nemt kan opdateres. Opbevaring i børnehøjde er vigtig, så barnet selv kan rydde op og tilgå sit legetøj.

Renovering og byggetilladelser

Hvis indretningsprojektet involverer flytning af vægge, etablering af nye badeværelser eller ændringer i den bærende konstruktion, kræver det ofte byggetilladelse eller som minimum statiske beregninger. Her fungerer indretningsarkitekten ofte som bindeled til ingeniører eller konstruktører.

Ved større projekter, der kræver en egentlig renovering, kan arkitekten stå for kontakten til håndværkerne og sikre, at designet bliver udført som planlagt. De kan lave detaljerede arbejdstegninger til elektrikeren (for lampeudtag og stikkontakter) og VVS-installatøren, så intet er overladt til tilfældighederne.

Bæredygtighed i indretningen

Bæredygtighed fylder mere og mere i moderne indretning. En indretningsarkitekt kan guide dig mod miljøvenlige valg. Det handler ikke kun om genbrugsmøbler, men også om at vælge materialer, der er produceret ansvarligt, har lang levetid og ikke afgiver skadelige stoffer til indeklimaet.

Det kan være valg af FSC-certificeret træ, maling med miljømærke eller tekstiler af naturfibre. Bæredygtig indretning handler også om kvalitet frem for kvantitet – at købe færre, men bedre ting, som man har lyst til at beholde i mange år.

Samarbejdet med arkitekten

Et vellykket samarbejde starter med en forventningsafstemning. Du skal være åben omkring dit budget, da det er afgørende for, hvilke løsninger arkitekten kan foreslå. Det er en god idé at samle billeder af stilarter, du kan lide, før det første møde. Det giver arkitekten et indblik i din smag.

Processen forløber typisk i faser:

1. Idéoplæg: Skitser og moodboards, der viser retningen.
2. Dispositionsforslag: Mere faste tegninger af planløsning.
3. Projektforslag: Endelige tegninger med materialevalg.
4. Udførelse: Indkøb og håndværkerkoordinering.

Du kan vælge at bruge arkitekten til hele processen eller blot til de indledende faser for at komme godt fra start.

Værdien af professionel rådgivning

Selvom det koster penge at hyre en indretningsarkitekt, kan det ofte spare dig for dyre fejlkøb. Mange husejere ender med at købe møbler, der ikke passer, eller vælge en farve, der ser forkert ud på væggen. Arkitekten visualiserer resultatet, før du bruger penge på materialer og møbler.

Desuden kan en optimeret planløsning øge boligens salgsværdi. Kvadratmeterprisen er høj i Danmark, og hvis en arkitekt kan få 100 m2 til at føles som 120 m2 gennem smart indretning, er det en direkte værdiforøgelse. Hvis du overvejer at bygge helt nyt, kan du med fordel sammenligne arkitekt priser tidligt i processen for at sikre, at indretningen tænkes ind i selve bygningskroppen fra start.

Tips: Sådan forbereder du dig til mødet

For at få mest muligt ud af din tid med en indretningsarkitekt, er forberedelse nøglen. Jo mere konkret du kan være omkring dine behov, jo mere præcist rammer arkitekten plet i første forsøg.

• Lav en funktionsliste: Skriv ned, hvad hvert rum skal bruges til. Skal der være plads til hjemmearbejde i stuen? Hvor mange skal kunne sidde omkring spisebordet til hverdag og fest?
• Definer hvad du IKKE kan lide: Det er ofte nemmere at pege på ting, man ikke bryder sig om, end det modsatte. Det hjælper arkitekten med at udelukke visse stilarter hurtigt.
• Tag mål af eksisterende møbler: Hvis du har en sofa eller et arvestykke, der skal genbruges, så hav målene klar, så de kan tegnes ind i den nye plan.
• Vær ærlig om rod: Hvis du ved, at familien ikke er god til at rydde op, så sig det. Arkitekten kan designe “skjule-løsninger”, der gør det nemt at holde orden i en travl hverdag.

Visuel identitet og personlighed

En dygtig indretningsarkitekt pådutter dig ikke sin egen stil, men hjælper med at fremhæve din. Det handler om at oversætte dine abstrakte ønsker til konkrete løsninger. Ved at analysere din garderobe, din kunst eller dine rejseminder kan arkitekten finde frem til farver og former, du vil trives med.

Det personlige hjem opstår i blandingen af nyt og gammelt, dyrt og billigt. Arkitekten hjælper med at kuratere dine ejendele, så de kommer til deres ret, i stedet for at drukne i mængden. Det skaber et hjem med sjæl og historie, som føles rart at være i.

3D-visualisering og VR

Mange indretningsarkitekter tilbyder i dag 3D-visualiseringer af deres forslag. Det betyder, at du kan se fotorealistiske billeder af dit nye køkken eller din nye stue, før håndværkerne går i gang. Nogle tilbyder endda Virtual Reality (VR), hvor du kan tage briller på og “gå rundt” i det nye rum.

Dette værktøj er utrolig stærkt til at forstå rumfornemmelsen, lofthøjden og lysindfaldet. Det minimerer risikoen for misforståelser mellem dig og arkitekten, da I ser på præcis det samme billede af fremtiden. Selvom 3D-tegninger koster ekstra, giver de en tryghed i beslutningsprocessen, som er svær at opnå med flade 2D-tegninger.