Hvad koster lægning af Terrazzogulv? (Se priser + guide)

vis du skal renovere et gammelt hus, er der måske et gammelt terrazzogulv i gangen, bryggerset eller badeværelset. Stengulvet er flot men kommer måske ikke helt til sin ret og kan være slidt eller mat at se på.

Måske kender du fuldt ud til denne type gulv, eller måske har du aldrig før hæftet dig ved den særlige italienske betegnelse “terrazzo”. 

Sommetider er sådanne gulve blevet dækket til af tæpper eller andre gulvbelægninger, gennem tiden, fordi terrazzogulvet gik af mode for cirka 30 år siden.

Terrazzo er moderne

I dag er de populære terrazzogulve blevet moderne igen, og mange ønsker sig at få et fint og unikt terrazzogulv i deres bolig. Åbner du boligmagasiner vil sådanne stengulve ofte være at finde i gangarealer, køkkener og bad og toilet. Den italienske kreativitet og anvendelse af sten og farver, er meget trendy i dansk boligindretning. 

Disse gulvbelægninger er derfor kommet tilbage på markedet, og prisen herfor er mellemhøj. Som udgangspunkt vil prisen pr. m2 dog falde med større arealer. 

Læs mere om pris og omkostninger længere nede i artiklen. 

Hvad koster et terrazzogulv? 

Der findes billigere løsninger end at få lagt et terrazzogulv. Dog er det heller ikke den dyreste løsning og holdbarheden af det, gør det til en god investering. Da det ikke er helt nemt at lægge et terrazzogulv, er nedenstående pris beregnet på professionel hjælp til opgaven. Har du et terrazzogulv som du gerne vil bevare, men som har skader, smårevner eller flossede kanter, kan du også vælge at få en behandling af terrazzogulv fra en professionel.

Er overfladen blevet mat, slidt eller med misfarvninger, kan du få en slibning og polering af terrazzogulv. Så bliver din gulvlægning som ny igen. En sådan overfladeslibning kan desuden gentages flere gange, således at dit gulv kan få genopfrisket sit look, mere end én gang i dets levetid.

Ved investering i et stengulv, får du dermed mulighed for at bevare det i adskillige årtier.

Tabel 1. Priseksempler på oprettelse, reparation og renovering af terrazzo.

Priserne er vejledende og konkrete priser kræver altid et specifikt tilbud fra en håndværksmester.

TerrazzogulvPris

Lægning af terrazzogulv pris pr.m2
4.500 kr
Renovering af terrazzogulv pris pr. m21.300 kr
Slibning af terrazzogulv pris pr. m2500 kr

m2 prisen for terrazzo skyldes flere fordyrende omstændigheder

Den relativt høje terrazzogulv m2 pris, skyldes ikke kun at håndværkeren, som arbejder indenfor de krævede felter, skal have betaling for at lægge dit terrazzogulv. Det skyldes også dels farvernes priser. Det vil sige, at nogle farver i skærver, er dyrere end andre. Prisen afhænger således af det udtryk du ønsker dig.

Gulvvarme, udstyr og tid

Derudover skal der også ofte lægges gulvvarme under gulvet, og er det terrazzogulv badeværelse og toilet, er der også vådrumssikring som skal være i orden. 

Dertil kommer at et terrazzogulv kræver megen udstyr og flere dages hærdning, samt en lang opstartsproces. Derfor er det også logisk nok, de første m2 som koster mest. 

Prisen pr. m2 vil således falde med antallet heraf. 

En lille gulvbelægning på et par kvadratmeter, kan således nemt koste 10.000 kr, mens 10 kvadratmeter måske kun koster 25.000 kr. Prisen stiger således ikke direkte sammen med arealet på fladen. Er du ekstra modig, kan du også give håndværkeren frit spil, så bruger denne kortere tid på processen end ellers og prisen falder herved. Ofte vil man dog nok ønske sig, at vælge mønsteret selv og besparelsen herved, er så måske ikke det vigtigste.

Dette kan du læse mere om under afsnittet “Sådan skal terrazzo behandles når gulvet er lagt”.

Få professionel hjælp til at lægge et nyt terrazzogulv

Tænker du, at det er bedst at lade en professionel håndværker klare opgaven, kan du indhente tilbud fra forskellige virksomheder, så du ved at du får den bedste aftale. Det er ikke alle håndværkere som har særlig viden om terrazzogulve, så vælg eventuelt at få tilbud fra udbydere, som du med sikkerhed ved, er vant til at arbejde med sådanne stengulve. Ved den professionelle præcis hvordan man behandler gulvet, vil du også være mere forvisset om, at det vil forblive pænt og helt, i mange år frem. Med den rigtige rådgivning, vil du nemmere og hurtigere få det gulv som du ønsker dig. 

Få 3 gratis tilbud på lægning af terrazzogulv

Vi samarbejder med 3byggetilbud, og tilbyder dig 3 gratis tilbud på lægning af terrazzogulv – få svar indenfor 24 timer fra kompetente håndværkere nær dig.

Forstå konceptet på 60 sekunder:

Hvad er et terrazzogulv?

Et terrazzogulv er et smukt gulv som kan blive helt unikt, hver eneste gang der lægges et gulv. Den fine terrazzo består nemlig af marmor, granit skærver, og cement eller beton som blandes sammen. Til tider ses også epoxy i sådanne gulve. Dette er et meget fleksibelt materiale. 

De små marmorskærver og granit skærver, kan lægges helt som man ønsker det, og derved dannes unikke mønstre. Hvert gulv bliver dermed helt forskellige. Dertil ses marmorskærvernes farver i et væld af nuancer, hvorfor det er et oplagt valg, hvis man ønsker sig et helt specielt gulv. 

Et terrazzogulv er desuden ekstremt hårdfør når det først er støbt, hvorfor det er uopslideligt materiale.

Fakta om terrazzogulve

Et klassisk terrazzogulv bringer tankerne til renæssancens Venedig, hvor marmor pryder ethvert hjem. Gennem tiden fandt det fine terrazzogulv vejen til Norden og vandt gennem 70´erne og 80’erne indpas i mange danske hjem. Terrazzo er dog stadig tro mod sit ophav og har stadig sin karakteristiske stil.  

Den hårde overflade gør gulvet særdeles bestandig. Således er de fleste terrazzogulve uden revner og i øvrigt et fugefrit type gulv. Således er det velegnet i vådrum som bad og bryggers. Desuden er det nemt at rengøre, omend dette skal gøres med de rette midler. 

Fordele og ulemper ved terrazzo

Når du skal vælge dit nye gulv er det helt afgørende, at det får det udtryk du ønsker dig, at økonomien hænger sammen, og at gulvet er praktisk og holdbart. Er gulvet svært at vedligeholde, kan investeringen godt blive til fortrydelse. Rengøring af et upraktisk gulv er et værre knoklearbejde og skal du dække et større areal, kræver det ekstra meget at udføre arbejdet. Sørg altid for at rådføre dig med en professionel og få relevant information, så du får valgt en løsning som passer til din stil, behov og hjem. 

En søgning på internettet kan også hjælpe dig med at foretage et kvalificeret og oplyst valg. 

Nedenfor ses eksempler på fordele og ulemper ved et terrazzogulv som i denne sammenhæng antages for at skulle lægges fra ny. 

Fordele ved et terrazzogulv

  • Et smukt gulv 
  • Kan laves præcis som du ønsker det
  • Kan holde i mange år
  • Har ingen fuger og er derfor oplagt til vådrum
  • Nemt at rengøre

Ulemper ved et terrazzogulv

  • Tåler dårligt kalk og kræver pleje med de rigtige midler
  • Kræver fagmand hvis der opstår revner og misfarvninger
  • Svært at lægge selv
  • Prismæssigt i den høje ende for gulve, men prisen bliver billigere jo større arealet er
Vælg præcis de farver du ønsker.

Få et slidstærkt gulv på badeværelset

Den høje slidstyrke på terrazzogulvet og den helstøbte overflade, gør det til et oplagt valg til våde rum. Terrazzogulv til badeværelse er således en populær og praktisk løsning. Rent stilmæssigt passer belægningen da også godt til baderum og toiletter. Man kan ihvertfald godt forestille sig, et italiensk badeværelse med terrazzogulv, guldhaner og store grønne planter. 

Alternativet til terrazzo er oftest fliser. Men fordelen ved terrazzo er, at det er et fugefrit gulv. Der er således ingen fuger som kan erodere og give grobund for fugt, revner og skader. Ingen kanter som kan være ulige, ujævne og skæve. Derfor er det, som nævnt tidligere, et gulv som holder i mange år, og som kan holde et vådt rum sundt og tørt i fundamentet. Ved rengøring er det også nemt og praktisk rengøring af terrazzogulv, som er en stor jævn flade. 

Find det oprindelige gulv frem

Flytter du ind i et gammelt hus, ligger der måske et terrazzogulv under tæpperne, gulvbrædderne eller ude i gangen. Hvis du ønsker at bringe gulvet til live igen, kan du få en professionel håndværker, med forstand på sådanne elementer, til at hjælpe dig med reparation af terrazzogulv. Cementen i gulvet kan godt revne og er det tilfældet, kan det godt repareres. Ligeledes kan overfladen også slibes. 

Ofte vil nedslibning blive aktuelt hvis overfladen på gulvet ikke har fået den rette behandling, og det flotte terrazzogulv er gået hen og blevet mat af kalk, fedt og andre forkerte rengøringsmidler. 

Skab en lækker stil med dit terrazzogulv

“Green living” stilen og “lounge” stilen er to moderne begreber i dansk boligindretning idag. Begge disse passer godt sammen med terrazzogulvets italienske stil, hvor de smukke marmorsten er et dominerende materiale. Har du et gammelt gulv af terrazzo derhjemme, eller ønsker du dig at etablere et nyt gulv, har du derfor en unik mulighed for at skabe en lækker moderne stil i din bolig, hvor praktikken og kvaliteten også er i orden. 

Et smukt slidstærkt gulv, som er lagt ordentligt, giver således et look som ikke findes magen til, og kombineret med grønne planter og elegant boliginteriør, kan det fremstå med masser af wow-effekt. 

Kan du lide denne stil, kan det anbefales at anvende terrazzo.

Kan du selv lægge et terrazzogulv?

Det er ikke helt nemt at lægge dit terrazzogulv selv. 

Overfladen skal være helt jævn før du kan lægge gulvet og er det et større areal, skal der lægges lister i felter, for at minimere risikoen for, at gulvet på sigt kan revne. Dernæst skal selve gulvet lægges og smøres ud, så der ikke findes noget som helst luft i gulvfladen.

Selve mixet er en grødet blanding og det tørrer helt op på cirka 1 døgn. Selvom tørretiden af gulvet er relativt lang, har du ikke uanede mængder af tid til at arbejde med mønsteret. Du skal således vide hvordan udtrykket skal se ud, inden du går igang. Dertil kommer, at du med et gentaget mønster, skal kunne skabe samme udtryk i den ene ende af rummet, som i den anden ende. Det er ikke en helt nem opgave. 

Selvom du ønsker dig et helt unikt gulv, skal det gerne være ensartet og bevare samme udtryk over det hele.

Når overfladen er tør skal den slibes så den er hel, fin og jævn.

Er du meget præcis i dit arbejde og med god fingersnilde, kan du godt lægge gulvet selv. Men der er flere ting som kan gå galt og ender du med at ødelægge gulvfladen, eller har din cement ikke fået rette behandling, risikerer du at gulvet slår revner. 

Derfor er det bedste tip, at du skal føle dig sikker på hele processen, så du kan være sikker på, at cementen vil holde i mange år. 

Sådan skal terrazzo behandles når gulvet er lagt

Efter gulvet er færdigt, er det vigtigt at det du behandler gulvet med de rigtige midler. Dels er marmor lavet af kalk, hvorfor at kalkholdige rengøringsmidler, kan opløse marmoren. Produkter som kalkfjerner og brun sæbe, vil derfor ødelægge overfladen på gulvet. 

Med tiden vil kalk i vand også sætte sig i gulvet og i årenes løb vil gulvet blive mat og trænge til at blive slebet. 

Dette kan heldigvis sagtens lade sig gøre og kræver ikke andet end en slibemaskine. 

En god hovedregel, som kan holde gulvet pænt lang tid frem, er at undgå kalkfjerner. 

Terrazzogulve kan bruge personlige plejemidler

Vil du gerne pleje dit gulv og give det en afvisende overflade, kan du bruge særlig gulvshampoo. Effekten heraf forventes at fjerne fedt og kalkbelægning og til sidst bruge lidt vaselinolie. Dermed vil gulvfladen til sidst forsegles og give gulvet en smule glans. 

Hvis blot du ved hvilke midler du skal bruge (og ikke bruge), vil belægningen ikke kræve megen opmærksomhed og gulvet kan nemt holdes pænt og rent. 

Boligmesteren

Boligmesteren.dk er en samling af byggeeksperter og gør det selv entusiaster. Vi samler dygtige folks viden her på siden, og gør det let tilgængeligt for dig, der skal bygge nyt eller renovere. 

Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere