Sokkelsten | Sådan får du et stabilt fundament

Et fundament er underlaget som holder en bygning stabil hele dens levetid. Sokkelsten sørger desuden også for god ventilation under huset. 

Skal du lægge et nyt fundament, vil det være praktisk at lægge sokkelsten/fundablokke, både for sikre ventilation og for at hæve bygningen fra jordens overflade. Derved sikres den fra, at få indtrængende vand ved fundamentets bund. Sokkelsten hindrer altså en potentiel vandskade. Der er således flere fordele ved at lægge sokkelsten.

Hvorfor anvende sokkelsten til moderne fundamenter?

I gamle dage lagde man typisk kampesten under et hus, for at skabe et stabilt fundament. I nyere tid, har man ved renoveringer opdaget kampestenssokkel under gulvet i ældre huse- særligt hvis der skal laves graves ud til gulvvarme. I mere moderne byggeri er lecablokke og beton blevet foretrukne materialer. Der var en mening med at anvende kampesten til en bygning dengang i fordums tid – for de holdt huset stabilt og lod vandet løbe væk, så det ikke kunne påvirke konstruktionen. 

Selvom der i dag findes mange foranstaltninger som kan hindre vandskade på en bygning, og som vil holde den tør ved fundamentet, er bygninger stadigvæk ligeså tunge og med behov for et stabilt fundament, som de var for 200 år siden. Derfor er sokkelsten/fundablokke nødvendige. Både for at bygningen kan placeres sikkert og fordi stenene holder fundamentet over jordhøjde, hvormed bygningen ikke påvirkes af vand og fugt – særligt hvis terrænet ikke nemt tillader vandet at løbe væk fra soklen eller hvis jorden ikke kan absorbere mængden af vand. Jo mere et hus påvirkes af vand og fugt, jo kortere levetid har det. Er fundamentet ikke stabilt, kan huset ej heller forventes at leve mange år frem, uden at få sætningsskader

Skal du etablere et nyt fundament, vil det være klogt at etablere en sokkel af fundablokke eller lecablokke. Dermed sikrer du bygningen længst mulig levetid. 

Tag dog højde for at sokkelsten bedst egner sig til lette bygninger. Det kan du læse mere om længere ned i artiklen.  

Hvad koster sokkelsten?

Prisen for sokkelsten ligger fra cirka 11 kr og opefter – pr. blok. Sammen med udgiften til sten skal du ligeledes beregnes indkøb af beton, som bruges til at fastgøre stenene. Vær opmærksom på, at du får indkøbt den rette type beton. Prisen herfor kan variere.

Prisen for sokkelblokke afgøres primært af hvor store mængder du skal bruge (besparelser kan potentielt opnås hvis der indkøbes x antal stk.). Prisen angivet er beregnet på selvbyg-omkostninger. Skal du have professionel hjælp til opbygning af sokkel, er prisen højere. Et byggeprojekt har varierende omkostninger, alt efter hvor omfattende det er, hvor mange arbejdstimer der skal bruges, og hvor mange materialer. En specifik pris, ved brug af en håndværker, kræver derfor et tilbud. – Indhent gerne flere, for at få overblik over, hvilket tilbud som er det bedste.

Findes der flere typer af sokkelsten?

Der findes reelt to typer af sokkelsten, men en såkaldt “stolpebære” er en tredje type, som egentlig ikke er sokkelsten, men som tjener samme funktion, fordi den løfter bygningen over jordhøjde. Der tales oftest om lecablokke og fundablokke, når man taler om sokkelsten – og begge har samme funktion. Lecablokke vejer ikke meget og er nemme at arbejde med. Derfor vil nogle foretrække at bruge disse, fremfor fundablokke. Der er dog en klar fordel ved fundablokke, idet at de kan fyldes med beton og forstærkes med armering af jern. De giver altså en stærkere fundering. Hvilken type du bør anvende til dit fundament, kan du rådføre dig om, ved henvendelse til en fagmand.

Hvor etablerer man sokkelsten til et stabilt fundament?

Bygninger som bruges til helårsbeboelse kræver et ekstra stærkt fundament. Derfor vil man typisk ikke opsætte sokkelsten på sådanne fundamenter – i hvertfald ikke uden armeringsjern. Typisk vil et hus være placeret på et fundament lavet med stribefundament, stolpefundament eller pælefundament.

Bygninger som ikke kræver samme bæreevne i fundamentet, som et hus gør, kan man anlægge med sokkelsten. Ofte finder du sokkelsten placeret på sommerhuse, carporte, redskabsrum og andre mindre bygninger, hvor du kan opbygge soklen, uden at skulle etablere et større fundament. 

Ved fundament til sommerhus, redskabsrum eller lignende, vil der synligt komme opfugtning, hvis bygningen ikke får øget højde over fundamentet. Carporte vil ikke have meget behov for ventilation eller problemer med fugt fra jorden, men kan på grund af terrænet på dens placering, alligevel drage fordel af, at vand ikke lægger sig ved stolper eller tværgående brædder nær jorden. 

Opbygning af sokkel, sådan gør du 

Vil du selv i gang med at etablere et fundament, og hæve en bygning ved brug af sokkelsten, så læs gerne om fremgangsmåden (overordnet) herunder. 

  1. Ansøg din kommune om tilladelse til at opføre bygningen. Vær opmærksom på, at der er særlige krav til naboskel, højde på bygningen m.v. Sørg for at angive mål og placering som overholder kommunens regler, inden du indsender din ansøgning.
  1. Grav minimum 90 cm jord af overfladen på den valgte placering. Det er først ved denne dybde, at du kan sikre dig området er frostfrit. Tjek samtidig også, at du etablerer stenene på fast grund – altså på jordlag som kan bære. Du kan fx ikke etablere sten på muldjord, da denne jordtype er for blød.
  1. Etabler sokkelstenene rundt langs bygningens kant, hærdet med beton. Sørg for at stenene står helt tæt og jævnt. Hvis du ikke selv har mod på at opbygge fundament med sådanne sokkelsten, kan du bede en professionel håndværker om hjælp til arbejdet. 

FAQ

Hvad koster sokkelsten?

Sokkelsten, også kaldet lecablokke eller fundablokke, kan koste fra cirka 11 kr og opefter. Prisen afhænger dels af udbud og efterspørgsel, og dels af hvor mange blokke du gerne vil købe. Ofte vil prisen pr. stk. falde, med stigende antal købte sten. Det betyder altså, at omkostningen pr. sten falder, med stigende antal indkøbte sten.

Hvad er sokkelsten lavet af?

Sokkelsten er oftest lavet af beton – og ved opsætning fyldes de ofte ligeledes med beton. Derved holdes opsætningen stabil. Når beton bruges til at hæve huset, sikres lang holdbarhed og dermed levetid på bygningen, fordi det er et meget holdbart og vejrbestandigt materiale. 

Boligmesteren

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Håndværketilbud - Få op til 3 uforpligtende tilbud