Skruefundament pris

Et skruefundament er en effektiv og moderne metode til fundering, der erstatter traditionelle betonfundamenter ved mange byggeprojekter. Metoden indebærer, at store jordskruer af galvaniseret stål skrues direkte ned i jorden, hvilket skaber et stabilt underlag for alt fra terrasser til mindre bygninger.

Denne løsning vinder frem i Danmark, da den sparer tid, skåner ryggen for tungt gravearbejde og eliminerer ventetiden på hærdende beton. Skruefundamenter kan installeres året rundt, selv i frostvejr, og de kan belastes umiddelbart efter montering.

Hvad koster skruefundament?

Prisen på et skruefundament afhænger primært af skruernes længde, dimensioner og antallet, der skal bruges til opgaven. Generelt er materialeprisen pr. skrue højere end beton, men besparelsen på arbejdstid og maskiner gør ofte totaløkonomien konkurrencedygtig.

For mindre gør-det-selv projekter ligger prisen typisk mellem 150 og 400 kr. pr. skrue. Ved større projekter, der kræver professionel montering og længere skruer, stiger prisen. En typisk kvadratmeterpris for et færdigt monteret fundament til en terrasse ligger ofte mellem 400 og 700 kr.

Post	Pris (DKK)
Jordskrue (60-80 cm, gør-det-selv)	150 – 350 kr. pr. stk.
Professionel jordskrue (100-120 cm)	500 – 900 kr. pr. stk.
Arbejdsløn (montage)	400 – 650 kr. i timen
Leje af elektrisk indskruningsmaskine	300 – 600 kr. pr. dag
Samlet pris (terrasse 20 m2, ca. 15 skruer)	4.500 – 8.000 kr.
Tidsforbrug (montering)	2 – 5 timer
Eventuelle tillæg	Kørsel, forboring i hård jord

Prisen påvirkes kraftigt af jordbundsforholdene. Hvis jorden er meget stenet eller består af hårdt ler, kan det kræve forboring eller specialudstyr, hvilket øger omkostningerne til maskinleje eller håndværkerhjælp.

Længden på skruerne er også en afgørende faktor. Skal fundamentet bære en tungere konstruktion eller nå ned i frostfri dybde i løs jord, kræves længere og dyrere skruer. Det er derfor vigtigt at dimensionere projektet korrekt fra start for at undgå uventede udgifter.

Hvordan virker et skruefundament?

Teknologien bag skruefundamenter er baseret på friktion og kompression. Når skruen drejes ned i jorden, fortrænger gevindet jorden og komprimerer den omkringliggende masse. Dette skaber en meget fast forbindelse mellem stålet og jorden.

I modsætning til et gravet hul, hvor jorden løsnes, bevarer jordskruen jordens naturlige struktur og styrke. Jo dybere skruen kommer ned, og jo tættere jorden er, desto højere bæreevne opnår man.

Skruerne er typisk fremstillet af varmgalvaniseret stål, hvilket sikrer en lang levetid og modstandsdygtighed over for rust og korrosion i det fugtige danske jordmiljø. De fleste producenter garanterer en levetid på mindst 30-50 år, hvilket matcher levetiden på traditionel beton.

Fordele ved at vælge skruefundament

Den mest åbenlyse fordel er tidsbesparelsen. Et traditionelt fundament kræver udgravning, bortkørsel af jord, støbning og flere dages tørretid. Med skruefundamenter er processen overstået på få timer, og du kan bygge videre med det samme.

En anden væsentlig fordel er ergonomien. Du slipper for det tunge fysiske arbejde med at grave huller og blande beton. Dette gør metoden særligt attraktiv for gør-det-selv folk, der ønsker at skåne ryggen, samt for professionelle, der ønsker at optimere deres arbejdsgang.

Miljømæssigt er skruefundamenter også et bedre valg. Produktionen af cement til beton udleder store mængder CO2. Stålskruer har et lavere klimaaftryk, og vigtigst af alt kan de skrues op igen og genbruges, hvis bygningen skal flyttes eller fjernes.

Ulemper og begrænsninger

Selvom skruefundamenter er smarte, er de ikke løsningen på alt. Den største udfordring er store sten i jorden. Hvis en skrue rammer en stor sten, stopper den, og man må enten grave stenen op, flytte skruens placering eller forsøge at bore igennem, hvilket kan være besværligt.

Ved meget tunge konstruktioner, såsom fuldmurede huse i flere etager, er skruefundamenter sjældent den mest økonomiske løsning. Her kræves så mange og så store skruer, at et traditionelt stribefundament ofte vil være billigere og mere hensigtsmæssigt.

Jordbunden spiller en kritisk rolle. I meget blød mosejord eller opfyldt jord, der ikke har sat sig, kan det være nødvendigt med ekstremt lange skruer for at nå fast grund. Dette kan gøre projektet uforholdsmæssigt dyrt sammenlignet med andre metoder.

Forskellige typer af jordskruer

Der findes flere varianter af jordskruer, designet til forskellige formål. Valget af skrue afhænger af, hvad du skal bygge ovenpå, og hvordan konstruktionen skal fastgøres.

U-bøjle skruer: Disse har en U-formet bøjle i toppen, som passer perfekt til standardlægter og bjælker. De bruges ofte til træterrasser og skure, hvor strøerne lægges direkte i bøjlen og skrues fast fra siden.

M-gevind skruer: Denne type har et fladt hoved med et centralt gevindhul (typisk M10, M12 eller M16). De bruges, når man har brug for præcision eller skal montere specielle beslag. De er ideelle til montering af stolpesko eller direkte fastgørelse af stålkonstruktioner.

Fladhovedede skruer: Disse har en flad plade i toppen med flere huller. De giver stor fleksibilitet, da man kan skrue en hvilken som helst konstruktion fast til pladen nedefra eller oppefra.

Installation: Gør-det-selv eller professionel?

Mindre skruer op til 80-100 cm kan ofte installeres med håndkraft eller simpelt elektrisk værktøj. Det kræver en jernstang til at dreje skruen eller en kraftig gearmaskine, som ofte kan lejes i byggemarkeder. Dette er oplagt til mindre projekter som en terrasse eller et redskabsskur.

Ved større projekter, hvor der kræves lange skruer eller høj præcision, bør man overveje professionel hjælp. Professionelle installatører bruger hydrauliske maskiner, der kan tvinge skruerne ned i hård jord og sikre, at de står 100% i lod.

Hvis du selv installerer, er det vigtigt at tjekke vaterpas løbende. Når skruen først sidder dybt i jorden, er den meget svær at rette op, hvis den er begyndt at hælde. Præcision i starten af processen er nøglen til et godt resultat.

Jordbundsforhold og bæreevne

Før du går i gang, er det en god idé at kende din jord. Er det sand, ler eller fyldjord? Sandjord er generelt nemt at arbejde med og giver god friktion. Lerjord kan være hårdt at skrue i, men giver til gengæld en meget høj bæreevne, når skruen først sidder der.

Hvis du er i tvivl om jordens beskaffenhed, eller hvis du skal bygge noget tungt, kan en jordbundsundersøgelse være nødvendig. Den afslører lagene i jorden og sikrer, at du vælger den rette længde på skruerne.

Ved gør-det-selv projekter kan man lave en simpel test ved at banke et spyd eller et armeringsjern ned i jorden. Hvis det går let igennem de første 50-70 cm, er jorden løs, og du skal måske bruge længere skruer. Støder du på modstand, er bæreevnen sandsynligvis god.

Skruefundament til træterrasser

Træterrasser er det mest populære anvendelsesområde for skruefundamenter i Danmark. Det er hurtigt, og man undgår at grave hele haven op. Man starter med at måle op og markere, hvor skruerne skal placeres.

Afstanden mellem skruerne afhænger af dimensionen på den rem eller bjælke, der skal bære terrassen. En typisk afstand er mellem 1,5 og 2 meter, men tjek altid spændviddetabeller for det træ, du bruger.

Når skruerne er sat, kan man finjustere højden. De fleste jordskruer har et system, hvor man kan justere beslaget op eller ned med nogle centimeter, hvilket gør det nemt at få terrassen helt vandret, selvom terrænet skråner.

Fundament til carport og garage

Til lette bygninger som en carport eller en ny garage er skruefundamenter også en glimrende løsning. Her skal man dog være ekstra opmærksom på vindbelastning. Bygningen skal ikke kun bæres; den skal også forankres, så den ikke letter i en storm.

Skruefundamenter har en fremragende udtræksstyrke, hvilket betyder, at de holder bygningen godt fast i jorden. Til lukkede garager skal man sikre sig, at gulvkonstruktionen er tæt, så man ikke får problemer med fugt og skadedyr nedefra.

Ved større garager kan det være nødvendigt at kombinere skruerne med en støbt kantbjælke eller bruge specielt kraftige industriskruer, der kan bære flere tons pr. punkt.

Anvendelse til drivhuse

Et drivhus kræver et stabilt fundament, der er i vater, for at glasset ikke spænder og revner. Et fundament til drivhus lavet med jordskruer er en elegant løsning, der sparer dig for at grave en dyb rende til sokkel.

Mange drivhusproducenter tilbyder i dag stålsokler, der er forberedt til punktfundamenter. Her kan man placere en jordskrue i hvert hjørne og eventuelt et par stykker langs langsiderne, afhængigt af drivhusets størrelse.

Det er vigtigt at sikre, at der ikke opstår kuldebroer eller træk under drivhuset. Mellemrummet mellem jorden og drivhusets bundramme kan lukkes med plader eller en lav murstens-kant, hvis man ønsker det æstetiske udtryk.

Tilbygninger og annekser

Skal du bygge en tilbygning til huset eller et isoleret anneks i haven, stilles der større krav til isolering og tæthed. Skruefundamenter kan sagtens bruges her, men konstruktionen opbygges typisk som et let dæk hævet over jorden.

Dette kræver, at man isolerer gulvkonstruktionen grundigt nedefra. Fordelen ved at hæve bygningen er, at man undgår problemer med radon og fugt fra jorden, da der er konstant ventilation under bygningen.

Ved beboelse skal man altid sikre sig, at fundamentet overholder bygningsreglementets krav til energiforbrug og stabilitet. Her bør man altid rådføre sig med en ingeniør eller konstruktør, før man vælger skrueløsningen.

Frostfri dybde og skruefundamenter

I Danmark siger man traditionelt, at et fundament skal ned i 90 cm dybde for at være frostfrit. Dette forhindrer, at jorden under fundamentet fryser, udvider sig og løfter bygningen (frosthævning).

Med skruefundamenter fungerer princippet lidt anderledes. Selvom skruen ikke nødvendigvis er 90 cm dyb, kan gevindets udformning modvirke, at skruen skubbes op af frosten. De fleste anbefaler dog skruer på min. 86-100 cm til permanente konstruktioner for at være på den sikre side.

Hvis jorden er meget fugtig og leret, er risikoen for frosthævning størst. I tør sandjord er risikoen minimal. Valget af skruelængde bør derfor altid afspejle de lokale jordforhold.

Værktøj til montering

Til de helt små skruer (50-60 cm) kan man ofte nøjes med et simpelt drejehåndtag, som er en lang metalstang, man stikker gennem skruen. Det kræver dog gode armkræfter.

Til større projekter er en elektrisk indskruningsmaskine uundværlig. Det er en kraftig gearmotor med højt moment (drejningsmoment), der sættes på skruen. Den gør arbejdet meget lettere og sikrer en mere præcis montering.

Disse maskiner kan ofte lejes samme sted, som man køber skruerne. Husk at have en modholdsstang, der støtter mod jorden, så maskinen ikke drejer dig rundt i stedet for skruen.

Fejlfinding: Når skruen rammer en sten

Det mest almindelige problem under installationen er sten. Hvis skruen pludselig stopper eller begynder at dreje skævt, har du sandsynligvis ramt en sten. Tving aldrig skruen videre, da det kan ødelægge gevindet eller vride skruen skæv.

Løsningen er ofte at skrue skruen lidt op igen og forsøge at vinkle den en smule for at komme forbi stenen. Hvis stenen er stor, må man flytte skruens placering 5-10 cm. I værste fald må man grave stenen op med en spade eller et pælebor.

En anden metode er at bruge et langt murbor til at “forbore” og knuse mindre sten, før skruen sættes i igen. Det kan være tidskrævende, men er ofte nødvendigt i meget stenet jord.

Bæredygtighed og genbrug

Byggebranchen har stort fokus på bæredygtighed, og her vinder skruefundamentet stort. Stål kan genanvendes 100%, og processen med at fremstille og transportere skruer udleder markant mindre CO2 end betonproduktion.

Derudover efterlader man ikke et “ar” i landskabet. Hvis en terrasse eller et skur skal fjernes om 10 år, skruer man blot fundamentet op igen. Jorden er intakt, og der ligger ikke en stor betonklods begravet, som skal bortskaffes.

Dette gør også metoden ideel til midlertidige konstruktioner som festivalscener, byggepladshegn eller pavilloner, hvor man ønsker at efterlade området, præcis som det var før.

Vedligeholdelse af skruefundamenter

Et korrekt installeret skruefundament kræver stort set ingen vedligeholdelse. Det galvaniserede stål passer sig selv under jorden. Det eneste, man bør holde øje med, er, om jorden omkring skruerne sætter sig i den første tid efter montering.

Hvis jorden synker lidt omkring skruen, kan man efterfylde med lidt grus eller jord for at undgå, at der samler sig vand i en lavning omkring stålet.

Det er også en god idé at tjekke bolte og beslag over jorden en gang om året for at sikre, at de stadig er spændt godt fast til trækonstruktionen, da træ arbejder og kan løsne sig over tid.

Tips: Sådan gør du installationen nemmere

Hvis jorden er meget tør og hård, kan det være næsten umuligt at få skruen til at bide fat i starten.

Tips: Lav et lille for-hul med et pælebor eller et stort murbor. Hæld derefter en halv spand vand i hullet og vent 10-15 minutter. Vandet blødgør jorden og fungerer som smøremiddel, hvilket gør det markant lettere at skrue fundamentet i, uden at det går ud over den endelige stabilitet.

Ofte stillede spørgsmål om skruefundamenter