Facadeisolering pris

Prisen på facadeisolering afhænger af isoleringstykkelsen, den valgte efterbehandling og husets nuværende tilstand. Ved at efterisolere facaden udvendigt opnår du markante varmebesparelser, et bedre indeklima og fjerner kuldebroer effektivt. Det er en omfattende renovering, der samtidig giver huset et helt nyt udseende.

Pris på facadeisolering – Hvad koster det?

En udvendig facadeisolering er en større investering, men den giver også den største energibesparelse. Prisen ligger typisk mellem 1.800 og 2.600 kr. pr. m2 inklusiv moms, materialer og montering. Prisen varierer afhængigt af, om der skal flyttes vinduer, og hvilken type slutpuds du vælger.

Her er et overblik over de typiske omkostninger ved en komplet facadeisolering med puds:

Post	Estimeret pris (inkl. moms)
Materialer (Isolering, net, lim, puds)	600 – 900 kr. pr. m2
Arbejdsløn (Montering og pudsning)	1.000 – 1.400 kr. pr. m2
Leje af stillads	150 – 300 kr. pr. m2
Samlet pris	1.750 – 2.600 kr. pr. m2
Tidsforbrug	2 – 4 uger for et parcelhus
Mulige tillæg	Flytning af vinduer, nye sålbænke, sokkelarbejde

Prisen påvirkes kraftigt af husets geometri. Et hus med mange hjørner, kviste eller fremspring kræver mere tilpasning, hvilket øger timerne til din håndværker. Desuden spiller valget af isoleringstykkelse ind; springet fra 100mm til 200mm isolering er materialemæssigt lille, men arbejdstiden er næsten den samme.

Hvis facaden har sætningsskader eller løst puds, skal dette udbedres, før isoleringen kan monteres. Dette sikrer, at isoleringspladerne får fuld vedhæftning til underlaget.

Hvorfor vælge udvendig isolering frem for andre metoder?

Udvendig isolering betragtes byggeteknisk som den bedste løsning til energirenovering af tunge ydervægge. Metoden pakker hele huset ind i en “vinterfrakke”, hvilket eliminerer kuldebroer omkring etageadskillelser og hjørner.

Når isoleringen placeres på ydersiden, holdes selve murværket varmt og tørt. Det mindsker risikoen for fugtproblemer og skimmelsvamp inde i konstruktionen, da dugpunktet flyttes ud i isoleringen, hvor det ikke gør skade.

En anden fordel er, at du ikke mister kvadratmeter indvendigt. Ved indvendig isolering tager du af boligarealet, men ved udvendig isolering bevarer du rummenes størrelse. Det er ofte en del af en større facaderenovering, der løfter husets samlede værdi.

Alternative isoleringsmetoder

Før du beslutter dig for udvendig isolering, bør du undersøge, om huset har en hulmur. Hvis huset er bygget med dobbelte mure, er hulmursisolering pris langt lavere end udvendig isolering. Det er dog ikke alle huse, der har en hulmur, eller også er den for smal til at give tilstrækkelig effekt.

Indvendig isolering er en anden mulighed, hvis facaden er bevaringsværdig, og du ikke må ændre udtrykket. Her opsættes et skelet med isolering på indersiden af ydervæggen. Det er billigere, men teknisk mere risikabelt på grund af fugt. Læs mere om isolering af ydervæg for at forstå forskellene.

Opbygning af systemet

Et udvendigt isoleringssystem kaldes ofte for et ETICS-system (External Thermal Insulation Composite System). Det består af flere lag, der arbejder sammen for at beskytte huset og holde på varmen.

Inderst på den gamle facade påføres en klæbemørtel. Heri fastgøres isoleringspladerne. For at sikre stabiliteten suppleres der ofte med mekanisk fastgørelse i form af dyvler (store rawlplugs med skiver), der bores gennem isoleringen og ind i muren.

Uden på isoleringen påføres et lag grundpuds, hvori der indlægges et armeringsnet af glasfiber. Dette net forhindrer revner i den endelige overflade. Til sidst afsluttes der med en slutpuds, som giver facaden dens endelige struktur og farve.

Valg af isoleringsmateriale

De mest anvendte materialer til facadeisolering er mineraluld (stenuld/glasuld) og ekspanderet polystyren (EPS/Flamingo). Valget afhænger af krav til brandsikkerhed, åndbarhed og pris.

Mineraluld er diffusionsåbent, hvilket betyder, at fugt indefra kan vandre gennem materialet og fordampe. Det er desuden ikke-brændbart, hvilket er et lovkrav ved visse bygningshøjder og typer. Mineraluld er ofte lidt dyrere at arbejde med end EPS.

Polystyren (EPS) er let at tilskære og montere. Det har en god isoleringsevne og er modstandsdygtigt over for fugt. Det bruges ofte på sokler og facader, hvor der ønskes en glat overflade. Der findes særlige grå EPS-plader med tilsat grafit, som isolerer ca. 20% bedre end almindelig hvid EPS.

Håndtering af vinduer og døre

Når facaden bliver tykkere, opstår der dybe lysninger ved vinduer og døre, hvis de bliver siddende i deres oprindelige position. Det kan give et “koøje-effekt”, hvor dagslyset reduceres markant inde i boligen.

Den bedste løsning er at flytte vinduer og døre med ud i den nye isolering. Det kræver montering af nye karme eller beslag, men det sikrer maksimalt lysindfald og minimerer kuldebroer omkring vinduesrammen.

Hvis vinduerne ikke flyttes, skal lysningerne isoleres grundigt for at undgå kondens og skimmel på indersiden af vinduesrammen. Dette gøres typisk med tyndere, høisolerende plader.

Sokkelisolering er vigtig

Mange glemmer soklen, når de isolerer facaden. Hvis du kun isolerer væggen og stopper ved sokkelkanten, skaber du en massiv kuldebro ved gulvhøjde. Det kan give kolde gulve og risiko for skimmel bag fodpanelerne.

Soklen bør isoleres mindst 30-60 cm ned under terræn. Her anvendes altid fugtbestandige materialer som EPS eller XPS, da mineraluld vil suge vand fra jorden.

Uden på sokkelisoleringen monteres en robust sokkelpuds eller en fiberbetonplade, der kan tåle stød og fugt fra jorden. Husk at tjekke dit fundament for revner, inden du lukker det inde.

Overfladebehandling og æstetik

Efter isoleringen er monteret, skal facaden have sit endelige udtryk. Den mest almindelige løsning er tyndpuds, som kan indfarves i mange nuancer. Det sparer dig for fremtidigt malerarbejde, da farven sidder i selve pudsen.

Alternativt kan du vælge en maling af facade ovenpå pudsen, hvis du ønsker en specifik farve, der ikke findes som standard indfarvet puds. Maling giver også et ekstra beskyttende lag mod vejret.

Det er også muligt at beklæde den isolerede facade med skærmtegl, skifer eller træbeklædning. Dette kræver dog en anden underkonstruktion med ventilerede lægter, hvilket gør løsningen dyrere end puds.

Bygningsreglementet og energikrav

Når du efterisolerer, skal du overholde Bygningsreglementets krav til U-værdier. For ydervægge er kravet typisk, at den samlede konstruktion skal opnå en U-værdi på 0,18 W/m²K eller lavere.

Dette svarer i praksis ofte til ca. 150-200 mm ny isolering, afhængigt af den eksisterende vægs beskaffenhed. Det er vigtigt at få en energiberegning, inden arbejdet startes, for at sikre, at kravene overholdes.

Vær opmærksom på, at en udvendig isolering øger bygningens areal. I henhold til bygningsreglementet må de første 25 cm udvendig efterisolering dog ofte fratrækkes ved beregning af bebyggelsesprocenten, så du ikke kommer i klemme, hvis du har udnyttet din byggeret fuldt ud.

Tagudhæng og arkitektur

En af de største udfordringer ved udvendig isolering er tagudhænget. Når muren bliver 20 cm tykkere, “spises” en stor del af det eksisterende udhæng.

Hvis udhænget bliver for lille, kan det se arkitektonisk forkert ud, og det reducerer beskyttelsen af facaden mod regn. I nogle tilfælde er det nødvendigt at forlænge spærene og tagkonstruktionen for at bevare husets proportioner.

Ved huse uden udhæng (murede gavle) skal der etableres en ny afdækning langs tagkanten, typisk i zink eller aluminium, for at lede vandet væk fra den nye, tykkere facade.

Fugt og ventilation

Når huset bliver tættere og varmere, ændres fugtbalancen. Det er positivt for varmeregningen, men det stiller større krav til udluftning.

Gamle huse var ofte “naturligt ventilerede” gennem utætheder. Efter en grundig isolering er huset tæt, og du skal derfor være mere disciplineret med at lufte ud, eller overveje at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Isoleringssystemet skal være diffusionsåbent, så eventuel fugt i konstruktionen kan slippe ud. Brug aldrig diffusionstætte malinger eller overflader på ydersiden af isoleringen.

Tips: Tjek dine sålbænke og nedløbsrør

Når facaden rykkes ud, skal alt, der sidder på muren, flyttes med. Det gælder lamper, postkasser, men især nedløbsrør og sålbænke under vinduerne.

Et konkret tip er at vælge sålbænke i skifer eller aluminium med opkant i siderne. De skal have et fremspring på mindst 30-40 mm ud over den færdige facade for at forhindre, at regnvand løber ned ad den nye puds og skaber grimme striber eller frostsprængninger.

Husk også at få blikkenslageren til at flytte nedløbsrørene ud. Det kræver nye rørholdere med længere stifter, der kan nå gennem isoleringen og få fat i den bærende mur bagved. Det er en lille detalje, der er afgørende for holdbarheden.