Sokkelsten | Sådan får du et stabilt fundament

Sokkelsten er en fundamental del af mange byggeprojekter, hvor målet er at skabe et stabilt og holdbart fundament uden at støbe en hel sokkel. Uanset om du skal bygge et skur, en terrasse eller et anneks, fungerer sokkelsten som bindeleddet mellem jorden og din konstruktion. De løfter træværket fri af fugtige overflader, sikrer ventilation og forhindrer råd i de bærende bjælker.

Valget af de rette sten og korrekt placering er afgørende for bygningens levetid. Arbejdet kræver præcision, da selv små skævheder i fundamentet kan forplante sig op gennem hele konstruktionen. I denne guide gennemgår vi alt fra priser og materialevalg til selve udførelsen af arbejdet.

Pris på sokkelsten og etablering

Prisen på et fundament med sokkelsten varierer afhængigt af, om du gør det selv, eller hyrer professionelle. Hvis du hyrer en håndværker, beregnes prisen typisk per punkt eller per time. En typisk pris for etablering af et punktfundament med sokkelsten ligger mellem 800 og 1.500 kr. pr. punkt inklusiv materialer og arbejdsløn, hvis det udføres af en professionel.

Gør du det selv, er prisen markant lavere og dækker kun indkøb af sten, grus, cement og eventuelle beslag. En enkelt færdigstøbt sokkelsten i beton koster typisk mellem 40 og 150 kr. afhængig af størrelse og type.

Post	Prisniveau (DKK)
Sokkelsten (materiale pr. stk.)	40 – 200 kr.
Grus og tørbeton (pr. punkt)	50 – 100 kr.
Arbejdsløn (håndværker pr. time)	500 – 900 kr.
Samlet pris pr. punkt (udført)	800 – 1.500 kr.
Tidsforbrug (pr. punkt)	1 – 2 timer
Eventuelle tillæg	Bortkørsel af jord, leje af pælebor

Prisen påvirkes i høj grad af jordbundsforholdene. Hvis jorden er meget leret eller blød, skal der graves dybere og bruges mere stabilgrus for at sikre stabiliteten, hvilket øger materialeomkostningerne. Adgangsforholdene til haven eller byggepladsen spiller også ind på prisen, hvis maskiner skal ind over grunden.

Valget af selve stenen har også betydning. Simple betonsten er billige, mens justerbare systemer eller massive granitsten er dyrere i indkøb, men kan spare tid under monteringen.

Hvad er en sokkelsten?

En sokkelsten er en blok, typisk af beton eller natursten, der fungerer som et punktfundament. Den placeres i jorden for at bære vægten af en konstruktion på specifikke punkter i stedet for langs en hel linje.

Historisk set brugte man store marksten, også kaldet syldsten, til at bære bindingsværkshuse og lader. Disse sten blev lagt direkte på jorden, og træværket blev bygget ovenpå. Princippet er det samme i dag, men materialerne og metoderne er forfinet for at sikre bedre holdbarhed.

I moderne byggeri er sokkelsten ofte udformet med indstøbte beslag eller gevindstænger. Dette gør det muligt at fastgøre remmen (den nederste bjælke) forsvarligt og justere højden præcist, så bygningen står helt i vater.

Typer af sokkelsten og materialer

Der findes flere forskellige typer sten til fundamenter, og valget afhænger af bygningens vægt og æstetiske krav. De mest almindelige er præfabrikerede betonsten, som er formstabile og stærke.

Betonsten med indstøbt beslag:
Dette er den mest populære løsning til gør-det-selv-projekter. Stenen har et galvaniseret jernbeslag (stolpesko) støbt ned i toppen. Det gør det nemt at montere stolper eller remme direkte på stenen uden ekstra boring.

Koniske betonblokke:
Disse blokke er bredere i bunden end i toppen. Formen sikrer, at stenen ikke så let skydes op af jorden ved frostpåvirkning. De kræver dog, at man monterer et beslag efterfølgende, enten ved at bore og lime eller ved at støbe det fast.

Natursten og granit:
Til restaurering af ældre bygninger eller eksklusive haveprojekter anvendes ofte granit. Granit er ekstremt holdbart og giver et rustikt udseende. Det er dog sværere at arbejde med, da natursten sjældent er helt målfaste, hvilket stiller større krav til nivelleringen.

Leca-blokke:
Leca-blokke kan bruges som sokkelsten, men de er porøse og suger fugt. De skal derfor altid pudses eller behandles med en fugtspærre, hvis de skal stå i direkte kontakt med jord. De bruges oftere til stribefundamenter end til punktfundamenter.

Fordele ved punktfundamenter

At bygge på sokkelsten kaldes også for et punktfundament. Denne metode har flere tekniske og økonomiske fordele sammenlignet med at støbe en fuld sokkel af beton.

Den primære fordel er ventilation. Når en bygning hæves over terræn på punkter, kan luften cirkulere frit under gulvet. Dette reducerer risikoen for fugtophobning og skimmelsvamp markant, hvilket er essentielt for trækonstruktioner i det danske klima.

Økonomisk er det ofte billigere at etablere et fundament på denne måde. Du sparer store mængder beton, og gravearbejdet er langt mindre omfattende, da du kun skal grave huller de steder, hvor stenene skal stå.

Forberedelse af underlaget

Før du sætter den første sten, skal underlaget forberedes grundigt. Et stabilt underlag forhindrer, at stenene sætter sig over tid, hvilket kan føre til skæve gulve og døre, der binder.

Start med at rydde området for græs og muldjord. Muldjord indeholder organisk materiale, der rådner og komprimeres over tid, hvilket gør det uegnet som bærelaq. Du skal typisk grave ned til fast bund, hvilket ofte er 30-40 cm under terræn, afhængigt af jordtypen.

Når hullerne er gravet, skal bunden komprimeres. Hvis du graver dybere end den faste bund for at nå frostfri dybde (90 cm), skal hullet fyldes op med stabilgrus, der stampes hårdt for hver 10-15 cm lag.

Placering og opmåling

Præcision er nøgleordet, når sokkelstenene skal placeres. Start med at opsætte galger (trærammer) i hjørnerne af dit byggefelt. Spænd snore ud mellem galgerne for at markere ydersiden af fundamentet.

Brug et krydsmål til at sikre, at vinklerne er præcis 90 grader. Hvis de to diagonale mål er ens, er feltet vinkelret. Markér herefter placeringen af hver enkelt sten langs snorene med en spraydåse eller en lille pind.

Afstanden mellem stenene afhænger af dimensionen på det tømmer, du skal bruge til remmen. En typisk afstand er mellem 1,5 og 2 meter. Er afstanden for stor, vil bjælkerne bøje ned over tid. Er afstanden for lille, bruger du unødvendigt mange sten og tid.

Gravning til frostfri dybde

I Danmark defineres frostfri dybde normalt som 90 cm under terræn. Hvis vandet i jorden under din sten fryser, udvider det sig og kan løfte hele konstruktionen. Dette kaldes frostskydning.

Til lettere konstruktioner som terrasser og små skure går man ofte på kompromis og graver kun 50-70 cm ned, hvis jorden er veldrænet (sandet). Men til tungere bygninger som en ny garage eller et anneks bør du altid overholde de 90 cm.

Hvis du ikke ønsker at grave så dybt, kan du isolere jorden omkring fundamentet med polystyrenplader (flamingo). Dette forhindrer frosten i at trænge ned under stenen, selvom den står grundere.

Isætning og nivellering

Når hullet er gravet og bunden er stampet, skal stenen sættes. Det anbefales at lægge en flise eller en sjat beton i bunden af hullet for at øge bærefladen, så stenen ikke synker.

Placer sokkelstenen i hullet og juster den, så den står præcis under din mursnor. Brug et vaterpas på toppen af stenen for at sikre, at den står helt lige både på langs og på tværs.

Højden på stenene er kritisk. Alle sten skal flugte i toppen, så remmen kan ligge vandret. Brug en lang retholt (et langt lige bræt) med et vaterpas ovenpå, eller lej en rotationslaser for at være helt sikker på højderne over store afstande.

Stabilisering med beton

For at sikre, at sokkelstenen bliver stående præcis, hvor du har sat den, bør den støbes fast. Dette gøres ved at fylde tørbeton eller færdigblandet beton omkring stenen i hullet.

Tørbeton er en blanding af cement og støbemix, som du hælder tørt ned omkring stenen. Herefter vander du det forsigtigt. Fugten fra jorden og vandingen får betonen til at hærde. Denne metode er hurtig og nem til mindre projekter.

Til større projekter anbefales det at blande betonen med vand i en tvangsblander eller trillebør, før den hældes i hullet. Stamp betonen godt sammen omkring stenen med en lægte for at fjerne luftlommer.

Tips: Undgå fugt i træværket

Et af de vigtigste formål med sokkelsten er at bryde fugtvandringen fra jorden op i træet. Beton og sten kan suge fugt kapillært (sugende effekt), hvilket kan transporteres videre til træremmen.

Læg altid et stykke murpap eller tagpap mellem toppen af sokkelstenen og træremmen. Dette fungerer som en effektiv fugtspærre. Selv hvis du bruger trykimprægneret træ, vil direkte kontakt med en fugtig sten forkorte træets levetid betydeligt. Sørg for, at pappet er lidt bredere end stenen, så vand kan dryppe af uden at løbe ind under træet.

Alternativer til sokkelsten

Selvom sokkelsten er en klassisk løsning, findes der moderne alternativer, som kan være hurtigere eller bedre egnet til visse jordtyper.

Et populært alternativ er skruefundamenter. Det er store jordskruer af galvaniseret stål, der skrues direkte ned i jorden med en stor maskine eller et håndholdt gear. Hvis du vil vide mere om omkostningerne ved denne metode, kan du undersøge skruefundament pris, da det ofte sparer tid på gravearbejde og bortkørsel af jord.

Et andet alternativ er at støbe punktfundamenter i støberør. Her borer man et hul med et pælebor, isætter et paprør og fylder det med beton. Det giver mulighed for at støbe beslag fast præcis, hvor man ønsker det, og er en meget fleksibel løsning.

Brug af sokkelsten til terrasser

Sokkelsten er den mest anvendte metode til opbygning af træterrasser. Her er kravene til bæreevne mindre end ved et hus, men kravene til præcision er de samme for at undgå en vippende terrasse.

Ved en terrasse placeres stenene typisk i et gittermønster. Afstanden mellem strøerne (de bjælker, terrassebrædderne skrues i) dikterer afstanden mellem rækkerne af sten.

Det er vigtigt at sikre, at der ikke vokser ukrudt op under terrassen. Læg derfor en fiberdug ud over jorden mellem sokkelstenene, og dæk den eventuelt med et lag perlesten eller sand, før du bygger trækonstruktionen ovenpå.

Belastning og dimensionering

Når du planlægger dit fundament, skal du overveje belastningen. En tung bygning med tegltag kræver flere støttepunkter eller større sokkelsten end et let skur med tagpap.

Jordens bæreevne spiller også ind. Sandjord bærer generelt bedre end lerjord. Hvis du bygger på blød bund, skal du øge arealet af fundamentet. Det kan gøres ved at støbe en bredere “fod” af beton i bunden af hullet, før du sætter sokkelstenen.

Er du i tvivl om dimensioneringen til større bygninger, bør du rådføre dig med en ingeniør. For småbygninger under 50 kvadratmeter er tommelfingerregler og standardafstande på 1,5-2 meter oftest tilstrækkeligt.

Justering af højdeforskelle

Terræn er sjældent helt fladt. Sokkelsten er ideelle til at optage højdeforskelle på grunden uden at skulle grave enorme mængder jord væk.

På den laveste del af grunden kan sokkelstenen stikke længere op af jorden, eller man kan bygge en lille søjle af fundablokke ovenpå fundamentet. På den højeste del af grunden graves stenen længere ned.

Husk, at hvis sokkelstenen stikker højt op over terræn (mere end 30-40 cm), bliver den ustabil overfor sideværts påvirkninger. I så fald skal konstruktionen afstives med skråbånd, eller fundamentet skal forstærkes.

Montering af rem og stolpesko

Når alle sten er sat og betonen er hærdet, skal remmen monteres. Remmen er den bjælke, der forbinder alle punkterne og danner basen for vægge eller gulv.

Hvis du har brugt sten med indstøbte beslag, lægges remmen ned i beslagene. Bor hul gennem træet og fastgør med franske skruer eller gennemgående bolte. Spænd ikke boltene helt, før du har tjekket, at alt er i vinkel og vater.

Har du brugt sten uden beslag, skal du bruge vinkelbeslag eller bore stolpesko ned i stenen. Det er vigtigt at bruge beslag, der er beregnet til udendørs brug (varmgalvaniseret), så de ikke ruster.

Dræn og vandafledning

Vand er fundamentets værste fjende. Selvom sokkelsten tåler vand, kan jorden omkring dem blive blød, hvis regnvand fra taget ledes direkte ned ved soklen.

Sørg for, at terrænet falder væk fra bygningen, så vandet løber væk. Monter tagrender på bygningen og led vandet til en faskine eller kloak. Hvis jorden omkring stenene konstant er pløret, risikerer du, at stenene sætter sig skævt.

Ved bygninger på skråninger er det særligt vigtigt at sikre, at vand fra højere liggende terræn ikke løber ind under bygningen og opbløder jorden omkring de øverste sokkelsten.

Vedligeholdelse af sokkelsten

Et fundament af sokkelsten er generelt vedligeholdelsesfrit, men det er en god idé at inspicere det årligt. Tjek, om jorden har sat sig omkring stenene, eller om ræve eller grævlinger har gravet under dem.

Hvis en sten har sat sig, og gulvet er blevet skævt, kan det ofte justeres. Ved justerbare stolpesko kan du blot skrue på møtrikken for at hæve remmen igen. Ved faste beslag kan du blive nødt til at løfte konstruktionen med en donkraft og lægge kiler eller mellemlæg under remmen.

Hold også øje med revner i betonen. Små svindrevner er harmløse, men store revner kan tyde på frostsprængninger eller overbelastning, og stenen bør i så fald udskiftes eller forstærkes.

Isolering af gulvkonstruktionen

Når du bygger på sokkelsten, er gulvet hævet over jorden, hvilket giver en koldere underside end ved et terrændæk. Derfor er korrekt gulvisolering afgørende for komforten, hvis bygningen skal opvarmes.

Mellem gulvbjælkerne monteres vindspærre i bunden, isolering i midten og dampspærre i toppen (hvis rummet er opvarmet). Vindspærren er kritisk, da vinden blæser frit under huset. Uden en tæt vindspærre blæser varmen direkte ud af isoleringen.

Sørg også for at montere et net i bunden af konstruktionen for at forhindre mus og rotter i at bygge rede i isoleringen.

Myndighedskrav og regler

Selv små bygninger på sokkelsten er omfattet af bygningsreglementet. Reglerne omhandler blandt andet afstand til skel og bygningens højde.

For sekundære bygninger (skure, carporte osv.) gælder det typisk, at de må placeres 2,5 meter fra skel. Er de tættere på skel, må de ikke være højere end 2,5 meter. Tjek altid lokalplanen for dit område, da der kan være særlige regler for materialevalg eller placering.

Fundamentet tæller ikke med i byggehøjden, men det hæver bygningen. Hvis du bygger på en meget skrånende grund, og sokkelstenene er høje i den ene ende, kan du risikere at overskride den maksimale byggehøjde.

Gør-det-selv eller professionel hjælp?

At sætte sokkelsten er en overkommelig opgave for den fingernemme gør-det-selv-mand. Det kræver ikke specialværktøj udover skovl, vaterpas og snor. Det fysiske arbejde med at grave og blande beton kan dog være hårdt.

Den største udfordring er præcisionen. Hvis du ikke er omhyggelig med opmåling og nivellering, kan du ende med et resultat, der er svært at bygge videre på. Er du usikker på dine evner til at sætte af i vater, kan det være en god investering at hyre en professionel til netop denne del af projektet.

En professionel kan også vurdere jordbunden korrekt. Hvis du bygger på opfyldt jord eller mosejord, er standardløsninger sjældent nok, og her er faglig ekspertise nødvendig for at undgå sætningsskader senere.

Værktøjsliste til projektet

For at komme godt i gang skal du bruge det rette værktøj. Her er en tjekliste over det mest nødvendige udstyr til at sætte sokkelsten:

• Spade og skovl til udgravning
• Pælebor (hvis du skal dybt ned)
• Mursnor og galger (lægter)
• Vaterpas (gerne et langt på 2 meter)
• Målebånd og tommestok
• Krydsmål eller lommeregner (til Pythagoras)
• Hammer og søm
• Spraymaling eller pinde til markering
• Trillebør og blandekar til beton

Har du mange sten, der skal sættes, kan en rotationslaser spare dig for meget tid og besvær med vaterpasset. Den kan ofte lejes i byggemarkeder.

Materialeberegning

Før du køber ind, skal du beregne forbruget. Tegn en plan over fundamentet og markér alle punkter. Tæl antallet af sten.

Til betonforbruget skal du beregne volumen af de huller, du graver. Et rundt hul med en diameter på 30 cm og en dybde på 90 cm kræver ca. 0,06 kubikmeter beton. Husk at trække volumen af selve stenen fra, hvis den sænkes ned i betonen.

Køb altid lidt ekstra materialer. Det er ærgerligt at mangle en halv pose cement en søndag eftermiddag. Stabilgrus sætter sig også, når det stampes, så her skal du typisk bestille 20% mere, end det løse hulmål indikerer.

Sokkelsten i historisk perspektiv

Brugen af sten som fundament er en af de ældste byggeteknikker. Før betonens opfindelse var syldsten den eneste måde at beskytte træværk mod jordens fugt.

I gamle bindingsværkshuse kan man stadig se, hvordan store kampesten bærer hele huset. Disse sten blev nøje udvalgt med en flad overside. Teknikken krævede stor håndværksmæssig kunnen for at få en ujævn natursten til at passe med en ret bjælke.

I dag har vi industrialiseret processen med ensartede betonsten, men princippet om at adskille organisk materiale (træ) fra fugtigt materiale (jord) er uændret gennem århundreder.

Fejlkilder og hvordan de undgås

De mest almindelige fejl ved etablering af punktfundamenter er manglende dybde og dårlig stampning. Hvis jorden under stenen ikke er fast nok, vil stenen synke, når vægten af bygningen kommer på.

En anden fejl er upræcis opmåling. Hvis stenene ikke står på en ret linje, vil remmen ikke ligge ordentligt an på alle sten. Det kan resultere i, at remmen vrider sig eller kun bærer på kanten af stenen.

Glem ikke diagonalmålet. Et fundament, der ikke er vinkelret, gør det meget svært at lægge gulv og montere tagplader senere, da intet vil passe i målene. Brug tid på at kontrollere krydsmålet flere gange undervejs.

Afsluttende overvejelser om bæredygtighed

Punktfundamenter med sokkelsten er en relativt bæredygtig byggemetode. Forbruget af cement og beton er markant lavere end ved et fuldt støbt fundament.

Desuden forsegler man ikke jorden under bygningen. Regnvand kan stadig sive ned i jorden mellem stenene, hvilket er godt for grundvandet og reducerer belastningen på kloaksystemet.

Når bygningens levetid er ovre, er det nemt at fjerne fundamentet igen. Stenene kan graves op og genbruges til et nyt projekt eller knuses til vejfyld. Der efterlades ikke en massiv betonklods i jorden, som det er tilfældet med traditionelle sokler.

Ofte stillede spørgsmål om sokkelsten