Sandblæsning af hus

Sandblæsning af hus er en effektiv metode til at rense murværk for gammel maling, kalk, snavs og trafikfilm. Processen indebærer, at man blæser sand eller et andet slibemiddel mod facaden under højt tryk, hvilket blotlægger den originale sten og skaber en ren overflade. Det er ofte det første og vigtigste skridt i en større renovering, hvor målet er vandskuring, pudsning eller blot en totalrenset murstensfacade.

Metoden er kraftig og kræver faglig viden for ikke at beskadige murstenenes overflade, den såkaldte brandhud. Korrekt udført sandblæsning sikrer, at efterfølgende behandlinger hæfter optimalt, og at huset fremstår som nyt. Det er en teknisk krævende opgave, der involverer specialudstyr og grundig forberedelse af byggepladsen.

Pris på sandblæsning af hus

Prisen på sandblæsning afhænger primært af facadens areal, murstenenes tilstand og hvorvidt der skal opsættes stillads. En typisk kvadratmeterpris for selve sandblæsningen ligger ofte mellem 50 og 100 kr., men dette er kun for selve blæsearbejdet.

De fleste boligejere vælger en samlet pakke, der inkluderer stillads, afdækning, udkradsning af fuger og efterfølgende oprydning. Herunder ses et estimat på omkostningerne ved en komplet facaderensning.

Post	Estimeret pris (inkl. moms)
Sandblæsning (kun rens)	60 – 110 kr. pr. m2
Leje af stillads	80 – 150 kr. pr. m2
Afdækning af vinduer/døre	3.000 – 6.000 kr. total
Bortskaffelse af affald (sand)	1.500 – 4.000 kr. total
Samlet pris pr. m2 (komplet)	150 – 300 kr. pr. m2
Tidsforbrug (parcelhus)	2 – 4 arbejdsdage

Prisen varierer betydeligt afhængigt af geografisk placering og bygningens højde. Hvis huset har mange detaljer, gesimser eller svært tilgængelige kroge, vil timeforbruget stige, hvilket påvirker slutprisen.

Derudover skal man budgettere med efterbehandling. En sandblæst mur kan sjældent stå ubehandlet, da fugerne ofte tager skade under processen. Udgifter til omfugning eller vandskuring kommer derfor oveni de nævnte priser.

Hvorfor vælge sandblæsning?

Sandblæsning er den mest radikale form for facaderens, men også den mest effektive, hvis målet er at fjerne genstridige belægninger. Mange ældre huse har gennem årtier fået lag på lag af plastmaling eller kalk, som forhindrer muren i at ånde. Det kan føre til fugtproblemer inde i konstruktionen.

Ved at fjerne disse lag genskaber man murens diffusionsåbenhed. Det betyder, at fugt indefra huset igen kan trænge ud gennem murværket, hvilket forbedrer indeklimaet og mindsker risikoen for skimmel. Det er en essentiel del af en grundig facaderenovering, hvor man ønsker at nulstille bygningens ydre.

Metoden bruges også kosmetisk. Hvis man ønsker at ændre husets udtryk fra en malet overflade til et vandskuret look, er sandblæsning nødvendig for at sikre, at den nye puds kan binde ordentligt til underlaget. Uden en ren overflade vil den nye behandling skalle af i løbet af få år.

Forskellige metoder til blæsning

Der findes flere teknikker inden for sandblæsning, og valget af metode afhænger af murstenens hårdhed og opgavens karakter. Den traditionelle metode er tør sandblæsning. Her blæses tørt kvartssand eller jerngrit mod muren med højt tryk. Det er yderst effektivt, men udvikler store mængder støv, som kan være til gene for naboer.

Våd sandblæsning tilsætter vand til blandingen. Vandet binder støvet, så det falder til jorden som slam i stedet for at flyve væk. Det reducerer støvgenerne markant, men skaber til gengæld en stor mængde mudder, der skal opsamles og bortskaffes korrekt. Denne metode er ofte foretrukket i tætbebyggede områder.

Lavtryksblæsning, også kendt som softblasting, anvender et lavere tryk og ofte finere blæsemidler som knust glas eller nøddeskaller. Denne metode er mere skånsom og egner sig til bevaringsværdige bygninger eller blødere sten, hvor man vil undgå at beskadige overfladen for meget.

Vurdering af murværkets tilstand

Inden man bestiller en sandblæsning, er det afgørende at få vurderet murstenenes kvalitet. Ikke alle mursten tåler den hårde behandling. Gule mursten er ofte blødere end røde sten, da de er brændt ved lavere temperaturer. Hvis man sandblæser for hårdt på bløde sten, ødelægger man brandhuden.

Brandhuden er stenens yderste, hårde lag, der beskytter mod vind og vejr. Brydes denne, suger stenen vand som en svamp. Det kan føre til frostsprængninger, når vinteren sætter ind, og i værste fald kan det kræve udskiftning af store dele af murværket.

Fugernes tilstand spiller også en rolle. Hvis fugerne er meget hårde (f.eks. cementfuger), kan det være svært at rense dem uden at skade de omkringliggende sten. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at fræse fugerne ud før eller efter blæsningen. Det er ofte her, man opdager behovet for en omfugning af murværk.

Forberedelse og afdækning

En succesfuld sandblæsning kræver omfattende forberedelse. Sandet trænger ind alle vegne, og det sliber på alt, det rammer. Vinduer, døre, tagrender og nedløbsrør skal dækkes grundigt af. Almindelig malertape og tynd plast er sjældent nok. Man bruger typisk tykke gummimåtter, krydsfinerplader eller speciel kraftig afdækningsplast.

Ventilationsriste og andre åbninger ind til huset skal forsegles hermetisk. Hvis der kommer sandstøv ind i huset, kan det være næsten umuligt at gøre rent igen, og det kan skade elektronik og inventar. Det anbefales også at fjerne udendørs lamper, postkasser og husnumre før arbejdet påbegyndes.

Planter og bede langs soklen bør graves op eller dækkes meget grundigt til. Sandet, der bruges, kan ændre jordens struktur, og det voldsomme tryk kan ødelægge beplantningen. Hvis der benyttes kemikalier i forbindelse med en forbehandling, er det endnu vigtigere at beskytte haven.

Selve arbejdsprocessen

Når stilladset er sat op og afdækningen er på plads, ankommer sandblæsningsudstyret. Det består typisk af en stor kompressor, en sandbeholder og lange slanger. Operatøren bærer fuldt sikkerhedsudstyr, herunder en hjelm med friskluftforsyning, da støvet kan være sundhedsskadeligt (silikose).

Arbejdet starter typisk oppefra og ned. Operatøren fører dysen i jævne bevægelser hen over facaden. Afstanden til muren og vinklen justeres løbende for at opnå den rette renseeffekt uden at grave huller i stenene. Det er her, håndværkerens erfaring virkelig kommer til udtryk.

Undervejs holdes der øje med, hvordan muren reagerer. Hvis visse områder er mere porøse, sænkes trykket. Er der partier med meget tyk maling, kan det være nødvendigt at gå over området flere gange eller bruge et grovere blæsemiddel.

Håndtering af affald

Efter sandblæsningen ligger der store mængder sand blandet med det afrensede materiale (maling, puds, snavs) langs husets sokkel. Dette affald skal håndteres korrekt. Hvis den gamle maling indeholdt bly eller andre tungmetaller, skal affaldet klassificeres som farligt affald og afleveres på en genbrugsstation efter særlige regler.

Selv hvis der ikke er miljøfarlige stoffer i malingen, skal sandet fjernes. Det kan ikke bare blandes i havejorden. Ofte bruger entreprenøren en slamsuger eller skovler det manuelt op i store sække (Big Bags), som derefter køres væk med lastbil.

Det er vigtigt at aftale på forhånd, hvem der står for bortskaffelsen. Det kan være en tung og besværlig opgave at stå med selv, hvis man ikke har det rette udstyr.

Efterbehandling af facaden

Når huset er sandblæst, står det “nøgent”. Overfladen er ru, åben og sårbar. Det er meget sjældent, at man lader en sandblæst mur stå uden yderligere behandling. Fugerne vil næsten altid være blevet slidt ned i en grad, så de skal repareres eller helt udskiftes.

Den mest almindelige efterbehandling er vandskuring eller filtsning, hvor man påfører et tyndt lag mørtel, der derefter skures jævnt. Dette giver en ensartet overflade, hvor man stadig kan ane murstenenes struktur igennem. For at få et overblik over omkostningerne ved denne del, kan man undersøge vandskuring pris.

Alternativt kan man vælge at pudse facaden helt op, så murstenene skjules fuldstændigt, eller man kan male facaden med en diffusionsåben maling. Uanset valg er det vigtigt, at muren får lov at tørre helt ud efter eventuel våd sandblæsning, før efterbehandlingen påbegyndes.

Risici ved gør-det-selv

Det er muligt at leje sandblæsningsudstyr i byggemarkeder, men det frarådes generelt for lægfolk at kaste sig ud i sandblæsning af et helt hus. Maskinerne arbejder med voldsomme kræfter, og risikoen for at lave uoprettelige skader på huset er stor.

En forkert vinkel eller for højt tryk kan på få sekunder ødelægge murstenene så dybt, at de skal hugges ud og skiftes. Desuden er sikkerhedskravene høje. Arbejdet med kvartssand kræver korrekt åndedrætsværn for at undgå lungeskader, og håndtering af højtryksslanger kræver fysisk styrke og teknik.

Hvis man alligevel ønsker at spare penge, kan man tilbyde at stå for afdækning og oprydning, mens man lader en professionel håndværker stå for selve blæsningen. Det sikrer et fagligt korrekt resultat og minimerer risikoen for skader.

Lovgivning og nabohensyn

Sandblæsning larmer og støver. Derfor er der regler for, hvornår og hvordan arbejdet må udføres. I mange kommuner må støjende byggearbejde kun foregå i dagtimerne på hverdage. Det er god stil – og ofte et krav – at varsle naboerne i god tid, så de kan lukke vinduer og dække deres havemøbler til.

Miljølovgivningen stiller krav til håndtering af støv. Entreprenøren skal sikre, at støvet ikke spredes til omgivelserne i et omfang, der er til gene eller fare. Det kan kræve opsætning af støvnet på stilladset eller valg af våd sandblæsning.

Hvis huset er bevaringsværdigt eller fredet, skal man søge tilladelse hos kommunen, før man ændrer facadens udseende. Sandblæsning betragtes som en væsentlig ændring, især hvis det efterfølges af pudsning af en tidligere blank mur.

Alternativer til sandblæsning

Hvis murstenene er for bløde, eller man blot ønsker en lettere rensning, findes der alternativer. Hedvandsrensning er en metode, hvor vand opvarmes til nær kogepunktet og sprøjtes på facaden under tryk. Det er effektivt mod alger, mos og lettere snavs, men fjerner ikke tykke lag maling.

Kemisk afrensning er en anden mulighed. Her påføres en pasta eller væske, der opløser malingen, hvorefter den kan vaskes af. Det er en mere skånsom metode over for selve stenen, men kræver omhyggelig håndtering af kemikalierne.

Tørisblæsning er en nyere metode, hvor man blæser med små piller af frossen kuldioxid (tøris). Når pillerne rammer overfladen, fordamper de eksplosivt og sprænger snavset væk. Metoden efterlader intet affald fra blæsemidlet (kun det afrensede snavs) og er meget skånsom, men ofte dyrere end traditionel sandblæsning.

Betydningen for husets isoleringsevne

Når man fjerner maling og puds fra en facade, ændrer man bygningens fugtbalance. En våd mur isolerer dårligere end en tør mur. Hvis facaden tidligere har været lukket inde bag tæt maling, kan den have oparbejdet et højt fugtindhold. Sandblæsningen lader muren tørre ud, hvilket på sigt kan forbedre isoleringsevnen.

Omvendt kan en beskadiget brandhud gøre muren mere modtagelig for slagregn. Hvis vandet trænger dybt ind, køles muren ned, og varmetabet stiger. Derfor er den efterfølgende overfladebehandling, f.eks. maling af facade med silikatmaling, afgørende for at opretholde husets energimæssige egenskaber.

I forbindelse med facaderenovering vælger mange også at få undersøgt hulmursisoleringen. Når stilladset alligevel står der, og der bores i fugerne, er det oplagt at tjekke, om isoleringen er faldet sammen eller mangler.

Valg af blæsemiddel

Det er ikke ligegyldigt, hvad man blæser med. Kvartssand er det mest almindelige og billigste materiale. Det er hårdt og kantet, hvilket giver en effektiv afrensning. På grund af risikoen for silikose (stenlunger) er der dog strenge krav til værnemidler ved brug af kvartssand.

Slagger (restprodukt fra metalindustrien) bruges også. Det er meget skarpt og aggressivt, velegnet til hård beton eller stål, men ofte for voldsomt til gamle mursten.

Knust glas eller glasperler bruges til finere opgaver. Det er kemisk neutralt og kan genbruges i visse lukkede systemer. Nøddeskaller eller majskolber er organiske blæsemidler, der bruges til meget skånsom rensning af træværk eller sarte sten, hvor man kun vil fjerne snavs og ikke den underliggende patina.

Tjekliste ved tilbudsgivning

Når du indhenter tilbud på sandblæsning, bør du sikre dig, at tilbuddet er specificeret. Spørg ind til, om prisen inkluderer leje af stillads for hele perioden, også hvis arbejdet trækker ud på grund af vejret. Regn og blæst kan forsinke sandblæsning betydeligt.

Tjek om afdækning er inkluderet, og i hvilket omfang. Er det kun vinduerne, eller dækker de også sokkel og belægning? Det er også vigtigt at få skriftligt, hvem der har ansvaret for eventuelle skader på vinduesglas eller planter.

Vær opmærksom på betingelserne for strøm og vand. Sandblæsningsudstyr kræver ofte kraftstrøm (380V), og hvis du ikke har et udtag, skal der lejes en generator, hvilket koster ekstra. Ligeledes kræver våd sandblæsning adgang til en vandhane med fornuftigt tryk.

Forebyggelse af fugtskader

En af de største risici ved en dårligt udført eller ubehandlet sandblæsning er indtrængning af vand. Hvis fugerne er blevet for dybe, kan vand samle sig på murstenens kant (liggefugen) og trække ind. Det kan medføre fugtskade i bagmuren eller isoleringen.

Det er derfor kritisk, at murerarbejdet efterfølgende udføres korrekt. Fugerne skal fyldes helt op, og overfladen skal lukkes af med en diffusionsåben behandling, der afviser vand udefra, men tillader damp indefra at passere.

Man bør også inspicere sålbænke under vinduerne og tagrenderne. Hvis disse er utætte, vil vandet løbe ned ad den nyrensede facade og hurtigt skabe grimme striber eller algevækst på den rå overflade.

Tips: Sådan undgår du skader på vinduerne

Et konkret og vigtigt tip er at være ekstremt omhyggelig med afdækningen af vinduer. Sandkorn, der rammer glas med høj hastighed, vil øjeblikkeligt gøre ruden mat eller ridset.

Tip: Nøjes ikke med at tape plastik fast på rammen. Monter i stedet en hård plade (f.eks. en tynd masonitplade eller krydsfiner) foran hele vindueshullet. Skær pladen til, så den passer præcist ind i lysningen, og fastgør den. Dette beskytter ikke kun glasset mod direkte sandstråler, men også mod “rikochetterende” sandkorn, der preller af muren og rammer vinduet fra skæve vinkler. Det er en lille ekstra udgift, der kan spare dig for tusindvis af kroner til nye ruder.

Udstyr og maskiner

Professionelt sandblæsningsudstyr adskiller sig markant fra hobby-modeller. Kompressoren er hjertet i systemet og skal kunne levere en meget stor luftmængde (målt i kubikmeter pr. minut) ved et konstant tryk. En typisk byggepladskompressor er ofte en stor dieseldrevet trailer-model.

Slangerne er forstærkede og tunge for at modstå slid fra sandet indvendigt. Dysen, hvor sandet kommer ud, er lavet af ekstremt hårde materialer som wolframcarbid eller borcarbid, da almindeligt stål ville blive slidt op på få timer.

Operatøren har ofte en fjernbetjening ved dysen, så han hurtigt kan stoppe sandtilførslen, hvis noget går galt, eller hvis han skal flytte sig på stilladset. Dette dødmands-princip er en vigtig sikkerhedsforanstaltning.

Årstidens betydning

Sandblæsning kan i princippet udføres hele året, men vejret spiller en stor rolle. I frostvejr kan man ikke udføre våd sandblæsning, da vandet vil fryse på muren og i slangerne. Desuden må man ikke pudse eller vandskure facaden, hvis der er risiko for nattefrost, da mørtlen ikke vil hærde korrekt.

Derfor ligger højsæsonen fra forår til tidligt efterår. Hvis man vælger at få sandblæst sent på året, skal man være sikker på, at man kan nå at lukke overfladen, inden vinteren sætter ind. En rå, sandblæst mur, der står ubeskyttet vinteren over, er meget udsat for frostsprængninger.

Regnvejr er også en udfordring. Selvom man bruger våd sandblæsning, skal muren være nogenlunde tør, for at operatøren kan se, hvad han laver. Kraftig vind kan gøre det umuligt at styre støvskyen, hvilket kan tvinge arbejdet til standsning af hensyn til omgivelserne.

Geografiske forskelle på mursten

Der er forskel på byggeskikken i Danmark, og det påvirker sandblæsningen. I nogle landsdele er der tradition for meget hårde, maskinstrøgne sten, som tåler kraftig rensning. I andre områder, især i ældre bykerner, finder man håndstrøgne sten, der er mere uregelmæssige og blødere.

Ligeledes varierer fugemørtlen. Huse bygget før 1950’erne er ofte muret med kalkmørtel, som er relativt blødt og nemt at rense. Nyere huse, eller huse der er blevet renoveret i 1960’erne og 70’erne, kan have stærke cementfuger, som er sværere at fjerne uden at skade stenene. En lokal murer eller sandblæser vil ofte kende til de typiske byggematerialer i netop dit område.