Har du utætte vinduer? Kan de repareres eller skal de skiftes?

Utætte vinduer er en af de største årsager til varmetab og dårligt indeklima i danske boliger. Når kold luft trænger ind, og varmen siver ud, stiger varmeregningen markant, samtidig med at komforten i hjemmet falder.

Problemet opstår ofte gradvist, efterhånden som gummilister mørner, fuger slipper, eller vinduets lukkemekanisme bliver slidt. Det er vigtigt at gribe ind hurtigt for at undgå følgeskader som fugt og skimmelsvamp i vindueskonstruktionen.

Pris på udbedring af utætte vinduer

Prisen for at fikse utætte vinduer afhænger i høj grad af, om du blot skal udskifte tætningslister, omfugere vinduet udvendigt, eller om selve ruden eller rammen er defekt. Mindre reparationer er billige, mens udskiftning af glas eller hele elementer koster mere.

Herunder ses typiske priser for professionel udbedring af utætheder. Priserne er inklusiv moms og dækker både materialer og arbejdsløn.

Opgave	Materialer	Arbejdsløn	Samlet pris pr. vindue
Udskiftning af tætningslister	50 – 150 kr.	400 – 600 kr.	450 – 750 kr.
Ny udvendig fuge	50 – 100 kr.	500 – 800 kr.	550 – 900 kr.
Justering af beslag/hængsler	0 – 50 kr.	300 – 500 kr.	300 – 550 kr.
Udskiftning af termorude	800 – 2.000 kr.	500 – 1.000 kr.	1.300 – 3.000 kr.

Tidsforbrug: En tømrer eller glarmester bruger typisk mellem 30 og 60 minutter pr. vindue ved udskiftning af lister eller fuger. Ved udskiftning af selve ruden skal der ofte beregnes to besøg: ét til opmåling og ét til montering.

Mulige tillæg: Hvis der er råd i træværket, eller hvis vinduet sidder svært tilgængeligt (f.eks. på 1. sal uden nem adgang), vil prisen stige. Kørselstillæg og bortskaffelse af affald faktureres ofte separat.

Prisvariationen skyldes primært vinduets tilstand og størrelse. Gamle vinduer med skæve rammer kan kræve mere tid til justering for at slutte helt tæt. Valg af materialekvalitet, såsom silikonelister kontra skumlister, påvirker også den endelige pris en smule, selvom arbejdslønnen udgør den største post.

Tegn på at dine vinduer er utætte

Det mest åbenlyse tegn på utætheder er træk. Hvis du kan mærke kold luft strømme ind, når du sidder tæt på vinduet, er det en klar indikator på, at tætningen har fejlet.

Dug på indersiden af ruden kan også være et symptom. Hvis ruden er koldere end resten af rummet på grund af utætheder, vil den varme indeluft kondensere på glasset.

Støj udefra er en ofte overset indikator. Lyd rejser gennem luft, så hvis du tydeligt kan høre trafik eller vindstøj, er der stor sandsynlighed for, at der er huller i tætningen.

Visuelle skader på fuger eller lister bør tages alvorligt. Hvis gummilisterne er flade, revnede eller mangler stykker, slutter de ikke tæt.

Sådan tester du for utætheder

Du kan nemt selv undersøge dine vinduer med “papir-testen”. Åbn vinduet, placer et stykke almindeligt kopipapir mellem karm og ramme, og luk vinduet igen.

Hvis du uden problemer kan trække papiret ud, slutter listen ikke tæt nok. Gentag testen hele vejen rundt om vinduet for at lokalisere problemet.

En anden metode er at bruge et stearinlys eller en lighter på en blæsende dag. Før flammen langsomt rundt langs kanten af vinduet indvendigt.

Hvis flammen blafrer, er der gennemtræk. Vær dog meget forsigtig med ilden tæt på gardiner og træværk.

For en mere præcis diagnose kan man benytte et termografisk kamera. Dette viser temperaturforskelle i farver og afslører præcis, hvor kulden trænger ind.

Årsager til utætte vinduer

Den hyppigste årsag er slidte tætningslister. Gummi og skum mister deres elasticitet over tid og bliver hårde eller flade, hvilket forhindrer dem i at udfylde mellemrummet mellem karm og ramme.

Skæve rammer er også en almindelig synder. Træ er et levende materiale, der arbejder i takt med fugt og temperatur, hvilket kan få vinduet til at slå sig.

Defekte hængsler og beslag kan betyde, at vinduet ikke trækkes hårdt nok ind mod karmen, når det lukkes. Dette skaber en sprække, hvor luften kan passere.

Manglende eller ødelagte fuger omkring vinduet – både ude og inde – tillader luft og vand at trænge ind i selve konstruktionen.

Udskiftning af tætningslister

At skifte tætningslister er en af de mest effektive og billige måder at stoppe træk på. Det er en opgave, de fleste husejere selv kan udføre med få værktøjer.

Først skal du identificere den rigtige type liste. Der findes D-profiler, P-profiler og E-profiler, som passer til forskellige sprækkestørrelser.

Mål sprækken mellem karm og ramme ved at presse et stykke modellervoks eller tyggegummi (pakket i film) i klemme i vinduet. Tykkelsen på den fladtrykte masse viser, hvor tyk den nye liste skal være.

Fjern de gamle lister grundigt. Brug en spartel eller kniv til at skrabe rester af lim og gummi væk, så overfladen er helt ren og jævn.

Rens området med sprit eller grundrens for at sikre, at den nye liste hæfter optimalt. Snavs og fedt vil få limen til at slippe hurtigt.

Klip de nye lister til i længden. Det er vigtigt at klippe hjørnerne i smig (45 grader), så de to lister mødes præcist og danner et tæt hjørne.

Monter listen på karmen eller rammen, afhængigt af vinduets type. Tryk den godt fast hele vejen rundt for at sikre en ubrudt forsegling.

Justering af beslag og hængsler

Selv med nye lister kan vinduet være utæt, hvis det ikke lukker stramt nok. De fleste moderne vinduer har justerbare beslag.

Kig efter justeringsskruer på lukkemekanismen (kolverne) eller på selve hængslerne. Disse kan ofte drejes med en unbrakonøgle eller skruetrækker.

Ved at dreje kolverne kan du øge lukketrykket, så vinduesrammen presses hårdere ind mod tætningslisten.

Hvis vinduet hænger skævt og skraber mod karmen i bunden, skal det løftes via justering i hængslerne. Et skævt vindue vil altid have sprækker i toppen eller siden.

Smør altid bevægelige dele med syrefri olie eller låsespray, når du justerer. Det sikrer, at mekanismen glider let og ikke slides unødigt.

Reparation af udvendige fuger

Fugen mellem murværket og vindueskarmen er boligens første værn mod vind og vejr. Er denne fuge revnet, kan vand trænge ind og skabe råd i træet.

En fugning af vinduer kræver præcision og de rette materialer. Ofte bruges en gummifuge eller mørtelfuge afhængigt af husets stil.

Start med at kradse den gamle fuge helt ud. Det er afgørende, at der ikke sidder rester tilbage, da den nye fuge ellers ikke vil binde ordentligt.

Læg et bagstop ind i fugen. Bagstoppet er en rund skumliste, der sikrer, at fugemassen ikke hæfter i bunden, men kun i siderne, hvilket giver fugen elasticitet.

Påfør fugemassen jævnt med en fugepistol. Sørg for at fylde fugen helt ud, så der ikke opstår luftlommer.

Glits fugen efter med en fugepind dyppet i sæbevand. Dette presser massen ud i siderne og giver en glat, vandafvisende overflade.

Indvendig tætning

Indvendigt skal tætningen være lufttæt for at forhindre varm, fugtig indeluft i at trænge ud i konstruktionen. Hvis fugt trækker ud i isoleringen, mister den sin effekt.

Her bruges ofte en akrylfuge, da den er nem at arbejde med og kan overmales. Akrylfugen er dog ikke så elastisk som silikone, så den skal tjekkes jævnligt for revner.

Alternativt kan man bruge dampspærretape, hvis man renoverer omkring vinduet. Tapen sikrer en 100% tæt overgang mellem vindue og dampspærre.

Husk, at den indvendige tætning skal være tættere end den udvendige. Dette princip sikrer, at eventuel fugt i konstruktionen kan slippe ud til ydersiden.

Problemer med selve ruden

Nogle gange er det ikke rammen, men glasset, der er problemet. En punkteret termorude har mistet sin isoleringsevne og vil ofte dugge mellem glaslagene.

Dug mellem glassene kan ikke fjernes. Det er et tegn på, at forseglingen i rudens kant er brudt, og gassen er sevet ud.

En udskiftning af termoruder er nødvendig i dette tilfælde. Det er sjældent nødvendigt at skifte hele vinduet, kun selve glaskassetten.

Moderne energiruder isolerer markant bedre end gamle termoruder. Ved at skifte glasset kan du opgradere vinduets energimærke uden at ændre husets facade.

Tjek også glaslisterne udvendigt. Hvis de er rådne eller løse, kan vand trænge ind bag ruden og ødelægge træværket i rammen.

Fugt og skimmelsvamp

Utætte vinduer fører ofte til problemer med fugt. Når kold luft møder varm luft, opstår kondens, som sætter sig på vindueskarmen og i lysningen.

Konstant fugt giver optimale vækstbetingelser for skimmelsvamp. Sorte pletter langs silikonefugen eller på malingen er de første tegn.

Hvis du opdager skimmelsvamp ved vindue, skal det fjernes hurtigst muligt med Rodalon eller et svampemiddel.

Det er dog kun symptombehandling. For at løse problemet permanent skal utætheden findes og lukkes, så overfladerne holdes tørre.

Sørg også for god udluftning. Selv tætte vinduer kan få kondens, hvis luftfugtigheden i boligen er for høj.

Hvornår skal man bruge en professionel?

Mange småreparationer kan klares selv, men der er grænser. Hvis vinduet er meget skævt, eller træet er begyndt at rådne, bør du kontakte en fagmand.

En glarmester har ekspertisen til at vurdere, om vinduet kan reddes, eller om det skal udskiftes. De har også adgang til professionelle tætningsmaterialer.

Ved udskiftning af ruder på 1. sal eller højere oppe er det en sikkerhedsrisiko at gøre det selv. Her er professionelt udstyr som stillads eller lift nødvendigt.

Hvis du er i tvivl om årsagen til trækken, kan en fagmand udføre en trykprøvning eller termografering for at stille en præcis diagnose.

Energioptimering og besparelser

At tætne vinduer er en af de mest rentable former for energioptimering. Tilbagebetalingstiden på nye tætningslister er ofte under ét år.

Selv en lille sprække på få millimeter kan resultere i et varmetab, der svarer til at have et vindue stående på klem døgnet rundt.

Ved at stoppe trækken kan du ofte sænke rumtemperaturen med 1-2 grader uden at miste komfort, da trækfølelsen forsvinder. Hver grad du sænker temperaturen, sparer ca. 5% på varmeregningen.

Husk også, at et tættere hus kræver mere aktiv udluftning. De gamle utætheder fungerede som “naturlig ventilation”, som nu forsvinder.

Vedligeholdelse af vinduer

Forebyggelse er bedre end reparation. Rens og smør dine tætningslister en gang om året med silikoneolie for at holde dem bløde.

Hold bundstykket og falsen ren for snavs og småsten. Snavs kan gnave i listerne og forhindre vinduet i at lukke helt tæt.

Mal vinduerne jævnligt. Maling beskytter træet mod fugtindtrængning, som kan få træet til at slå sig og skabe utætheder.

Tjek drænhullerne i bunden af karmen. De skal være fri for snavs, så vand, der kommer ind bag glaslisten, kan løbe ud igen.

Forskellige vindustyper og deres svagheder

Dannebrogsvinduer har mange samlinger og hjørner, hvilket øger risikoen for utætheder. Her skal man være ekstra opmærksom på hjørnesamlingerne.

Topstyrede vinduer er udsat for stort pres på beslagene i toppen. Hvis disse bliver løse, vil vinduet gabe i bunden.

Skydevinduer og hæve-skydedøre har børstelister i stedet for gummilister. Disse slides hurtigere og skal skiftes oftere for at holde tæt.

Plastvinduer og træ/alu-vinduer kræver mindre vedligeholdelse, men gummilisterne kan stadig mørne og skal tjekkes.

Midlertidige løsninger

Hvis du ikke har tid eller råd til en permanent reparation her og nu, findes der midlertidige løsninger til vinteren.

Vinduesfilm kan klæbes på karmen indvendigt og varmes op med en hårtørrer, så den strammer op og danner et ekstra lag “glas”. Det stopper træk effektivt.

Pølser af stof eller “trækhunde” kan lægges i vindueskarmen for at bremse den kolde luft, der falder ned fra vinduet.

Tape kan bruges til at forsegle sprækker i rammen midlertidigt, men vær opmærksom på, at limen kan skade malingen, når tapen fjernes igen.

Materialevalg til tætning

Valg af materiale er afgørende for holdbarheden. EPDM-gummi er standarden for professionelle tætningslister og holder i mange år.

Skumlister er billige og nemme at montere, men de har en kort levetid på 1-2 år og bør kun ses som en midlertidig løsning.

Silikonefuger er meget elastiske og velegnede til steder med stor bevægelse, men de kan ikke overmales.

MS-polymer fugemasse kombinerer styrken fra polyurethan med elasticiteten fra silikone og er ofte det bedste valg til udvendige fuger.

Tips: Sådan forlænger du levetiden på dine tætningslister

Et simpelt, men ofte overset råd, er at holde dine gummilister rene og smidige. Når du alligevel vasker vinduer, så kør en fugtig klud over listerne i karmen.

Giv dem derefter en gang silikonepleje (fås som stift eller spray) mindst én gang om året, gerne før vinteren. Dette forhindrer gummiet i at tørre ud, revne eller fryse fast til rammen i hård frost. Hvis listerne fryser fast, risikerer du at rive dem i stykker, næste gang du åbner vinduet.

Udskiftning vs. reparation

Nogle gange kan det ikke betale sig at reparere. Hvis træet er råddent i dybden, eller hvis vinduet er meget gammelt med enkeltlagsglas, er udskiftning ofte bedre.

Nye vinduer har en langt højere isoleringsevne og kræver mindre vedligeholdelse.

Overvej totaløkonomien. En reparation koster måske 1.000 kr., men hvis vinduet alligevel skal skiftes om 2 år, er pengene spildt.

Hvis mere end 50% af vinduets substans er nedbrudt, anbefales en udskiftning altid frem for reparation.

Støjreduktion som sidegevinst

Når du tætner dine vinduer for at holde på varmen, får du en mærkbar bonus i form af mindre trafikstøj.

Lydbølger trænger igennem selv de mindste sprækker. En tæt fuge og nye lister kan reducere støjen i boligen markant.

Hvis støj er et stort problem, kan du overveje at skifte til lydruder, som har forskellige glastykkelser for at bryde lydbølgerne.

Dette er især relevant for boliger ud til trafikerede veje, hvor et godt indeklima også handler om ro.

Vigtigheden af korrekt opmåling

Ved bestilling af nye lister eller ruder er præcision nøglen. Mål altid flere steder, da gamle vinduer sjældent er helt retvinklede.

Brug et stumt mål (hulmål) og træk den nødvendige fugebredde fra, hvis du bestiller nye ruder eller rammer.

For tætningslister er det vigtigt at måle sprækkens bredde, når vinduet er lukket. En for tyk liste vil gøre det umuligt at lukke vinduet, mens en for tynd liste er virkningsløs.

Er du usikker på opmålingen, kan det betale sig at betale en fagmand for denne del, så du ikke står med materialer, der ikke passer.

Værktøj til opgaven

Til udskiftning af tætningslister skal du bruge en spartel, en hobbykniv, rensebenzin og en saks.

Til fugning kræves en fugepistol, fugepinde i forskellige bredder, en forstøver med sæbevand og en skarp kniv til at fjerne gammel fuge.

Ved justering af beslag er et sæt unbrakonøgler og en stjerneskruetrækker som regel tilstrækkeligt.

Sørg altid for at have værktøjet klar, inden du går i gang, så processen ikke går i stå halvvejs med et åbent vindue.