Fugning af vinduer | Sådan fuger du omkring vinduer og døre

Når nye døre eller vinduer installeres, skal der lægges fugemasse rundt langs kanten af rammen på døren og/eller vinduet. 

Fugen har en isolerende effekt og kan tætne mod vind, vand og kulde. På ydersiden skal den udvendige fuge bestå af diffusionsåbne materialer, så murværk og træ kan ånde. På indersiden skal der lægges en diffusionstæt fuge. 

Skal du udskifte fugerne omkring en eksisterende dør eller omkring vinduer, kræver en effektiv tætning samtidig også, at alle mindre sprækker dækkes med fugemassen. Denne skal desuden gerne være egnet til tætning omkring vinduer og/eller døre. 

Der er god grund til at være omhyggelig med at vælge den rette indvendige fuge og udvendige fuge. Jo bedre den rigtige fugemasse tætner, jo længere levetid har døre og vinduer, jo lavere bliver varmeregningen og jo bedre bliver indeklimaet i huset.

I artiklen herunder kan du læse om de forskellige typer fuge til omkring vinduer og døre, samt øvrige materialer til samme formål.

Hvilke slags fuge findes der?

Generelt skelner man mellem fugemasser til udvendigt brug og diffusionstæt fugemasse, som bruges indendørs. Hvilket fugemateriale du skal vælge til henholdsvis udendørs og indendørs fugning, kan du læse om i afsnittene herunder. 

Den udvendige fuge

Uanset hvilken slags fugemasse du vil bruge omkring vinduer og døre udendørs, er fælles for dem alle, at det skal være diffusionsåben fugemasse. Et vindue som ikke har fået diffusionsåben fuge, kan medvirke til at ophobe fugt i muren omkring vinduet. Derved forkortes levetiden på både vinduet og murværket, og effekten af fuger forsvinder. Ofte vil fugten gå til bunden af vinduet, hvor karm og fals vil rådne.

Udvendig fugning med mørtelfuge

Skal du fuge vinduer udenfor, vil det ofte være et godt valg at bruge mørtelfuge. Herved får fugen både elasticitet og fugtregulerende egenskaber. 

Før du igangsætter fugning med mørtel, skal du lægge et bagstop. Det kan være trætjæreimprægneret hørfibre eller hampefibre eller mineraluld. Herefter blandes mørtlen, og efter denne har hvilet i 30 minutter, og alle luftbobler er væk, kan du begynde fugning.

Mørtelfuge skal gerne indeholde kalk, som giver åbne porer og elasticitet i mørtel. Kalkmørtel er typisk et populært valg. Ofte vil denne type være at foretrække i ældre huse, hvor stilen lægger op til et traditionelt look som fugemassen helst skal passe ind i. 

Ligesom med alle andre typer mørtel, har mørtelfuge dog også ulemper. Der kan nemlig opstå mindre sprækker i mørtelfuge og være problemer med hæftning til murværket bag. Af denne grund vil nogle foretrække at anvende andre typer tæt fugemasse end mørtel. 

Hvis fugen er begyndt at revne, kan du vælge at reparere den eller lave fuld udskiftning. Typisk vil fuger ikke have samme farve for hver portion som produceres, hvorfor fugen får det mest ensartede udseende ved at hele fugen udskiftes samtidig.

Når du fuger skal du gøre murværk rundt om vinduet eller døren våd – kast evt. vand på med en kost, så hæfter mørtlen bedst. Brug en tynd murerske som kan komme ind i revnen mellem vindue og mur, og tryk mørtlen fast herimellem. Efter at have siddet cirka 30 minutter, kan du trykke og lave glitning af fugen. Så bliver den jævn og glat. – Obs, gå aldrig igang med fugning med mørtel i solskin, så tørrer den for hurtigt. 

Udvendig fugning med fugebånd

Vil du gerne have den nemmeste fugning ved vinduer og døre, kan du vælge at bruge fugebånd. Denne type fugemasse kan både holde vind og regn ude, og lade vinduesrammer og murværket ånde. Fugning med fugebånd er dog også en dyr løsning hvor pris pr. m2 vil være højere end for de øvrige typer. Den nemme vej er således også den dyreste.

Det er forholdsvist nemt at montere fugebånd – både ved vinduer og døre. Bag på båndrullen er der selvklæbende lim og båndet fastpresses rundt langs kanten af vinduet – ikke på murene. Herved opnår du effektiv tætning af vinduer og døre. 

Fugebånd er et forkomprimeret tætningsbånd, så overfladen afviser vejr og vind. Fugebånd findes desuden i forskellige farver og størrelser, så det kan passe ind som vinduesfuge, uanset husets stil og farve. 

Ganske kort tid efter fugebånd er monteret, vil det udvide sig. Som tæt fugemasse til vinduer og døre, kan du således ikke nemt holde pausen midt i monteringen, da fugebånd ikke kan flyttes efter opsætning. 

Start med at klippe de første par centimeter bånd af, og vær herefter klar til at gå igang med fugning, da materialet som sagt hurtigt udvider sig. Har døre eller vinduer en udsat position, fx til megen vind eller slagregn, kan det være en god idé, at lægge en silikonefuge, inden du fuger med fugebåndet. 

Udvendig fuge med fugemasse

Ofte vælger mange at anvende silikonefuge / byggefuge til fugning af vinduer og døre. Det skyldes at massen kan sprøjtes flydende ud af beholderen og ind i sprækker og revner. Typisk lægges siilikonefuge i bund og top af vinduet, da der ellers kan opstå for stor tæthed, og dermed råd i træet i vinduet. Silikonefuge er et diffusionstæt materiale som derved bedst bruges indendøre til at fuge vinduer, men hvis den lægges op imod en diffusionsåben overflade, som fx murværk eller træ, kan der godt lægges en diffusionslukket fugemasse, som den udvendige fuge. Modsat kan dette ikke lade sig gøre med beton, som ikke har en diffusionsåben overflade.

Fugemassen klæber af sig selv og giver elastiske fuger, så materialerne kan bevæge sig. Fugen er fx velegnet til fugning af hulrum.

Ligesom andre typer fuge, skal silikonefuge have et bagstop. Denne type skal have en fast skumliste, som vil beskytte mod vejret udenfor. Placer bagstoppet minimum halvvejs i mellemrummet – den bredde som er bag karmen. Når bagstoppet er placeret i mellemrummet omkring vinduer, kan du påbegynde fugning.

Den indvendige fuge

Hvor den udvendige fugemasse sørger for, at regnen ikke kommer ind ved siden af vinduer og døre, sørger den indvendige fuge for at tætne mod vind, så der ikke kommer træk ind ved siden af vinduet eller døren. En tæt fuge beskytter altså på indersiden mod vind og på ydersiden mod regn. Disse egenskaber kræver forskellige slags modstandsdygtighed i materialer. Samtidig er det vigtigt med elastiske fuger, så materialerne kan bevæge sig, uden at sprække og revne. 

Indvendig tæt fugning er typisk akrylfuge, som er en elastisk fuge. Den er nem at arbejde med, lugter ikke meget og har en rimelig pris i indkøb. Den bruges gerne som fugemasse til vinduer og døre, før eller efter der er malet omkring elementerne. Én type fuge kan overmales efter påføring, andre typer kan først lægges når der er malet færdigt. Læs på siden af tuben, hvorledes fugemasse til vinduer skal håndteres.

Hvilken fugetype skal jeg bruge til mit projekt?

Som det fremgår af ovenstående afsnit, findes der forskellige typer fuger til udendørs brug, mens man typisk bruge akrylfuge til fugning af vinduer og døre indendørs. Den udvendige fuge skal kunne tåle meget vejr og vind og sol, hvorfor det er vigtigt, at du vælger den rigtige type fra starten af, så du får en tæt fugning, som kan holde i mange år. Fugen skal helst ikke slå revner, give fugt i konstruktioner eller tillade indtrængen af vand. Effektiv fugning er derfor vigtigt – også hvis du blot skal udskifte fugerne med nye fuger. 

Mange rådskader og problemer med fugt kan spores tilbage til brug af den forkerte fugetype til fugerne på huset. Samtidig er det vigtigt, at fuger vedligeholdes og udskiftes, hvis der opstår erosion og utætheder. I uheldige tilfælde kan den forkerte fuge til vinduer, resultere i råd og svamp som kræver udskiftning – ikke kun af fugen, men også af selve vinduet og karmen i bunden. I værste tilfælde kan der ske indtrængen af fugt helt ind i væggen på indersiden af muren. 

Sådan udskifter du den udvendige fuge omkring vinduer og døre

Før fugning af vinduerne kan ske, skal den gamle fuge fjernes helt. Gå både sider, bunden og toppen af vinduet efter, for rester af gammel fuge. Mørtlen kan du nemmest fjerne med mejsel og hammer (få både fuge og bagstoppet ud). Et gammelt fugebånd kan løsnes med en kniv. Ofte sidder båndet ganske løst hvis det er gammelt, har fået fugt og trænger til udskiftning. Du kan fjerne silikonefuge på samme måde som du fjerner bånd – med en kniv eller alternativt et stemmejern. Du skal blot passe på at du ikke rammer trærammen på vindue eller bunden med karm. 

Få styr på isolering inden du fuger

Uanset hvilket fugemateriale du vil anvende til dit projekt, skal der ligge et isoleringsmateriale rundt om vinduer og døre – både ved sider, toppen og bunden. Isolering til vinduer vil typisk være glasuld eller lignende. Ved tætning af vinduer opnår du optimal effekt af fugning, hvis der er isoleringsmateriale bag din fugning. Effektiv fugning af vinduer og døre, forudsættes altså af en optimal isoleringsstatus. 

Step 1. Få isoleringen placeret i mellemrummet

Mellemrummet mellem væggen og vinduet og/eller døren er det hulrum, som skal fyldes op med isoleringsmateriale. Typisk anvendes såkaldt “fugefilt”, som er striber af isolering, gerne glasuld eller mineraluld. Pas på at det ikke kommer til at ligge for tæt, da der skal være luft i glasuld, for at det giver den isoleringseffekt som ønskes.

Step 2. Indsæt fugebagstop

Ligesom tidligere beskrevet, skal der ligge et bagstop bag fugning til vinduer og døre. Det sikrer, at fugen får den rette form og at den rette mængde fuge lægges. Et vindue med en ujævn fuge ser ikke godt ud og et vindue med al for meget fuge, fordi der mangler bagstopsmateriale, vil ikke holde og kan muligvis slet ikke blive tæt. Derved kan der trænge fugt ind i konstruktionen. Samtidig bliver installationen heller ikke tæt, hvis der ikke er isoleringmateriale i mellemrummet. 

Fugen får den rette form, når den er lige tyk i begge sider og slank midt i. Derved opnås også størst mulig fleksibilitet. Fugen skal gerne være halvt så dyb som den er bred. Fx skal en 1 cm bred fuge have bagstop placeret ca 0,5 cm inde fra yderkant til karmen.

Step 3. Læg fuge i mellemrummet

Det kan godt være svært at se, hvor meget fuge man skal lægge, hvis man ikke har prøvet det før. For megen fuge kan ende på væggen og for lidt kan kræve, at der endnu engang fuges. Der findes to forskellige metoder som anbefales til at få fugen pæn:

Metode 1: Enkelt streg

Læg en streg af fuge i midten og tryk den på plads før glitning. Herved sikres at du fuger tæt og lige til begge sider.

Metode 2: To streger

Læg en streg på hver side af mellemrummet og glat dem en ad gangen. Herved sikres, at du når helt ud til kanten i begge sider og deraf en god hæftning på muren. 

Kan du selv lave fugning af vinduer?

Som det fremgår af artiklen, kan du sagtens foretage fugning af vinduer og døre selv. Ligesom med alle andre håndværksmæssige opgaver, kan det dog godt være svært at udføre noget man ikke har prøvet før, med et godt resultat til følge. Det kan derfor godt være, at du får et bedre resultat ved at hyre en professionel fugemand til dine vinduer.