Træterrasse pris

En træterrasse er en af de mest populære tilføjelser til danske boliger, da den skaber en naturlig og varm overgang mellem huset og haven. Når du vælger at bygge en terrasse i træ, får du et levende materiale, der er behageligt at gå på med bare fødder, og som patinerer smukt over tid, hvis det vedligeholdes korrekt.

Det kræver grundig planlægning at etablere en holdbar konstruktion, der kan modstå det omskiftelige danske vejr med både regn, frost og sol. Valget af træsort, underkonstruktionens stabilitet og den korrekte befæstigelse er afgørende faktorer for terrassens levetid og æstetiske udtryk.

Pris på træterrasse

Prisen på en træterrasse varierer markant afhængigt af, om du vælger en billig trykimprægneret løsning eller eksklusive hårdttræsplanker. En typisk kvadratmeterpris for en færdigmonteret terrasse ligger ofte mellem 1.000 og 2.500 kr., inklusiv materialer og arbejdsløn.

Herunder ses en oversigt over de typiske omkostninger ved etablering af en træterrasse i Danmark.

Udgiftspost	Prisniveau (inkl. moms)
Materialer (Trykimprægneret)	300 – 600 kr. pr. m2
Materialer (Hårdttræ/Komposit)	800 – 1.600 kr. pr. m2
Arbejdsløn (Tømrer)	500 – 900 kr. pr. time
Samlet pris (Gør-det-selv)	400 – 1.800 kr. pr. m2
Samlet pris (Håndværker)	1.200 – 3.000 kr. pr. m2
Tidsforbrug (20 m2)	3 – 5 arbejdsdage
Tillæg (Gelænder/Trappe)	2.000 – 10.000 kr. pr. sektion

Det er vigtigt at bemærke, at jordbundsforholdene kan påvirke prisen, da et ustabilt underlag kræver mere funderingsarbejde. Hvis terrassen skal hæves højt over terræn, stiger prisen også på grund af behovet for en kraftigere underkonstruktion og lovpligtige værn.

For at få det mest præcise budget bør du indhente flere tilbud, men ovenstående tabel giver et realistisk billede af, hvad en træterrasse pris typisk lander på.

Planlægning og placering

Før du køber det første bræt, skal placeringen af terrassen overvejes nøje i forhold til solens vandring og husets arkitektur. En sydvendt terrasse giver sol det meste af dagen, mens en vestvendt placering sikrer aftensol, hvilket ofte foretrækkes til spisning om sommeren.

Vindforholdene spiller også en stor rolle for komforten på terrassen. Det kan være nødvendigt at integrere læhegn eller placere terrassen i en krog af huset for at skabe læ. Tænk også over adgangsforholdene fra huset; store skydedøre eller dobbeltdøre skaber en bedre sammenhæng mellem inde og ude.

Størrelsen på terrassen bør dimensioneres efter, hvad den skal bruges til. En spiseplads til seks personer kræver typisk mindst 3 x 4 meter for at fungere optimalt, så der er plads til at trække stole ud uden at falde ud over kanten.

Lovgivning og regler

Der gælder specifikke regler for opførelse af terrasser i bygningsreglementet, som du skal være opmærksom på. Især hvis terrassen er hævet mere end 30 cm over terræn, betragtes den ofte som en bebyggelse, der tæller med i bebyggelsesprocenten og kræver overholdelse af afstandsregler til skel.

Normalt skal en hævet terrasse placeres mindst 2,5 meter fra skel i parcelhusområder. Hvis terrassen ligger i niveau med terrænet, er reglerne ofte lempeligere, men det anbefales altid at tjekke lokalplanen for dit område eller kontakte kommunens tekniske forvaltning.

Hvis du er i tvivl om designet eller reglerne, kan en havearkitekt hjælpe med at tegne en løsning, der både er lovlig og æstetisk optimal for din grund.

Valg af træsort og materialer

Valget af træsort er den vigtigste beslutning for terrassens udseende, holdbarhed og vedligeholdelsesniveau. Der findes mange forskellige typer terrassebrædder på markedet, og de har hver deres styrker og svagheder.

Trykimprægneret træ

Trykimprægneret fyrretræ er det mest anvendte materiale i Danmark på grund af den lave pris og lette tilgængelighed. Træet er kemisk behandlet for at modstå råd og svamp, hvilket giver en fornuftig levetid på 15-20 år, hvis det passes.

Ulempen ved trykimprægneret træ er, at det har tendens til at slå sig, revne og give splinter med tiden. Det kræver jævnlig behandling med træolie eller træbeskyttelse for at bevare et pænt udseende og forhindre udtørring.

Lærketræ

Sibirisk lærk er et populært alternativ til trykimprægneret træ, da det fra naturens side har et højt indhold af harpiks og garvesyre, der beskytter mod råd. Det har en flot rødlig glød som ny, men patinerer hurtigt til en sølvgrå farve, hvis det ikke olieres.

Lærk er dog et meget levende materiale, der arbejder meget ved fugtændringer. Det betyder, at brædderne kan vride sig, og skruer kan springe, hvis ikke monteringen er udført korrekt med den rette afstand og dimensionering.

Hårdttræ (Ipe, Cumaru, Jatoba)

Eksotiske træsorter som Ipe, Cumaru og Jatoba er i den dyre ende af prisskalaen, men de tilbyder en ekstremt høj slidstyrke og en levetid på op til 30-40 år eller mere. Disse træsorter er meget tunge, hårde og formstabile sammenlignet med nåletræ.

Hårdttræ kræver forboring ved montering, da det er så hårdt, at skruerne ellers knækker. Til gengæld får du en eksklusiv overflade, der holder sig smuk i mange år, især hvis den får olie en gang årligt for at bevare gløden.

Komposit

Hvis du ønsker minimal vedligeholdelse, er en komposit terrasse en moderne løsning. Kompositbrædder består af en blanding af træfibre og plast, hvilket gør dem modstandsdygtige over for råd, svamp og insekter.

Komposit skal aldrig slibes eller olieres, men blot vaskes med vand og sæbe. Ulempen kan være, at mørke kompositbrædder kan blive meget varme i direkte sollys, og nogle billigere varianter kan se lidt kunstige ud i overfladen.

Fundament og underkonstruktion

En stabil terrasse kræver et solidt fundament. Uanset hvor flotte brædder du vælger, vil terrassen blive skæv og gyngende, hvis underlaget ikke er i orden. Underkonstruktionen skal kunne bære vægten af både materialerne og de mennesker, der opholder sig på den.

Den mest almindelige metode er at støbe punktfundamenter med beton, hvor man nedgraver stolpebærere eller stolpesko. Disse sikrer, at træet ikke har direkte jordkontakt, hvilket er afgørende for at undgå råd i de bærende stolper.

En nyere og hurtigere metode er brugen af skruefundamenter. Det er store metalskruer, der skrues direkte ned i jorden med specialværktøj. Det sparer gravearbejde og tørretid for beton, men prisen kan være højere pr. punkt. Læs mere om mulighederne for fundament, hvis du er i tvivl om jordbundsforholdene.

Opbygning af rem og strøer

Oven på fundamentet monteres en rem, som er den primære bærende bjælke. På remmen monteres strøerne (bjælkelaget), som terrassebrædderne skal skrues fast i. Det er vigtigt at bruge trykimprægneret træ til hele underkonstruktionen, også selvom selve terrassebrædderne er af hårdttræ.

Afstanden mellem strøerne er kritisk. For almindelige terrassebrædder på 28 mm tykkelse anbefales en centerafstand på maksimalt 60 cm. Ved tyndere brædder eller komposit skal afstanden ofte reduceres til 40 cm eller 30 cm for at undgå, at brædderne fjedrer, når man går på dem.

Husk altid at etablere et fald på ca. 1 cm pr. meter væk fra huset. Dette sikrer, at regnvand løber af brædderne og væk fra husets sokkel, hvilket forlænger levetiden på både terrasse og murværk.

Montering af terrassebrædder

Når underkonstruktionen er på plads, skal brædderne lægges. Start altid inderst mod huset og arbejd dig udad. Det første bræt er det vigtigste, da det styrer retningen for hele terrassen, så brug god tid på at få det helt parallelt med husmuren.

Der skal være luft mellem brædderne, så træet kan udvide sig og trække sig sammen i takt med vejret. En afstand på 5-8 mm er typisk passende for trykimprægneret træ, mens hårdttræ ofte kræver lidt mindre afstand, da det arbejder mindre. Følg altid leverandørens anvisninger nøje.

Valg af skruer

Brug altid rustfri skruer til udendørs træværk. Til trykimprægneret træ kan man ofte nøjes med kvaliteten A2, men til hårdttræ, lærk og i kystnære områder skal man bruge syrefast rustfri A4 skruer. Almindelige hærdede skruer vil ruste og knække over tid på grund af syren i træet.

Skruerne skal placeres pænt på en lige linje. Det kan være en god idé at bruge en snor eller en kridstreg til at markere skruehullerne, før du skruer. Ved hårdttræ er det nødvendigt at forborre og undersænke hullerne for at få et pænt resultat uden flækket træ.

Designmuligheder og tilbehør

En træterrasse behøver ikke bare at være en firkantet flade. Ved at lege med læggeretningen på brædderne, indbygge niveauforskelle eller integrere plantekasser, kan du skabe et unikt uderum.

En populær løsning er at opdele terrassen i zoner ved at ændre retningen på brædderne eller lave en frisekant (en ramme) rundt om hele terrassen. Det giver en flot finish og skjuler endetræet på de øvrige brædder.

Overdækning

Hvis du vil forlænge sæsonen, kan du overveje at etablere en delvis overdækning. En overdækket terrasse beskytter mod dug om aftenen og giver skygge midt på dagen. Det kræver dog, at konstruktionen dimensioneres til at bære tagets vægt og eventuel snelast.

Trapper og gelænder

Er terrassen hævet, er en god trappe essentiel. Trappen bør have en behagelig stigning, typisk med en trinhøjde på ca. 15-17 cm og en trindybde på 30 cm. Brede trapper kan også fungere som ekstra siddepladser.

Gelænderet er både en sikkerhedsforanstaltning og et designelement. Det kan laves i samme træsort som terrassen for et roligt udtryk, eller i glas eller stål for et mere moderne look, der bevarer udsigten til haven.

Værktøj til projektet

At bygge en træterrasse kræver det rette værktøj. Hvis du gør det selv, skal du som minimum bruge en god kap-/geringssav til at skære brædderne præcist i vinkel. En rundsav eller dyksav er nødvendig til at renskære kanterne til sidst.

Du får også brug for en kraftig bore-/skruemaskine, gerne to, så du slipper for at skifte mellem bor og bit hele tiden. Et langt vaterpas, en tommestok, en snor og en vinkel er uundværlige til opmåling.

Til gravearbejdet skal du bruge et pælebor til stolpehullerne samt skovl og spade. Hvis du har mange huller, kan det betale sig at leje et motoriseret pælebor.

Vedligeholdelse af træterrasse

For at holde terrassen pæn kræves der løbende vedligeholdelse. Mindst én gang om året, typisk i foråret, bør terrassen rengøres grundigt for at fjerne alger og snavs, der har samlet sig over vinteren.

Brug en stiv kost og vand, eventuelt tilsat terrasserens. Undgå så vidt muligt at bruge en højtryksrenser direkte på træet, da det kan ødelægge træfibrene og gøre overfladen ru, hvilket blot tiltrækker mere snavs og alger fremadrettet.

Efter rengøring og tørring kan terrassen olieres. Olien mætter træet, så det afviser vand, og indeholder ofte pigment, der beskytter mod solens UV-stråler. Klar olie beskytter mod udtørring, men forhindrer ikke træet i at blive gråt.

Gør-det-selv eller professionel hjælp?

At bygge en træterrasse er et overkommeligt projekt for den øvede gør-det-selv mand, men det er fysisk hårdt og tidskrævende. Præcision er nøgleordet, især ved opstarten og nivelleringen af underkonstruktionen.

Hvis du ikke har mod på opgaven, eller hvis projektet er meget komplekst med mange vinkler og niveauer, kan det være en god investering at hyre en professionel. En håndværker har erfaringen og værktøjet til at sikre, at finishen bliver perfekt, og at konstruktionen holder i mange år.

Fordelen ved at bruge en fagmand er også, at du er dækket af garantiordninger, hvis der skulle opstå fejl i konstruktionen. Ved gør-det-selv arbejde bærer du selv hele risikoen.

Tips: Sådan får du ensartet afstand

Et konkret og praktisk råd til lægningen af brædderne er at bruge afstandsklodser eller specialværktøj til at sikre ensartet mellemrum.

Køb en pose afstandsklodser i plastik i den ønskede tykkelse (fx 5 mm). Sæt dem mellem brædderne, hver gang du skruer et nyt bræt fast. Det sikrer, at fugerne bliver snorlige hele vejen hen over terrassen. Husk at fjerne klodserne løbende, så de ikke kommer i klemme, når træet arbejder.

Alternativt kan du tape en stump tommestok eller et stykke hårdttræ fast på en pind, som du bruger som afstandsmåler. Tjek dog løbende med en snor, at du ikke skrider i målene over store afstande, da selv små unøjagtigheder kan blive tydelige på en stor flade.

Undgå de typiske fejl

En klassisk fejl er at spare på understøtningen. Hvis der er for langt mellem stolperne eller strøerne, vil terrassen føles “blød” at gå på, og brædderne vil med tiden bue nedad. Følg altid spændvidde-tabellerne for det valgte tømmer.

En anden fejl er manglende ventilation. Hvis du lukker siderne af terrassen helt til med brædder helt ned til jorden, kan fugt fra jorden ikke slippe væk. Det skaber et fugtigt miljø under terrassen, som accelererer råd i underkonstruktionen. Sørg altid for, at luften kan cirkulere under brædderne.

Glem ikke at vende årringene rigtigt på brædderne, hvis du bruger massivt træ. “Smilesiden” (kernesiden) skal vende opad. Når træet tørrer, vil det forsøge at rette årringene ud, hvilket får brættet til at bue let opad på midten, så vandet løber af. Vender det forkert, danner det en skål, hvor vandet samler sig.

Belysning og el-installationer

Tænk belysning ind i projektet fra starten. Det er meget nemmere at trække kabler under terrassen, før brædderne er lagt, end at skulle gøre det bagefter.

Indbygningsspots i selve terrassebrædderne kan markere kanten eller skabe stemning. Husk at vælge spots af høj kvalitet, der tåler at blive trådt på og kan modstå vand. LED-strips under udhænget på trappetrin eller langs kanten kan også give en flot, indirekte belysning.

Alt el-arbejde til fast installation skal udføres af en autoriseret el-installatør. Du kan dog selv trække tomrør og gøre klar, så elektrikeren nemt kan tilslutte systemet.

Materialeberegning og spild

Når du beregner mængden af materialer, skal du altid regne med spild. Ved terrassebrædder bør du lægge 10-15% oven i det opmålte areal. Der vil altid være fraskær ved enderne, og du kan risikere at modtage enkelte brædder, der er skæve eller har store knaster, som må sorteres fra.

Det er ærgerligt at stå og mangle tre brædder en lørdag eftermiddag for at kunne blive færdig. Ved at købe lidt ekstra sikrer du også, at du har et par reservebrædder liggende, hvis et bræt skulle blive beskadiget i fremtiden.

Husk også at beregne rigeligt med skruer. En tommelfingerregel er ca. 30-35 skruer pr. kvadratmeter ved standardbrædder og strøafstand. Det løber hurtigt op i mange tusinde skruer på en stor terrasse.